Se "50 år med Sussi og Leo" på TV2 Nord Salto søndag klokken 19.45 - eller stream programmet lige her:

De bliver kaldt både kitch, kult og dårlig smag. De er bliver også kaldt både umusikalske og nyskabende - grimme og de smukkeste mennesker i Danmark.

Det her er historien om popduoen, som blev et fænomen i Skagen, og som efter 50 år på scenen stadig elsker at optræde og drømmer om at spille på Orange Scene på Roskilde Festival, men også gerne spiller for et lille publikum på campingplads i Rødovre.

Det hele begyndte hjemme i Leos kælder for lidt over 50 år siden i sommerferien inden de skulle starte i 9. klasse på Saltum Centralskole.

Leo spillede i et orkester, der hed Starfighters, og Sussi ville gerne være med, så hun fik en veninde til at spørge Leo, om Sussi kunne få plads i orkestret.

- Så spurgte hun, om vi kunne tænke os at få pige med. Nej vi skulle ikke have tøser med, og så fik jeg en ordentlig lussing, og så sagde jeg, at hun godt kunne prøve, husker Leo.

Udover Leo bestod orkestret af to andre drenge, og det var lige så meget drengene som musikken, der tiltrak Sussi.

- Vi drømte ikke om at leve af at spille. Jeg var lun på trommeslageren, men han tog min kusine, og så var der guitaristen, men det fik du (Leo, red.) forpurret, og så forførte du mig på stranden, fortæller Sussi om duoens først tid sammen.

Fra orkester til duo

Siden den sommerdag for 50 år siden har parret været sammen. Musikkarrieren var dog ikke sådan lige at få i gang.

- De første år havde vi kun et fast job. Vi spillede til juletræsfesten i Vrensted Forsamlingshus, siger Leo.

Starfighters måtte snart indse, at bandets dage var talte. Uoverensstemmelser om hvad de skulle tage for at spille førte til, at orkestret gik i opløsning.

- Så blev orkestret sprængt, og vi blev til duoen og begyndte at øve mere seriøst, fortæller Leo.

Et afbud sikrede Sussi og Leo deres første job

Det var ikke længere bare den årlige juletræsfest i forsamlingshuset i Vrensted, de blev hyret til. Duoen begyndt også at spille til privatfester, konfirmationer og bryllupper i området.

- Så begyndte min far at køre rundt og se, om han kunne sælge os, fortæller Leo.

Det var på Skansen i Skagen, at de blev landskendte og kult. Men det var i Løkken på det hedengangene værtshus Peter Bådsmand, at de optrådte for et publikum for første gang.

- Der var også restaurant dengang, fortæller Sussi, da duoen er på visit i Løkken for at gense deres første rigtige spillested.

Det var et afbud, som gav den unge duo deres første job i 1971.

- Vi har været 16 år dengang. Det jeg husker bedst er, at vi var pisse nervøse, siger Leo.

Jobbet på Peter Bådsmand blev til flere.

- De første år kunne jeg slet ikke synge den første halve time, så nervøs var jeg, husker Sussi.

Sussi og Leo bliver skabt

Musikken trak i det unge kærestepar, og da de blev 18 år, var de blevet fuldtidsmusikere. Indtægterne var begrænsede, så parret boede hos Leos mor og far.

- Vi har aldrig sat os ned og sagt, at vi ville være musikere. Min far syntes, at jeg skulle sidde i en bank, og Sussi ville gerne have noget med dyr at gøre, fortæller Leo.

Leo fik aldrig uddannelse i en bank, og Sussi blev ikke noget med dyr. Derimod tog den unge Leo et brevkursus i markedsføring, og det fik gang i musiklivet. Parret gik fra 60 til 90 jobs på et år, og med gang i karrieren fik duoen også et navn.

Parret bliver en attraktion i Skagen

I programmet "50 år med Sussi og Leo" er parret tilbage i Skagen. Det er byen, hvor de blev landskendte og stadig er et fænomen, og straks de er steget ud af deres hvide autocamper, kommer folk hen og vil tale med dem.

- I har virkelig givet meget glæde, lyder det spontant fra en ældre dame, som lige skal have taget et billede sammen med duoen.

Som 21-årige fik de i 1977 deres første længerevarende engagement i Skagen. Ikke på Skansen - men på Brøndums Hotel.

- Det har ikke forandret sig spor. Vi fik så mange gode venner her, fortæller Leo.

Parret boede på et lille værelse på hotellet, hvor de optrådte om aftenen.

- Der er et eller andet nostalgisk over Brøndums Hotel, siger han.

Efter to år på Brøndums Hotel begyndte de i 1979 også at optræde på Skansen.

- Vi blev ansat en måned adgang og senere et år ad gangen. Vi knoklede som sindsyge, siger Leo om den første tid i Skagen.

I 1980 lavede de den første langstidskontrakt til det, som udviklede sig til i gennem 23 år at være en af Skagens største attraktioner.

Folk kom rejsende til fra nær og fjern for at høre og ikke mindst se duoen live.

- I starten var det ikke os, som de kom for at opleve. Det var fiskerne. De fine damer ville op og danse med en rigtig indfødt, fortæller Sussi.

Også Prins Henrik var flere gange på visit på Skansen for at se Sussi og Leo, ligesom kronprins Frederik og lillebror Joachim i deres ungdom lagde vejen forbi for at opleve kult-duoen fra Saltum.

- Det er umuligt at svare på, hvad det var, der skete. Det var ikke os, men en kombination med de mange mennesker. Det trodsede naturloven, siger Leo.

Millionkontrakt og lange arbejdsdage

I 1988 - næsten 10 år efter deres debut på Skansen - er Sussi og Leo forlængst blev verdensberømte i Danmark. 

Der skrives årligt 400 artikler i ugebladene om dem, og også udenfor Danmark er interessen stor for det nordjyske fænomen. Et tv-hold fra Japan er på besøg i Skagen.

Duoen laver også en ny langtidskontrakt, som sikrer dem faste arbejde på Skansen i yderligere 5 år. Prisen for 5 års optræden lyder på 5,8 millioner kroner. Sussi og Leo skal spille 6 aftener om ugen. Arbejdsdagene er lange. Ofte 14 timer - og nok ruller millionerne ind på kontoen, men timelønnen var ifølge Leo på blot 85 kroner.

Parret gav sangene deres eget præg

I 23 år skrålede gæsterne med, når Sussi hoppede rundt på scenen med guitar. Sange som Smoke on the Water, Himmelhunden og Sikken fest er blev udødeliggjort på Skansen. 

- Min mor og far optog alt det i radioen, som de kunne komme til, og så hørte vi det igennem til og fra Skansen, siger Leo.

Lyden på kasettebåndet var ikke altid den bedste i deres røde varevogn, og det var ikke altid, ordene kunne høres og forståes, så nogle tekster fik deres eget præg i Sussi og Leo-udgaverne.

- Vi forsøgte at skrive så mange tekster af, som vi kunne, og i dag tænker vi, når vi hører sangene - gud var det, det som de sang, griner Sussi.

- Det begyndte at blive for meget fabriksarbejde

Hjemme på ejendommen ved Saltum er minderne for 23 år på Skansen samlet. Blandt andet i flere tykke fotoalbums.

- Der svedte vi, siger Sussi og peger på et billede af duoen på scenen foran mange mennesker på Skansen.

Mange hundrede billeder skal gennemgås. De bedste skal med på en stor jubilæumsudstilling næste år på Kystmuseet i Frederikshavn.

Billederne genopliver den tid, hvor de aften efter aften tog turen fra Saltum til Skagen for at spille.

- Dengang kunne jeg ikke forestille mig, at det skulle være anderledes. De tanker kom først de sidste 5-6 år, hvor vi begyndte at få for meget, siger Leo.

Efter 23 år og omkring 4000 koncerter på Skansen sluttede en epoke i Skagen. Lørdag d. 14. oktober 2003 fyldes Skansen for sidste gang til en Sussi og Leo koncertoptræden.

- Til sidst spillede vi kun de samme numre igen og igen i fire sæt hver aften, husker Sussi.

Successen blev for stor. Det var ikke længere sjovt at spille.

- Vi skulle i hvert fald prøve noget andet. Ellers var jeg død, siger Leo, og Sussi supplerer:

- Ja det begyndte at blive for meget fabriksarbejde.

Fra Skagen til Frederikshavn uden succes

Det nye hed i første omgang herre i eget spillested. Sussi og Leo rykkede 45 kilometer sydpå fra Skagen til Frederikshavn og åbnede deres egen sted på Ritz.

Drømmene var store - men virkeligheden anderledes hård. Ritz blev aldrig den frederikshavnske udgave af Skansen.

- Det kom bag på os, at vi skulle sidde 16 timer på kontor, fortæller Leo.

Og efter 3 år på Ritz var det slut.

- Kontorfolk er vi ikke. Det var mindst sjovt andet år og tredje år gad vi simpelthen ikke mere, siger han.

Parret popularitet var dog stadig intakt - og stemningen fra Skansen flyttede med, når duoen gav koncerter rundt om. Som på Le Mans i 2008 til dansker-fest i teltet.

Drømmen om Orange Scene

Det er også blevet til optrædener på store festivalsscener i Skanderborg og Langeland.

- Den største scene, vi har spillet på, er Nemoland på Christiania. Vi kendte mindst halvdelen af publikum fra Skansen. Der var godt nok mange bekendte ansigter, når vi kiggede ud fra scenen, husker Sussi.

Den største scene af dem alle har de endnu til gode.

- Vi mangler Orange Scene på Roskilde, men mindre kan også gøre det. Jeg ville skide i bukserne, hvis jeg kom derop, siger Leo.

Den største scene må foreløbig vente - men pop-duoen er tilbage på scenen igen efter corona-nedlukning.

- Vi skal blandt andet spille sommerkoncert på Rødovre Camping, siger Sussi.

