Dobbelt DM-guld: Nordjyske herrer gør kvinderne kunsten efter
Der er kæmpe nordjysk floorballsucces i det nordjyske.
Først vandt kvinderne fra Frederikshavn Blackhawks nemlig DM-guld, og nu får timer senere gør herrerne fra selvsamme klub dem kunsten efter med en imponerende sejr i finalen mod Sunds Seahawks.
Kvinderne vandt hele 8-2 tidligere mod Copenhagen Floorball Club, og det var mændene ved at matche med deres sejr på 8-3 i Arena Næstved.
Og for det ikke skal være løgn, blev begge hold også danske mestre i 2023.
Frederikshavnerne dominerede stort set fra start til slut i mændenes finale, hvor de var foran 3-0 efter 15 minutter ved scoringer af Kasper Kajgaard, Frederik Nielsen og Tue Sund.
Sunds reducerede dog kort efter Blackhawks' 3-0-scoring.
I starten af anden periode reducerede de yderligere til 2-3, inden nordjyderne satte i sjette gear.
Først Dennis Torp, så Nicolai Flyvholm, så igen Dennis Torp og så igen Nicolai Flyvholm, så der i midten af sidste og tredje periode stod hele 7-2 til Frederikshavn Blackhawks.
Sunds Seahawks fik reduceret med fire minutter igen, inden Nicolai Flyvholm scorede for tredje gang og lukkede og slukkede kampen.
Mathias Hansen i Frederikshavn-målet blev kampens spiller.
Nu kan champagnen for alvor flyde hos Frederikshavn Blackhawks.