Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sigtet i klit-sag: Kommunen overdriver skaderne

I nattens mulm og mørke skrællede en gummiged sidste år toppen af to klitter på Sønder Strand i Skagen. Frederikshavn Kommune skønner, at der blev skubbet 3.000 kubikmeter sand ned på stranden, men der er slet ikke tale om så store mængder, lyder det fra en af de sigtede i hærværks-sagen.

I 65 minutter kørte en stor gul gummiged rundt i det fredede område ved Skagen Sønder Strand natten mellem den 26. og 27. oktober. Toppen af to klitter blev fjernet. Sandet blev skubbet ned på stranden. Så meget er de to sigtede mænd og Frederikshavn Kommune enige om.

Men når det drejer sig om mængden af sand, som gummigeden skrællede af klitten, så er der stor uenighed. Frederikshavn Kommune har søgt Fredningsnævnet om dispensation til at reetablere området og flytte 3.000 kubikmeter sand tilbage, som de mener, blev fjernet fra klitterne.

Det er Frederikshavn Kommunes natursagsbehandler, som efter en besigtigelse på stranden to dage efter ødelæggelserne har vurderet, at der var fjernet mellem 3.000 og 3.500 kubikmeter sand. Det fremgår af politianmeldelsen til Nordjyllands Politi.

- Det hjælper ikke at bede om tilgivelse. Det hjælper at blive straffet og betale regningen.

Birgit S. Hansen, Borgmester i Frederikshavn Kommune.

En voldsom overdrivelse lyder det fra den ene af de to sigtede i sagen. Den aalborgensiske erhvervsmand Hans Andersen.

Hans Andersen mener, at kommunen overdriver den mængde sand, som blev fjernet fra de to klitter. Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

- Frederikshavn Kommune har pustet sagen op i så voldsom grad, som ikke er lig med det omfang, som det der er sket dernede, siger han.

Sand nok til at fylde 150 lastbiler

3.000 kubikmeter sand svarer til den mængde, som der skal til for at fylde omkring 150 lastbiler med sættervogne.

- Hvis der var 3.000 kubikmeter, så ville der være sand helt ned til vandet, siger Hans Andersen.

Det er ud fra billeder af terrænregulering og overflyvning med drone, at Frederikshavn Kommune kommer frem til, at der er flyttet 3.000 kubikmeter sand ned fra klitterne i et område, som er 117 meter langt og 20 meter bredt.

- Jeg synes, at man kan snakke meget om, det er 2.500 kubikmeter eller 3.000 kubikmeter. Fokus er, at vi skal have genskabt den klit, som nogen skandaløst har ødelagt, siger Frederikshavns borgmester, Birgit S. Hansen.

Først et par dage efter at kommunens sagsbehandler har vurderet omfanget af ødelæggelserne, er den landinspektør, som kommunen har bestilt i Skagen for at måle op. Sagsakterne viser imidlertid, at landinspektørens rapport fra 1. november ikke indeholder noget omkring mængder af sand. I rapporten angives kun areal.

- Vores folk og de fagfolk vi har haft til det taler ikke så meget om kubikmeter sand. De taler om, at præcis den mængde sand, som er skubbet ned, skal tilbage. De har øje for reetablering, siger borgmesteren.

Man kan sige, at med de påstande kommunen fejlagtigt arbejder videre med, så vil der rejse sig en klit på otte meter.

Hans Andersen, sigtet i sagen. 

Sigtet: Kun fjernet 135 til 250 kubikmeter sand

Hans Andersen mener, at kommunen overdriver mængder for at få skaderne til at virke voldsommere og dyrere. Han har haft to forskellige landinspektører til at måle op. De kommer frem til at der kun er fjernet mellem 135 og 250 kubikmeter sand fra et området på 800 kvadrat meter.

- Jeg synes, offentligheden har krav og behov for at få at vide, hvad der skete der nede. Det får det på et tidspunkt, men de har også behov for at få omfanget at vide, siger Hans Andersen.

Det vakte voldsom opstandelse i Skagen sidste år, da en gummiged midt om natten skraldede toppen af to klitter på Sønderstrand i Skagen. To mænd er sigtet for groft hærværk og overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Den ene af de to mænd - den aalborgensisk erhvervsmand Hans Andersen står nu for første gang frem og fortæller, hvad som skete i oktober sidste på.

Det er tallene fra kommunens skøn i oktober, der går igen, da man midt i november sidste år søger Kystdirektoratet og Fredningsnævnet om dispensation til at reetablere området med 3.000 kubikmeter sand og plante 26.000 stk hjelm i området.

