Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Din guide til EP-valget: Her er alle de nordjyske kandidater

Foto: Johnni Isaksen

135 kandidater stiller op til Europaparlamentsvalget, og du kan stemme på lige dén, du vil. Men vil du stemme på en nordjysk kandidat, kan du her se hvilke, der stiller op.

I dag skal danskerne til stemmeurnerne for at sætte deres kryds ud for den kandidat, de helst ser repræsentere Danmark i Europaparlamentet.

135 danske politikere kæmper søndag om de 14 pladser, Danmark får i Europa-Parlamentet.

Til Europa-Parlamentsvalg er der modsat Folketingsvalg kun én valgkreds. Du kan derfor frit stemme på alle kandidater, der er opstillet i Danmark.

Har du alligevel mest lyst til at vælge en nordjysk kandidat, så giver vi dig her overblikket over, hvem der stiller op.

Her er alle de nordjyske kandidater:

Dansk Folkeparti:

  • Pia Adelsteen

  • Gitte Bundgaard Andersen

Venstre:

  • Søren Gade

Liberal Alliance

  • Bo Ritterbusch

SF

  • Allan Norré

Enhedslisten

  • Torsten Ringgaard

Socialdemokratiet

  • Morten Klessen

Det Radikale Venstre

  • Philip Tarning-Andersen

Konservative

  • Jens Kindberg

Folkebevægelsen mod EU

  •  Ole Nors Nielsen

    Partiernes 10 spidskandidater på landsplan:

     

    De fleste partier eller bevægelser har valgt at opstille kandidaterne sideordnet. Det betyder, at det alene er antallet af personlige stemmer, der er afgørende for, hvem der bliver valgt ind.

    Udover spidskandidaterne, har hvert parti eller bevægelse opstillet op til 20 øvrige kandidater, som du kan læse mere om i linket her.

    De 13 af de endeligt valgte politikere indtager deres pladser den 2. juli, når det nye Europa-Parlament mødes for første gang, mens nummer 14 indtager sin plads, i det øjeblik Storbritannien forlader EU.

    Om Europaparlamentsvalget

    • Der er afholdt direkte valg til Europa-Parlamentet hvert femte år siden 1979.
       
    • Hvert land bestemmer selv, hvordan valget skal foregå, men der skal sikres ligestilling mellem kønnene og hemmelig afstemning.
       
    • Valgretsalderen er 18 år, med undtagelse af Østrig, hvor den er 16 år.
       
    • Medlemmerne af Europa-Parlamentet har fået større indflydelse i EU gennem årene. EU’s love skal eksempelvis nu også vedtages i Europa-Parlamentet, hvilket ikke altid har været tilfældet.
       
    • Den samlede stemmeprocent i de 28 medlemslande endte på 42,54 procent ved seneste valg i 2014, og det er den laveste siden de første direkte valg i 1979. 
       
    • Der har ikke altid været direkte valg af medlemmer til Europa-Parlamentet. I de første år blev medlemmerne udpeget af de nationale parlamenter. I Danmark var en række af Folketingets medlemmer også udpeget til at være medlem af Europa-Parlamentet.
       
    • Den gamle ordning med at udpege medlemmer fra de nationale parlamenter svarer lidt til den måde, hvorpå folketingsmedlemmer i dag deltager i parlamentariske forsamlinger i NATO, FN og Europarådet. Man indførte sidenhen direkte valg til Europa-Parlamentet for at gøre EU mere demokratisk.
       

    Kilde: eu.dk


    Faldende elevtal får uddannelse til at flytte ud af centrum

    Foto: Aalborg Tekniske Gymnasium

    Et faldende elevtal får uddannelsesinstitution til at samle HTX-elever ét sted.

    Siden 2018 har en del af HTX-eleverne på Aalborg Tekniske Gymnasium gået i skole i shoppingcentret Friis i den centrale del af Aalborg, men efter sommerferien er det slut.

    Her samler uddannelsesinstitutionen nemlig alle elever på Øster Uttrup Vej, hvor hovedafdelingen ligger sammen med erhvervsskolen Tech College.

    - Vi er blevet færre elever, og derfor synes vi, det er svært at skabe et godt studiemiljø inde i byen. Vi har bedre mulighed for at lave nogle aktiviteter, der skaber fællesskab, når vi samler eleverne, og vi kan ikke alle være i Friis, siger Rikke Palmgren, der er uddannelsesdirektør og rektor på Aalborg Tekniske Gymnasium.

