Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

”Personalet vil være omsorgsfulde i deres omgang med børnene", lød målsætningen for kostskole - men virkeligheden var en anden

Foto: René Vinding Christensen

Gravenshoved Kostskole nordøst for Haderslev var institution for anbragte børn fra Aalborg i perioden 1964-92. Navnet - hoved skyldes geografien: området er en knold/hoved, der stikker ud i vandet.

Et ophold på kostskolen skulle skabe de bedste betingelser for, at de anbragte unge senere ville kunne klare sig i samfundet. Men for en del af børnene blev de gode hensigter til misrøgt og overgreb, og det sker desværre ofte, siger forsker.

31 af de tidligere anbragte børn på Gravenshoved Kostskole har henvendt sig til Aalborg Kommune med fortællinger fra deres tid på skolen om svigt, misrøgt og overgreb. Det resulterede i, at Aalborg Kommune anmeldte sagen til Syd- og Sønderjyllands Politi.

Institutionen havde som udgangspunkt en god pakke at tilbyde de børn, der af forskellige grunde ikke trivedes på deres skole eller ikke ville gå i skole – såkaldte ’adfærdsvanskelige problembørn’.

Bygningen, der husede skolen, var en tidligere kro, som senere blev et badehotel. Den havde en idyllisk beliggenhed ud til Lillebælt - nordøst for Haderslev, i rolige omgivelser med langt til naboer.

Heste var nogle af de dyr, de anbragte børn kunne fodre og ride på Gravenshoved Kostskole. Foto: René Vinding Christensen

Ren landidyl

Der hørte 36 tønder land med til grunden - her lå blandt andet en næsten to kilometer lang strand. Der var også en sø og skov med bålpladser. Forskellige dyr var der også, som børnene kunne være med til at fodre og passe:  Heste, grise, et æsel samt i perioder høns og kaniner.

Dengang troede man på, at børnene skulle fjernes fra deres miljø, og at det gav mening at sende dem til en isoleret institution.

Ida Schwartz, psykolog, ph.d., forsker, UCL Erhvervsøkonomi og professionshøjskole

Aalborg Kommune købte det tidligere hotel i 1964 og omdannede det til kostskole – en observationsskole, normeret til 24 elever. Foto: René Vinding Christensen
Idylliske omgivelser på Gravenshoved Kostskole, som fra 1970’erne blev drevet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt. Foto: René Vinding Christensen
Skolen blev lukket af byrådet i Aalborg Kommune i september 1992 på grund af økonomiske udfordringer, efter at Nordjylland Amt fra august 1991 ikke længere ville visitere elever til skolen. Foto: René Vinding Christensen

TV2 Nord har fået aktindsigt i flere afhandlinger og rapporter, som Gravenshoved Kostskole har skrevet til Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune. 

Deri står blandt andet, at børnene typisk var i alderen 11-12 år, når de blev anbragt. Men der var også nogle, der var yngre og nogle, der var ældre. Opholdstiden på Gravenshoved Kostskole varierede fra minimum tre måneder til et år, men for nogle blev opholdet af længere varighed.

Eleverne var opdelt i tre grupper à otte, hvor der til hver gruppe var knyttet to socialpædagoger, to lærere og en forpraktikant, som dog nogle gange var vikar for en af de uddannede.

Mie Hertzberg er en af de elever, der har henvendt sig til Aalborg Kommune. Hør hendes historie her: 

Fortolkede pædagogik efter forgodtbefindende 

Skolens forstander gennem mange år hed Alvin Hammer. Han var forstander i den periode, afhandlingen blev skrevet, ligesom han også var forstander, mens de 31, der har henvendt sig til Aalborg Kommune, var anbragt på Gravenshoved.

I materialet, som TV2 Nord har fået aktindsigt i, bliver der blandt andet gjort rede for den pædagogiske tilgang til eleverne. 

Skolens pædagogiske linje tog udgangspunkt i den såkaldte realitetsterapi, som den amerikanske psykiater William Glasser beskrev i 1970’erne. Men den lavede man sin egen fortolkning af, skriver skolen blandt andet i afhandlingen til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning. 

Et uddrag fra Gravenshoved Kostskoles afhandling til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning fra slutningen af 1970'erne. Heri gør skolen blandt andet rede for den måde, den arbejder på med de anbragte børn.

- Glasser står for en tænkning inden for konsekvenspædagogikken, som i sit udgangspunkt er åben for dialog og samarbejde, og at man skal tage konsekvensen af sine egne handlinger og bære ansvaret for dem. Og det kan føre til en tænkning om, at børn og unge kan mærke konsekvenserne af deres handlinger. På den måde kan man komme til at bygge en pædogogik op, hvor konsekvens betyder straf, fortæller Ida Schwartz.

Hun er psykolog, ph.d. og docent, programleder for Inklusion og hverdagsliv, på Center for Anvendt Velfærdsforskning ved UCL Erhvervsøkonomi og professionshøjskole.

Her forsker hun i, hvordan vanskeligheder i børn og unges liv forstås og håndteres af professionelle de steder, børn og unge lever deres hverdagsliv. 

Inden for anbringelsesområdet kan der være en tankegang om, at børn har brug for konsekvens og rammer.

Ida Schwartz, psykolog, ph.d., forsker, UCL Erhvervsøkonomi og professionshøjskole

På Gravenshoved Kostskole oplevede eleverne, at der blev straffet, blandt andet med fysiske overgreb. Men det fremgik langtfra af det, skolen selv skrev til Aalborg Kommune. 

I materialet, som TV2 Nord er i besiddelse af, skriver man for eksempel om pædagogikken, at den: "i høj grad lægger vægt på personalet som støtte for børnene. På hovedafdelingen vil en del ekstra personale altid være til stede, og disse mennesker (køkkenfolk, kontordame, etc.), vil også være omsorgsfulde i deres omgang med børnene." 

De 31 tidligere elever har andre fortællinger. De beretter om hård fysisk vold fra personale på stedet, tvang i spisesituationer og andre overgreb. 

Mads Vigeholm er en af de tidligere anbragte elever, der er stået frem og har fortalt om sine oplevelser på Gravenshoved Kostskole. Foto: Mick Knive Anderson / TV2 Nord

- Jeg havde kvalme og sagde, at jeg ikke kunne spise noget. Det ville lærerne ikke høre på, så jeg prøvede igen at fortælle, at jeg havde det dårligt og ikke kunne spise det.

- Så kastede jeg op ned i en skål med sveskegrød, og så brød helvede løs, fortæller tidligere elev Mads Vigeholm og beskriver, hvordan han blev rykket op fra bordet og slæbt ind i et tilstødende klasselokale.

Derefter kom læreren ind i lokalet og satte skålen med sveskegrød og opkast foran ham efterfulgt af en ske.

- Han sagde, "du får ikke lov til at komme ud herfra, før du har spist det her svineri". Det prøvede jeg selvfølgelig, men jeg kastede op hver gang. Mads var anbragt på Gravenshoved Kostskole i to år.

Rygmassage efter råd fra mælkemanden

De tidligere elever har også fortalt om blandt andet ’klamme berøringer’ fra de voksne.

I materialet, som TV2 Nord har fået aktindsigt i, skriver skolen blandt andet, at rygmassage af børn, der tisser i sengen, er et led i behandlingen af sengevædere.

"Vi har en mælkemand, som hedder Marius. En dag, da vi snakkede med ham om, at nogle af vores børn tisser i sengen, sagde han, at det kunne han da sagtens vænne dem af med. Han sagde, at når børn tisser i sengen, er det fordi en muskel omme i ryggen er tyk og spændt. Hvis man giver denne muskel massage, vil den slappe af, og når den slapper af, tisser man ikke mere i sengen.

Vi prøvede at gøre, som Marius-mælkemand havde fortalt os, og da børnene mægtig godt kunne lide det, og blev fri for deres tisseproblem, var altid jo godt."

Forråelses-cirkel opstår let

Ida Schwartz siger, at der ofte på anbringelsessteder, trods de gode intentioner, opstår en form for ’forråelsescirkel’.

