Maner fordomme i jorden: - Nej, dit sorterede affald bliver ikke bare blandet sammen
Foto: Hans-Christian Lauritzen
Plast og metal i tonsvis. Måske er det fremtidens guld.
Plast og metal kan være guld værd, så affaldssortering nytter og virker, lyder det fra RenoNord.
Hver dag ankommer 15-20 lastbiler til sorteringsanlægget på RenoNord. Det bliver til små 5000 tons plast og metal om året fra skraldespande i otte nordjyske kommuner.
Når det kommer, ligner det en bunke skrald, men i virkeligheden er det måske fremtidens vigtigste råvare.
- Hvis man ser det udefra, så er det bare en gang skrald, men det er rent faktisk ene værdiprodukter, vi har her, som vi passer på og vi vil genanvende bedst muligt, forklarer Rene Jensen, driftsleder på sorteringsanlægget på RenoNord.
Fordomme står i kø
Det er dog langt fra alle, der er klar over, hvad man i dag kan med sorteret affald. Spørger man på gaden i Aalborg, står fordommene om affaldssortering nærmest i kø.
- Jeg har hørt, at det faktisk tit bliver blandet sammen, men jeg ved det faktisk ikke helt præcist, fortæller Minli Lee fra Aalborg.
- Man har da hørt om noget, det bare ryger i en stor åben skralder, siger Lene Andersen fra Øster Hurup, inden Per Christensen fra Aalborg slutter rundspørgen af.
- Jeg har selvfølgelig læst nogle artikler på de sociale medier om, at det ender sammen, og jeg ved ikke, om det er rigtigt.
Alt sammen er fordomme om affaldssortering, som Rene Jensen kender til hudløshed efter tre år som driftsleder på RenoNord ved Aalborg.
- Det undrer mig lidt, at fordommene bliver ved med at være der. Jeg vil så sige, at for tre år siden, der havde jeg måske samme fordomme, men jeg er blevet klogere, smiler Rene Jensen.
Alt bliver sorteret
Fakta er, at plast og metal ikke bliver blandet med pap og papir i skraldebilen. Det kommer i to forskellige kamre. Det bliver heller ikke blandet sammen på RenoNord, hvor pap og papir bliver håndteret særskilt og genbrugt.
Faktisk ender en simpel sortering i hjemmet i plast og metal i 13 forskellige fraktioner.
- Hver dag kæmper vi for, at alt det her skal blive til nye produkter, som man kan se på hylderne i fødevarebutikker og designermøbler og havemøbler. Det bruger vi tid på hele tiden, så vi kan genanvende det, påpeger Rene Jensen.
Sådan foregår sorteringen
Første stop i sorteringsanlægget er den manuelle sortering. Her står renovationsmedarbejder Jakob Sørensen, der har oplevet lidt af hvert rulle forbi på båndet med affald.
- Der kom et halvfordærvet kohoved, der ikke lugtede så godt, smiler Jakob Sørensen, inden han kommer med sin egen holdning til affaldssortering.
- Det er godt for miljøet, og det er noget, som vi kommer til at se mere og mere af i fremtiden. Vi kommer nok ikke uden om det, og det er også en god ting, at vi kan få genbrugt mest muligt af vores affald, understreger Jakob Sørensen.
Efter den manuelle sortering tager maskinerne over. En magnet fjerner al jern, en omvendt magnet frastøder al alu og forskellige scannere med lys og luft fordeler de forskellige former for plastik.
- Vi sorterer det rent faktisk. Vi er oppe på 13 udsorteringer af det, borgerne sorterer derhjemme, som vi kalder plast og metal. Der trækker vi egentlig 13 ting ud, som går direkte til genanvendelse, forklarer driftsleder Rene Jensen.
VW bruger nordjyske dåseøl
De brugte øl- og sodavandsdåser er sorteringsanlæggets mest værdifulde produkt. Ifølge Rene Jensen, så er RenoNords sortering 98 procent ren aluminium, og efter omsmeltning bliver dåserne genbrugt af blandt andet VW-fabrikkerne i Tyskland.
- Vores fortjeneste på det her har kunnet skabe en ekstra arbejdsplads herude, pointerer Rene Jensen.
Sorteringsanlægget på RenoNord har kostet cirka 50 millioner kroner at etablere. Det beskæftiger 18 fuldtidsansatte og koster 19 millioner kroner at holde i drift om året.
- For os handler det om, at vi er sat til at drifte nogle ting for kommunerne for at få mest mulig genanvendelse ud af det. Jo mere vi kan få sorteret ud, og jo renere fraktionen er, jo billigere er det. Så er vi i mål, siger behandlings- og sorteringschef på RenoNord Claus Espersen til TV2 Nord.
Det koster millioner
Det koster cirka tre kroner at færdigsortere et kilo plast og metal, og RenoNord har allerede gang i planerne for en udbygning af sorteringsanlægget. En ny stor hal skal give mere opbevaringsplads, hvor skraldebilerne kan læsse plast og metal af, inden det skal sorteres. Ifølge RenoNord er det pengene værd.
- Hvis ikke man gør noget for at øge genanvendelsen, så sker der ingenting. Det er en ren principiel diskussion om, hvor får man mest miljø for pengene, siger Claus Espersen.
I morgen ruller 15-20 nye lastbiler igen ind på sorteringsanlægget med tonsvis af plast og metal. Sådan bliver det formentlig ved i de kommende år. Affaldssortering ser ud til at være kommet for at blive.
- Jeg siger til mine medarbejdere, at du er jo ikke bare en sorteringsarbejder. Du står ikke bare ved et transportbånd. Du er med til at gøre den her forskel, og vi skal egentlig være stolte af det, vi gør, slutter Rene Jensen.