Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjyde styrede evakueringen fra Kabul til Islamabad: - Vi vidste jo i princippet ikke, hvad der mødte os

Foto: Hans-Christian Lauritzen / TV2 Nord

Jaz er Chef for Operationssektionen ved Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg

Skriveborde af pap, næsten ingen søvn og en strøm af flygtninge var hverdag for Jaz i Pakistan.

Mens afghanske flygtninge strømmede ind i Islamabad Lufthavn, hentet af blandt andet danske militærfly, så skulle Jaz fra Flyvestation Aalborg koncentrere sig om at holde operationen i gang.

- Jeg så jo flygtninge, og jeg så jo, hvordan de så ud, da de kom, fortæller major Jaz.

Jaz er hans pilotnavn. Forsvaret råder alle ansatte til ikke at bruge deres fulde navn. TV2 Nord mødte Jaz i en hangar på flyvestation Aalborg til et interview om hans indsats under evakueringen af cirka 1000 mennesker fra Afghanistan på flugt fra Taliban.

Det var Jaz's opgave at holde de danske Hercules-fly på vingerne og i fast pendulfart mellem Afghanistans hovedstad Kabul og Pakistans hovedstad Islamabad. Det blev gjort fra samme lufthavnsterminal, hvor flygtningene kom ind. Eneste adskillelse var nogle tynde skillevægge.

Kontoret i Islamabad Lufthavn, hvor Jaz arbejdede, spiste og sov i 9 dage. Foto: Rune Dyrholm, Forsvaret

- Nu havde vi jo heldigvis de her skillevægge, og det tjente to formål. De kunne ikke se os, og vi kunne ikke se dem. Når jeg så nogen, så var det, hvis jeg rejste mig for at få noget at spise eller finde en flaske vand, forklarer Jaz.

- Det var noget, jeg tænkte over, og det var også noget, jeg spurgte mig selv, om jeg var følelsesmæssigt involveret i. Der kunne jeg mærke, at det var der ikke tid til at være, og det var noget, jeg måtte tænke over på bagkant af det her, hvordan jeg rent faktisk havde det i forhold til det.

Vi vidste jo i princippet ikke, hvad der mødte os, da vi kom derud

Jaz

Kunne du bare lukke alt ude?

- Man kan jo ikke bare lukke helt ned. Det kan man selvfølgelig ikke. Man kan ikke lade være med at tænke på, hvordan man selv ville have det i situationen, eller hvis det var ens egne børn, der befandt sig i sådan en skrækkelig situation. Der tror jeg også, at vi var gode til at fortælle hinanden, at vi gør noget godt. At vi rent faktisk lykkedes så godt er jo en succeshistorie i sig selv, siger Jaz til TV2 Nord.

Danske soldater holder briefing på bagsmækken af en Hercules i Islamabad Lufthavn. Foto: Rune Dyrholm, Forsvaret

Fik 12 timer til at pakke

Jaz er til daglig chef for Operationssektionen hos Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg. Han vidste godt, hvad hans næste opgave blev, da det stod klart, at Danmark ville sende to militærfly til Kabul for at få evakueret både danskere og afghanere med tilknytning til Danmark.

- Jeg får at vide mandag eftermiddag klokken cirka 17, at det kunne godt blive mig, hvis ikke jeg skulle noget. Så siger jeg, at jeg skal ikke noget, så det kan jeg godt. Det er fint, siger de så. Så skal jeg møde tirsdag morgen klokken 6.00. Så jeg har lige et halvt døgn, hvor jeg kan komme hjem, få noget at spise, få et bad og pakke en kuffert, inden jeg møder igen, fortæller Jaz og husker tilbage på mandag den 16. august.

Vi lod os bare rive med, af det arbejder der var.

Jaz

- Vi flyver herfra tirsdag morgen med Hercules’en og mellemlander i Tyrkiet, tanker brændstof, og så lander vi i Pakistan 14-15 timer senere.

