- Det er en velsignelse i forklædning.

Sådan siger Anna Aaen (EL), Aalborgs rådmand for Klima og Miljø, der tidligere drømte om at få en letbane til Aalborg ligesom i Odense og Aarhus.

Men sådan blev det ikke.

Plusbussen, som er en såkaldt BRT-løsning - bus rapid transit - er det alternativ, som Aalborg fik i stedet for den planlagte letbane, der blev skrottet i 2015.

- Det var ikke vores valg, at der ikke skulle komme en letbane. Der kom en ny regering, og så forsvandt pengene til letbanen, forklarer Anna Aaen.

Rådmanden refererer til den Venstre-regering, som for 10 år siden fjernede tilskuddet til en letbane i Aalborg.

Det skabte stor utilfredshed hos Anna Aaen og den daværende socialdemokratiske borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Men nu, et årti efter, er holdningen til det skrottede letbaneprojekt en helt anden.

- Vi var så heldige at få et fremkommelighedsprojekt, fordi vi havde budgetteret strækningen, hvor letbanen skulle have kørt - så fik vi lov til at få plusbussen i stedet.

Ja tak til plusbussen

Plusbussen, der er eldrevet, har vist sig at være en succesoplevelse, når man spørger rådmanden.

- Plusbussen har været markant billigere at anlægge end letbanen, og så kører den både i regn og slud, som letbanen i Odense flere gange har haft problemer med, siger hun.

Rettelig har regn og slud dog ikke givet problemer for Odenses letbane, men blade og frost har flere gange ført til, at letbanetogene har holdt stille.

Udover de økonomiske fordele ved BRT-busløsningen viser beregninger fra Odense Kommune og Odense Letbane, at en BRT-busløsning også har et lavere klimaaftryk end en letbane.

Hvis Odense Letbane efter planen udvides med en etape 2 til Vollsmose og Seden, vil den forventede CO2-udledning være 26.100 ton over en 50-årig periode, mens en tilsvarende løsning med en BRT-busløsning i Odense vil ligge på 20.400 ton.

Hvis du kunne vælge frit i dag, ville du så vælge letbanen eller plusbussen?

- Så ville jeg gerne have de penge, der var sat af til letbanen, og så bruger dem på plusbussen, forklarer Anna Aaen og uddyber:

- Jeg synes, at det er en virkelig god løsning, men det er ikke nogen hemmelighed, at det også kommer an på, hvor mange passagerer, der skal transporteres rundt.

Ny rekord på J-dag

I september 2023 rullede plusbussen ud på gaderne i Aalborg for første gang, hvilket gjorde byen til den første i Danmark med de 25 meter lange eldrevne busser som en del af den kollektive trafik.

Og selvom aalborgenserne skulle vænne sig til de nye busser, er der godt nyt nu.

- Vi kan se nu, at vi begynder at have fyldte busser, og det er helt vildt fedt, fortæller Anna Aaen begejstret.

Og J-dag (hvor Tuborgs julebryg bliver frigivet, red.) skuffede heller ikke, hvor flere tusinde lod cykler og biler stå hjemme og stod på den kollektive trafik.

- Vi har lige slået rekord med 16.000 passagerer på et døgn på J-dag, men det betyder også, at vi skal til at overveje, om vi skal sætte flere busser ind, der nærmest kører rundt hele tiden, siger rådmanden.

Lørdag middag var Anne Grethe Vinther en af de personer, som fik besøg af RøgalarmPatruljen. Et lille hold af nogle lokale spejdere og en brandmand, som er på rundtur for at tage et tjek på borgernes røgalarmer - eller mangel på samme.

Det er et tilbud om at få tjekket sine røgalarmer, og at få opsat en røgalarm, hvis man ønsker. Og sådan en har Anne Grethe Vinther takket ja til i sin stue.

Hun har allerede monteret én røgalarm i gangen.

- Og der har jeg jo ikke rigtig tændt stearinlys, så jeg synes, det er godt at få en ind i stuen også, siger hun.

Redder liv

Det er et samarbejde mellem TrygFonden og Brandbevægelsen, der har fået Røgalarmpatruljen stablet på benene. Det skyldes blandt andet, at der er omkring 650.000 danske hjem, som ikke er udstyret med en røgalarm.

Og de kan gøre en forskel. I mindst halvdelen af de boliger hvor der opstår en dødsbrand, er der ikke installeret en røgalarm.

- Så der er også evidens for, at de steder der er røgalarmer sat op, og hvor man bliver vækket ved en brand, der redder det liv. Og de steder der ikke er, er der en større risiko for at omkomme. Det er ikke ild, man dør af, det er røgen, siger Niels Nygaard, der er beredskabsinspektør hos Nordjyllands Beredskab.

- Jeg ved, der har været nogle indebrændte i 2023 i Nordjylland, og det er ikke sikkert, de ville kunne reddes, men de ville have haft muligheden, hvis der var røgalarmer i husene, supplerer han.

Det er de lokale KFUM-spejdere samt en af byens deltidsbrandmænd, som i dag besøger Anne Grethe Vinther.

- Det er dejligt at hjælpe folk med at sætte røgalarmer op, siger Nikolaj Kjær Albrektsen, mens Martin Nørmølle Jespersen supplerer:

- Så deres hus ikke brænder ned.

Noah Emil Jensen nyder også at bruge lørdagen på at stemme dørklokker.

- Jeg synes, det er sjovt at komme rundt til folk, siger han.

Alle aldre har behov

Beredskabsinspektør Niels Nygaard har forinden lørdag varslet de husstande, som vil få besøg. Og tendensen er, at de ældre borgere er mere modtagelige overfor tilbuddet om en gratis røgalarm i forhold til de unge. Men ifølge Niels Nygaard er det alle aldersgrupper, som har behov for en røgalarm.

- Nogle mener måske ikke, det er så nødvendigt. Det mener vi modsat, det er. Hvis det for eksempel er unge mennesker, der kommer berusede hjem om aftenen og sætter mad over på panden og så falder i søvn på sofaen, så ville en røgalarm være rigtig godt.

Tal fra Beredskabsstyrelsen og Brandbevægelsen viser, at uforsigtighed ved rygning er den hyppigste årsag til dødsbrande i Danmark.

- Og for alle mennesker der ryger, er det også en god ide med en røgalarm, siger Niels Nygaard.

For Anne Grethe Vinther er det ikke rygningen, men derimod levende lys i stuen som hun nu kan nyde i den kommende vinter- og juletid.

- Nu kan jeg roligt tænde stearinlys herinde i stuen, og det nyder jeg at gøre. Så det er dejligt, siger hun.

Udover RøgalarmPatruljen har organisationen Ældre hjælper ældre i Jammerbugt Kommune også fået et antal røgalarmer, som de sætter op hos ældre personer i kommunen, der mangler.

1000 mennesker var lørdag samlet til en akut-demonstrationen for at protestere mod en 'elendig' indsats for havmiljøet i de trepartsforhandlinger, der i øjeblikket bliver forhandlet om på Christiansborg.

Det skriver Greenpeace i en pressemeddelelse.

Demonstrationen samlede både sportsfiskere, jægere, folk fra landbruget og naturelskere.

- Trepartsaftalen er kun god, hvis de rigtige værktøjer og nødvendige indsatser bliver en del af den – og det betyder altså mindre frivillighed og mere målrettet regulering, der kan sikre et fald i kvælstofudledningerne. Ellers frygter jeg, at vi endnu engang vil stå ved Christiansborg om 3-5 år for at slå ring om miljøet, siger Torben Kaas, der er formand for Danmarks Sportsfiskerforbund og fortsætter:

- I dag står vi 16 grønne organisationer og omkring 1000 borgere fra hele landet med et meget klart budskab til politikerne: Vi har set fjordene dø, vi har set fiskene forsvinde og vi risikerer at miste noget, rigtig mange danskere har kært. Meget tyder på, at trepartsaftalen kan ende som en tynd kop te, der ikke vil gøre en reel forskel for havmiljøet. Det er nu regeringen og Folketinget skal vise mod og turde tage de svære valg – til gavn for naturen, vandmiljøet, danskerne og landbruget.

Værste iltsvind i mange år

Ifølge en rapport fra Aarhus Universitet, slog iltsvindet i de danske farvande i oktober endnu en alarmerende rekord. Iltsvindet omfattede et område på størrelse med Sjælland og Fyn, hvilket var 50 procent større end i 2023, der blev kaldt det værste iltsvind i 20 år.

Ifølge Greenpeace blev demonstrationen afholdt som en reaktion på, at det er kommet frem, at regeringen i trepartsaftalen både vil sænke indsatsbehovet og tillade mere kvælstofforurening til vandmiljøet, end der allerede er aftalt i landbrugsaftalen fra 2021.

Dermed vil det danske havmiljø blive dårligere stillet med trepartsaftalen end med den eksisterende aftale fra 2021, lyder det.

