Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

ADD opdages sent: Mette fik stress og angst, inden hun opdagede, hvad der i virkeligheden var galt

I 40 år har Mette Møller fra Nibe gået med uvished om, hvad der var galt med hende. Som 40-årig fik hun endelig svar. Diagnosen hedder ADD, men inden svaret har hun måtte udviklet mange andre diagnoser.

I Nibe er 43-årige Mette Møller i gang med at gøre aftensmaden klar til hende og hendes tre børn.

Det er en helt almindelig hverdagsaften, og som i mange andre hjem står menuen i dag på pitabrød. Tomat, peberfrugt, agurk, skinke, kylling og bacon bliver taget ud af køleskabet, som det vil blive gjort alle andre steder, hvor aftensmaden står på pitabrød. Alt i alt en helt almindelig dag i et forstadshjem i Nordjylland.

Jeg har først fundet af det, da jeg var 40, så det er tre år siden.

- Mette Møller, Udredt for ADD.

Men i hjemmet i Nibe er alt ikke helt ligesom i andre hjem. 43-årige Mette Møller har i de sidste tre år levet med diagnosen ADD.

- ADD er jeg jo født med, men jeg har først fundet ud af det, da jeg var 40, så det er tre år siden, at jeg fandt ud af det, siger Mette Møller.

Mette Møller og hendes datter Lærke er ved at gøre aftensmaden klar. Foto: Arkivfoto/Simon Mølgaard

Hvordan har du med, at du først fik det at vide som 40-årig?

- Det er jeg lidt småirriteret over. Det havde været meget rart at vide det lidt før. Så jeg kunne have taget nogle forholdsregler og lært nogle strategier til, når jeg har været presset, svarer Mette Møller.

ADD - ”Attention Deficit Disorder”

ADD er en medfødt diagnose og står for ”Attention Deficit Disorder”. ADD er en betegnelse for en bestemt type ADHD, og ofte bliver diagnosen kaldt den stille ADHD, fordi symptomerne på ADD i overvejende grad er de samme for ADHD bortset fra, at det hyperaktive - altså H’et - ikke er repræsenteret ved ADD. ADD diagnosticeres derfor, når der overvejende eller udelukkende er tale om forstyrrelse af opmærksomheden.

På ingen måde nem at få øje på

- ADD er karakteriseret ved, at man har problemer i forhold til at sortere i indtryk, fastholde opmærksomheden, man kan have problemer med sin korttidshukommelse og vanskeligheder med at planlægge og føre ting igennem, siger Christina Mohr Jensen, der er lektor og psykolog ved Aalborg Universitet.

Selvom symptomerne i overvejende grad er de samme for ADD som ADHD, så er de to diagnoser helt forskellige på særligt ét område – hvornår diagnosen bliver stillet.

ADD’en er på ingen måde nem at få øje på.

- Linda Hardisty Bramsen, Ledende overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrien, Region Nordjylland.

I 2019 blev 626 personer udredt for ADHD i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland. Af dem blev lidt over halvdelen udredt, inden de var tolv år. Til sammenligning var det kun en tredjedel, der blev udredt for ADD, inden de fyldte tolv.

Her ses en grafik, der viser, hvor mange der blev udredt for hhv. ADD og ADHD inden de fyldte 12 år. Tallene er fra Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland. Foto: Arkivfoto/Simon Mølgaard

- ADD’en er på ingen måde nem at få øje på. Der skal man faktisk vide, hvad man kigger efter. Men hvis man ikke ved det, så tænker man bare "nå, hun har ikke lige lyst", eller "hun sidder nok og dagdrømmer". Sådan noget, som alle gør, men hvor det faktisk kan få ret store konsekvenser for dem, som har ADD, siger Linda Hardisty Bramsen, der er ledende overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland.

Tillægsvanskeligheder er mere reglen end undtagelsen

Fordi ADD ikke er nemt at få øje på, er der mange, der går i mange år med ubehandlet ADD. Ifølge Linda Hardisty Bramsen, så er det, når ADD ikke bliver opdaget i tide, at det kan få store konsekvenser for individet.

 

For mange år med uvished og manglede forståelse for sig selv kan være medvirkende til, at man udvikler andre diagnoser.

- Det at have udviklet tillægsvanskeligheder som angst, depression, eller det vi mere bredt kalder belastningsreaktioner, det er mere reglen end undtagelsen, siger Christina Mohr Jensen.

Mette Møller og familien lever udadtil et helt almindeligt liv i et parcelhuskvarter i Nibe. Foto: Arkivfoto/Simon Mølgaard

Da Mette Møller var 16 år, fik hun sit første angstanfald, og efterfølgende har hun været sygemeldt med stress af to omgange. Så voldsomt, at hun i dag lider af kronisk stress.

Stressen blev jo alt overskyggende på et tidspunkt, hvor jeg faktisk ikke rigtig kunne noget.

- Mette Møller, Udredt for ADD.

- Stressen blev jo alt overskyggende på et tidspunkt, hvor jeg faktisk ikke rigtig kunne noget. Jeg lå egentlig bare i min sofa, og angsten blev værre og værre. Jeg havde ikke kontrol over det til sidst, siger Mette Møller.

Kunne have været undgået

I Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland var 198 personer i år 2019 i kontakt med psykiatrien på grund af ADD. Af dem havde 161 en bidiagnose.

Tror du, at mange af de her følgesygdomme kunne have været undgået, hvis man havde opdaget det tidligere?

- Ja, det er jeg simpelthen slet ikke i tvivl om, svarer Linda Hardisty Bramsen.

- Hvis man nu for eksempel formåede at finde dem, som havde ADD eksempelvis i en yngre alder, så ville vi faktisk kunne være i stand til at forebygge rigtig mange af de følgesygdomme, der kan opstå blandt andet i ungeårene - depression, angst og spiseforstyrrelse. Det er jeg slet ikke i tvivl om, fortsætter Linda Hardisty Bramsen.

Det har betydet, at jeg faktisk har fået et tilkendt et fleksjob.

- Mette Møller, Udredt for ADD.

I 2015 udarbejdede Statens Institut for Folkesundhed en rapport for Sundhedsstyrelsen kaldet Sygdomsbyrden i Danmark. Rapporten viser, at angst og depression tilsammen årligt koster samfundet 13,9 milliarder kroner.

Et liv uden for det almindelige arbejdsmarked

For 43-årige Mette Møller har hendes gentagne stresstilfælde betydet, at hun ikke længere kan varetage et almindeligt arbejde.

- Det har betydet, at jeg faktisk har fået et tilkendt et fleksjob. Og jeg tænker, at hvis jeg ikke havde fået det, så ved jeg ikke, hvordan jeg skulle være blevet en del af arbejdslivet, siger Mette Møller.

Mette Møller har fået tilkendt et fleksjob hos Luksusbaby som følge af hendes kroniske stress. Foto: Arkivfoto/Simon Mølgaard

Nu arbejder Mette Møller 14 timer om ugen hos Luksusbaby. Her finder hun de varer, som kunderne har bestilt, og pakker dem i kasser. For bare tre år siden arbejde hun fuldtid som pædagog.

- Jeg ville da ønske, at det var blevet fundet ud af noget før, for så havde jeg måske sluppet for alle de gange, jeg har været nede med stress, og hvor det har været rigtig svært. Så havde jeg nok ikke presset mig selv så hårdt, siger Mette Møller.

Se hele dokumentaren ”Den Skjulte Diagnose” her:

 

Julehjælp fra Mevlit: Søger fremmed familie

Foto: (Privatfoto)

Er det noget for dig og din familie?

Det siges, at julen er hjerternes fest.

Vendingen har Mevlit Barut, der bor alene i Hobro, taget til sig. I sidste uge lavede han et opslag på Facebook, og siden er det strømmet ind med positive kommentarer.

'Julen nærmer sig, og jeg ved, der sidder nogle familier derude, som vil elske at give alle deres en fantastisk aften, men måske har ondt i maven over, at det heller ikke bliver denne jul, at det lykkedes, og det kan skyldes mange ting'.

Sådan indleder Mevlit Barut, der til dagligt er kok, sit opslag.

Selv kender han til, at livet sommetider kan være en rutsjebanetur, men i år har han sat sig for at hjælpe en familie, der økonomisk kæmper med at få enderne til at mødes til jul. Derfor tilbyder han at komme forbi og holde jul med en familie 24. december.

Delt vidt og bredt

Mevlit Barut vil både stå for indkøb og madlavning. Alt sammen kvit og frit. Den mangeårige kok er desuden åben over for forslag til menuen. De eneste to krav er, at den udvalgte familie maksimalt skal bo 10 kilometer fra Hobro, og desuden skal de kunne lægge køkken til.

- Jeg håber, at det kan være med til at skabe noget juleglæde, fortæller kokken, inden han gør det klart, at opslaget på ingen måde er lavet, fordi han ønsker at modtage en masse positive tilkendegivelser fra folk.

Reaktionerne på Facebook indikerer imidlertid, at folk synes godt om initiativet. I skrivende stund har opslaget fået mere end 1400 likes. Foruden er det blevet delt mere end 1000 gange.

Trods de mange positive kommentarer er det dog begrænset, hvor mange der har henvendt sig endnu.

'Jeg forstår, at det kan være grænseoverskridende og svært at kommentere på tråden, så vær velkommen til at sende mig en pb (privatbesked red.) i stedet, skriver Mevlit Barut i opslaget.

1. december kontakter Mevlit Barut den familie, som han ønsker at give en håndsrækning. Kokken fortæller videre, at han også køber en lille julegave til børnene i familien.

 


Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Genrebillede.

Opdateret 20:27 - biler kan nu passere uheldsstedet.

E45 Frederikshavnmotorvejen er spærret i nordgående mellem afkørsel 20 Bouet og afkørsel 19 Vodskov.

Det oplyser Vejdirektoratet klokken 19.05.

Spærringen skyldes, at der har været et uheld.

Uheldet betyder, at der lige nu er kø på strækningen. Vejdirektoratet forventer tidligst, at vejen bliver genåbnet klokken 20.30.

TV2 Nord arbejder på at finde ud af, hvad der er sket. Politi og redning er på stedet.

Opdateres...


De dør formentlig snart: Mikkel har tusindvis af dem i kælderen

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Har du også lagt mærke til, at der stadig er enormt mange myg?

Kender du lyden af en irriterende myg i soveværelset. Man hører den altid først, når man har slukket lyset.

Det er en plage, der i 2024 har varet exceptionelt længe, og her 18. november stadig eksisterer. Naturvejleder Mikkel Vestergaard Rødvig har dem selv i tusindvis i kælderen.

- Utrolig varmt vejr i år. Det er det varmeste vejr, vi nogensinde har oplevet, og det skaber simpelthen sæsonen for især de her kældermyg, som kan klække flere gange i løbet af året. Så klækker de til langt ud på efteråret og optræder i store mængder, forklarer naturvejleder i Aalborg Kommune Mikkel Vestergaard Rødvig.

Se indslaget herover.

Et varmt efterår stort set uden frostgrader har givet insekter som myg og bløddyr (eksempelvis snegle) et usædvanligt langt liv.

Nogle myg lever hele vinteren

På toppen af brændenælderne i Østerådalen i Aalborg kan man se liv. Her er der ikke myg, men masser af snegle og edderkopper.

- Når vi finder dem sådan højt oppe i vegetationen, som dem de sidder her, så er det fordi, at der er varmt og lunt lige nu, fortæller Mikkel Vestergaard Rødvig, da TV2 Nord er på tur med ham i naturen.

Alting har som bekendt en ende, for med en vejrudsigt der lover sne og frost, så ser fremtiden i den grad dunkel ud for de dyr, der har nydt det varme efterår. Specielt edderkopperne.

- Det jo store voksne dyr, så de synger på sidste vers. Nogen af dem vil sætte sig i grene og forsøge at overvintre, og andre af dem vil bare dø her i løbet af relativ kort tid. De har lagt æg, og deres livscyklus er egentlig slut, siger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Snegle og edderkopper er altså på vej væk for i år. Til gengæld slipper vi ikke for myg, selvom frosten sætter ind.

- Ikke helt. Der vil altid være myg i en eller anden grad, men de store mængder af myg, som vi har set nu her, hvor man virkelig lægger mærke til det - det er slut, påpeger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Ud over de kældermyg, som naturvejlederen selv har hjemme i huset, så findes der også vintermyg, der lever fra oktober til marts. Vi skulle dog hilse og sige, at vintermyg ikke stikker, da de ikke er i stand til at suge blod.

Myg indfanget i naturvejleder Mikkels kælder. Der har ikke lang tid tilbage. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Her kommer der med garanti ny borgmester om et år

Foto: TV2 Grafik

TV2 Nords politiske analytiker gør situationen i nordjysk kommunalpolitik op et år før næste kommunalvalg.

Uanset hvor nordjyderne om præcis et år, hvor vi går til kommunalvalg, sætter krydset, vil fem af de 11 nordjyske kommuner efter valget få en anden borgmester end den, der efter valget i 2021 kunne iføre sig borgmesterkæden.

I de seks andre kommuner kan den nuværende borgmester fortsætte, hvis ellers stemmerne tilsiger det. For i Hjørring, Brønderslev, Læsø, Rebild, Vesthimmerland og Morsø kommuner er borgmesteren klar til endnu en periode.

