Aalborg Håndbold klar til pokalfinalen
Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
En tilfreds cheftræner for Aalborg Håndbold Stefan Madsen så sit hold dominere sidste års vindere af turneringen Mors-Thy Håndbold.
Sidste års vinder af turneringen, Mors-Thy Håndbold, blev besejret med 34-25 af et velspillende aalborgensisk mandskab.
Aalborg Håndbold er klar til søndagens finale i Santander Cup i Jyske Bank Boxen i Herning.
Det står klart, efter at Aalborg Håndbold i lørdagens semifinale slog sidste års vinder af turneringen, Mors-Thy Håndbold, med 34-25.
Aalborg Håndbold rykkede fra Mors-Thy Håndbold i første halvleg og sikrede sig en solid pauseføring på 17-12.
Også i anden halvleg var Aalborg Håndbold dominerende, og der var aldrig spænding om udfaldet.
Aalborg Håndbold fik dermed i lørdagens semifinale revanche for nederlaget sidste år i pokalfinalen, hvor Mors-Thy Håndbold sikrede sig sejren.
Se indslag fra Aalborg Håndbolds sejr:
Men Aalborg Håndbold-spillerne føler sig godt tilpas i Jyske Bank Boxen.
- Det er en fantastik arena. Vi har mange Aalborg-fans hernede, og vi skal forsøge at genskabe det i morgen, og mon ikke vi kan tage pokalen med hjem, siger Sebastian Barthold, der med ni scoringer blev kåret til kampens bedste spiller.
Aalborg Håndbold skal møde GOG, der i den anden semifinale slog Bjerringbro/Silkeborg med 35-26.