    Færre søger ind

    Flytningen kommer til at påvirke tre 2.g-klasser og to 1.g-klasser, der har base i Friis. De skal efter sommerferien møde ind på Øster Uttrup Vej, hvor de dog allerede i dag har enkelte valgfag.

    - Vi har været meget glade for at have en afdeling i centrum. Vi delte os på et tidspunkt, hvor vi var blevet meget store, men desværre er der for få unge mennesker, der søger ind på HTX i dag, så derfor samler vi nu eleverne ét sted, siger Rikke Palmgren.

    Der er lige nu omkring 200 elever per HTX-årgang på Aalborg Tekniske Gymnasium. Da uddannelsen var størst, var der 350 elever på en årgang.

    Ifølge uddannelsesdirektøren er HTX-uddannelsen i Aalborg ramt af en misforståelse, der er opstået, efter at der er indført et system, som omfordeler gymnasieelever efter geografi.

    - Vi har ikke fået så mange elever til fra oplandet, fordi eleverne tror, at de ikke må søge væk fra deres nærmeste gymnasium, men vores opland er noget større end de almene gymnasiers, siger Rikke Palmgren.


    Stor donation sikrer pusterum til indlagte børn

    Børnene på Universitetshospital Nord får nu et rum, hvor de kan bringe kreative idéer til livs og glemme kitler, kanyler og stetoskoper for en stund.

    Papir, farveblyanter og limpistoler er i centrum på et nyt kreativt værksted på Universitetshospital Nord.

    Kreaheltene står bag projektet, der er blevet til med en donation på godt en halv million kroner fra Spar Nord Fonden.

    I krearummet håber man, at fantasi og kreative projekter kan tage børnene væk fra dagligdagen med sygdom. 7-årige William Kronborg Bertelsen er særligt fascineret af militærting og laver et jagerfly i papir.

    - Det er sjovt at være hernede, fordi man kan lave alt, forklarer William Kronborg Bertelsen, der på grund af en lungesygdom er kommet på sygehuset, fra han var få måneder gammel.

    Kreaheltene er kommet på børneafdelingen i fem år, og derfor har 7-årige William allerede lavet flere kreative projekter som et bamsehospital og hans egen hospitalsstue.

    - Jeg har set alt på sygehuset, og så laver jeg det bare, forklarer han om sin inspiration.

    For Williams mor, Kia Kronborg, er muligheden for et kreativt afbræk en vigtig del af hverdagen med en kronisk sygdom i familien.

    - Det betyder, at det ikke skal være en kamp at komme på sygehuset, og at det ikke skal være en træls ting, påpeger Kia Kronborg, der med det nye værksted får en lidt nemmere gang på sygehuset.

    - Nogle gange har vi jo gået og ledt efter kreaheltene, inden vi skulle hjem og fået sygeplejersker til at ringe til dem, bare fordi han vil sige hej og farvel.

    Se indslaget herover.

    Alle er velkomne

    Det nye rum på sygehuset har åbent hver tirsdag og torsdag, og alle børn må være med, om så man er patient eller pårørende.

    Det glæder en af kreaheltene, Lise Vandborg.

    - Vi ser jo, at børn blomstrer fuldstændig op, når de ser noget andet end kitler. Børn får lov til at være børn i stedet for at tænke på kanyler og stik, og alle de ting, der hører til på sygehuset, fortæller Lise Vandborg og uddyber.

    - De har jo brug for at få andre inputs i deres hverdag. Måske er de for syge til at komme i skole eller SFO, og så kan de komme her og lave krea med os, slutter Lise Vandborg.


    Julehjælp fra Mevlit: Søger fremmed familie

    Foto: (Privatfoto)

    Er det noget for dig og din familie?

    Det siges, at julen er hjerternes fest.

    Vendingen har Mevlit Barut, der bor alene i Hobro, taget til sig. I sidste uge lavede han et opslag på Facebook, og siden er det strømmet ind med positive kommentarer.

    'Julen nærmer sig, og jeg ved, der sidder nogle familier derude, som vil elske at give alle deres en fantastisk aften, men måske har ondt i maven over, at det heller ikke bliver denne jul, at det lykkedes, og det kan skyldes mange ting'.

    Sådan indleder Mevlit Barut, der til dagligt er kok, sit opslag.

    Selv kender han til, at livet sommetider kan være en rutsjebanetur, men i år har han sat sig for at hjælpe en familie, der økonomisk kæmper med at få enderne til at mødes til jul. Derfor tilbyder han at komme forbi og holde jul med en familie 24. december.

