- Det er en velsignelse i forklædning.

Sådan siger Anna Aaen (EL), Aalborgs rådmand for Klima og Miljø, der tidligere drømte om at få en letbane til Aalborg ligesom i Odense og Aarhus.

Men sådan blev det ikke.

Plusbussen, som er en såkaldt BRT-løsning - bus rapid transit - er det alternativ, som Aalborg fik i stedet for den planlagte letbane, der blev skrottet i 2015.

- Det var ikke vores valg, at der ikke skulle komme en letbane. Der kom en ny regering, og så forsvandt pengene til letbanen, forklarer Anna Aaen.

Rådmanden refererer til den Venstre-regering, som for 10 år siden fjernede tilskuddet til en letbane i Aalborg.

Det skabte stor utilfredshed hos Anna Aaen og den daværende socialdemokratiske borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Men nu, et årti efter, er holdningen til det skrottede letbaneprojekt en helt anden.

- Vi var så heldige at få et fremkommelighedsprojekt, fordi vi havde budgetteret strækningen, hvor letbanen skulle have kørt - så fik vi lov til at få plusbussen i stedet.

Ja tak til plusbussen

Plusbussen, der er eldrevet, har vist sig at være en succesoplevelse, når man spørger rådmanden.

- Plusbussen har været markant billigere at anlægge end letbanen, og så kører den både i regn og slud, som letbanen i Odense flere gange har haft problemer med, siger hun.

Rettelig har regn og slud dog ikke givet problemer for Odenses letbane, men blade og frost har flere gange ført til, at letbanetogene har holdt stille.

Udover de økonomiske fordele ved BRT-busløsningen viser beregninger fra Odense Kommune og Odense Letbane, at en BRT-busløsning også har et lavere klimaaftryk end en letbane.

Hvis Odense Letbane efter planen udvides med en etape 2 til Vollsmose og Seden, vil den forventede CO2-udledning være 26.100 ton over en 50-årig periode, mens en tilsvarende løsning med en BRT-busløsning i Odense vil ligge på 20.400 ton.

Hvis du kunne vælge frit i dag, ville du så vælge letbanen eller plusbussen?

- Så ville jeg gerne have de penge, der var sat af til letbanen, og så bruger dem på plusbussen, forklarer Anna Aaen og uddyber:

- Jeg synes, at det er en virkelig god løsning, men det er ikke nogen hemmelighed, at det også kommer an på, hvor mange passagerer, der skal transporteres rundt.

Ny rekord på J-dag

I september 2023 rullede plusbussen ud på gaderne i Aalborg for første gang, hvilket gjorde byen til den første i Danmark med de 25 meter lange eldrevne busser som en del af den kollektive trafik.

Og selvom aalborgenserne skulle vænne sig til de nye busser, er der godt nyt nu.

- Vi kan se nu, at vi begynder at have fyldte busser, og det er helt vildt fedt, fortæller Anna Aaen begejstret.

Og J-dag (hvor Tuborgs julebryg bliver frigivet, red.) skuffede heller ikke, hvor flere tusinde lod cykler og biler stå hjemme og stod på den kollektive trafik.

- Vi har lige slået rekord med 16.000 passagerer på et døgn på J-dag, men det betyder også, at vi skal til at overveje, om vi skal sætte flere busser ind, der nærmest kører rundt hele tiden, siger rådmanden.

Der gik ikke mange dage efter Johnny Madsens død, før det blev slået fast: der var ikke optaget et afsnit af det populære tv-program 'Det sidste ord' med den folkekære sanger.

Han havde sagt nej til at deltage.

- Michael Berthelsen ringede til mig sidste sommer og spurgte, om jeg ville spørge Madsen, om han ville være med i den populære udsendelse. Min anbefaling var ellers, at selvfølgelig skulle han deltage, om ikke andet så for hans børnebørn, hans søn, Rasmus, hans kæreste, Rosita, og hendes børns skyld. Men der kom et kontant svar fra Johnny: 'NEJ, det l... vil jeg ikke være med i', og så var den ikke længere, siger Johnny Madsens mangeårige manager og ven, Henrik Røde Jensen.

Men det betyder altså ikke, at Johnny Madsen ikke får det sidste ord alligevel. I vanlig Johnny Madsen-stil foregår det dog ikke i Michael Bertelsens polerede tv-format, som danskerne kender det.

Nej, det foregår i stedet i Johnny Madsens elskede atelier i hjemmet på Fanø.

Var ikke optaget af døden

I atelieret er der optaget 10 afsnit af en videopodcast, hvor den folkekære sanger fortæller sin livshistorie til Henrik Røde Jensen.

Podcasten udkommer til foråret på alle platforme, og i Johnnys ånd er den gratis, for 'Johnny var folkets mand, og derfor skal de være for alle'.

- Det er jo en samtale om hele Johnnys liv, men jeg følte, det var en samtale mellem to gamle venner. Som han sagde, da han takkede nej til Michael Bertelsen; 'Jeg skal ikke snakke med en eller anden tilfældig journalist. Det skal være en snak mellem gamle venner, der kan vende alt'. Jeg er sikker på, at jeg har fået meget mere ud af Johnny, end en journalist kunne, siger Henrik Røde Jensen og fortsætter:

- Det var en fantastisk oplevelse at være i det fortrolige rum sammen med ham og snakke om hans liv. Det var et privilegium for mig at være så tæt ham.

Af samme årsag stritter afsnittene lidt i hver deres retning. For mellem to gode venner er der ikke brug for et stramt manus. Blot nogle nedgriflede ord som kan fungere som rettesnor, men også hvor der kan afviges, når samtalen kræver det.

Optagelserne er også omdrejningspunktet for en kommende bogudgivelse, som Henrik Røde Jensen er forfatter til.

For nu, hvor Johnny Madsen er død, kan forfatteren overholde den afdøde musikers meget klare instruks om, at materialet ikke måtte offentliggøres før efter hans død.

- Du skal først udgive, når jeg ikke er her mere, sagde han, men han var ikke optaget af døden. Min aftale med Johnny var, at det var et fortroligt projekt mellem ham og mig. Men Johnny har tit sagt til mig og mange andre, at han ikke havde noget til gode. Han har levet et hårdt liv, men sådan er det at være rockstjerne i Danmark og at være allemandseje.

For Henrik Røde Jensen kom Johnny Madsens død dog ikke som et kæmpe chok.

- Jeg har jo kendt til hans tilstand i et langt stykke tid, så jeg vidste godt, hvad vej det bar hen. Selvom jeg havde forberedt mig på det, så er det sørgeligt, når en livsven går bort. Det var en trist dag, men til gengæld var det en smuk dag, da han blev begravet i Thyborøn. Der var sol fra en skyfri himmel, og Johnny blev hyldet med over 500 mennesker, der dukkede op. I Johnnys ånd var det jo en offentlig begravelse.

Lilholt stemmer i

De ti afsnit indeholder dog ikke kun samtaler. Hvert afsnit slutter nemlig med, at Johnny Madsen giver et akustisk nummer.

Det tiende afsnit i podcasten er dog helt særligt. Hvor de foregående ni afsnit varer omkring 30 minutter, varer det tiende godt en time. Det er nemlig en samtale mellem Johnny Madsen og hans gode ven Lars Lilholt.

- Der tændte jeg bare for kameraet, og så fik det bare lov at rulle. Uden afbrydelser, siger Henrik Røde Jensen.

Afsnittet slutter med, at de to gamle venner giver to akustiske numre - et af Lilholts numre og et af Madsens. Og det kan fans af den folkekære sanger godt glæde sig til, lyder det fra manageren.

- Endnu engang får han det sidste ord, netop som han gerne ville. Han vidste godt, vi ville være ramt af hans alt for tidlige bortgang, men Johnny ville hellere, at vi fejrer ham end at sidde og søbe i sorgen. Så efter hans ønske, går vi ud som planlagt, siger Henrik Røde Jensen, inden han fortsætter:

- Men for Fanø, hvor er det et stort tab, og vi kommer alle til at savne en stor kunstner, et kæmpestort menneske og en endnu større ven

Bogen 'Johnny Madsen - Uden filter' udkommer fredag 29. november på forlaget Derfor.

Lørdag middag var Anne Grethe Vinther en af de personer, som fik besøg af RøgalarmPatruljen. Et lille hold af nogle lokale spejdere og en brandmand, som er på rundtur for at tage et tjek på borgernes røgalarmer - eller mangel på samme.

Det er et tilbud om at få tjekket sine røgalarmer, og at få opsat en røgalarm, hvis man ønsker. Og sådan en har Anne Grethe Vinther takket ja til i sin stue.

Hun har allerede monteret én røgalarm i gangen.

- Og der har jeg jo ikke rigtig tændt stearinlys, så jeg synes, det er godt at få en ind i stuen også, siger hun.

Redder liv

Det er et samarbejde mellem TrygFonden og Brandbevægelsen, der har fået Røgalarmpatruljen stablet på benene. Det skyldes blandt andet, at der er omkring 650.000 danske hjem, som ikke er udstyret med en røgalarm.

Og de kan gøre en forskel. I mindst halvdelen af de boliger hvor der opstår en dødsbrand, er der ikke installeret en røgalarm.

- Så der er også evidens for, at de steder der er røgalarmer sat op, og hvor man bliver vækket ved en brand, der redder det liv. Og de steder der ikke er, er der en større risiko for at omkomme. Det er ikke ild, man dør af, det er røgen, siger Niels Nygaard, der er beredskabsinspektør hos Nordjyllands Beredskab.

- Jeg ved, der har været nogle indebrændte i 2023 i Nordjylland, og det er ikke sikkert, de ville kunne reddes, men de ville have haft muligheden, hvis der var røgalarmer i husene, supplerer han.

Det er de lokale KFUM-spejdere samt en af byens deltidsbrandmænd, som i dag besøger Anne Grethe Vinther.

- Det er dejligt at hjælpe folk med at sætte røgalarmer op, siger Nikolaj Kjær Albrektsen, mens Martin Nørmølle Jespersen supplerer:

- Så deres hus ikke brænder ned.

Noah Emil Jensen nyder også at bruge lørdagen på at stemme dørklokker.

- Jeg synes, det er sjovt at komme rundt til folk, siger han.

Alle aldre har behov

Beredskabsinspektør Niels Nygaard har forinden lørdag varslet de husstande, som vil få besøg. Og tendensen er, at de ældre borgere er mere modtagelige overfor tilbuddet om en gratis røgalarm i forhold til de unge. Men ifølge Niels Nygaard er det alle aldersgrupper, som har behov for en røgalarm.

- Nogle mener måske ikke, det er så nødvendigt. Det mener vi modsat, det er. Hvis det for eksempel er unge mennesker, der kommer berusede hjem om aftenen og sætter mad over på panden og så falder i søvn på sofaen, så ville en røgalarm være rigtig godt.

Tal fra Beredskabsstyrelsen og Brandbevægelsen viser, at uforsigtighed ved rygning er den hyppigste årsag til dødsbrande i Danmark.

- Og for alle mennesker der ryger, er det også en god ide med en røgalarm, siger Niels Nygaard.

For Anne Grethe Vinther er det ikke rygningen, men derimod levende lys i stuen som hun nu kan nyde i den kommende vinter- og juletid.

- Nu kan jeg roligt tænde stearinlys herinde i stuen, og det nyder jeg at gøre. Så det er dejligt, siger hun.

Udover RøgalarmPatruljen har organisationen Ældre hjælper ældre i Jammerbugt Kommune også fået et antal røgalarmer, som de sætter op hos ældre personer i kommunen, der mangler.

Aalborg Håndbold vandt lørdag eftermiddag sæsonens største sejr, og den største sejr i umindelige tider da de slog KIF Kolding med 36-16 på udebane.

Forud for kampen var det ud fra tabellen ingen overraskelse, at aalborgenserne endte som sejrsherrer. Aalborg Håndbold ligger med i topstriden, mens KIF Kolding kæmper en kamp i bunden af tabellen.

KIF Kolding kom foran 1-0 i kampens indledning, men det var også den eneste føring, som koldingenserne havde i løbet af kampen. Kort efter kom Aalborg Håndbold på 3-2, og derfra så de sig ikke tilbage.

Specielt Niklas Landin i målet var medvirkende til, at KIF Kolding blev holdt på afstand i resten af første halvleg, hvor pausestillingen lød 14-8 til Aalborg Håndbold.

Magtdemonstration i anden halvleg

Og var der nogen af hjemmebanetilskuerne i Kolding, som i pausen håbede på et comeback, så blev de drømme hurtigt slukket i anden halvleg.

Niklas Landin fortsatte med at hive den ene redning frem efter den anden, og KIF Kolding havde mere end svært ved at finde netmaskerne.

Aalborg Håndbold kom hurtigt på 19-9, og det skulle kun blive værre endnu for hjemmeholdet. I løbet af anden halvleg udbyggede Aalborg Håndbold konstant føringen, og det var kun et spørgsmål om, hvor stor sejren skulle blive.

Stillingerne undervejs var blandt andet 24-9, 29-11, 35-14, og da de 60 minutter var gået, viste måltavlen utrolige 36-16.

Dermed vandt aalborgenserne en forventet favoritsejr i det sydjyske, selvom de færreste nok havde forudset en storsejr på 20 mål.

Med sejren ligger Aalborg Håndbold nu på en delt andenplads. Efter 11 kampe ligger de med 17 point, men førerholdet GOG ligger på førstepladsen med 19 point og med en kamp i hånden.

1000 mennesker var lørdag samlet til en akut-demonstrationen for at protestere mod en 'elendig' indsats for havmiljøet i de trepartsforhandlinger, der i øjeblikket bliver forhandlet om på Christiansborg.

Det skriver Greenpeace i en pressemeddelelse.

Demonstrationen samlede både sportsfiskere, jægere, folk fra landbruget og naturelskere.

- Trepartsaftalen er kun god, hvis de rigtige værktøjer og nødvendige indsatser bliver en del af den – og det betyder altså mindre frivillighed og mere målrettet regulering, der kan sikre et fald i kvælstofudledningerne. Ellers frygter jeg, at vi endnu engang vil stå ved Christiansborg om 3-5 år for at slå ring om miljøet, siger Torben Kaas, der er formand for Danmarks Sportsfiskerforbund og fortsætter:

- I dag står vi 16 grønne organisationer og omkring 1000 borgere fra hele landet med et meget klart budskab til politikerne: Vi har set fjordene dø, vi har set fiskene forsvinde og vi risikerer at miste noget, rigtig mange danskere har kært. Meget tyder på, at trepartsaftalen kan ende som en tynd kop te, der ikke vil gøre en reel forskel for havmiljøet. Det er nu regeringen og Folketinget skal vise mod og turde tage de svære valg – til gavn for naturen, vandmiljøet, danskerne og landbruget.

Værste iltsvind i mange år

Ifølge en rapport fra Aarhus Universitet, slog iltsvindet i de danske farvande i oktober endnu en alarmerende rekord. Iltsvindet omfattede et område på størrelse med Sjælland og Fyn, hvilket var 50 procent større end i 2023, der blev kaldt det værste iltsvind i 20 år.

Ifølge Greenpeace blev demonstrationen afholdt som en reaktion på, at det er kommet frem, at regeringen i trepartsaftalen både vil sænke indsatsbehovet og tillade mere kvælstofforurening til vandmiljøet, end der allerede er aftalt i landbrugsaftalen fra 2021.

Dermed vil det danske havmiljø blive dårligere stillet med trepartsaftalen end med den eksisterende aftale fra 2021, lyder det.

- I regeringens trepartsaftale er der færre tiltag for at redde vores hav, end der er fisk i Vejle Fjord. Det er vanvittigt midt i et historisk stort iltsvind. Derfor stod vi i dag sammen på tværs af sportsfiskere, jægere, landbrugere og naturelskere fra hele landet for at sige fra over for regeringens svigt, siger Christian Fromberg, der er kampagneleder for landbrug, skov og natur hos Greenpeace Danmark.