Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Denne uge i Fokus: Gravenshoved-elever drømmer om en undskyldning

I ugens udgave af Fokus debatterer panelet den seneste tids beretninger om kostskolen Gravenshoved, der for nylig er blevet meldt til politiet.

- Undskyld mig, men kan vi ikke godt nå til enighed om, at der er sket et svigt, når kommunen accepterer, at et opholdssted ikke overholder loven, fordi de ellers leverer gode resultater?

Sådan spørger René Vinding Christensen, talsperson for de tidligere elever på Gravenshoved Kostskole i løbet af ugens Fokus-debat. 

Spørgsmålet kommer i forbindelse med en diskussion, om hvorvidt det er nødvendigt, at der bliver placeret et ansvar for de oplevelser, som 31 tidligere elever på kostskolen for nylig er gået til Aalborg Kommune med.

Aalborg Kommune har efterfølgende meldt Gravenshoved Kostskole til politiet. Det sker, efter tidligere elever har beskrevet en hverdag på skolen, der var præget af magtmisbrug, fysisk og psykisk vold - og i værste tilfælde seksuelle overgreb.

Omfanget af sagen har overrasket os meget; at det er så voldsomt.

Jan Nymark Thaysen, Rådmand, Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune (V)

Undersøgelse igangsat

Skolen, der var ejet og drevet af Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt, lukkede for næsten 30 år siden, men det er først nu, sagen kommer frem.

Siden gruppen af tidligere elever den 12. oktober gik til Aalborg Kommune med deres forklaringer, er det gået stærkt. 

Aalborg Kommune igangsætter en ekstern undersøgelse af forløbet, sagen bliver meldt til politiet, og samtidig vokser gruppen af tidligere elever, der gerne vil dele deres oplevelser med Gravenshoved Kostskole.

- Det er skræmmende, at de her ting kunne ske. Der er virkelig nogen, der har haft det rigtig hårdt, så det er da absolut en sag, der berører mig hårdt. Nu er det heldigvis ikke sådan nogle sager, vi er forvænnet med at have,  siger rådmand for Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune, Jan Nymark Thaysen (V) og fortsætter: 

- Men omfanget af sagen har overrasket os meget; at det er så voldsomt. Den type anklager og alvorlighed, der ligger i det gør, at ikke ser andre muligheder end at lave en politianmeldelse.

Ifølge René Vinding Christensen har gruppen tidligere ad flere omgange forsøgt at gøre opmærksom på deres sag. Det er blandt andet dokumenteret, at Aalborg Kommune tilbage i 2009 modtog og kvitterede for en henvendelse, men ikke gjorde mere ved det.

Sådan svarede Aalborg Kommune i 2009 på en henvendelse fra en af de tidligere elever omkring børnemishandling på Gravenshoved kostskole.

Andre kan være i lignende situationer

Selvom sagen om Gravenshoved Kostskole ligger 30 år tilbage i tiden, er der grund til også i dag at være opmærksom på, om pædagoger, myndigheder og tilsyn er gode nok til at lytte til børn og unge, der fortæller om overgreb på eksempelvis opholdssteder.

Iben Nørup er lektor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet, og ifølge hende er det også i dag et problem, at børn og unge ikke bliver lyttet til i tilstrækkelig grad, og det bakkes op af Peter H. S. Kristensen.

- Det med at lytte til børn og tage alvorligt, hvad de kommer og siger, det er dét, vi skal lære, at det skal vi altid gøre. Det har vi pligt til – også som samfund at sige, at hvis vi skal tage vare på nogle sårbare børn og unge, så skal vi også lytte til, hvad de siger, siger formand for Socialpædagogerne i Nordjylland Peter H. S. Kristensen. 

Jeg er egentlig fløjtende ligeglad, om vi skal have tre kroner eller tre millioner

René Vinding Christensen, tidligere elev på Gravenshoved Kostskole

Næppe nogen strafferet

Grundet forældelsesfrister og udfordringen med at føre bevis for de overgreb, de tidligere elever fortæller om, tror René Vinding Christensen og resten af gruppen ikke, at tidligere ansatte og ledere på Gravenshoved Kostskole bliver dømt. I stedet håber de på en afklaring.