    Delt vidt og bredt

    Mevlit Barut vil både stå for indkøb og madlavning. Alt sammen kvit og frit. Den mangeårige kok er desuden åben over for forslag til menuen. De eneste to krav er, at den udvalgte familie maksimalt skal bo 10 kilometer fra Hobro, og desuden skal de kunne lægge køkken til.

    - Jeg håber, at det kan være med til at skabe noget juleglæde, fortæller kokken, inden han gør det klart, at opslaget på ingen måde er lavet, fordi han ønsker at modtage en masse positive tilkendegivelser fra folk.

    Reaktionerne på Facebook indikerer imidlertid, at folk synes godt om initiativet. I skrivende stund har opslaget fået mere end 1400 likes. Foruden er det blevet delt mere end 1000 gange.

    Trods de mange positive kommentarer er det dog begrænset, hvor mange der har henvendt sig endnu.

    'Jeg forstår, at det kan være grænseoverskridende og svært at kommentere på tråden, så vær velkommen til at sende mig en pb (privatbesked red.) i stedet, skriver Mevlit Barut i opslaget.

    1. december kontakter Mevlit Barut den familie, som han ønsker at give en håndsrækning. Kokken fortæller videre, at han også køber en lille julegave til børnene i familien.

     


    Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

    Genrebillede.

    Opdateret 20:27 - biler kan nu passere uheldsstedet.

    E45 Frederikshavnmotorvejen er spærret i nordgående mellem afkørsel 20 Bouet og afkørsel 19 Vodskov.

    Det oplyser Vejdirektoratet klokken 19.05.

    Spærringen skyldes, at der har været et uheld.

    Uheldet betyder, at der lige nu er kø på strækningen. Vejdirektoratet forventer tidligst, at vejen bliver genåbnet klokken 20.30.

    TV2 Nord arbejder på at finde ud af, hvad der er sket. Politi og redning er på stedet.

    Opdateres...


    De dør formentlig snart: Mikkel har tusindvis af dem i kælderen

    Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

    Har du også lagt mærke til, at der stadig er enormt mange myg?

    Kender du lyden af en irriterende myg i soveværelset. Man hører den altid først, når man har slukket lyset.

    Det er en plage, der i 2024 har varet exceptionelt længe, og her 18. november stadig eksisterer. Naturvejleder Mikkel Vestergaard Rødvig har dem selv i tusindvis i kælderen.

    - Utrolig varmt vejr i år. Det er det varmeste vejr, vi nogensinde har oplevet, og det skaber simpelthen sæsonen for især de her kældermyg, som kan klække flere gange i løbet af året. Så klækker de til langt ud på efteråret og optræder i store mængder, forklarer naturvejleder i Aalborg Kommune Mikkel Vestergaard Rødvig.

    Se indslaget herover.

    Et varmt efterår stort set uden frostgrader har givet insekter som myg og bløddyr (eksempelvis snegle) et usædvanligt langt liv.

    Nogle myg lever hele vinteren

    På toppen af brændenælderne i Østerådalen i Aalborg kan man se liv. Her er der ikke myg, men masser af snegle og edderkopper.

    - Når vi finder dem sådan højt oppe i vegetationen, som dem de sidder her, så er det fordi, at der er varmt og lunt lige nu, fortæller Mikkel Vestergaard Rødvig, da TV2 Nord er på tur med ham i naturen.

    Alting har som bekendt en ende, for med en vejrudsigt der lover sne og frost, så ser fremtiden i den grad dunkel ud for de dyr, der har nydt det varme efterår. Specielt edderkopperne.

    - Det jo store voksne dyr, så de synger på sidste vers. Nogen af dem vil sætte sig i grene og forsøge at overvintre, og andre af dem vil bare dø her i løbet af relativ kort tid. De har lagt æg, og deres livscyklus er egentlig slut, siger Mikkel Vestergaard Rødvig.

    Snegle og edderkopper er altså på vej væk for i år. Til gengæld slipper vi ikke for myg, selvom frosten sætter ind.

    - Ikke helt. Der vil altid være myg i en eller anden grad, men de store mængder af myg, som vi har set nu her, hvor man virkelig lægger mærke til det - det er slut, påpeger Mikkel Vestergaard Rødvig.

    Ud over de kældermyg, som naturvejlederen selv har hjemme i huset, så findes der også vintermyg, der lever fra oktober til marts. Vi skulle dog hilse og sige, at vintermyg ikke stikker, da de ikke er i stand til at suge blod.

    Myg indfanget i naturvejleder Mikkels kælder. Der har ikke lang tid tilbage. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord