Christian Straszek føler sig klemt mellem bygherren og kommunen.
Christian Straszek er utryg hver gang det regner kraftigt. For så fosser vandet ned ad vejen og grøfterne ved siden af huset fyldes med vand. Og han får ingen hjælp fra hverken bygherre eller kommunen.
Mandag 17. maj regnede det en del over byen Godthåb syd for Aalborg. Her flyttede familien Straszek i 2019 ind et nybygget hus, som de havde købt på projektstadiet året før.
- Det var en god prisramme, det var nyt og vedligeholdelsesfrit, så det var noget, vi godt kunne li’, siger Christian Straszek, der til daglig er ph.d.-studerende på Aalborg Universitet.
Denne majdag besluttede han sig for at optage konsekvenserne af den regn, der faldt over hans hus.
Se videoen her:
Som det ses på videoen, løb vandet ned ad vejen, grøfterne i vejkanten blev fyldt til randen, og i bunden af vejen endte vandet i en indkørsel og dannede en sø, der slikkede sig op ad soklen.
- Jeg har kæmpet en umulig kamp med både bygherren og Aalborg Kommune for at få dem til at erkende problemet, og få det fikset, siger Christian Straszek.
Jeg frygter jo egentlig for mine børns ve og vel på daglig basis. Jeg er simpelthen så bange for, at der er nogen, der falder ned i de her trug og slår sig gevaldigt
Christian Straszek
Godkendt af kommunen
Da han og konen Mette i 2018 besluttede sig for at købe et hus på Fenris Allé i Godthåb, stod der i salgsmaterialet, at der skulle etableres privat regnvandsopsamling på vejen.
- Ud fra de billeder, vi har fået, så kom det til at se ud som et helt almindeligt villakvarter, siger Christian Straszek. Parret har to små børn på henholdsvis to og fire år.
Men hvad parret ikke vidste var, at bygherren allerede på det tidspunkt havde afleveret et forslag til, hvordan regnvandet skulle afledes fra familien Straszeks hus – og de otte øvrige huse på vejen – på en måde, der adskilte sig væsentligt fra salgsmaterialet. Og i øvrigt på en måde, der var i strid med lokalplanen.
- Alligevel kunne jeg via aktindsigt læse, at Aalborg Kommune i januar 2019 på uforsvarlig vis tilkendegav over for bygherren, at LAR-anlægget (lokal afledning af regnvand, red.) var godkendt, da kommunen ikke havde yderligere kommentarer til den fremsendte løsning, siger Christian Straszek.
Klimasikret metode
LAR-anlæg er en anderledes måde at skille sig af med regnvand på end den traditionelle, hvor det sker via kloaksystemerne. LAR-anlæg handler om at få noget af regnen til at sive ned i jorden og etablere et opsamlingssted, hvor regnvandet kan blive ført hen og væk, hvis det er nødvendigt.
- Det er noget, vi er nødt til at gøre mere af i fremtiden. LAR er en af de måder, vi skal prøve at kæmpe imod klimaforandringerne, siger Michael Rasmussen. Han er professor på Aalborg Universitet på Institut for Byggeri og Anlæg. Og ekspert, når det drejer sig om afledning af vand.
TV2 Nord har bedt ham om at kigge på LAR-anlægget i Godthåb.
- Normalt når man snakker om LAR, så prøver man at holde mængden af befæstede arealer nede, så vand kan sive ned via græsplæner og alle grønne områder i det hele taget. Her har man valgt nærmest den omvendte strategi, siger Michael Rasmussen.
2-års hændelse
Eksperten har også set videoen optaget af Christian Straszek, og han har trukket data i forhold til det regnvejr, der ramte Godthåb den dag, og det svarer til en såkaldt 2-års hændelse.
- Det er under den type regn, vi dimensionerer traditionelle afløbssystemer fra, så ja, der kan den her løsning ikke klare den samme belastning, siger Michael Rasmussen, der af samme grund kalder løsningen i Godthåb for ”uacceptabel”.
Problemerne er dog ikke kun de store trug ude foran husene, der ikke kan optage den samme mængde vand, som kloaksystemer kan. Beboerne på vejen har også fået sig en ubehagelig og uventet ”gave” i haven.
- Vi havde en planeret have som beskrevet i salgsopstillingen. Vi var klar til at lægge græs og sætte en hæk. Lige pludselig kom bygherren med gravemaskiner og gjorde haven fuldstændig skæv og deform. Samtidig fik vi så den her vold, siger Christian Straszek og peger på forhøjningen langs med den nysatte hæk.
Volden er også en del af LAR-anlægget. Heller ikke den model imponerer eksperten.
- Det virker som om, de tager afledning på egen grund alt for bogstaveligt. Man burde investere i et areal, hvor man kunne lede vandet hen og så lade det nedsive dér i stedet for, at der nødvendigvis behøver at være klart vand i baghaven, siger Michael Rasmussen.
Bor ulovligt
Christian Straszek har nu kæmpet i halvandet år. Bygherren ønsker at overdrage LAR-anlægget til beboerne på vejen, men de har nægtet at overtage det i sin nuværende form. De er til gengæld alle flyttet ind, selvom kommunen ikke har givet en såkaldt ibrugtagningstilladelse. Så de bor der faktisk ulovligt.
- Vi føler jo lidt, at vi er klemt og glemt mellem to parter, fordi når vi går til bygherren, så siger de ”vi har nedsivningstilladelse” og henviser til nedsivningstilladelsen, hvori der i øvrigt står, at de skal dokumentere, at det virker. Og det har vi jo dokumentation for, at det ikke gør.
- Når vi så beder kommunen om at trække den her nedsivningstilladelse tilbage, jamen så siger de: ”Der er givet nedsivningstilladelse. Der er ikke noget at gøre”. Som borger i Aalborg Kommune kan jeg simpelthen ikke acceptere, at man har den tilgang, siger Christian Straszek.
Ingen interviews
TV2 Nord ville selvfølgelig gerne have interviewet både Aalborg Kommune og bygherren, men ingen af parterne har ønsket at stille op til interview. Miljørådmand Lasse Olsen (EL) har i et skriftligt svar oplyst, at han er bekendt med, at ”der er problemer med det anlæg (…) som bygherren har søgt tilladelse til, men som endnu ikke er færdiggjort.”
Rådmanden skriver desuden, at ”Miljø- og Energiforvaltningen havde anbefalet bygherren en anden løsningsmodel, som fagfolkene i forvaltningen vurderer ville være bedre, men bygherren valgte at gå en anden vej.” Dog fremgår det af det skriftlige svar fra rådmanden, at ”det anlæg, der søges om, kan håndtere fremtidens øgede nedbørsmængder. Her er vurderingen, at dette er godtgjort.”
Bygherren SennenBolig fra Kolding afviser, at LAR-anlægget ikke er færdiggjort. Ydermere tager selskabet afstand fra rådmandens udmelding om, at kommunen havde anvist en anden løsning.
SVAR FRA BYGHERREN
"Projektet er udført iht. Byggetilladelsen (veje og huse) og iht. Nedsivningstilladelsen (LAR) – begge dele er godkendt af Aalborg Kommune. Jeg er ikke bekendt med, at kommunens fagfolk har anbefalet os en anden løsning – desuden så er LAR som nævnt godkendt af Aalborg Kommune.
Den valgte løsning er ad flere omgange afstemt med Aalborg Kommune. Hvis de dengang ville anbefale en anden løsningsmodel, synes jeg da, at de skulle have sagt det i stedet for at komme med en sådan påstand nu, hvor anlægget er lavet iht. til deres godkendelse.
Hvis kommunen mener, at anlægget ikke er færdiggjort, synes jeg da de skulle fortælle os det. Mig bekendt så har kommunen ikke været på pladsen siden den 16/3-2021", skriver administrerende direktør og medejer Bent Graungaard.
Nervøse trækninger
Professor Michael Rasmussen mener, at Aalborg Kommune skal træde i karakter.
- De bør sætte sig ned med beboerne og bygherren og finde en model, der fungerer for alle parter. Når man gerne vil vise, at vi kan noget her i Aalborg med lokal nedsivning af regnvand, så skal man løse den her slags problemer. Vi skal ikke have, at folk føler, at de har ”købt katten i sækken”, siger Michael Rasmussen og påpeger, at han godt kan forstå, hvis beboerne føler sig utrygge ved den situation, de er havnet i.
Dét kan Christian Straszek bekræfte.
- Jeg tror, at vi alle sammen har udviklet nogle nervøse trækninger, når vi sidder på arbejde og ser en sky gå for. For vi ved ikke, om vores fundament står i vand eller om det hele er skyllet væk, når vi kommer hjem, siger han.
Bekymring for børn
Christian Straszek har også en anden bekymring i forhold til trugene. De er uafskærmede, der er ingen kantsten, de er dybe, og drænrørene, der leder vandet fra trug til trug, har skarpe metalkanter.
- Jeg har flere gange udtrykt bekymring i forhold til risiko for personskade og risiko for materiel skade, hvis man kører ned i dem, hvilket en lastbil har været meget tæt på. Jeg har fået at vide, at de trafikale forhold er godkendt og accepteret af myndighederne, men når jeg så beder om dokumentation, er der lige pludselig ikke en godkendelse.
- Det gør da mig enormt utryg, at det er en adfærd, man accepterer. Og i særdeleshed, når jeg også får at vide, at politiet har været her, og de heller ikke kan godkende det, fordi det er for farligt, siger Christian Straszek, der af samme grund også er bekymret på sine – og andre - børns vegne.
- Jeg frygter jo egentlig for mine børns ve og vel på daglig basis. Og i særdeleshed, når jeg siger ja til nogle legeaftaler her på vejen, hvor de kan cykle eller køre på løbehjul, for det er helt oplagt. Vi bor på en lukket vej, men jeg er simpelthen så bange for, at der er nogen, der falder ned i de her trug og slår sig gevaldigt, siger Christian Straszek.
Se hele TV-indslaget om det våde mareridt her:
