Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Man frygtede et nyt Wuhan i Nordjylland - alligevel nølede staten med minkprøver

Samtidig med at staten udbetalte tempobonus til minkavlerne for at slå deres dyr ihjel så hurtigt som muligt, gik der unødvendig lang tid med at få lavet laboratorieprøver.

De kunne have aflivet frygten for et nyt Wuhan-scenarie i Nordjylland.

Det viser en aktindsigt, TV2 Nord har fået i minksagen.

2. november sidste år blev tæppet trukket væk under Frank Andersens minkfarm ved Hjørring. Hans dyr testede positiv for coronasmitte for anden gang. 

Det betød øjeblikkelig aflivning, hvis han ville have del i den tempobonus på 30 kroner per mink, som staten udlovede til nordjyske farmere, hvis de kunne slå deres besætninger ned med få dages varsel:

- Man hanker op i sig selv og får udført jobbet, men det var bestemt ikke sjovt. Jeg tror måske, man på en eller anden måde er i chok og bare får det gjort. Men jeg kan da sige, at jeg aldrig har haft så travlt i hele mit liv og kunne nærmest ikke gå, da jeg var færdig med at aflive mine mink, siger Frank Andersen.

Minkavler Frank Andersen frygtede, at hans mink var smittet med Cluster 5 eller en anden muteret virus, og var bange for, at det kunne ende som i Italien, hvor militæret måtte sættes ind for at hente kister med døde mennesker. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Først blodprøver efter fire dage

Franks Farm, som myndighederne kalder Farm 4, vakte bekymring, fordi dyrene ikke burde kunne smittes igen. De var nemlig godt en måned tidligere testet fri. 

En ny smitte kunne betyde, at minkene var ramt af en muteret coronavirus, som deres antistoffer ikke reagerede på. Alligevel gik der fire dage, før Statens Serum Institut tog blodprøver på farmen. 

- Jeg forstår faktisk ikke, at vi skulle aflive vores dyr i sådan en fart, når myndighederne ikke havde mere travlt med at få undersøgt, hvad de virkelig fejlede. Men man tror jo på, at der er styr på det, og at det var nødvendigt at slå dyrene ihjel, siger Frank Andersen og fortsætter:

- Jeg var da selv bange for, at mine mink var smittet med Cluster 5 eller en anden muteret virus, og frygtede, at vi kunne ende som Italien, hvor militæret måtte sættes ind for at hente kister med døde mennesker.

Travlt på laboratorium

Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet er et af verdens førende laboratorier til at lave såkaldt DNA-sekventering af virus. Laboratoriet blev statens vigtigste våben i kampen mod coronavirus.

Da regeringen besluttede at aflive alle mink i landet og lukke syv nordjyske kommuner ned, fik Mads Albertsen og hans kollegaer travlt.

Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

- Der var hektisk aktivitet, for vi var det sted i landet, hvor vi faktisk kunne analysere de her prøver for, hvilke varianter, der var, siger Mads Albertsen, som er professor, MSO, DNA-sekventering.

- Så vi kaldte 15 mand ekstra ind, ryddede flere laboratorier og begyndte at købe flere maskiner, så vi kunne skalere op. Det var vigtigt at få lavet nok data til, at man kunne tage nogle beslutninger baseret på dem. 

Lang tid før prøver blev afsendt

Selv om der var bekymring for, om minkene fra Farm 4 var smittet med en ny og farlig variant af covid-19-virus, gik der lang tid, før prøverne blev sendt til laboratoriet i Aalborg. Det undrer organisationen Danske Mink sig over.

Louise Simonsen, Danske Mink undrer sig over, at der gik så lang tid, inden prøverne blev sendt til laboratoriet i Aalborg, når der var bekymring for, om minkene fra Farm 4 var smittet med en ny og farlig variant af covid-19-virus. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

- Hvis noget var så vigtigt, at man kunne være bekendt at sammenligne det med en verdenstrussel, så forstår jeg ikke, at man kunne vente med at få sendt prøverne afsted. Det skulle man helst havde gjort i går, siger Louise Simonsen, talsperson og medstifter af Danske Mink.

Når man taler om et potentielt Wuhan-scenarie, så kan det ikke nytte noget, at der ikke sker noget i over en uge

Folketingsmedlem Per Larsen (K)

- Dybt kritisabel langsommelighed

Seruminstituttet får svar på deres egne blodprøver 9. november. Dagen efter fortæller TV2 Nord første gang om den ny smitte på Farm 4. Først på det tidspunkt sender Seruminstituttet prøverne til Aalborg Universitet. 

