201020 Kystsikring ved Nørlev strand. Foto: Ivan Johan Hansen
Opdateret: 20. oktober 2020
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ny kystsikring ved Nørlev Strand: - Man begår vold på så smuk en strand

Foto: Ivan Johan Hansen

11 tusind tons sten skal sikre 640 meter kyst ved Nørlev Strand

Flere sommerhuse er blevet ædt af vesterhavet ved Nørlev Strand. Nu bliver der anlagt hård kystsikring, for at sikre de sommerhuse der er tilbage. Men den nye kystsikring bliver ikke kun mødt med begejstring fra sommerhusejerne selv.

I disse dage kører lastbiler rundt på Nørlev Strand med 11 tusind tons sten. Stenene skal fordeles ud over en 640 meter lang strækning, for at kystsikre området. Og det ærgrer Jacob Hyttel.

- Man begår vold på så smuk en strand. Det ødelægger stranden af. Det ødelægger det dejlige og lækre ved det her område, siger Jacob Hyttel.

Jacob Hyttel har selv et sommerhus i området, men han frygter hvordan den nye kystsikring kan påvirke stranden. Derudover er han ikke overbevist om, at kystsikringen kommer til at have den ønskede effekt, og havet derfor ender med at æde, hvad der er tilbage af Nørlev Strand.

- Man kan bare kigge mod Haranden. Om få år så har vi ikke nogen strand tilbage, så minder det mere om en havnekaj, siger Jacob Hyttel.

 

Det betyder alt

Gert Frølund Pedersen er med i hovedbestyrelsen for grundejerforeningen, og tovholder på kystsikringsprojektet. For ham kommer den nye kystsikring ikke en dag for tidligt.

- Det betyder jo alt. Sidste år mistede vi 10 meter af kysten og nu har vi 9 tilbage. Så det betyder om vi har et sommerhus eller ej, siger Gert Frølund Pedersen.

De seneste år er flere sommerhuse sunket i havet ved Nørlev Strand, fordi området ikke har haft hård kystsikring. Gert Frølund Pedersen forstår godt Jacob Hyttel, men forsikrer alligevel for, at der er ingen grund til bekymring.

- Hvis man kan se stenene, så er det klart de stikker ud. Men vi får dem dækket med sand, så der er en strand at gå på, siger Gert Frølund Pedersen.

Døden for Nørlev strand

For at kunne få tilladelse til at anlægge fast kystsikring, har grundejerforeningen forpligtiget sig til at betale for sandfodring, der svarer til den naturlige erosion. Det bliver 9.000 kubikmeter sand om året. Alligevel havde Jacob Hyttel håbet på en anden løsning.

- Man kunne lave sandfodring eller flytte sommerhusene længere ind i landet. Der er masser af grunde bagved, så kunne de også få en økonomisk kompensation, siger Jacob Hyttel.

Men den løsning er svær at gøre til virkelighed ifølge Gert Frølund Pedersen.

- Man kan ikke bare få lov at ligge sommerhuse derind. Der skal tilladelserog ting og sager til. Det er ikke nogen nem løsning, da man ikke får lov til at lave sommerhuse så tæt på kysten længere.

På Facebook har Jacob Hyttel lavet et opslag, hvor han sammenligner de sten der skal bruges til kystsikring med gravsten for Nørlev Strand.

- Hvis man har valgt at bygge et sommerhus, eller købe et sommerhus, i første klitrække, bare så man kunne få 180 graders havudsigt, så må man også betale noget for det. Blandt andet at man på et eller andet tidspunkt må se sit sommerhus ryge i havet.


Hirtshals Havn. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

2025 var tæt på at blive et rekordår trods postyr om CO2-afgift

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Hirtshals mærker fiskerne især fremgangen med bedre priser og større fangster.

Der er god grund til tilfredshed i Hirtshals.

2025 blev et godt år, og havnen er nu blandt landets tre største målt på værdien af de fisk, der bliver landet.

I alt blev der i Danmark i 2025 landet fisk og skaldyr for 3,5 milliarder kroner. Det er en fremgang på 400 millioner sammenlignet med året forinden, og det er tilmed den næsthøjeste landingsværdi for dansk fiskeri nogensinde. Kun overgået af 2016. Det skriver Fiskeritidende.

I Hirtshals har de også oplevet fremgang, og det skyldes, ifølge formanden for Nordjyllands Fiskeriforening, Allan Kiilsholm Petersen, bedre priser og større fangster.

– Året har været rigtig godt. Fiskerne har fået mere ud af deres arbejde, siger han.

Det er især fisk som makrel, sild og kuller, der har givet gode penge i 2025. Allan Kiilsholm vurderer, at fiskerne samlet set har haft en fremgang på mellem 10 og 20 procent.

CO₂‑afgiften skabte uro

Tidligere på året var der stor debat om CO₂‑afgiften på brændstof til fiskefartøjer. Mange frygtede, at danske fiskere ville begynde at lande deres fangster i udlandet, fordi de dér kunne tanke uden afgift.

TV2 Nord har tidligere skrevet om en fisker, der netop valgte at tanke i Sverige i stedet for i Danmark for at undgå at betale afgiften.

Men ifølge Allan Kiilsholm Petersen påvirkede det ikke for alvor antallet af landinger i Hirtshals.

Ifølge formanden er forklaringen enkel: De danske fiskere sejlede ganske vist til Norge og Sverige for at tanke billigere brændstof, men de kom stadig hjem til Danmark for at lande deres fisk.

– Det er derfor, vi stadig har så høje landingsværdier, siger han.

Nogle udenlandske fartøjer fravalgte godt nok ifølge Allan Kiilsholm Petersen danske havne fra grundet CO2-afgiften. Men de danske fiskere holdt altså fast i at lande i Danmark, og det har været afgørende for, at 2025 blev et succesår.

Hirtshals Havn. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Hirtshals Havn. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Var den kritik, som mange fiskere rettede så ubegrundet?

- Nej, bestemt ikke. Kritikken er stadigvæk den samme. Fiskere mangler at få tilbagebetalt den merudgift, der har været fra CO2-afgiften, og så er der generelt været en stigning i omkostninger. Så hvis vi kigger på lønsomheden i fiskeriet for den enkelte fisker, så tror jeg ikke, du finder mange, som siger, at det har været et godt år, når de kigger på bundlinjen, siger Allan Kiilsholm Petersen og tilføjer:

- I slutningen af året er der et element af, at vi har haft større landinger og bedre priser, men omkostningerne er desværre fulgt med. Det er både i havnen på reparationer, det er på mandskab og de andre omkringliggende omkostninger, der er i fiskeriet.

CO2-afgiften blev i begyndelsen af 2025 neutraliseret til 2029, så fiskerne i den periode vil få pengene, de betaler i afgift, tilbageført. Afgiften nåede kun at træde i kraft i godt en måned.

De tre største fiskerihavne målt på landingsværdi i 2025 var Skagen Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn.


Retten i Hjørring. Foto: Joakim Brader

Nøgen, voldelig og truende: 33-årig idømt forvaring

Foto: Joakim Brader

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Tirsdag blev en 33-årig mand idømt forvaring ved Retten i Hjørring.

Thi kendes for ret.

Tirsdag valgte Retten i Hjørring at idømme en 33-årig mand en af landets mest indgribende foranstaltninger - nemlig forvaring.

Det oplyser anklager fra Nordjyllands Politi, Patrick Sørensen til TV2 Nord.

Netop fordi anklagemyndigheden fra start havde nedlagt påstand om forvaring, var sagen rejst som en nævningesag. Retten var enig i vurderingen og fandt, at manden udgør en så væsentlig fare for andre, at almindelig fængselsstraf ikke er tilstrækkelig.

- Jeg er naturligvis tilfreds med, at retten har dømt den 33-årige til forvaring, da det efter anklagemyndighedens opfattelse er den rigtige sanktion i denne sag, siger Patrick Sørensen.

Overfald på pædagoger

Den 33-årige blev dømt for lang række alvorlige forhold, herunder vold, trusler mod ansatte i offentlig tjeneste og blufærdighedskrænkelser. Flere af forholdene var rettet mod pædagoger og ansatte på bosteder, hvor den 33-årige har været anbragt.

Et centralt forhold i sagen fandt sted 5. september 2024 i et sommerhus ved Faaborg. Her havde den 33-årige overfaldet to pædagoger. Ifølge sagens oplysninger var det foregået ved, at han havde fastholdt den ene pædagog i et halsgreb, mens han slog vedkommende flere gange i hovedet med knyttet hånd.

Overfaldet skete angiveligt kort efter, at han havde trængt en pædagog op i et hjørne, mens den 33-årige selv var nøgen.

Forvaringsdom

  • Forvaring er fængsel på ubestemt tid.

  • Forvaring er ikke en straf, men en foranstaltning, hvilket ifølge Den Danske Ordbog beskriver en 'handling eller initiativ som iværksættes for at fremme en ønsket udvikling eller modvirke en uønsket'.

  • En person kan idømmes forvaring, hvis vedkommende er fundet skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlige voldsforbrydelser, meget grove trusler, brandstiftelse, voldtægt eller andre alvorlige seksualforbrydelser eller forsøg herpå.

  • Domstolene skal samtidig vurdere, at personen er til fare for andres liv, krop, helbred eller frihed.

  • Efter tre års forvaring - og siden en gang om året - har Kriminalforsorgen pligt til at tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte.

  • Rigsadvokaten har pligt til at sikre, at en forvaringsdømt ikke sidder længere end nødvendigt, men det er i sidste ende op til retten at bestemme, om den dømte kan prøveudskrives - altså løslades.

  • En gennemgang i oktober 2023 viste, at 21 personer med en forvaringsdom var blevet udskrevet på prøve siden 2017. De 21 personer havde på det tidspunkt i gennemsnit været anbragt lidt over 15 år.

  • Hvis man er idømt forvaring for en forbrydelse, som kan give livstid, kan man som udgangspunkt ikke komme ud før efter ti år.

    Kilder: Retsinformation og anklagemyndigheden

Gentagen vold

To dage senere havde den 33-årige begået endnu et overfald. Her havde han slået en pædagog flere gange på kroppen med en metalstang.

Sagen omfattede også et forhold fra 19. oktober 2024. Her havde den 33-årige lagt sig tæt op ad to fremmede personer, der sad på en bænk i en park, hvorefter han begyndte at onanere foran dem. Derfor blev han også kendt skyldig i blufærdighedskrænkelse.

På baggrund af sagens samlede karakter og alvor fandt retten, at betingelserne for forvaring var opfyldt.

Den 33-årige ankede dommen på stedet, hvilket betyder, at sagen skal behandles ved landsretten på et senere tidspunkt.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.