- Grundlæggende handler det om, at der er nogle, der har svigtet os i et omfang, som ikke burde kunne finde sted. Nu begynder alle at snakke erstatning. Jeg er egentlig fløjtende ligeglad, om vi skal have tre kroner eller tre millioner, det har ingen betydning. Vi vil bare gerne have lov til, at vores liv kan leves frit af det her nu, siger René Vinding Christensen. 

Se hele programmet i toppen af artiklen - eller som podcast herunder:


Deres far var tæt på at dø - så gjorde sønner noget, de ikke plejer

De producerer ornesæd til store dele af verden, men det med følelser, det er de ikke så gode til. Nu har Ornestationens Sønner bedt om hjælp fra tv-vært Anders Bro.

De husker alle dagen, som var det lige sket - de fire sønner Johnny, Thomas, Michael og Kenneth Markussen.

Det var midt i julen på Ornestation Mors, da de fik at vide, at de skulle skynde sig til Aalborg. Deres far var på operationsbordet med blodprop i hjertet. 

Han skulle have en akut bypass-operation. Det var ikke sikkert, han ville overleve.

Og så skete det, der ikke måtte ske. Mens han er midt i den store operation, hvor der er åbnet op helt ind til hjertet, får deres far endnu en blodprop samme sted . 

- Så genopliver de ham direkte på hjertet. Så han har været tæt på kanten, fortæller den ældste søn, Thomas Markussen.

Deres far er Andreas Markussen. 

Han er en af nøglefigurerne i den forandring, der har været på Ornestation Mors. De er gået fra at være en lille lokal virksomhed, der leverer ornesæd til landmænd på Mors, i Salling og Thy til i dag at være en international virksomhed med kunder i blandt andet Tjekkiet og Thailand.

Andreas Markussen fra Ornestationen på Mors overlevede tre blodpropper i hjertet. Foto: Henrik Drivsholm, TV MIDTVEST

- Jeg var lige henne og røre ham

Sønnerne er også med i virksomheden. Johnny Markussen er direktør, Thomas Markussen er i produktionen, Michael Markussen står for teknik, og yngste bror Kenneth Markussen står for indkøb og lager.

Da sønnerne nåede frem til deres far, skete der noget, som normalt ikke plejer at ske, når far og sønner er sammen. De overskred en grænse.

- Da han kom hjem fra sygehus, der tror jeg faktisk, jeg gav ham en krammer. Jeg var lige henne og røre ham, fortæller Thomas Markussen.

- Helt alvorligt, har du aldrig krammet ham?

- Det er fandeme ikke mange gange, der er nogle af os, der har. Det går vi ikke sådan og bruger, siger næstældste søn, Thomas Markussen.

Genoplivet tre gange

Tre gange blev deres far genoplivet på sygehuset. Lige der var der brug for et kram. Selv om det normalt ikke er noget, de de sådan går og deler voldsomt ud af på ornestationen.

- Hellere en lammer end en krammer, som sønnen Michael Markussen udtrykker det.

Deres far overlevede de tre blodpropper og kom hjem til Mors. I fem år efter blodpropperne har han knoklet videre med familiens livsværk - Ornestation Mors.

Men nu har Andreas Markussen truffet en beslutning. Han stopper og har indbudt forretningsforbindelser, venner og familie til afskedsreception.

Det har sat de fire sønner i en noget penibel situation. For hvad gør man ved sin far, når man mere er til lammer end krammer og i det hele taget har det lidt stramt med store ord og følelser?

Man ringer til en ven. Eller nærmere bestemt Anders Bro fra programmet "Få det Sunget" på TV MIDTVEST. Han kan nemlig hjælpe med at få sunget lige det, der er lidt svært at få sagt.

Polio og styrt på kontoret

Det er næppe for meget at sige, at farmand Andreas Markussen ikke er, som folk er flest. 

Ikke nok med at han er kommet sig oven på tre blodpropper i hjertet, han har også en anden sygdom, der sætter begrænsninger. 

Når man møder Andreas Markussen, så er han let at kende. Han går med stok og trækker meget på det ene ben. Det skyldes den børnelammelse, han lider af.

Arkivfoto. Foto: Niels Ahlmann Olesen, Scanpix

Modsat blodpropperne så er lammelsen dog noget, der ind i mellem skaber situationer, som alle - både Andreas selv, familie og venner - kan grine af.