Altså otte dage efter at dyrene er konstateret smittet og syv dage efter regeringens beslutning om at aflive alle mink i Danmark.

Per Larsen (K) Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Det nordjyske folketingsmedlem Per Larsen (K) er målløs.

- Prøverne fra Farm 4 skulle jo være sendt direkte med en taxi ud til Aalborg Universitet, så man kunne få dem undersøgt så hurtigt som muligt. Når man taler om et potentielt Wuhan-scenarie, så kan det ikke nytte noget, at der ikke sker noget i over en uge. Den langsommelighed er dybt kritisabel, siger Per Larsen.

- Frygten for Cluster 5 var helt unødvendig og baseret på et forsøg, der overhovedet ikke kan bruges videnskabeligt.

Poul Nissen, professor, Institut for Molekylærbiologi og Genetik - Neurobiologi, Aarhus Universitet

- Unødig frygt for Cluster 5

Poul Nissen, der er professor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik - Neurobiologi på Aarhus Universitet er ikke imponeret over Statens Serum Institut i minksagen.

- Frygten for Cluster 5 var helt unødvendig og baseret på et forsøg, der overhovedet ikke kan bruges videnskabeligt. Der var ikke noget at være panisk over, hvis man bare havde gjort det faglige arbejde og fulgt op med hurtig sekventering og analyse. Så mener jeg, at man havde haft et helt andet beslutningsgrundlag, hvor det havde været forsvarligt at bevare en avlsstamme af mink, siger Poul Nissen.

Da Nordjylland blev genåbnet, var alle mink i de syv nordjyske kommuner aflivet. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Kan lave analyse på ét døgn

Det viser sig, at regeringen kunne have haft prøvesvarene fra Farm 4 samme dag, som den besluttede at aflive alle mink i landet:

- I praksis tager det en til to dage, fra vi har prøven i hånden, til vi har et resultat på, hvilken variant af virus, der var tale om – altså det nøjagtige arvemateriale af virus, så vi kan se hvilke mutationer, det har haft. Men i princippet kan vi lave vores analyse på et døgn, hvis der er tale om en hastesag, siger Mads Albertsen.

Laboratoriet på Aalborg Universitet leverede på rekordtid det videnskabelige materiale, som ramte en pæl gennem Seruminstituttets risikovurdering. Det fik i det mindste borgerne i syv nordjyske kommuner glæde af. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Var ikke smittet med farlig mutation

Svarene fra Aalborg Universitet viste, at minkene på Farm 4 ikke var smittet med en farlig mutation. Det var sandsynligvis den samme virus, der havde overlevet på farmen siden august.

Massetest af de karantæneramte nordjyder viste desuden, at den frygtede Cluster 5-variant var uddød af sig selv og havde været det i et par måneder:

- Jamen det er da frygteligt, at man lægger et helt erhverv ned og lader folk gå i troen på, at der er noget, der hedder Cluster 5, og så har den ikke været set siden september. Nu frygter jeg da, at det ikke var den rigtige beslutning at slå alle minkene ihjel, siger minkavler Frank Andersen.

Der er stadig masser af spekulationer her snart et år efter, så den oplevelse sidder i kroppen endnu

Frank Andersen, minkavler, Vidstrup

Ramte pæl gennem risikovurdering

Laboratoriet på Aalborg Universitet leverede på rekordtid det videnskabelige materiale, som ramte en pæl gennem Seruminstituttets risikovurdering. Det fik i det mindste borgerne i syv nordjyske kommuner glæde af:

- Vores data hjalp til med, at vi fik åbnet Nordjylland før tid, så det var vi da stolte over at kunne bidrage med på det tidspunkt, siger Mads Albertsen.

Men da Nordjylland blev genåbnet, var alle mink i de syv nordjyske kommuner aflivet.

Tør ikke starte op igen

Frank Andersen har mistet modet og lysten til at avle mink igen.

- Jeg tror ikke, jeg tør starte op igen. Kommer der et permanent forbud eventuelt fra EU? Jeg lægger ikke skjul på, at det har været hårdt at miste sit erhverv gennem 15 år og nu stå i en situation, hvor jeg skal genopfinde mig selv, siger Frank Andersen.