Anderledes er det i de fem øvrige kommuner:

I Mariagerfjord vidste vælgerne godt, da de for tre år siden stemte, at det i givet fald ville blive Venstre-borgmester Mogens Jespersens sidste periode i byrådet. Det meddelte han nemlig lidt usædvanligt op til valget. Til gengæld har det givet Venstre god tid til at udpege partiets ny spidskandidat, byrådsmedlem Jesper Skov Mikkelsen - i øvrigt søn af Mariagers tidligere konservative borgmester. 

Op til de seneste valg har Venstre og Socialdemokratiet kæmpet om stemmerne i kommunen. Når valget var overstået, har de to partier arbejdet tæt sammen. 

Men formelt konstituerede Mogens Jespersen, der har været borgmester siden 2014, sig med de øvrige partier i blå blok. To af disse har han efterfølgende sidste efterår givet en kold skulder. Jens-Henrik Kirk (K) og Jørgen Hammer Sørensen (DF) fik begge en udvalgsformands-post som tak for genvalget af Mogens Jespersen. Da de og især den konservative viceborgmester siden gik solo ved flere lejligheder, blev socialdemokraterne trætte af at agere støtteparti for Venstre og forlangte, at friløbet skulle have konsekvenser. 

De to formænd blev derfor frataget deres formandsposter. 

Det er umuligt at vide, om og i givet fald hvordan dette opbrud i blå blok kan påvirke valgets udfald og den efterfølgende konstituering i kommunen, som samtidig er Inger Støjbergs hjemmebane, og hvor hendes parti Danmarksdemokraterne kan blive en yderligere faktor i spillet om magten. 

I Thisted har borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) efter kun en enkelt periode som borgmester og i alt 12 år i lokalpolitik besluttet ikke at genopstille. 

Også her har den borgerlige blok frataget en udvalgsformand fra Dansk Folkeparti posten, som ellers var betaling for at sikre Niels Jørgen Pedersen borgmesterposten. Den vragede DF’er, Ib Poulsen, har ladet forstå, at han nu i hvert fald ikke nok en gang støtter en blå borgmester. 

Venstre har udpeget Kristian Tilsted som ny spidskandidat. I Socialdemokratiet måtte Ulla Vestergaard, der var borgmester fra 2018 til 2022, ud i et kampvalg om på ny at være spidskandidat i 2025 - en urafstemning, som hun vandt med blot fem stemmer mere end modkandidaten.

Gade stopper - og bliver 

Jammerbugt kommune har i dag landsdelens mest rutinerede borgmester. Mogens Chr. Gade (V) styrede Brovst fra 2001 og har siden strukturreformen uafbrudt været borgmester i Jammerbugt. Han har været kommunalpolitiker i 35 år. 

Nu vil han ikke være borgmester mere, men han vil gerne fortsætte i byrådet. Det sidste brød den ene kandidat til at blive Venstres spidskandidat, Michael Krogsgaard, sig ikke om. Han mente, at det var tid til et byråd uden Gade og trak ved meldingen om genopstillingen som byrådsmedlem sit kandidatur og forlod samtidig Venstre. 

Den anden kandidat, Niels Christian Hem, kunne derfor kåres som den, der skal dyste med Diane Aarestrup (S) om at sidde i førersædet.

Det er ret usædvanligt, at en borgmester, der frivilligt forlader posten, fortsætter som menigt byrådsmedlem, men det er set før. I 1998 stillede den afgående borgmester Kaj Kjær i Aalborg op som menigt byrådsmedlem, efter at Henning G. Jensen var valgt til ny spidskandidat.

I Jammerbugt har Mogens Gade fyldt rigtig meget, og der har først meget sent været en kronprins klar hos Venstre. Med Mogens Gade på kandidatlisten sikres kontinuitet, men det kræver, viser erfaringer fra andre steder, gode evner til at holde sig i baggrunden, når en tidligere førstemand fortsat sidder med ved bordet.

Birgit S. Hansen er allerede fortid som borgmester i Frederikshavn. Foto: Linda Suhr / Frederikshavn Kommune

Hvor havner Birgit Hansens stemmer?

At Frederikshavn skal have ny borgmester, har formentlig de fleste opdaget. Også her har man i Birgit Stenbak Hansen (S) siden 2014 haft en stærk og markant frontfigur. 

Birgit Hansen havde først sagt ja til at genopstille, ombestemte sig og endte med at forlade byrådet i utide for få uger siden. Hendes parti havde i mellemtiden valgt tidligere byrådsmedlem Anders Brandt Sørensen til ny spidskandidat. Han har tidligere i otte år siddet i byrådet, men genopstillede ikke ved sidste valg.

Birgit Hansens bratte sortie gjorde, at man måtte finde en borgmestervikar for resten af perioden i form af gruppeformand Karsten Thomsen. 