Som dengang han faldt midt på gulvet i kontoret, mens han var ved at tale i telefon, fordi benet pludselig gav efter under ham.

- Så knaldede han ned i reolen, der stod bag ved, så mapper og det hele fløj om ørerne på ham, så gav han telefonen, han havde headset på, til ham ved siden af og sagde: Kan du ikke lige sige, jeg ringer igen, fortæller Michael Markussen.


Julemanden rejste langt alene: Så væltede børnene ind

Foto: Asger Christiansen

Foto: Asger Christiansen

Selvom der ikke var siddepladser nok, var der husrum nok, da julemanden rejste afsted med veteranbanen.

Du troede måske, julemanden ankom i kane, men der tager du fejl.

I hvert fald når det gælder Mariager, for her ankommer han i god gammeldags stil med Veterantoget, Hadsund-Peter.

Selvom den gamle motorvogn har rundet 98 år - og dermed er den ældste køreklare motorvogn i hele Danmark - kan den stadig trække en fuld vogn.

Og det var en MEGET fuld vogn julemanden kørte med søndag for at komme ind til Mariager og tænde lysene på juletræet på Torvet.

Vognen har 73 siddepladser og 8 klapsæder, men hele 92 juleglade mennesker, især børn, lykkedes med at komme på turen.

Der var enorm opbakning på julemandens rejse. Foto: Asger Christiansen Foto: Asger Christiansen

Julemandens rejse til Rosernes By, Mariager, var en kort, men hyggelig fornøjelse. Den rødklædte og hvidskæggede julemand stod og ventede på perronen i Lunddalen. Resten af turen til Mariager kørte nemlig på skinner og tog kun 10 minutter.

- Der var rigtig god stemning i motorvognen. Der var en sitren af forventning hos børnene. Julemanden var som altid i godt humør, og stort se alle børn fik en krammer af den trivelige gamle mand, lyder det fra togføreren Kurt Becher.

Det blev en varm ankomst i Mariager, idet omkring 50 personer stod klar for at modtage den gamle julemand. Herefter blev han af pony-vognmanden bragt ind til Torvet i flot vintersol, hvor juletræet blev tændt.

Julemanden var omgivet af børn på sin tur Foto: Asger Christiansen Foto: Asger Christiansen

En unik julegaveidé

Ifølge togfører Kurt Becher kører julemanden med veteranbanen igen næste jul.

- Kan man ikke vente et helt år på at få en tur med den sjove gamle motorvogn, skal man blot kigge forbi hos veteranbanen i sommermånederne, hvor Hadsund-Peter suser frem og tilbage mellem Mariager og Handest, fortæller han.

Og hvis man tænker, at man selv vil bestemme, hvem der skal ombord på den knap 100 år gamle vogn, ja, så er der en helt særlig mulighed.

- Står man lige og mangler ideen til en original julegave, fortæller togføreren, så kan man jo leje Hadsund-Peter og få sit helt eget særtog. - Se, det er en julegave, der vil blive husket!


Landsby skal skaffe en halv million for at genoplive købmandsbutik

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Der bliver solgt anparter for 2500 kroner per styk.

Borgerne i Ravnkilde måtte i slutningen af september vinke farvel til landsbyens købmandsbutik, men snart kan der igen blive tændt lys i butikslokalerne.

En lokal arbejdsgruppe forsøger nemlig at vække købmandsbutikken til live igen. Mandag aften er der indkaldt til borgermøde, hvor der bliver gjort status, og hvor man forsøger at lodde stemningen blandt borgerne i området i forhold til at stable en ny butik på benene.

- Der er rigtig mange ting, som ser ud til at lykkes, men vi skal lige have det hele til at falde på plads. Borgernes opbakning er det afgørende, så hvis der kommer positiv tilbagemelding i aften, og vi får solgt nogle anparter, er jeg helt sikker på, at vi starter en butik, siger Jan Værum Nørgaard, der er med i 'Købmandsgruppen' i Ravnkilde.

Arbejdsgruppen, som står bag mandagens borgermøde, har lavet det indledende arbejde, som skal til, hvis Ravnkilde igen skal have en købmandsbutik. Nu er man dog nået til et punkt, hvor der er behov for blandt andet et økonomisk fundament.