- Der er stadig masser af spekulationer her snart et år efter, så den her oplevelse sidder i kroppen endnu, lyder det fra den tidligere minkavler.


Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Genrebillede.

Opdateret 20:27 - biler kan nu passere uheldsstedet.

E45 Frederikshavnmotorvejen er spærret i nordgående mellem afkørsel 20 Bouet og afkørsel 19 Vodskov.

Det oplyser Vejdirektoratet klokken 19.05.

Spærringen skyldes, at der har været et uheld.

Uheldet betyder, at der lige nu er kø på strækningen. Vejdirektoratet forventer tidligst, at vejen bliver genåbnet klokken 20.30.

TV2 Nord arbejder på at finde ud af, hvad der er sket. Politi og redning er på stedet.

Opdateres...


De dør formentlig snart: Mikkel har tusindvis af dem i kælderen

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Har du også lagt mærke til, at der stadig er enormt mange myg?

Kender du lyden af en irriterende myg i soveværelset. Man hører den altid først, når man har slukket lyset.

Det er en plage, der i 2024 har varet exceptionelt længe, og her 18. november stadig eksisterer. Naturvejleder Mikkel Vestergaard Rødvig har dem selv i tusindvis i kælderen.

- Utrolig varmt vejr i år. Det er det varmeste vejr, vi nogensinde har oplevet, og det skaber simpelthen sæsonen for især de her kældermyg, som kan klække flere gange i løbet af året. Så klækker de til langt ud på efteråret og optræder i store mængder, forklarer naturvejleder i Aalborg Kommune Mikkel Vestergaard Rødvig.

Se indslaget herover.

Et varmt efterår stort set uden frostgrader har givet insekter som myg og bløddyr (eksempelvis snegle) et usædvanligt langt liv.

Nogle myg lever hele vinteren

På toppen af brændenælderne i Østerådalen i Aalborg kan man se liv. Her er der ikke myg, men masser af snegle og edderkopper.

- Når vi finder dem sådan højt oppe i vegetationen, som dem de sidder her, så er det fordi, at der er varmt og lunt lige nu, fortæller Mikkel Vestergaard Rødvig, da TV2 Nord er på tur med ham i naturen.

Alting har som bekendt en ende, for med en vejrudsigt der lover sne og frost, så ser fremtiden i den grad dunkel ud for de dyr, der har nydt det varme efterår. Specielt edderkopperne.

- Det jo store voksne dyr, så de synger på sidste vers. Nogen af dem vil sætte sig i grene og forsøge at overvintre, og andre af dem vil bare dø her i løbet af relativ kort tid. De har lagt æg, og deres livscyklus er egentlig slut, siger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Snegle og edderkopper er altså på vej væk for i år. Til gengæld slipper vi ikke for myg, selvom frosten sætter ind.

- Ikke helt. Der vil altid være myg i en eller anden grad, men de store mængder af myg, som vi har set nu her, hvor man virkelig lægger mærke til det - det er slut, påpeger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Ud over de kældermyg, som naturvejlederen selv har hjemme i huset, så findes der også vintermyg, der lever fra oktober til marts. Vi skulle dog hilse og sige, at vintermyg ikke stikker, da de ikke er i stand til at suge blod.

Myg indfanget i naturvejleder Mikkels kælder. Der har ikke lang tid tilbage. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Her kommer der med garanti ny borgmester om et år

Foto: TV2 Grafik

TV2 Nords politiske analytiker gør situationen i nordjysk kommunalpolitik op et år før næste kommunalvalg.

Uanset hvor nordjyderne om præcis et år, hvor vi går til kommunalvalg, sætter krydset, vil fem af de 11 nordjyske kommuner efter valget få en anden borgmester end den, der efter valget i 2021 kunne iføre sig borgmesterkæden.

I de seks andre kommuner kan den nuværende borgmester fortsætte, hvis ellers stemmerne tilsiger det. For i Hjørring, Brønderslev, Læsø, Rebild, Vesthimmerland og Morsø kommuner er borgmesteren klar til endnu en periode.

Anderledes er det i de fem øvrige kommuner:

I Mariagerfjord vidste vælgerne godt, da de for tre år siden stemte, at det i givet fald ville blive Venstre-borgmester Mogens Jespersens sidste periode i byrådet. Det meddelte han nemlig lidt usædvanligt op til valget. Til gengæld har det givet Venstre god tid til at udpege partiets ny spidskandidat, byrådsmedlem Jesper Skov Mikkelsen - i øvrigt søn af Mariagers tidligere konservative borgmester. 

