Tre partier står sammen: Advokatundersøgelse vil kunne klarlægge om kommunen handler ulovligt
Byrådsmedlem regner med at flere partier vil støtte om en uvildig undersøgelse af Aalborg Kommunes praksis med udbygningsaftaler.
Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti i Aalborg Kommune vil nu have en uvildig advokatundersøgelse af mindst 30 sager om udbygningsaftaler – aftaler som Aalborg Kommune og har indgået med eksterne bygherre, der er eller har været i gang med byggeprojekter i kommunen.
Ønsket om en advokatundersøgelse kommer efter det er kommet frem at kommunen vil lave udbygningsaftaler i forbindelse med byggeriet på Spritten – aftaler som direktør Martin Nielsen fra Spritten ikke er enig i.
- Der er simpelthen så meget, der tyder på, at aalborg kommune har haft en ulovlig praksis gennem flere år, derfor tænker jeg, at der lige om lidt er flere partier, der går med os, lyder det i dag fra byrådsmedlem i Aalborg Kommune, Anne Honoré Østergaard (V).
Foreløbig tre partier gået sammen for at få afprøvet, om det er lovligt at indgå sådanne udbygningsaftaler.
Det, vi håber på, er at finde ud af om Aalborg Kommune rent faktisk har haft en ulovlig praksis eller om det man gør, er helt okay. Og ellers kan vi sætte nogle retningslinjer op efterfølgende og finde ud af, hvad der er op og ned. Nu vil vi bare finde ud af, hvad der er op og ned i de her sager, siger hun.