I Islamabads lufthavn bliver Jaz detachment commander. Det betyder, at det er ham, der er chef for de tre danske Hercules-fly i området, deres besætninger, et føringselement, og den gruppe soldater, der stod for sikkerheden, mens flyene stod på landjorden – et såkaldt Fly Away Security Team.

- Vi vidste jo i princippet ikke, hvad der mødte os, da vi kom derud. Der tror jeg, vi er gode til som soldater at sige: "Sådan er vilkårene" og så få det bedste ud af det. Det synes jeg også, vi gjorde, siger Jaz til TV2 Nord.

Danske soldater hjælper flygtninge ombord i lufthavnen i Kabul. Flyveturen til Islamabad tog cirka 50 minutter. Foto: Rune Dyrholm, Forsvaret

Hæve/sænkeborde af pap

Tiden var knap, for alle på danskerlisten skulle ud af Afghanistan, inden de sidste amerikanerne forlod Afghanistan og Kabul. Det var USA, der stod for sikkerheden omkring lufthavnen i Kabul. 

Deadline var tirsdag den 31. oktober, hvor de sidste amerikanske tropper skulle flyve ud af Afghanistan. Fra onsdag den 18. august satte Danmark turbo på evakueringsarbejdet med to Hercules-fly, tre besætninger og så altså Jaz i Islamabads lufthavn til at styre det hele.

- Jeg tror, vi tog en dag ad gangen. Det gjorde jeg i hvert fald selv.

Jeg tror, det er noget af det farligste, vi har lavet med danske militærflyvemaskiner. I hvert fald med en transportmaskine.

Jaz

Jaz arbejdede sammen med sine kolleger på nogle få kvadratmeter i terminalen i Islamabad lufthavn. Området var småt og her skulle de spise, sove og arbejde, indtil missionen var fuldført.

- Man kunne vel mest af alt betragte vores kontor som ret interimistisk. Det var nogle skillevægge, som vi havde sat op, så vi kunne sidde og arbejde uforstyrret, som det nu kunne lade sig gøre. Så havde vi nogle papkasser, som vi stillede vores bærbare computere på. Det var vores hjemmelavede hæve/sænke borde. Så kunne man skære papkassen til i forhold til, hvor høj den skulle være, griner Jaz, inden han tilføjer:

- Nej det var ikke nemt. Det var overhovedet ikke nemt.

En normal arbejdsdag for Jaz i Islamabad startede typisk efter et par timers søvn. Arbejdsopgaverne med planlægning af flyvninger til Kabul væltede ind fra morgenstunden, så ofte blev morgenmaden sprunget over.

- Vi lod os bare rive med, af det arbejder der var, forklarer Jaz.

Trætheden var drænende

Ved middagstid startede flyvningerne med de to Hercules-fly mellem Islamabad og Kabul. Når det sidste fly var landet omkring midnat, så begyndte rapportskrivninger og forberedelse til næste dag, inden Jaz kom i seng ved tre-firetiden om natten. Få timer senere startede det hele igen.

- Vi snakkede om det undervejs. Vi snakkede om, at det her er noget, vi ikke rigtig har prøvet før. Det med at skulle være mentalt på. Det er klart, at som soldater har vi prøvet at være trætte, prøvet at undvære mad, og prøvet at undvære søvn, siger Jaz og fortsætter:

- I en proces hvor man skal træffe nogle gode beslutninger løbende, så var vi bevidste om, at så er det ikke sikkert, vi træffer ene gode beslutninger, fordi vi var påvirkede af situationen, som vi stod i. Vi talte om det og affandt os med det.

Afghanske flygtninge bliver fulgt ud af et dansk Hercules fly i lufthavnen i Islamabad. Foto: Rune Dyrholm, Forsvaret

Normalt planlægger forsvaret deres operationer lang tid i forvejen. Militæret vil gerne være på forkant og i god tid, så soldaterne hele tiden er klar til det uventede. Sådan var det ikke i Islamabad. Her blev der asfalteret, mens de kørte, som soldaterne selv har sagt.