Op til de seneste valg har Venstre og Socialdemokratiet kæmpet om stemmerne i kommunen. Når valget var overstået, har de to partier arbejdet tæt sammen. 

Men formelt konstituerede Mogens Jespersen, der har været borgmester siden 2014, sig med de øvrige partier i blå blok. To af disse har han efterfølgende sidste efterår givet en kold skulder. Jens-Henrik Kirk (K) og Jørgen Hammer Sørensen (DF) fik begge en udvalgsformands-post som tak for genvalget af Mogens Jespersen. Da de og især den konservative viceborgmester siden gik solo ved flere lejligheder, blev socialdemokraterne trætte af at agere støtteparti for Venstre og forlangte, at friløbet skulle have konsekvenser. 

De to formænd blev derfor frataget deres formandsposter. 

Det er umuligt at vide, om og i givet fald hvordan dette opbrud i blå blok kan påvirke valgets udfald og den efterfølgende konstituering i kommunen, som samtidig er Inger Støjbergs hjemmebane, og hvor hendes parti Danmarksdemokraterne kan blive en yderligere faktor i spillet om magten. 

I Thisted har borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) efter kun en enkelt periode som borgmester og i alt 12 år i lokalpolitik besluttet ikke at genopstille. 

Også her har den borgerlige blok frataget en udvalgsformand fra Dansk Folkeparti posten, som ellers var betaling for at sikre Niels Jørgen Pedersen borgmesterposten. Den vragede DF’er, Ib Poulsen, har ladet forstå, at han nu i hvert fald ikke nok en gang støtter en blå borgmester. 

Venstre har udpeget Kristian Tilsted som ny spidskandidat. I Socialdemokratiet måtte Ulla Vestergaard, der var borgmester fra 2018 til 2022, ud i et kampvalg om på ny at være spidskandidat i 2025 - en urafstemning, som hun vandt med blot fem stemmer mere end modkandidaten.

Gade stopper - og bliver 

Jammerbugt kommune har i dag landsdelens mest rutinerede borgmester. Mogens Chr. Gade (V) styrede Brovst fra 2001 og har siden strukturreformen uafbrudt været borgmester i Jammerbugt. Han har været kommunalpolitiker i 35 år. 

Nu vil han ikke være borgmester mere, men han vil gerne fortsætte i byrådet. Det sidste brød den ene kandidat til at blive Venstres spidskandidat, Michael Krogsgaard, sig ikke om. Han mente, at det var tid til et byråd uden Gade og trak ved meldingen om genopstillingen som byrådsmedlem sit kandidatur og forlod samtidig Venstre. 

Den anden kandidat, Niels Christian Hem, kunne derfor kåres som den, der skal dyste med Diane Aarestrup (S) om at sidde i førersædet.

Det er ret usædvanligt, at en borgmester, der frivilligt forlader posten, fortsætter som menigt byrådsmedlem, men det er set før. I 1998 stillede den afgående borgmester Kaj Kjær i Aalborg op som menigt byrådsmedlem, efter at Henning G. Jensen var valgt til ny spidskandidat.

I Jammerbugt har Mogens Gade fyldt rigtig meget, og der har først meget sent været en kronprins klar hos Venstre. Med Mogens Gade på kandidatlisten sikres kontinuitet, men det kræver, viser erfaringer fra andre steder, gode evner til at holde sig i baggrunden, når en tidligere førstemand fortsat sidder med ved bordet.

Birgit S. Hansen er allerede fortid som borgmester i Frederikshavn. Foto: Linda Suhr / Frederikshavn Kommune

Hvor havner Birgit Hansens stemmer?

At Frederikshavn skal have ny borgmester, har formentlig de fleste opdaget. Også her har man i Birgit Stenbak Hansen (S) siden 2014 haft en stærk og markant frontfigur. 

Birgit Hansen havde først sagt ja til at genopstille, ombestemte sig og endte med at forlade byrådet i utide for få uger siden. Hendes parti havde i mellemtiden valgt tidligere byrådsmedlem Anders Brandt Sørensen til ny spidskandidat. Han har tidligere i otte år siddet i byrådet, men genopstillede ikke ved sidste valg.