- Vi har kun en interesse. Det er, at der skal reetableres, og det er der nogen, som skal betale. Det er det, som vi har gjort gældende, siger Frederikshavns borgmester, Birgit S. Hansen.

Fredningsnævn kiggede ikke på sand

Både Fredningsnævnet og Kystdirektoratet godkender kommunens plan for reetablering uden at stille spørgsmålstegn ved mængden af sand, som skal føres tilbage.

- Der blev på besigtigelsen ikke stille spørgsmålstegn ved mængden af sand på mødet, siger Tage Leegaard. Han er ministeriets udpegede medlem af Fredningsnævnet.

Mængden af sand er slet ikke et tema for Fredningsnævnet på besigtigelse i Skagen. Det forklarer formanden for Fredningsnævnet, dommer Niels Bjerre.

- Det, som står i afgørelsen angående mængder, er taget fra kommunens plan. Vi har ikke sagskundskab til at vurdere det. Vi har godkendt, at klitten skal føres tilbage til som den så ud før hærværket til dens oprindelige størrelse. Vi har ikke vurderet på, om beregningerne var rigtige eller forkerte. Vi går ud fra at kommunen har de rigtige mængder angivet, siger Niels Bjerre.

Borgmester: Det hjælper ikke at bede om tilgivelse

Fredningsnævnet giver efter besigtigelsen i Skagen Frederikshavn Kommune dispensation til at begynde reetableringen af klitterne. I afgørelsen fra Fredningsnævnet får kommunen lov til tilbageføre 3.000 kubikmeter sand og plante 26.000 hjelm i sandet på et området på 1300 kvadratmeter.

- Man kan sige, at med de påstande kommunen fejlagtigt arbejder videre med, så vil der rejse sig en klit på otte meter, siger Hans Andersen.

- Det hjælper ikke at bede om tilgivelse. Det hjælper at betale regningen, siger borgmester Birgit S. Hansen. Foto: Michael Schmidt Thomsen

I følge Frederikshavn Kommune vil reetableringen koste omkring en halv millioner kroner. Det er alt for dyrt, mener de sigtede.

- Vedkommende der nu gjorde det har tilbudt at køre tingene tilbage igen. Der er også indhentet tilbud fra en anden entreprenør fra Aalbæk, som sagde, at det kunne han gøre på en dags arbejde, siger Hans Andersen.

Det tilbud er blevet afvist af kommunen.

- Det hjælper ikke at bede om tilgivelse. Det hjælper at blive straffet og betale regningen, siger Frederikshavns borgmester, Birgit S. Hansen.


Julehjælp fra Mevlit: Søger fremmed familie

Foto: (Privatfoto)

Er det noget for dig og din familie?

Det siges, at julen er hjerternes fest.

Vendingen har Mevlit Barut, der bor alene i Hobro, taget til sig. I sidste uge lavede han et opslag på Facebook, og siden er det strømmet ind med positive kommentarer.

'Julen nærmer sig, og jeg ved, der sidder nogle familier derude, som vil elske at give alle deres en fantastisk aften, men måske har ondt i maven over, at det heller ikke bliver denne jul, at det lykkedes, og det kan skyldes mange ting'.

Sådan indleder Mevlit Barut, der til dagligt er kok, sit opslag.

Selv kender han til, at livet sommetider kan være en rutsjebanetur, men i år har han sat sig for at hjælpe en familie, der økonomisk kæmper med at få enderne til at mødes til jul. Derfor tilbyder han at komme forbi og holde jul med en familie 24. december.

Delt vidt og bredt

Mevlit Barut vil både stå for indkøb og madlavning. Alt sammen kvit og frit. Den mangeårige kok er desuden åben over for forslag til menuen. De eneste to krav er, at den udvalgte familie maksimalt skal bo 10 kilometer fra Hobro, og desuden skal de kunne lægge køkken til.

- Jeg håber, at det kan være med til at skabe noget juleglæde, fortæller kokken, inden han gør det klart, at opslaget på ingen måde er lavet, fordi han ønsker at modtage en masse positive tilkendegivelser fra folk.

Reaktionerne på Facebook indikerer imidlertid, at folk synes godt om initiativet. I skrivende stund har opslaget fået mere end 1400 likes. Foruden er det blevet delt mere end 1000 gange.

Trods de mange positive kommentarer er det dog begrænset, hvor mange der har henvendt sig endnu.

'Jeg forstår, at det kan være grænseoverskridende og svært at kommentere på tråden, så vær velkommen til at sende mig en pb (privatbesked red.) i stedet, skriver Mevlit Barut i opslaget.

1. december kontakter Mevlit Barut den familie, som han ønsker at give en håndsrækning. Kokken fortæller videre, at han også køber en lille julegave til børnene i familien.

 


Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Genrebillede.

Opdateret 20:27 - biler kan nu passere uheldsstedet.

E45 Frederikshavnmotorvejen er spærret i nordgående mellem afkørsel 20 Bouet og afkørsel 19 Vodskov.

Det oplyser Vejdirektoratet klokken 19.05.

Spærringen skyldes, at der har været et uheld.

Uheldet betyder, at der lige nu er kø på strækningen. Vejdirektoratet forventer tidligst, at vejen bliver genåbnet klokken 20.30.

TV2 Nord arbejder på at finde ud af, hvad der er sket. Politi og redning er på stedet.

Opdateres...


De dør formentlig snart: Mikkel har tusindvis af dem i kælderen

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Har du også lagt mærke til, at der stadig er enormt mange myg?

Kender du lyden af en irriterende myg i soveværelset. Man hører den altid først, når man har slukket lyset.

Det er en plage, der i 2024 har varet exceptionelt længe, og her 18. november stadig eksisterer. Naturvejleder Mikkel Vestergaard Rødvig har dem selv i tusindvis i kælderen.

- Utrolig varmt vejr i år. Det er det varmeste vejr, vi nogensinde har oplevet, og det skaber simpelthen sæsonen for især de her kældermyg, som kan klække flere gange i løbet af året. Så klækker de til langt ud på efteråret og optræder i store mængder, forklarer naturvejleder i Aalborg Kommune Mikkel Vestergaard Rødvig.

Se indslaget herover.

Et varmt efterår stort set uden frostgrader har givet insekter som myg og bløddyr (eksempelvis snegle) et usædvanligt langt liv.

Nogle myg lever hele vinteren

På toppen af brændenælderne i Østerådalen i Aalborg kan man se liv. Her er der ikke myg, men masser af snegle og edderkopper.

- Når vi finder dem sådan højt oppe i vegetationen, som dem de sidder her, så er det fordi, at der er varmt og lunt lige nu, fortæller Mikkel Vestergaard Rødvig, da TV2 Nord er på tur med ham i naturen.

Alting har som bekendt en ende, for med en vejrudsigt der lover sne og frost, så ser fremtiden i den grad dunkel ud for de dyr, der har nydt det varme efterår. Specielt edderkopperne.

- Det jo store voksne dyr, så de synger på sidste vers. Nogen af dem vil sætte sig i grene og forsøge at overvintre, og andre af dem vil bare dø her i løbet af relativ kort tid. De har lagt æg, og deres livscyklus er egentlig slut, siger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Snegle og edderkopper er altså på vej væk for i år. Til gengæld slipper vi ikke for myg, selvom frosten sætter ind.

- Ikke helt. Der vil altid være myg i en eller anden grad, men de store mængder af myg, som vi har set nu her, hvor man virkelig lægger mærke til det - det er slut, påpeger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Ud over de kældermyg, som naturvejlederen selv har hjemme i huset, så findes der også vintermyg, der lever fra oktober til marts. Vi skulle dog hilse og sige, at vintermyg ikke stikker, da de ikke er i stand til at suge blod.

Myg indfanget i naturvejleder Mikkels kælder. Der har ikke lang tid tilbage. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Her kommer der med garanti ny borgmester om et år

Foto: TV2 Grafik

TV2 Nords politiske analytiker gør situationen i nordjysk kommunalpolitik op et år før næste kommunalvalg.

Uanset hvor nordjyderne om præcis et år, hvor vi går til kommunalvalg, sætter krydset, vil fem af de 11 nordjyske kommuner efter valget få en anden borgmester end den, der efter valget i 2021 kunne iføre sig borgmesterkæden.

I de seks andre kommuner kan den nuværende borgmester fortsætte, hvis ellers stemmerne tilsiger det. For i Hjørring, Brønderslev, Læsø, Rebild, Vesthimmerland og Morsø kommuner er borgmesteren klar til endnu en periode.

Anderledes er det i de fem øvrige kommuner:

I Mariagerfjord vidste vælgerne godt, da de for tre år siden stemte, at det i givet fald ville blive Venstre-borgmester Mogens Jespersens sidste periode i byrådet. Det meddelte han nemlig lidt usædvanligt op til valget. Til gengæld har det givet Venstre god tid til at udpege partiets ny spidskandidat, byrådsmedlem Jesper Skov Mikkelsen - i øvrigt søn af Mariagers tidligere konservative borgmester. 

Op til de seneste valg har Venstre og Socialdemokratiet kæmpet om stemmerne i kommunen. Når valget var overstået, har de to partier arbejdet tæt sammen. 

Men formelt konstituerede Mogens Jespersen, der har været borgmester siden 2014, sig med de øvrige partier i blå blok. To af disse har han efterfølgende sidste efterår givet en kold skulder. Jens-Henrik Kirk (K) og Jørgen Hammer Sørensen (DF) fik begge en udvalgsformands-post som tak for genvalget af Mogens Jespersen. Da de og især den konservative viceborgmester siden gik solo ved flere lejligheder, blev socialdemokraterne trætte af at agere støtteparti for Venstre og forlangte, at friløbet skulle have konsekvenser. 

De to formænd blev derfor frataget deres formandsposter. 

Det er umuligt at vide, om og i givet fald hvordan dette opbrud i blå blok kan påvirke valgets udfald og den efterfølgende konstituering i kommunen, som samtidig er Inger Støjbergs hjemmebane, og hvor hendes parti Danmarksdemokraterne kan blive en yderligere faktor i spillet om magten. 

I Thisted har borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) efter kun en enkelt periode som borgmester og i alt 12 år i lokalpolitik besluttet ikke at genopstille. 

Også her har den borgerlige blok frataget en udvalgsformand fra Dansk Folkeparti posten, som ellers var betaling for at sikre Niels Jørgen Pedersen borgmesterposten. Den vragede DF’er, Ib Poulsen, har ladet forstå, at han nu i hvert fald ikke nok en gang støtter en blå borgmester. 

Venstre har udpeget Kristian Tilsted som ny spidskandidat. I Socialdemokratiet måtte Ulla Vestergaard, der var borgmester fra 2018 til 2022, ud i et kampvalg om på ny at være spidskandidat i 2025 - en urafstemning, som hun vandt med blot fem stemmer mere end modkandidaten.

Gade stopper - og bliver 

Jammerbugt kommune har i dag landsdelens mest rutinerede borgmester. Mogens Chr. Gade (V) styrede Brovst fra 2001 og har siden strukturreformen uafbrudt været borgmester i Jammerbugt. Han har været kommunalpolitiker i 35 år. 

Nu vil han ikke være borgmester mere, men han vil gerne fortsætte i byrådet. Det sidste brød den ene kandidat til at blive Venstres spidskandidat, Michael Krogsgaard, sig ikke om. Han mente, at det var tid til et byråd uden Gade og trak ved meldingen om genopstillingen som byrådsmedlem sit kandidatur og forlod samtidig Venstre. 

Den anden kandidat, Niels Christian Hem, kunne derfor kåres som den, der skal dyste med Diane Aarestrup (S) om at sidde i førersædet.

Det er ret usædvanligt, at en borgmester, der frivilligt forlader posten, fortsætter som menigt byrådsmedlem, men det er set før. I 1998 stillede den afgående borgmester Kaj Kjær i Aalborg op som menigt byrådsmedlem, efter at Henning G. Jensen var valgt til ny spidskandidat.

I Jammerbugt har Mogens Gade fyldt rigtig meget, og der har først meget sent været en kronprins klar hos Venstre. Med Mogens Gade på kandidatlisten sikres kontinuitet, men det kræver, viser erfaringer fra andre steder, gode evner til at holde sig i baggrunden, når en tidligere førstemand fortsat sidder med ved bordet.

Birgit S. Hansen er allerede fortid som borgmester i Frederikshavn. Foto: Linda Suhr / Frederikshavn Kommune

Hvor havner Birgit Hansens stemmer?

At Frederikshavn skal have ny borgmester, har formentlig de fleste opdaget. Også her har man i Birgit Stenbak Hansen (S) siden 2014 haft en stærk og markant frontfigur. 

Birgit Hansen havde først sagt ja til at genopstille, ombestemte sig og endte med at forlade byrådet i utide for få uger siden. Hendes parti havde i mellemtiden valgt tidligere byrådsmedlem Anders Brandt Sørensen til ny spidskandidat. Han har tidligere i otte år siddet i byrådet, men genopstillede ikke ved sidste valg.

Birgit Hansens bratte sortie gjorde, at man måtte finde en borgmestervikar for resten af perioden i form af gruppeformand Karsten Thomsen. 

Socialdemokratiet har stået stærkt i Frederikshavn under Birgit Hansens ledelse, og selv satte hun dansk rekord i personlige stemmer. Siden har sagen om havnen rokket ved opfattelsen af eks-borgmesteren, og det store spørgsmål er, om de 13.230, der stemte personligt på Birgit Hansen, alle er socialdemokrater. Eller om deres kryds kunne havne ved et andet parti.

Venstre har i Frederikshavn byråd udgjort den mest markante opposition til borgmesteren. Men heller ikke internt i Venstre er der fuld enighed: Byrådsgruppen havde indstillet et af dens medlemmer, Lone Haugaard, til ny spidskandidat, men på et opstillingsmøde valgte flertallet den 44-årige civilingeniør Jon Andersen, der ikke i forvejen sidder i byrådet, som Venstres bud på den næste borgmester.

SF, der generelt står godt i meningsmålingerne i øjeblikket, har i lyset af situationen valgt at udnævne partiets veteran, Christina Lykke, til borgmesterkandidat. Det siger formentlig en del om, hvor usikkert det er, hvem der i Frederikshavn kan skabe et flertal efter valget.

Regeringspartier i kamp mod hinanden 

Endelig skal vælgerne i Aalborg også vælge ny borgmester. Ham, der fik posten efter valget i 2021, Thomas Kastrup-Larsen, forlod byrådet i fjor, og de socialdemokratiske medlemmer valgte ved en urafstemning gruppeformand Lasse Frimand Jensen til ny spidskandidat og dermed også borgmester for resten af indeværende periode.

Modkandidaten var folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen. Var han blevet spidskandidat, havde man i Aalborg måttet gøre som nu i Frederikshavn, nemlig ladet en vikar passe borgmesterposten, fordi Flemming Møller Mortensen ikke sidder i byrådet. 

Socialdemokratiet har næste år uafbrudt haft borgmesterposten i Aalborg i 100 år. Lasse Frimand Jensen - søn af tidligere minister og overborgmester Frank Jensen - skal prøve at skaffe sit parti et bedre resultat end i 2021, hvor Socialdemokratiet mistede en fjerdedel af stemmerne i forhold til det forrige valg. 

Et magtskifte, anført af blå blok, blev ikke mere sandsynligt, da Konservative i sidste måned brød med de øvrige borgerlige partier og indgik budgetaftale med Socialdemokratiet, SF og Radikale. 

Også på grund af 100 års-dagen vil Socialdemokratiets valgmaskine blive sat ind med piber og trommer på at beholde borgmesterposten i Aalborg. Men her og i en række andre kommuner, hvor det ofte er Socialdemokratiet og Venstre, der først og fremmest er med i spillet om borgmesterposten, kan valget i 2025 blive specielt:

For vil de to partier med samme styrke som ellers kunne bekrige hinanden på lokalt plan, hvis partierne nationalt sidder i samme regering? Eller vil vi også ved kommunalvalget, i modstrid med det normale ved disse valg, se netop de to partier argumentere for et samarbejde hen over midten for at udelukke yderfløjene?

Det har vi ikke oplevet før. Mens SV-regeringen 1978-79 var ved magten, holdtes der ikke noget kommunalvalg. Ved kommunalvalget om et år vil de to p.t. største kommunalpartier skulle finde en ny melodi - hvis altså regeringen fortsat er regering om et år!


Foto: Jan Pedersen

Opdateret klokken 16.39: Motorvejen er genåbnet.

Der er sket to trafikuheld på motorvej E45 mellem afkørsel 32 Sønderup og afkørsel 33 Haverslev.

Det oplyste Vejdirektoratet mandag eftermiddag.

Det ene uheld betød, at motorvejen var spærret i sydgående retning, og her lød det, at man forventede, at vejen først blev genåbnet i løbet af eftermiddagen.

'Der er kødannelser på strækningen, og vi forventer først normal trafik i aften', skrev Vejdirektoratet klokken 15.49.

Nordjyllands Politis vagtchef Torben Arendrup fortæller til TV2 Nord, at der både har været et uheld i nordgående og et sydgående retning, og han fortæller desuden, at flere biler var impliceret.

- Vi har ikke hørt noget om alvorlig tilskadekomst. Men man er derude og er ved at få ryddet op, så man arbejder på stedet lige nu, siger vagtchefen.

Klokken 16.44 oplyste Vejdirektoratet, at bilister skal forvente en øget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.

Foto: Jan Pedersen

En person blev kørt til tjek på sygehuset efter sammenstødene. Personen ventes dog ikke at være alvorligt tilskadekommen.