- Jeg tror, det har meget at gøre med, hvem man arbejder sammen med. Vi var en meget velfungerende gruppe, der var afsted. Det tjener jo alle til ære, at det fungerede så godt. Vi var gode til at rose hinanden. Vi var gode til at holde humøret højt på hinanden, og nogle gange sagde vi også til hinanden, nu skal du lægge dig i et par timer, eller nu skal du tage noget at spise.

Sov under flyvemaskinen

Mens Jaz og kolleger sov på det midlertidige kontor i lufthavnsterminalen, så sov de soldater, som passede på de danske Hercules’er på asfalten under flyvemaskinerne. Til at starte med sov de direkte på asfalten, men senere fik soldaterne trods alt en feltseng. De eneste, som så en rigtig seng og et bad, var piloterne. De kom på hotel i nærheden for at sikre, at de var udhvilede og klar til flyve ind og ud af Kabul.

- For mig handler det jo om, at der er nogle mennesker, som vi faktisk sender ind et sted, hvor det er rigtig farligt at være. Jeg tror, det er noget af det farligste, vi har lavet med danske militærflyvemaskiner. I hvert fald med en transportmaskine. Det var et farligt miljø, og det faktum at vi tog beslutningen, at nu skulle vi flyve derind, det var da noget, som jeg tænkte rigtig meget over. Jeg kender jo alle de mennesker, der fløj ind, og var opmærksom på, at det var en farlig opgave, så det betød meget for mig, forklare Jaz til TV2 Nord.

Flygtninge på vej ud af flyveren i lufthavnen i Islamabad. Foto: Rune Dyrholm, Forsvaret

Danmark nåede at evakuere cirka 1000 mennesker ud af Kabul og til Islamabad. Herfra blev de fløjet videre til Danmark med civile fly chartret af Udenrigsministeriet. Indsatsen sluttede, da Jaz og hans folk igen landede i Danmark fredag den 27. august. Fire dage inden amerikanernes deadline.

- Jeg tænker, det er en succeshistorie. Ikke mindst for forsvaret, at man har været i stand til at løse opgaven så godt under de betingelser, fortæller Jaz og fortsætter:

- Nu kommer en proces, hvor vi evaluerer vores egen indsats, og hvor vi kommer til at behandle ting, vi har lært undervejs. Hvordan kan vi få det indarbejdet i en plan, som gør, at vi måske en anden gang, hvor det måske skal gå lige så stærkt, måske kan hive et koncept op ad en skuffe og så sige, nu rykker vi ud.

Har du fået sovet ud?

- Jeg arbejder på det.

Er du klar til at gøre det igen?

Ja det er jeg.

Se hele interviewet med Jaz herunder:

TV2 har i dag premiere på dokumentaren Vejen ud af Afghanistan - du kan se den på TV 2 Play her.


Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Genrebillede.

Opdateret 20:27 - biler kan nu passere uheldsstedet.

E45 Frederikshavnmotorvejen er spærret i nordgående mellem afkørsel 20 Bouet og afkørsel 19 Vodskov.

Det oplyser Vejdirektoratet klokken 19.05.

Spærringen skyldes, at der har været et uheld.

Uheldet betyder, at der lige nu er kø på strækningen. Vejdirektoratet forventer tidligst, at vejen bliver genåbnet klokken 20.30.

TV2 Nord arbejder på at finde ud af, hvad der er sket. Politi og redning er på stedet.

Opdateres...


De dør formentlig snart: Mikkel har tusindvis af dem i kælderen

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Har du også lagt mærke til, at der stadig er enormt mange myg?

Kender du lyden af en irriterende myg i soveværelset. Man hører den altid først, når man har slukket lyset.

Det er en plage, der i 2024 har varet exceptionelt længe, og her 18. november stadig eksisterer. Naturvejleder Mikkel Vestergaard Rødvig har dem selv i tusindvis i kælderen.

- Utrolig varmt vejr i år. Det er det varmeste vejr, vi nogensinde har oplevet, og det skaber simpelthen sæsonen for især de her kældermyg, som kan klække flere gange i løbet af året. Så klækker de til langt ud på efteråret og optræder i store mængder, forklarer naturvejleder i Aalborg Kommune Mikkel Vestergaard Rødvig.

Se indslaget herover.

Et varmt efterår stort set uden frostgrader har givet insekter som myg og bløddyr (eksempelvis snegle) et usædvanligt langt liv.

Nogle myg lever hele vinteren

På toppen af brændenælderne i Østerådalen i Aalborg kan man se liv. Her er der ikke myg, men masser af snegle og edderkopper.

- Når vi finder dem sådan højt oppe i vegetationen, som dem de sidder her, så er det fordi, at der er varmt og lunt lige nu, fortæller Mikkel Vestergaard Rødvig, da TV2 Nord er på tur med ham i naturen.

Alting har som bekendt en ende, for med en vejrudsigt der lover sne og frost, så ser fremtiden i den grad dunkel ud for de dyr, der har nydt det varme efterår. Specielt edderkopperne.

- Det jo store voksne dyr, så de synger på sidste vers. Nogen af dem vil sætte sig i grene og forsøge at overvintre, og andre af dem vil bare dø her i løbet af relativ kort tid. De har lagt æg, og deres livscyklus er egentlig slut, siger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Snegle og edderkopper er altså på vej væk for i år. Til gengæld slipper vi ikke for myg, selvom frosten sætter ind.

- Ikke helt. Der vil altid være myg i en eller anden grad, men de store mængder af myg, som vi har set nu her, hvor man virkelig lægger mærke til det - det er slut, påpeger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Ud over de kældermyg, som naturvejlederen selv har hjemme i huset, så findes der også vintermyg, der lever fra oktober til marts. Vi skulle dog hilse og sige, at vintermyg ikke stikker, da de ikke er i stand til at suge blod.

Myg indfanget i naturvejleder Mikkels kælder. Der har ikke lang tid tilbage. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Her kommer der med garanti ny borgmester om et år

Foto: TV2 Grafik

TV2 Nords politiske analytiker gør situationen i nordjysk kommunalpolitik op et år før næste kommunalvalg.

Uanset hvor nordjyderne om præcis et år, hvor vi går til kommunalvalg, sætter krydset, vil fem af de 11 nordjyske kommuner efter valget få en anden borgmester end den, der efter valget i 2021 kunne iføre sig borgmesterkæden.

I de seks andre kommuner kan den nuværende borgmester fortsætte, hvis ellers stemmerne tilsiger det. For i Hjørring, Brønderslev, Læsø, Rebild, Vesthimmerland og Morsø kommuner er borgmesteren klar til endnu en periode.

Anderledes er det i de fem øvrige kommuner:

I Mariagerfjord vidste vælgerne godt, da de for tre år siden stemte, at det i givet fald ville blive Venstre-borgmester Mogens Jespersens sidste periode i byrådet. Det meddelte han nemlig lidt usædvanligt op til valget. Til gengæld har det givet Venstre god tid til at udpege partiets ny spidskandidat, byrådsmedlem Jesper Skov Mikkelsen - i øvrigt søn af Mariagers tidligere konservative borgmester. 

Op til de seneste valg har Venstre og Socialdemokratiet kæmpet om stemmerne i kommunen. Når valget var overstået, har de to partier arbejdet tæt sammen. 

Men formelt konstituerede Mogens Jespersen, der har været borgmester siden 2014, sig med de øvrige partier i blå blok. To af disse har han efterfølgende sidste efterår givet en kold skulder. Jens-Henrik Kirk (K) og Jørgen Hammer Sørensen (DF) fik begge en udvalgsformands-post som tak for genvalget af Mogens Jespersen. Da de og især den konservative viceborgmester siden gik solo ved flere lejligheder, blev socialdemokraterne trætte af at agere støtteparti for Venstre og forlangte, at friløbet skulle have konsekvenser. 

De to formænd blev derfor frataget deres formandsposter. 