- Vi arbejder lige nu på at købe bygningerne, men det er jo betinget af, at vi skaffer pengene, siger Jan Værum Nørgaard, som fortæller, at en ny købmand er klar, hvis praktikken falder på plads.

- Vi har en lokal borger, som arbejdede i den nu lukkede butik, og hun vil gerne fortsætte.

'En stor joker i baghånden'

Den store hurdle er nu, at der skal penge i kassen. 'Købmandsgruppen' skyder i forbindelse med borgermødet salget af anparter i gang. De bliver solgt for 2500 kroner per styk.

- Vi skal have solgt anparter, og det bliver lidt klemt af, at det er jul, og folk vil bruge penge på noget andet. Jeg håber, at vi midt i december har en afklaring af, hvor meget vi får ind igennem salg af anparter, siger Jan Værum Nørgaard og understreger:

- Vi skal i hvert fald på den anden side af en halv million kroner for, at det er en succes.

Jan Værum Nørgaard er optimistisk i forhold til at nå i mål. Han fortæller, at 'Købmandsgruppen' har en nyhed, som bliver præsenteret på mandagens borgermøde.

- Vi har en stor joker i baghånden, så det er en cliffhanger, siger Jan Værum Nørgaard.


Så meget skal landmændene nedbringe deres CO2-udslip

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Den grønne trepart tager udgangspunkt i det mest vidtgående af de mulige scenarier.

Søndag aften landede regeringens længeventede aftale om den grønne trepart endelig.

Et af de helt store knudepunkter, der har været set frem til med en del nervøsitet hos især de nordjyske landmænd, har været mængden af kvælstof, som de skal nedbringe deres landbrug med.

Og her kan de næppe ånde lettede op.

Grøn trepart tager nemlig afsæt i scenarie 1 – med undtagelse af ét sted

Regeringspartierne samt SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået aftale om 'Implementering af et Grønt Danmark'. Det nationale indsatsbehov tager udgangspunkt i scenarie 1 – med undtagelse af Bornholm.

Den grønne trepartsaftale

  • Samlet afsættes 43 mia. kr. til omlægning af Danmarks arealer via Danmarks Grønne Arealfond.

  • Der kommer en CO2-afgift på landbruget: Danmark bliver det første land i verden med en CO2-afgift på landbruget.

  • Etablering af 250.000 hektar ny skov, hvoraf 100.000 hektar bliver urørt skov.

  • Udtagning af 140.000 hektar lavbundsjorde til skabelse af enge og moser, der fremmer vilde fuglearter.

  • Plantes næsten én milliard træer, svarende til en linje af træer, der kan nå 38 gange rundt om jorden.

  • Fem nye naturnationalparker tilføjes, så Danmark samlet får 21 naturnationalparker.

  • Lokale treparter etableres, hvor kommuner og lokale aktører spiller en central rolle i planlægningen og implementeringen.  Lokale omlægningsplaner skal udarbejdes inden for ét år.

Det betyder, at kvælstofudledningen skal reduceres med 13.780 tons. Det står der i aftalen, som TV 2 har set.

Aftalepartierne er også enige om, at der på tværs af landegrænser bør opereres ud fra fælles miljømål, og at Danmark derfor straks skal tage initiativ til at indgå en interkalibreringsaftale med Sverige og Tyskland.

TV2 Nord har tidligere talt med bekymrede landmænd om netop CO2-nedbringelse og en mulig CO2-afgidt.


Er du klar på vinteren? Den kommer meget snart.

Mandag er altid starten på en ny uge, men denne gang en uge med et markant vejrskifte.

Det bliver nemlig snart meget mere vinterligt, så frem med handskerne, huen og vinterdækkene.

I dag holder temperaturerne sig dog stadig over frysepunktet med en morgentemperatur på to til fire grader.

Det betyder også, at de enkelte byger, dagen byder på, vil komme som regn. Så der bliver ikke bygget snemænd i endnu.

Vinden vil være frisk fra nordvest, og i eftermiddag kommer temperaturerne op på omkring fire til seks grader.

Aftenen vil være overvejende klar, og temperaturerne vil begynde at falde nedad og nærme sig frysepunktet.

Måske allerede i nat kan der komme en mere vinterlig byge.

Klik og lad Solvej Vindblæs fortælle dagens vejrudsigt:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Se vejrudsigten her: