For dyrt: Kraftvarmeværk lukker sig selv
79 varmeforbrugere i Præstbro ved Sæby skal finde en ny måde at få varmet deres huse op. Det lokale kraftvarmeværk vil lukke sig selv. Det er udsigten til en fordobling af varmeprisen, færre forbrugere og stigende driftsomkostninger, som tvinger værket til at lukke ned.
Mogens Sørensen er formand for det lille kraftvarmeværk i Præstbro, som leverer varme til en stor del af byens huse. Han bor selv på byens hovedgade.
- Huset overfor er med, det næste er med, og det skråt overfor er med, siger Mogens Sørensen og peger på de tre huse på hovedgaden i Præstbro, som er koblet på kraftvarmeværket i byen.
I alt får 79 husstande i byen varme fra værket i byen. De skal alle finde en ny måde at få varme på inden årets udgang, når Præstbro Kraftvarmeværk efter planen lukkes ned.
- Vi havde hellere set, at vi kunne fortsætte, men vi kan også forudse, at med de priser, som der kommer, så vil det automatisk lukke ned på et tidspunkt, fordi kunderne vil flygte herfra, siger formand for Præstbro Kraftvarmeværk.
Varmeprisen fordobles
I 2018 mistede værket et tilskud fra staten, og kombineret med stigende omkostninger og færre brugere skal varmeprisen fordobles, hvis værket skal overleve.
- Jeg kan se på min egen varmepris, at den vil stige til det dobbelte. Jeg vil skulle betale 30.000 kroner, og det vil vi ikke, siger han.
Mogens Sørensen skal ligesom de øvrige varmeforbrugere ud og investere i en ny måde at få huset varmet op på.
- Vi forsøger, om vi kan få rabatter på varmepumper hos forskellige leverandører, siger Mogens Sørensen.
Det koster mellem 60.000 og 80.000 kroner at få installeret varmepumpe. Inden Præstbro Kraftvarmeværk lukker for varmen, skal både byrådet i Frederikshavn Kommune og værkets forbrugere godkende lukningen.
Formand: Også andre må give op
Præstbro Kraftvarmeværk er det først af de mindre kraftvarmeværker, som lukkes ned på den her måde. Også andre steder er økonomien udfordret i de mindre kraftvarmeværker, og Mogens Sørensen tror ikke, at værket i Præstbro bliver det sidste, som må opgive.
- Det kan jeg tvivle på. Jeg er bange for, at det her er noget, som der vil ske mere af i fremtiden, siger Mogens Sørensen.
Da varmeværket blev taget i brug i 1995 leverede det varme til 120 husstande. I dag er der 79 tilbage.
- Det bliver simpelthen for dyrt at være med på varmeværket, siger formanden.