Birgit Hansens bratte sortie gjorde, at man måtte finde en borgmestervikar for resten af perioden i form af gruppeformand Karsten Thomsen. 

Socialdemokratiet har stået stærkt i Frederikshavn under Birgit Hansens ledelse, og selv satte hun dansk rekord i personlige stemmer. Siden har sagen om havnen rokket ved opfattelsen af eks-borgmesteren, og det store spørgsmål er, om de 13.230, der stemte personligt på Birgit Hansen, alle er socialdemokrater. Eller om deres kryds kunne havne ved et andet parti.

Venstre har i Frederikshavn byråd udgjort den mest markante opposition til borgmesteren. Men heller ikke internt i Venstre er der fuld enighed: Byrådsgruppen havde indstillet et af dens medlemmer, Lone Haugaard, til ny spidskandidat, men på et opstillingsmøde valgte flertallet den 44-årige civilingeniør Jon Andersen, der ikke i forvejen sidder i byrådet, som Venstres bud på den næste borgmester.

SF, der generelt står godt i meningsmålingerne i øjeblikket, har i lyset af situationen valgt at udnævne partiets veteran, Christina Lykke, til borgmesterkandidat. Det siger formentlig en del om, hvor usikkert det er, hvem der i Frederikshavn kan skabe et flertal efter valget.

Regeringspartier i kamp mod hinanden 

Endelig skal vælgerne i Aalborg også vælge ny borgmester. Ham, der fik posten efter valget i 2021, Thomas Kastrup-Larsen, forlod byrådet i fjor, og de socialdemokratiske medlemmer valgte ved en urafstemning gruppeformand Lasse Frimand Jensen til ny spidskandidat og dermed også borgmester for resten af indeværende periode.

Modkandidaten var folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen. Var han blevet spidskandidat, havde man i Aalborg måttet gøre som nu i Frederikshavn, nemlig ladet en vikar passe borgmesterposten, fordi Flemming Møller Mortensen ikke sidder i byrådet. 

Socialdemokratiet har næste år uafbrudt haft borgmesterposten i Aalborg i 100 år. Lasse Frimand Jensen - søn af tidligere minister og overborgmester Frank Jensen - skal prøve at skaffe sit parti et bedre resultat end i 2021, hvor Socialdemokratiet mistede en fjerdedel af stemmerne i forhold til det forrige valg. 

Et magtskifte, anført af blå blok, blev ikke mere sandsynligt, da Konservative i sidste måned brød med de øvrige borgerlige partier og indgik budgetaftale med Socialdemokratiet, SF og Radikale. 

Også på grund af 100 års-dagen vil Socialdemokratiets valgmaskine blive sat ind med piber og trommer på at beholde borgmesterposten i Aalborg. Men her og i en række andre kommuner, hvor det ofte er Socialdemokratiet og Venstre, der først og fremmest er med i spillet om borgmesterposten, kan valget i 2025 blive specielt:

For vil de to partier med samme styrke som ellers kunne bekrige hinanden på lokalt plan, hvis partierne nationalt sidder i samme regering? Eller vil vi også ved kommunalvalget, i modstrid med det normale ved disse valg, se netop de to partier argumentere for et samarbejde hen over midten for at udelukke yderfløjene?

Det har vi ikke oplevet før. Mens SV-regeringen 1978-79 var ved magten, holdtes der ikke noget kommunalvalg. Ved kommunalvalget om et år vil de to p.t. største kommunalpartier skulle finde en ny melodi - hvis altså regeringen fortsat er regering om et år!


Foto: Jan Pedersen

Opdateret klokken 16.39: Motorvejen er genåbnet.

Der er sket to trafikuheld på motorvej E45 mellem afkørsel 32 Sønderup og afkørsel 33 Haverslev.

Det oplyste Vejdirektoratet mandag eftermiddag.

Det ene uheld betød, at motorvejen var spærret i sydgående retning, og her lød det, at man forventede, at vejen først blev genåbnet i løbet af eftermiddagen.

'Der er kødannelser på strækningen, og vi forventer først normal trafik i aften', skrev Vejdirektoratet klokken 15.49.

Nordjyllands Politis vagtchef Torben Arendrup fortæller til TV2 Nord, at der både har været et uheld i nordgående og et sydgående retning, og han fortæller desuden, at flere biler var impliceret.

