VM i ultraløb: Stine Rex sætter danmarksrekord og bliver verdens nummer fem
Stine Rex er 40 år og bor i Aalborg.
Stine Rex fik en femteplads og satte samtidig ny danmarksrekord ved VM i 24 timers løb i Frankrig.
244 kilometer på 24 timer. Så langt løb aalborgenseren Stine Rex til VM i 24 timers løb i Albi i Frankrig, som begyndte lørdag og sluttede søndag formiddag.
En distance, der placerer Stine Rex som nummer fem i verden – og som samtidig er en ny danmarksrekord.
Jeg fatter det ikke. Det er sindssygt.
Stine Rex, ultraløber
- Jeg fatter det ikke. Det er sindssygt. Jeg havde håbet på at blive nummer ti – så jeg synes, det er pissesejt. Og så åbner det døre for andre løb, siger Stine Rex.
VM blev løbet på en 1,5 kilometer lang bane, og langsomt kunne den 40-årige ultraløber fornemme, hvordan hun rykkede længere og længere forbi de andre deltagere.
- Jeg startede ud som nummer 50 de første mange timer, men stille og roligt bevægede jeg mig fremad. Det var spændende at se, hvordan jeg kunne ændre min placering ved at løbe bare en smule hurtigere, siger Stine Rex.
Tusindvis af tilskuere
Verdensmesterskabet tiltrak medier fra hele verden, og de fik især noget at fortælle om, da verdensrekorden for kvinder blev slået af amerikaneren Camile Herron, som løb 270 kilometer.
- Det føltes som at være med til OL. Der var tusindvis af mennesker, der heppede, siger Stine Rex.
Selv havde hun havde taget sin mand, børn og svigermor med til Frankrig – og hendes mand, Dan Kristensen, optog denne video, da hun løb i mål:
De 244 kilometer har sat sine spor på Stine Rex’ fødder.
- Jeg har fået de klammeste vabler, siger hun med et grin.
Verdensmesterskabet er første ultraløb for Stine Rex, efter hun besvimede og måtte udgå fra det græske løb Spartathlon – læs mere her: