Trusler mod fængselsbetjente får ingen konsekvenser – flere sager kommer aldrig for retten
Flere fængselsbetjente fra Kragskovhede Fængsel har flere gange oplevet, at der ikke bliver gjort noget ved deres anmeldelser om trusler og vold fra indsatte.
For få dage siden skete det igen for en ansat på Kragskovhede Fængsel.
En kvindelig fængselsbetjent var sammen med en indsat på Kragskovhede Fængsel i gang med at ordne noget medicin. Da hun gik fra den indsatte, sparkede pågældende ud efter fængselsbetjenten. Betjenten anmeldte sagen til politiet, men derefter hørte hun ikke mere.
Politiet valgte ikke at gå videre med sagen.
Episoden er langt fra den første på Kragskovhede Fængsel, hvor ansatte har anmeldt en indsat, og der derefter ikke er gjort mere ved anmeldelsen.
Flere ansatte har oplevet at blive truet eller decideret være udsat for vold fra de indsatte, uden sagerne er blevet rejst ved retten. Selvom fængselsbetjentene har været udsat for både dødstrusler og trusler mod deres familie, har anklagemyndigheden valgt ikke at rejse deres sag i retten.
- Det er jo frustrerende for mine kollegaer, at deres sikkerhedsnet, som er politiet og domstolene, der sker ikke noget, så når vi går på arbejde og bliver truet eller spyttet på, så sker der ikke videre.
- Jeg forventer, at når der sker et eller andet på min arbejdsplads med mig eller mine kollegaer, så gør politiet også noget, hvis der er bevis for det, og det synes vi jo i de her sager, at det er der, siger Karsten Pedersen, der er tillidsmand for de ansatte i Kragskovhede Fængsel.
Konsekvensløst
Problemet er de ikke alene med i Nordjylland. Fængselsbetjente over hele landet oplever, at det er konsekvensløst at udøve en forbrydelse mod en fængselsansat.
- Når vi så bliver overfaldet, så kommer samfundet til og siger til os: Det må du bare lære at leve med, sådan er det. Det er gratis at overfalde en fængselsbetjent, det er den følelse, man står tilbage med, fortæller Bo Yde Sørensen, der er forbundsformand for Fængselsforbundet.
Hos Nordjylland Politi er de kede af fængselsbetjentenes opfattelse, for det er anklagemyndighedens hensigt at behandle fængselsbetjentene ordentligt, men de slår også fast, at indsatte skal behandles som alle andre i retssystemet.
- Helt generelt kan jeg sige, at vi slutter de sager, hvor vi ikke mener, at der er tilstrækkelige beviser til stede, siger advokaturchef ved Nordjylland Politi, Peter Koukoumis.
Tiltalefrafald i stedet for retssag
I Kragskovhede Fængsel har de fanget enkelte episoder på videoovervågning, men heller ikke her er der blev rejst tiltalte mod de indsatte.
Er det ikke ret håndfaste beviser?
- Videoovervågning er altid rigtig godt, men videoovervågning er ikke altid alt. Videoovervågning kan tit være fra en vinkel, hvor man enten ikke kan se, hvad der foregår helt præcist, eller også kan det være en videooptagelse uden lyd af noget, der foregår verbalt, svarer Peter Koukoumis.
I flere sager, hvor der er rejst tiltale for forbrydelser mod fængselsansatte, er det endt med et såkaldt tiltalefrafald, hvor den tiltaltes anses for skyldig, men sagen bliver ikke ført ved retten. Alligevel vil det fremgå af den tiltaltes straffeattest.
- Jeg savner det som alle mennesker savner, når de har været udsat for et overfald, nemlig at man som politi og anklagemyndighed fører en straffesag mod de mennesker, som står bag det her overfald, siger Bo Yde Sørensen.
Frygter medarbejderflugt
Karsten Pedersen har selv været udsat for trusler om vold og også dødstrusler, og han håber nu, at sager om trusler og vold mod ansatte vil blive taget mere alvorligt. For hvis de ikke gør, frygter han for konsekvenserne.
- Det kan jo være, at der er nogle af mine kollegaer, der siger op, fordi de tænker: Jeg går på arbejde, og der vil jeg ikke blive truet eller blive slået på.
- Hvis jeg så bliver det, så er der nogen, der hjælper mig, men hvis ingen gør det, hvad skal jeg så være her for, siger Karsten Pedersen.