- Vi har ikke hørt noget om alvorlig tilskadekomst. Men man er derude og er ved at få ryddet op, så man arbejder på stedet lige nu, siger vagtchefen.

Klokken 16.44 oplyste Vejdirektoratet, at bilister skal forvente en øget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.

Foto: Jan Pedersen

En person blev kørt til tjek på sygehuset efter sammenstødene. Personen ventes dog ikke at være alvorligt tilskadekommen.


Nordjylland slipper for snestorm - vejrmodeller er uenige

Foto: Hans-Christian Lauritzen / TV2 Nord

Kun én vejrmodel holder fast i udbredt dansk snevejr, men Nordjylland ser ud til at gå fri.

I flere dage har forskellige vejrmodeller vist, at et lavtryk med sne og blæst skal en tur forbi Danmark hen over tirsdag og onsdag.

Der har dog været stor usikkerhed om lavtrykkets bane og udvikling, og nu tager prognoserne en ny drejning: To store vejrmodeller er uenige i, om lavtrykket overhovedet kommer til Danmark.

Den ene model afblæser det udbredte snevejr, mens den anden holder fast i snevejr over den syd- og østlige af Danmark.

Lynanalyse

Peter Tanev

Meteorolog, TV 2 Vejret

Når et lavtryk bevæger sig tæt forbi Danmark, skaber det ofte stor usikkerhed i vejrudsigterne. Selv små ændringer i lavtrykkets bane kan få stor betydning for vores vejr.

Vejret tirsdag og onsdag er et godt eksempel på dette. Der er cirka 2-300 kilometers forskel på, hvor lavtrykket er placeret i de forskellige prognosemodeller.

I den ene situation får Østdanmark sne, slud og blæst, mens den anden model viser næsten tørt vejr. Med andre ord er der stor usikkerhed.

Dette understreger, hvor langt vi, i nogle situationer, stadig er fra at lave 100 procent præcise vejrudsigter, når der stadig er så stor usikkerhed dagen før.

Model 1: Enkelte slud- og snebyger

For de vinterglade danskere er det en nedslående udvikling i prognosen fra den europæiske vejrmodel.

Her bevæger lavtrykket sig syd om landet med kurs mod de baltiske lande. Det er akkurat langt nok væk til, at Danmark nærmest ikke får regn, slud eller sne fra lavtrykket.

Tirsdag vil i stedet stå på mest tørt vejr. Der kan komme enkelte byger, som kan være med regn eller slud.

Foto: TV 2 Vejret

Bornholm kan dog få stadig få en vådere dag end de fleste.

Onsdag vil lavtrykket været nået til Baltikum, og ifølge den europæiske model vil dagen kunne byde på slud- og snebyger over Danmark.

Foto: TV 2 Vejret

Selvom vi kommer tættere og tættere på, kan lavtrykkets endelige bane stadig nå at ændre sig en smule i forhold til prognoserne.

Model 2: Holder fast i sne over dele af landet

Den amerikanske model GFS holder omvendt fast i udbredt snevejr over dansk område. Vel at mærke som den eneste vejrmodel.

Her har den seneste prognose lavtrykket til at passere over Bornholm. Det vil netop være nok vestpå til udbredt slud eller tøsne over den syd- og østlige af landet.

Foto: TV 2 Vejret

Prognosen viser en til to centimeter sne, som nok ikke vil blive liggende længe.

Det er dog den europæiske vejrmodel, som ofte er mere sikker, så her ser det i øjeblikket ikke ud til et udbredt snevejr hen over tirsdag og onsdag.

Så hvis man virkelig håber på sne, er det nok mere realistisk at nedjustere forventningerne og krydse fingre for, at man får besøg af en enkelt snebyge i ugens løb.

Blæsevejr er nedjusteret i den ene model

De seneste dages prognoser har også vist, at lavtrykket vil bringe blæsevejr med sig og endda snestormslignende tilstande.

Den europæiske vejrmodel viser nu en tirsdag med en næsten stille til let vind.

Vinden vil være tiltagende ud på onsdagen, men ikke i nærheden af stormkriterier.

Onsdag kan det ved kysterne blæse med op til en hård vind. På Bornholm og Christiansø kan man opleve vindstød af stormende kuling.

Den amerikanske model holder dog stadig fast i blæsevejr over Østersøen med vindstød op til stormstyrke over Bornholm.