Det er umuligt at vide, om og i givet fald hvordan dette opbrud i blå blok kan påvirke valgets udfald og den efterfølgende konstituering i kommunen, som samtidig er Inger Støjbergs hjemmebane, og hvor hendes parti Danmarksdemokraterne kan blive en yderligere faktor i spillet om magten. 

I Thisted har borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) efter kun en enkelt periode som borgmester og i alt 12 år i lokalpolitik besluttet ikke at genopstille. 

Også her har den borgerlige blok frataget en udvalgsformand fra Dansk Folkeparti posten, som ellers var betaling for at sikre Niels Jørgen Pedersen borgmesterposten. Den vragede DF’er, Ib Poulsen, har ladet forstå, at han nu i hvert fald ikke nok en gang støtter en blå borgmester. 

Venstre har udpeget Kristian Tilsted som ny spidskandidat. I Socialdemokratiet måtte Ulla Vestergaard, der var borgmester fra 2018 til 2022, ud i et kampvalg om på ny at være spidskandidat i 2025 - en urafstemning, som hun vandt med blot fem stemmer mere end modkandidaten.

Gade stopper - og bliver 

Jammerbugt kommune har i dag landsdelens mest rutinerede borgmester. Mogens Chr. Gade (V) styrede Brovst fra 2001 og har siden strukturreformen uafbrudt været borgmester i Jammerbugt. Han har været kommunalpolitiker i 35 år. 

Nu vil han ikke være borgmester mere, men han vil gerne fortsætte i byrådet. Det sidste brød den ene kandidat til at blive Venstres spidskandidat, Michael Krogsgaard, sig ikke om. Han mente, at det var tid til et byråd uden Gade og trak ved meldingen om genopstillingen som byrådsmedlem sit kandidatur og forlod samtidig Venstre. 

Den anden kandidat, Niels Christian Hem, kunne derfor kåres som den, der skal dyste med Diane Aarestrup (S) om at sidde i førersædet.

Det er ret usædvanligt, at en borgmester, der frivilligt forlader posten, fortsætter som menigt byrådsmedlem, men det er set før. I 1998 stillede den afgående borgmester Kaj Kjær i Aalborg op som menigt byrådsmedlem, efter at Henning G. Jensen var valgt til ny spidskandidat.

I Jammerbugt har Mogens Gade fyldt rigtig meget, og der har først meget sent været en kronprins klar hos Venstre. Med Mogens Gade på kandidatlisten sikres kontinuitet, men det kræver, viser erfaringer fra andre steder, gode evner til at holde sig i baggrunden, når en tidligere førstemand fortsat sidder med ved bordet.

Birgit S. Hansen er allerede fortid som borgmester i Frederikshavn. Foto: Linda Suhr / Frederikshavn Kommune

Hvor havner Birgit Hansens stemmer?

At Frederikshavn skal have ny borgmester, har formentlig de fleste opdaget. Også her har man i Birgit Stenbak Hansen (S) siden 2014 haft en stærk og markant frontfigur. 

Birgit Hansen havde først sagt ja til at genopstille, ombestemte sig og endte med at forlade byrådet i utide for få uger siden. Hendes parti havde i mellemtiden valgt tidligere byrådsmedlem Anders Brandt Sørensen til ny spidskandidat. Han har tidligere i otte år siddet i byrådet, men genopstillede ikke ved sidste valg.

Birgit Hansens bratte sortie gjorde, at man måtte finde en borgmestervikar for resten af perioden i form af gruppeformand Karsten Thomsen. 

Socialdemokratiet har stået stærkt i Frederikshavn under Birgit Hansens ledelse, og selv satte hun dansk rekord i personlige stemmer. Siden har sagen om havnen rokket ved opfattelsen af eks-borgmesteren, og det store spørgsmål er, om de 13.230, der stemte personligt på Birgit Hansen, alle er socialdemokrater. Eller om deres kryds kunne havne ved et andet parti.