Man skal gå væk fra at isolere de anbragte børn og unge og i stedet integrere dem i det lokalområde, de er anbragt i, siger psykolog og ph.d. Ida Schwartz. Foto: UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

- Inden for anbringelsesområdet kan der være en tankegang om, at børn har brug for konsekvens og rammer. Det har været en overbevisning i mange år. Det kan på nogle institutioner føre til at børn og unge yder modstand, og det kan se ud som om, det øger behovet for en konsekvens, siger Ida Schwartz og uddyber:

- Hvis voksne er meget hårdt straffende, så kan det føre til en reaktion eller en modreaktion hos børnene, så voksne kan føle, at de er nødt til at stramme endnu mere op. Og så kan det eskalere,  hvor hårdhed fører til mere hårdhed, og de voksne mister så empatien. 

Det en voldsom reaktion, som ligner præcis det, vi ser med PTSD.

René Vinding Christensen, talsmand for de tidligere elever fra Gravenshoved

- Det kan ske, når der er få voksne, og når man er afsondret fra omverdenen, som man typisk er på en afsides beliggende kostskole. Og så laver man sin egen tolkning af for eksempel en bestemt pædagogik.

Voldsomme reaktioner mange år efter

Mange af de anbragte børn og unge på Gravenshoved Kostskole har stadig sår på sjælen flere årtier efter anbringelsen.  

René Vinding Christensen er talsmand for de tidligere elever, der har henvendt sig til Aalborg Kommune. Han har fortalt TV2 Nord, hvordan der er mange, der har skrevet til ham, at de har det så dårligt, at de har brug for at snakke med nogen, fordi de ikke kan være i sig selv.

- Det er som om, det hele er ved at at eksplodere i hovedet og hjertet på dem, og som vi umiddelbart ser det, så er det en voldsom reaktion, som ligner præcis det, vi ser med PTSD, siger René Vinding Christensen.

René Vinding Christensen var anbragt på Gravenshoved i ca. halvandet år, fra begyndelsen af 1990. Han er nu talsmand for gruppen af tidligere elever, der søger hjælp og anerkendelse af deres oplevelser fra skolen.

De voksne er afmægtige – ikke onde

- Der er ikke tale om, at de voksne er onde mennesker. Der er ingen undskyldninger for vold og andre overgreb mod anbragte børn, men man skal forstå, at det udspringer af afmagt, understreger Ida Schwartz.

Hun siger, at man skal undgå anstalt-tankegangen.

- Tidligere troede man på, at børnene skulle fjernes fra deres miljø, og at det gav mening at sende dem til en isoleret institution, og at det ville gøre dem klar til at komme tilbage igen. 

- I stedet skal man gå væk fra at isolere de anbragte børn og unge. Man skal invitere lokalsamfundet indenfor, lade børnene gå i skole med de lokale børn og give mulighed for indblik i, hvad der foregår på skolen.

Det, man allermest kunne ønske sig, er at vi får en samfundsmæssig diskussion af, hvordan vi sætter en stopper for det.

Ida Schwartz, psykolog, ph.d., forsker, UCL Erhvervsøkonomi og professionshøjskole

Foregår også i dag

Gennem de senere år er flere sager om vold og andre fysiske overgreb og psykisk terror på kostskoler for anbragte børn dukket op. Mest kendt er Godhavn-sagen, hvor en række tidligere anbragte drenge har fået erstatninger. 

Af nyere dato er sagen om kostskolen Havregården ved Gilleleje, der først blev lukket i 2020. Her har en advokat på vegne af 18 tidligere elever krævet en erstatning på 300.000 kroner til hver elev.

- Sager som disse hører ikke kun fortiden til – det er lige uden for døren. Der er stadig brug for indsatser for at komme det til livs mange steder, siger Ida Schwartz.

I dag har man Socialtilsynet, der fører tilsyn med institutioner og opholdssteder. 

- Men de opdager desværre ikke alt. Det så vi jo med Havregården, hvor der først skete noget, da Arbejdstilsynet fandt ud af, at de ansatte havde et dårligt arbejdsmiljø, konstaterer professoren.

Åbenhed kan sætte en stopper for overgreb

Der er flere veje til at undgå, at anbragte børn svigtes.

- Der kan arbejdes med forebyggelse, som foruden gennemsigtighed i arbejdet med børnene og brud med isolationen af institutionen også handler om god ledelse, understøttelse af medarbejderne og sikring af et godt samarbejde mellem de voksne, der omgiver børnene. 

- Og også, at man har børnesyn, der bygger på samarbejde med og inddragelse af børn og unge, siger Ida Schwartz.

Hun forstår godt, at de tidligere elever vil føre en sag.

- Men det, man allermest kunne ønske sig, er at vi får en samfundsmæssig diskussion af, hvordan det her sker, og hvordan vi sætter en stopper for det, lyder det fra Ida Schwartz.


Julehjælp fra Mevlit: Søger fremmed familie

Foto: (Privatfoto)

Er det noget for dig og din familie?

Det siges, at julen er hjerternes fest.

Vendingen har Mevlit Barut, der bor alene i Hobro, taget til sig. I sidste uge lavede han et opslag på Facebook, og siden er det strømmet ind med positive kommentarer.

'Julen nærmer sig, og jeg ved, der sidder nogle familier derude, som vil elske at give alle deres en fantastisk aften, men måske har ondt i maven over, at det heller ikke bliver denne jul, at det lykkedes, og det kan skyldes mange ting'.

Sådan indleder Mevlit Barut, der til dagligt er kok, sit opslag.

Selv kender han til, at livet sommetider kan være en rutsjebanetur, men i år har han sat sig for at hjælpe en familie, der økonomisk kæmper med at få enderne til at mødes til jul. Derfor tilbyder han at komme forbi og holde jul med en familie 24. december.

Delt vidt og bredt

Mevlit Barut vil både stå for indkøb og madlavning. Alt sammen kvit og frit. Den mangeårige kok er desuden åben over for forslag til menuen. De eneste to krav er, at den udvalgte familie maksimalt skal bo 10 kilometer fra Hobro, og desuden skal de kunne lægge køkken til.

- Jeg håber, at det kan være med til at skabe noget juleglæde, fortæller kokken, inden han gør det klart, at opslaget på ingen måde er lavet, fordi han ønsker at modtage en masse positive tilkendegivelser fra folk.

Reaktionerne på Facebook indikerer imidlertid, at folk synes godt om initiativet. I skrivende stund har opslaget fået mere end 1400 likes. Foruden er det blevet delt mere end 1000 gange.

Trods de mange positive kommentarer er det dog begrænset, hvor mange der har henvendt sig endnu.

'Jeg forstår, at det kan være grænseoverskridende og svært at kommentere på tråden, så vær velkommen til at sende mig en pb (privatbesked red.) i stedet, skriver Mevlit Barut i opslaget.

1. december kontakter Mevlit Barut den familie, som han ønsker at give en håndsrækning. Kokken fortæller videre, at han også køber en lille julegave til børnene i familien.

 


Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Genrebillede.

Opdateret 20:27 - biler kan nu passere uheldsstedet.

E45 Frederikshavnmotorvejen er spærret i nordgående mellem afkørsel 20 Bouet og afkørsel 19 Vodskov.

Det oplyser Vejdirektoratet klokken 19.05.

Spærringen skyldes, at der har været et uheld.

Uheldet betyder, at der lige nu er kø på strækningen. Vejdirektoratet forventer tidligst, at vejen bliver genåbnet klokken 20.30.

TV2 Nord arbejder på at finde ud af, hvad der er sket. Politi og redning er på stedet.

Opdateres...


De dør formentlig snart: Mikkel har tusindvis af dem i kælderen

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Har du også lagt mærke til, at der stadig er enormt mange myg?

Kender du lyden af en irriterende myg i soveværelset. Man hører den altid først, når man har slukket lyset.

Det er en plage, der i 2024 har varet exceptionelt længe, og her 18. november stadig eksisterer. Naturvejleder Mikkel Vestergaard Rødvig har dem selv i tusindvis i kælderen.

- Utrolig varmt vejr i år. Det er det varmeste vejr, vi nogensinde har oplevet, og det skaber simpelthen sæsonen for især de her kældermyg, som kan klække flere gange i løbet af året. Så klækker de til langt ud på efteråret og optræder i store mængder, forklarer naturvejleder i Aalborg Kommune Mikkel Vestergaard Rødvig.

Se indslaget herover.

Et varmt efterår stort set uden frostgrader har givet insekter som myg og bløddyr (eksempelvis snegle) et usædvanligt langt liv.

Nogle myg lever hele vinteren

På toppen af brændenælderne i Østerådalen i Aalborg kan man se liv. Her er der ikke myg, men masser af snegle og edderkopper.

- Når vi finder dem sådan højt oppe i vegetationen, som dem de sidder her, så er det fordi, at der er varmt og lunt lige nu, fortæller Mikkel Vestergaard Rødvig, da TV2 Nord er på tur med ham i naturen.

Alting har som bekendt en ende, for med en vejrudsigt der lover sne og frost, så ser fremtiden i den grad dunkel ud for de dyr, der har nydt det varme efterår. Specielt edderkopperne.

- Det jo store voksne dyr, så de synger på sidste vers. Nogen af dem vil sætte sig i grene og forsøge at overvintre, og andre af dem vil bare dø her i løbet af relativ kort tid. De har lagt æg, og deres livscyklus er egentlig slut, siger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Snegle og edderkopper er altså på vej væk for i år. Til gengæld slipper vi ikke for myg, selvom frosten sætter ind.

- Ikke helt. Der vil altid være myg i en eller anden grad, men de store mængder af myg, som vi har set nu her, hvor man virkelig lægger mærke til det - det er slut, påpeger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Ud over de kældermyg, som naturvejlederen selv har hjemme i huset, så findes der også vintermyg, der lever fra oktober til marts. Vi skulle dog hilse og sige, at vintermyg ikke stikker, da de ikke er i stand til at suge blod.

Myg indfanget i naturvejleder Mikkels kælder. Der har ikke lang tid tilbage. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Her kommer der med garanti ny borgmester om et år

Foto: TV2 Grafik

TV2 Nords politiske analytiker gør situationen i nordjysk kommunalpolitik op et år før næste kommunalvalg.

Uanset hvor nordjyderne om præcis et år, hvor vi går til kommunalvalg, sætter krydset, vil fem af de 11 nordjyske kommuner efter valget få en anden borgmester end den, der efter valget i 2021 kunne iføre sig borgmesterkæden.

I de seks andre kommuner kan den nuværende borgmester fortsætte, hvis ellers stemmerne tilsiger det. For i Hjørring, Brønderslev, Læsø, Rebild, Vesthimmerland og Morsø kommuner er borgmesteren klar til endnu en periode.

Anderledes er det i de fem øvrige kommuner:

I Mariagerfjord vidste vælgerne godt, da de for tre år siden stemte, at det i givet fald ville blive Venstre-borgmester Mogens Jespersens sidste periode i byrådet. Det meddelte han nemlig lidt usædvanligt op til valget. Til gengæld har det givet Venstre god tid til at udpege partiets ny spidskandidat, byrådsmedlem Jesper Skov Mikkelsen - i øvrigt søn af Mariagers tidligere konservative borgmester. 

Op til de seneste valg har Venstre og Socialdemokratiet kæmpet om stemmerne i kommunen. Når valget var overstået, har de to partier arbejdet tæt sammen. 

Men formelt konstituerede Mogens Jespersen, der har været borgmester siden 2014, sig med de øvrige partier i blå blok. To af disse har han efterfølgende sidste efterår givet en kold skulder. Jens-Henrik Kirk (K) og Jørgen Hammer Sørensen (DF) fik begge en udvalgsformands-post som tak for genvalget af Mogens Jespersen. Da de og især den konservative viceborgmester siden gik solo ved flere lejligheder, blev socialdemokraterne trætte af at agere støtteparti for Venstre og forlangte, at friløbet skulle have konsekvenser. 

De to formænd blev derfor frataget deres formandsposter. 

Det er umuligt at vide, om og i givet fald hvordan dette opbrud i blå blok kan påvirke valgets udfald og den efterfølgende konstituering i kommunen, som samtidig er Inger Støjbergs hjemmebane, og hvor hendes parti Danmarksdemokraterne kan blive en yderligere faktor i spillet om magten. 

I Thisted har borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) efter kun en enkelt periode som borgmester og i alt 12 år i lokalpolitik besluttet ikke at genopstille. 

Også her har den borgerlige blok frataget en udvalgsformand fra Dansk Folkeparti posten, som ellers var betaling for at sikre Niels Jørgen Pedersen borgmesterposten. Den vragede DF’er, Ib Poulsen, har ladet forstå, at han nu i hvert fald ikke nok en gang støtter en blå borgmester. 

Venstre har udpeget Kristian Tilsted som ny spidskandidat. I Socialdemokratiet måtte Ulla Vestergaard, der var borgmester fra 2018 til 2022, ud i et kampvalg om på ny at være spidskandidat i 2025 - en urafstemning, som hun vandt med blot fem stemmer mere end modkandidaten.

Gade stopper - og bliver 

Jammerbugt kommune har i dag landsdelens mest rutinerede borgmester. Mogens Chr. Gade (V) styrede Brovst fra 2001 og har siden strukturreformen uafbrudt været borgmester i Jammerbugt. Han har været kommunalpolitiker i 35 år. 

Nu vil han ikke være borgmester mere, men han vil gerne fortsætte i byrådet. Det sidste brød den ene kandidat til at blive Venstres spidskandidat, Michael Krogsgaard, sig ikke om. Han mente, at det var tid til et byråd uden Gade og trak ved meldingen om genopstillingen som byrådsmedlem sit kandidatur og forlod samtidig Venstre. 

Den anden kandidat, Niels Christian Hem, kunne derfor kåres som den, der skal dyste med Diane Aarestrup (S) om at sidde i førersædet.

Det er ret usædvanligt, at en borgmester, der frivilligt forlader posten, fortsætter som menigt byrådsmedlem, men det er set før. I 1998 stillede den afgående borgmester Kaj Kjær i Aalborg op som menigt byrådsmedlem, efter at Henning G. Jensen var valgt til ny spidskandidat.

I Jammerbugt har Mogens Gade fyldt rigtig meget, og der har først meget sent været en kronprins klar hos Venstre. Med Mogens Gade på kandidatlisten sikres kontinuitet, men det kræver, viser erfaringer fra andre steder, gode evner til at holde sig i baggrunden, når en tidligere førstemand fortsat sidder med ved bordet.

Birgit S. Hansen er allerede fortid som borgmester i Frederikshavn. Foto: Linda Suhr / Frederikshavn Kommune

Hvor havner Birgit Hansens stemmer?

At Frederikshavn skal have ny borgmester, har formentlig de fleste opdaget. Også her har man i Birgit Stenbak Hansen (S) siden 2014 haft en stærk og markant frontfigur. 

Birgit Hansen havde først sagt ja til at genopstille, ombestemte sig og endte med at forlade byrådet i utide for få uger siden. Hendes parti havde i mellemtiden valgt tidligere byrådsmedlem Anders Brandt Sørensen til ny spidskandidat. Han har tidligere i otte år siddet i byrådet, men genopstillede ikke ved sidste valg.

Birgit Hansens bratte sortie gjorde, at man måtte finde en borgmestervikar for resten af perioden i form af gruppeformand Karsten Thomsen. 

Socialdemokratiet har stået stærkt i Frederikshavn under Birgit Hansens ledelse, og selv satte hun dansk rekord i personlige stemmer. Siden har sagen om havnen rokket ved opfattelsen af eks-borgmesteren, og det store spørgsmål er, om de 13.230, der stemte personligt på Birgit Hansen, alle er socialdemokrater. Eller om deres kryds kunne havne ved et andet parti.