- I regeringens trepartsaftale er der færre tiltag for at redde vores hav, end der er fisk i Vejle Fjord. Det er vanvittigt midt i et historisk stort iltsvind. Derfor stod vi i dag sammen på tværs af sportsfiskere, jægere, landbrugere og naturelskere fra hele landet for at sige fra over for regeringens svigt, siger Christian Fromberg, der er kampagneleder for landbrug, skov og natur hos Greenpeace Danmark.

På Kennedy Plads i Aalborg står Alberte Præstegaard, som er studerende. Hun venter på en af byens eldrevne BRT-busser sammen med en gruppe andre passagerer.

Hun bruger dagligt bussen til og fra sit studie, men det er hun ikke den eneste, der gør, og det kan mærkes.

- Måske der skulle køre nogle flere på strækningen, siger Alberte Præstegaard og tilføjer:

- Jeg synes, at bussen er god, men der er rigtig mange mennesker med den.

Hun påpeger, at det ofte kan være svært at komme ind og ud af bussen grundet for mange mennesker.

Omkring klokken halv tolv står pensionist Hanne Frederiksen af BRT-bussen ved stoppestedet Nytorv midt i Aalborg. Hun er positiv over for busserne, der siden september 2023 har været en del af den kollektive trafik i Aalborg.

Hvordan er det at køre med BRT-busserne?

- Det er alletiders. Det er en rigtig dejlig måde at køre bus på, og så kommer den hvert femte minut, siger Hanne Frederiksen.

Op til 12 afgange i timen

BRT-busserne kører op til 12 gange i timen, og i Aalborgs gadebillede lader busserne til at være overalt, uanset hvor man kigger.

Det lange, lyseblå tag på 25 meter er ikke til at tage fejl af. Og når den store bus næsten lydløst glider forbi, kan man ikke lade være med at lægge mærke til den.

Hanne Frederiksen går normalt ind til byen, men i dag har hun valgt at tage elbussen til trods for, at den ofte fyldes af byens studerende.

- Fordi den kører så tit, kan vi pensionister tage bussen ind til byen omkring middagstid, hvor der ikke er så mange med, siger hun.

- Det er en god ting, vi har fået. Jeg er ikke ked af, at vi ikke har fået letbane her i Aalborg.

Koldere end almindelig bus

I bussen mod universitetet sidder Mathias Gørsted-Kjærved, der er medicinstuderende. Han bruger næsten BRT-bussen hver dag.

- Det fedeste er, hvor tit den går, og så kører den direkte, fra hvor jeg bor og, ud til universitetet.

Mathias Gørsted-Kjærved sidder på det grå sæde op mod vinduet. Hverken ved siden af ham eller foran ham sidder der andre passagerer.

- En gang i mellem er bussen koldere end den almindelige bus, men der er rigeligt med plads. Det er sjældent, at man står i en stor mængde af mennesker.

Selvom Mathias Gørsted-Kjærved er flittig bruger af BRT-bussen, så frister tanken om en letbane.

- Jeg tror, at jeg ville have foretrukket en letbane. Den i Odense er rimelig fed.

Tilbage på Kennedy Plads drejer Alberte Præstegaard hovedet tilbage. Den BRT-bus, hun skal med, kommer kørende mod stoppet. Men selvom hun er positiv over for den eldrevne bus, så efterspørger hun andre transportformer.

- Det kunne være rart med en letbane, så der var et alternativ til bussen.

Hvis du var en af dem, der gik med seriøse købstanker, da sommerhuset blev udbudt i 2022, skal du ikke være ked af, du ikke fik det købt.

For hvor du dengang måtte slippe 25 millioner kroner for det, kan du i dag nøjes med sølle 15.950.000 kroner.

Sommerhuset hedder Hamiltonhuset og ligger i Gammel Skagen. Det er et stråtækt, sort træhus bygget i 1930. Der er selvfølgelig havudsigt, og så ligger det blot seks minutter fra det luksuriøse Ruths Hotel.

Opført af en greve

Historien lyder, at sommerhuset er opført af intet mindre end en svensk adelsmand ved navn Grev Hamilton.

Greven kom til Skagen i 1920’erne og købte et jordstykke. På den bedste placering allerlængst fremme mod vandet, lod han sit tilholdssted opføre. I 1930 stod det færdigt, og huset var grevens hjem de efterfølgende ni år.

På stykket, som Grev Hamilton dengang købte, er der i dag opført adskillelige andre sommerhuse.

Vild prisstigning

Uanset om salgsprisen er 25 eller 15 millioner, må man sige, at huset har været en god investering for den tidligere ejer.

Huset blev nemlig familieoverdraget i 2018 for blot fire millioner kroner. Nu, seks år senere, er sommerhuset udbudt til næsten fire gange så meget, som det blev overdraget for.