Aldrig kedeligt på scenen

Trioen har turneeret land og rige rundt i mere end 10 år.

- Vi nyder at stå på scenen. Vi nyder at være sammen med andre mennesker. Det er aldrig kedeligt. Jeg kan ikke huske, at jeg har stået og kedet mig på scenen. Jeg har nok følt mig ensom på scenen, men jeg har aldrig kedet mig, siger Leo.

Mens Sussi stadig hopper og danser rundt på scenen med sin guitar, så er der mere ro på Leo.

Han har de seneste to år været plaget af betændelse i hoften og må støtte sig til to krykker.

For fem år siden faldt han ned og brækkede hoften, men smerterne i hoften holder ham ikke væk fra scenen.

Mens Sussi og Leo klæder om i deres autocamper og gør klar til koncerten på Rødovre Camping, strømmer publikum til.

- Man er til eksamen hver gang, man er på scenen. Folk vil vurdere, om det er okay, når de kører hjem, siger Leo.

Tonen er måske ikke perfekt, og akkorderne er ikke altid ramt lige rent, men det bekymrer ikke publikum.

Parret fra Saltum kan stadig skabe en fest, og stemningen er i top. Sussi danser og svinger med sin guitar. Leo klapper begejstret med sin krykker ud mod publikum.

- I dag fatter jeg ikke, at jeg ikke øvede mig mere på min guitar som ung. I det hele taget skulle vi have sørget for mere undervisning. Vi var næsten færdige på Skansen, før vi fik fat i sanglærer, siger Sussi.

- Min stemme blev flyttet 7 toner højere op på et halvt år. Det var kun teknik. Siden da har vi forsøgt at finde undervisning, siger Leo.

Overanstrengelse fik Sussi til at gribe malerpenslen

Sussi og Leo har siden 1982 udgivet mere end 20 CD'er og kasettebånd. Musikken har fyldt meget gennem parrets 50 år lange karriere. Den fylder stadig meget, men der er også plads til mange andre ting. 

Sussi er i dag en ivrig kunstmaler.

- Jeg startede med at male i 1991, fordi jeg gik ned med overanstrengelse. Vi spillede seks dage om ugen, og der var ikke tid til at slappe af. Det endte med, at jeg hverken kunne spise eller drikke, fortæller Sussi.

I dag maler Sussi af lyst, og fordi hun ikke kan lade værre.

- Lige nu maler jeg meget. Jeg er også begyndt at sælge mange malerier, og der er ingen, som prutter om prisen, siger hun.

Udgiver værker under pseudonym

Mens Sussi maler, så er Leo ivrig ved tastauret og har skrevet og udgivet en række noveller og romaner.

- Jeg begyndte at skrive romaner og noveller, da jeg var 12. Mange er havnet i skrivebordsskuffen, men der er også en del, som er kommet på gaden. Ligenu er jeg i gang med tre, siger han.

De fleste værker er udgivet under pseudonym. En undtagelse er science fiction-romanen Pyromanium, som udkom i 2007.

- Jeg er overbevist om, at det ikke er en god ide, hvis jeg bruger mit eget navn. Ikke engang forlaget ved, hvem jeg er, fortæller Leo.

Leo har efter eget udsagn udgivet syv romaner og en række noveller under pseudonym.

Også de kommende værker skrives under pseudonym. Forfatteren Leo vil nemlig anerkendes som forfatter og ikke som musikeren Leo.

- Pseudonym er blevet sammenlignet med Bjarne Reuter og Stephen King. Det gør Sussi og Leo ikke. Et eller andet sted synes jeg også, at jeg skal stå ved det, som jeg laver, men jeg vil behandles fair, siger Leo.

Når det rigtige tidspunkt kommer, vil han stå frem - men det er ikke endnu. Og Leo nøjes ikke bare med at skrive sine egne værker. Han underviser også i unge mennesker i litteratur. Og det sker også under pseudonym.

- Vi stopper ikke, før vi dør 

Musikken og lysten til at underholde har drevet parret i 50 år, og selv om de ikke holder 50 år mere, så er der ingen planer om at stoppe med musikken.

- Vi stopper ikke, før vi dør. Jeg tror ikke, vi kan undvære det. Rene fysisk kan vi blive tvunget til det, men vi har ingen planer om at stoppe, siger Leo.

Kalenderen er da også godt booket efter mere end et års corona-nedlukning.

- Hvis folk synes, at vi er søde og sjove, så er jeg tilfreds. Som forfatter har jeg højere ambitioner. Her vil jeg gerne, at folk synes, at det er godt, siger Leo.

På campingpladsen i Rødovre er folk tilfredse. Flere står op og danser, og der råbes på et ekstranummer. Flere gange er Sussi og Leo og deres trommeslager Thomas tilbage på scenen, før Sussi til sidst skærer igennem og sender folk hjem.

- Tusind tak for i aften. Det er pragtfuldt at spille for sådan nogle mennesker, siger hun.

Koncerten er slut, og autocamperen sætter kursen mod næste destination, hvor folk også vil kræve at høre Himmelhunden og Smoke on the Water.