Venstre har i Frederikshavn byråd udgjort den mest markante opposition til borgmesteren. Men heller ikke internt i Venstre er der fuld enighed: Byrådsgruppen havde indstillet et af dens medlemmer, Lone Haugaard, til ny spidskandidat, men på et opstillingsmøde valgte flertallet den 44-årige civilingeniør Jon Andersen, der ikke i forvejen sidder i byrådet, som Venstres bud på den næste borgmester.

SF, der generelt står godt i meningsmålingerne i øjeblikket, har i lyset af situationen valgt at udnævne partiets veteran, Christina Lykke, til borgmesterkandidat. Det siger formentlig en del om, hvor usikkert det er, hvem der i Frederikshavn kan skabe et flertal efter valget.

Regeringspartier i kamp mod hinanden 

Endelig skal vælgerne i Aalborg også vælge ny borgmester. Ham, der fik posten efter valget i 2021, Thomas Kastrup-Larsen, forlod byrådet i fjor, og de socialdemokratiske medlemmer valgte ved en urafstemning gruppeformand Lasse Frimand Jensen til ny spidskandidat og dermed også borgmester for resten af indeværende periode.

Modkandidaten var folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen. Var han blevet spidskandidat, havde man i Aalborg måttet gøre som nu i Frederikshavn, nemlig ladet en vikar passe borgmesterposten, fordi Flemming Møller Mortensen ikke sidder i byrådet. 

Socialdemokratiet har næste år uafbrudt haft borgmesterposten i Aalborg i 100 år. Lasse Frimand Jensen - søn af tidligere minister og overborgmester Frank Jensen - skal prøve at skaffe sit parti et bedre resultat end i 2021, hvor Socialdemokratiet mistede en fjerdedel af stemmerne i forhold til det forrige valg. 

Et magtskifte, anført af blå blok, blev ikke mere sandsynligt, da Konservative i sidste måned brød med de øvrige borgerlige partier og indgik budgetaftale med Socialdemokratiet, SF og Radikale. 

Også på grund af 100 års-dagen vil Socialdemokratiets valgmaskine blive sat ind med piber og trommer på at beholde borgmesterposten i Aalborg. Men her og i en række andre kommuner, hvor det ofte er Socialdemokratiet og Venstre, der først og fremmest er med i spillet om borgmesterposten, kan valget i 2025 blive specielt:

For vil de to partier med samme styrke som ellers kunne bekrige hinanden på lokalt plan, hvis partierne nationalt sidder i samme regering? Eller vil vi også ved kommunalvalget, i modstrid med det normale ved disse valg, se netop de to partier argumentere for et samarbejde hen over midten for at udelukke yderfløjene?

Det har vi ikke oplevet før. Mens SV-regeringen 1978-79 var ved magten, holdtes der ikke noget kommunalvalg. Ved kommunalvalget om et år vil de to p.t. største kommunalpartier skulle finde en ny melodi - hvis altså regeringen fortsat er regering om et år!


Foto: Jan Pedersen

Opdateret klokken 16.39: Motorvejen er genåbnet.

Der er sket to trafikuheld på motorvej E45 mellem afkørsel 32 Sønderup og afkørsel 33 Haverslev.

Det oplyste Vejdirektoratet mandag eftermiddag.

Det ene uheld betød, at motorvejen var spærret i sydgående retning, og her lød det, at man forventede, at vejen først blev genåbnet i løbet af eftermiddagen.

'Der er kødannelser på strækningen, og vi forventer først normal trafik i aften', skrev Vejdirektoratet klokken 15.49.

Nordjyllands Politis vagtchef Torben Arendrup fortæller til TV2 Nord, at der både har været et uheld i nordgående og et sydgående retning, og han fortæller desuden, at flere biler var impliceret.

- Vi har ikke hørt noget om alvorlig tilskadekomst. Men man er derude og er ved at få ryddet op, så man arbejder på stedet lige nu, siger vagtchefen.

Klokken 16.44 oplyste Vejdirektoratet, at bilister skal forvente en øget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.

Foto: Jan Pedersen

En person blev kørt til tjek på sygehuset efter sammenstødene. Personen ventes dog ikke at være alvorligt tilskadekommen.