Venstre har i Frederikshavn byråd udgjort den mest markante opposition til borgmesteren. Men heller ikke internt i Venstre er der fuld enighed: Byrådsgruppen havde indstillet et af dens medlemmer, Lone Haugaard, til ny spidskandidat, men på et opstillingsmøde valgte flertallet den 44-årige civilingeniør Jon Andersen, der ikke i forvejen sidder i byrådet, som Venstres bud på den næste borgmester.

SF, der generelt står godt i meningsmålingerne i øjeblikket, har i lyset af situationen valgt at udnævne partiets veteran, Christina Lykke, til borgmesterkandidat. Det siger formentlig en del om, hvor usikkert det er, hvem der i Frederikshavn kan skabe et flertal efter valget.

Regeringspartier i kamp mod hinanden 

Endelig skal vælgerne i Aalborg også vælge ny borgmester. Ham, der fik posten efter valget i 2021, Thomas Kastrup-Larsen, forlod byrådet i fjor, og de socialdemokratiske medlemmer valgte ved en urafstemning gruppeformand Lasse Frimand Jensen til ny spidskandidat og dermed også borgmester for resten af indeværende periode.

Modkandidaten var folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen. Var han blevet spidskandidat, havde man i Aalborg måttet gøre som nu i Frederikshavn, nemlig ladet en vikar passe borgmesterposten, fordi Flemming Møller Mortensen ikke sidder i byrådet. 

Socialdemokratiet har næste år uafbrudt haft borgmesterposten i Aalborg i 100 år. Lasse Frimand Jensen - søn af tidligere minister og overborgmester Frank Jensen - skal prøve at skaffe sit parti et bedre resultat end i 2021, hvor Socialdemokratiet mistede en fjerdedel af stemmerne i forhold til det forrige valg. 

Et magtskifte, anført af blå blok, blev ikke mere sandsynligt, da Konservative i sidste måned brød med de øvrige borgerlige partier og indgik budgetaftale med Socialdemokratiet, SF og Radikale. 

Også på grund af 100 års-dagen vil Socialdemokratiets valgmaskine blive sat ind med piber og trommer på at beholde borgmesterposten i Aalborg. Men her og i en række andre kommuner, hvor det ofte er Socialdemokratiet og Venstre, der først og fremmest er med i spillet om borgmesterposten, kan valget i 2025 blive specielt:

For vil de to partier med samme styrke som ellers kunne bekrige hinanden på lokalt plan, hvis partierne nationalt sidder i samme regering? Eller vil vi også ved kommunalvalget, i modstrid med det normale ved disse valg, se netop de to partier argumentere for et samarbejde hen over midten for at udelukke yderfløjene?

Det har vi ikke oplevet før. Mens SV-regeringen 1978-79 var ved magten, holdtes der ikke noget kommunalvalg. Ved kommunalvalget om et år vil de to p.t. største kommunalpartier skulle finde en ny melodi - hvis altså regeringen fortsat er regering om et år!


Foto: Jan Pedersen

Opdateret klokken 16.39: Motorvejen er genåbnet.

Der er sket to trafikuheld på motorvej E45 mellem afkørsel 32 Sønderup og afkørsel 33 Haverslev.

Det oplyste Vejdirektoratet mandag eftermiddag.

Det ene uheld betød, at motorvejen var spærret i sydgående retning, og her lød det, at man forventede, at vejen først blev genåbnet i løbet af eftermiddagen.

'Der er kødannelser på strækningen, og vi forventer først normal trafik i aften', skrev Vejdirektoratet klokken 15.49.

Nordjyllands Politis vagtchef Torben Arendrup fortæller til TV2 Nord, at der både har været et uheld i nordgående og et sydgående retning, og han fortæller desuden, at flere biler var impliceret.

- Vi har ikke hørt noget om alvorlig tilskadekomst. Men man er derude og er ved at få ryddet op, så man arbejder på stedet lige nu, siger vagtchefen.

Klokken 16.44 oplyste Vejdirektoratet, at bilister skal forvente en øget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.

Foto: Jan Pedersen

En person blev kørt til tjek på sygehuset efter sammenstødene. Personen ventes dog ikke at være alvorligt tilskadekommen.


Nordjylland slipper for snestorm - vejrmodeller er uenige

Foto: Hans-Christian Lauritzen / TV2 Nord

Kun én vejrmodel holder fast i udbredt dansk snevejr, men Nordjylland ser ud til at gå fri.

I flere dage har forskellige vejrmodeller vist, at et lavtryk med sne og blæst skal en tur forbi Danmark hen over tirsdag og onsdag.

Der har dog været stor usikkerhed om lavtrykkets bane og udvikling, og nu tager prognoserne en ny drejning: To store vejrmodeller er uenige i, om lavtrykket overhovedet kommer til Danmark.

Den ene model afblæser det udbredte snevejr, mens den anden holder fast i snevejr over den syd- og østlige af Danmark.

Lynanalyse

Peter Tanev

Meteorolog, TV 2 Vejret

Når et lavtryk bevæger sig tæt forbi Danmark, skaber det ofte stor usikkerhed i vejrudsigterne. Selv små ændringer i lavtrykkets bane kan få stor betydning for vores vejr.

Vejret tirsdag og onsdag er et godt eksempel på dette. Der er cirka 2-300 kilometers forskel på, hvor lavtrykket er placeret i de forskellige prognosemodeller.

I den ene situation får Østdanmark sne, slud og blæst, mens den anden model viser næsten tørt vejr. Med andre ord er der stor usikkerhed.

Dette understreger, hvor langt vi, i nogle situationer, stadig er fra at lave 100 procent præcise vejrudsigter, når der stadig er så stor usikkerhed dagen før.

Model 1: Enkelte slud- og snebyger

For de vinterglade danskere er det en nedslående udvikling i prognosen fra den europæiske vejrmodel.

Her bevæger lavtrykket sig syd om landet med kurs mod de baltiske lande. Det er akkurat langt nok væk til, at Danmark nærmest ikke får regn, slud eller sne fra lavtrykket.

Tirsdag vil i stedet stå på mest tørt vejr. Der kan komme enkelte byger, som kan være med regn eller slud.

Foto: TV 2 Vejret

Bornholm kan dog få stadig få en vådere dag end de fleste.

Onsdag vil lavtrykket været nået til Baltikum, og ifølge den europæiske model vil dagen kunne byde på slud- og snebyger over Danmark.

Foto: TV 2 Vejret

Selvom vi kommer tættere og tættere på, kan lavtrykkets endelige bane stadig nå at ændre sig en smule i forhold til prognoserne.

Model 2: Holder fast i sne over dele af landet

Den amerikanske model GFS holder omvendt fast i udbredt snevejr over dansk område. Vel at mærke som den eneste vejrmodel.

Her har den seneste prognose lavtrykket til at passere over Bornholm. Det vil netop være nok vestpå til udbredt slud eller tøsne over den syd- og østlige af landet.

Foto: TV 2 Vejret

Prognosen viser en til to centimeter sne, som nok ikke vil blive liggende længe.

Det er dog den europæiske vejrmodel, som ofte er mere sikker, så her ser det i øjeblikket ikke ud til et udbredt snevejr hen over tirsdag og onsdag.

Så hvis man virkelig håber på sne, er det nok mere realistisk at nedjustere forventningerne og krydse fingre for, at man får besøg af en enkelt snebyge i ugens løb.

Blæsevejr er nedjusteret i den ene model

De seneste dages prognoser har også vist, at lavtrykket vil bringe blæsevejr med sig og endda snestormslignende tilstande.

Den europæiske vejrmodel viser nu en tirsdag med en næsten stille til let vind.

Vinden vil være tiltagende ud på onsdagen, men ikke i nærheden af stormkriterier.

Onsdag kan det ved kysterne blæse med op til en hård vind. På Bornholm og Christiansø kan man opleve vindstød af stormende kuling.

Den amerikanske model holder dog stadig fast i blæsevejr over Østersøen med vindstød op til stormstyrke over Bornholm.