Socialdemokratiet har stået stærkt i Frederikshavn under Birgit Hansens ledelse, og selv satte hun dansk rekord i personlige stemmer. Siden har sagen om havnen rokket ved opfattelsen af eks-borgmesteren, og det store spørgsmål er, om de 13.230, der stemte personligt på Birgit Hansen, alle er socialdemokrater. Eller om deres kryds kunne havne ved et andet parti.

Venstre har i Frederikshavn byråd udgjort den mest markante opposition til borgmesteren. Men heller ikke internt i Venstre er der fuld enighed: Byrådsgruppen havde indstillet et af dens medlemmer, Lone Haugaard, til ny spidskandidat, men på et opstillingsmøde valgte flertallet den 44-årige civilingeniør Jon Andersen, der ikke i forvejen sidder i byrådet, som Venstres bud på den næste borgmester.

SF, der generelt står godt i meningsmålingerne i øjeblikket, har i lyset af situationen valgt at udnævne partiets veteran, Christina Lykke, til borgmesterkandidat. Det siger formentlig en del om, hvor usikkert det er, hvem der i Frederikshavn kan skabe et flertal efter valget.

Regeringspartier i kamp mod hinanden 

Endelig skal vælgerne i Aalborg også vælge ny borgmester. Ham, der fik posten efter valget i 2021, Thomas Kastrup-Larsen, forlod byrådet i fjor, og de socialdemokratiske medlemmer valgte ved en urafstemning gruppeformand Lasse Frimand Jensen til ny spidskandidat og dermed også borgmester for resten af indeværende periode.

Modkandidaten var folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen. Var han blevet spidskandidat, havde man i Aalborg måttet gøre som nu i Frederikshavn, nemlig ladet en vikar passe borgmesterposten, fordi Flemming Møller Mortensen ikke sidder i byrådet. 

Socialdemokratiet har næste år uafbrudt haft borgmesterposten i Aalborg i 100 år. Lasse Frimand Jensen - søn af tidligere minister og overborgmester Frank Jensen - skal prøve at skaffe sit parti et bedre resultat end i 2021, hvor Socialdemokratiet mistede en fjerdedel af stemmerne i forhold til det forrige valg. 

Et magtskifte, anført af blå blok, blev ikke mere sandsynligt, da Konservative i sidste måned brød med de øvrige borgerlige partier og indgik budgetaftale med Socialdemokratiet, SF og Radikale. 

Også på grund af 100 års-dagen vil Socialdemokratiets valgmaskine blive sat ind med piber og trommer på at beholde borgmesterposten i Aalborg. Men her og i en række andre kommuner, hvor det ofte er Socialdemokratiet og Venstre, der først og fremmest er med i spillet om borgmesterposten, kan valget i 2025 blive specielt:

For vil de to partier med samme styrke som ellers kunne bekrige hinanden på lokalt plan, hvis partierne nationalt sidder i samme regering? Eller vil vi også ved kommunalvalget, i modstrid med det normale ved disse valg, se netop de to partier argumentere for et samarbejde hen over midten for at udelukke yderfløjene?

Det har vi ikke oplevet før. Mens SV-regeringen 1978-79 var ved magten, holdtes der ikke noget kommunalvalg. Ved kommunalvalget om et år vil de to p.t. største kommunalpartier skulle finde en ny melodi - hvis altså regeringen fortsat er regering om et år!


Foto: Jan Pedersen

Opdateret klokken 16.39: Motorvejen er genåbnet.

Der er sket to trafikuheld på motorvej E45 mellem afkørsel 32 Sønderup og afkørsel 33 Haverslev.

Det oplyste Vejdirektoratet mandag eftermiddag.

Det ene uheld betød, at motorvejen var spærret i sydgående retning, og her lød det, at man forventede, at vejen først blev genåbnet i løbet af eftermiddagen.

'Der er kødannelser på strækningen, og vi forventer først normal trafik i aften', skrev Vejdirektoratet klokken 15.49.

Nordjyllands Politis vagtchef Torben Arendrup fortæller til TV2 Nord, at der både har været et uheld i nordgående og et sydgående retning, og han fortæller desuden, at flere biler var impliceret.

- Vi har ikke hørt noget om alvorlig tilskadekomst. Men man er derude og er ved at få ryddet op, så man arbejder på stedet lige nu, siger vagtchefen.

Klokken 16.44 oplyste Vejdirektoratet, at bilister skal forvente en øget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.

Foto: Jan Pedersen

En person blev kørt til tjek på sygehuset efter sammenstødene. Personen ventes dog ikke at være alvorligt tilskadekommen.