Det afhuggede kvindehoved blev fundet i Stidsholt Mose ved Lendum i 1859. Det er cirka 2000 år gammelt.
I et år har et af Danmarks bedst bevarede moselig været udstillet på Vendsyssel Historiske Museum. Nu skal det tilbage til Nationalmuseet i København.
En særtransport fra Nationalmuseet er tirsdag på vej fra København til Hjørring for at hente et helt særligt klenodie.
I et år har Stidsholtkvindens afhuggede hoved været udlånt til Vendsyssel Historiske Museum, hvor det har været udstillet. Men hovedet hører til på Nationalmuseet, og nu skal nationalklenodiet tilbage til museet.
- Hun er meget skrøbelig, så derfor skal hun pakkes meget forsigtigt ned. Det er en stor kasse til et meget lille hoved, og den bliver spændt godt fast og kommer ind i en klimastyret bil med to kurerer, så det er virkelig efter alle kunstens regler, siger Sidsel Wåhlin.
Hun er arkæolog på Vendsyssel Historiske Museum og ansvarlig for udstillingen, hvor Stidsholtkvinden indgår. På museet har moseliget haft sin egen sikkerhedsmontre med klimastyring, så hovedet bedst bevares.
Se TV2 Nords indslag om Stidsholtkvindens retur til Nationalmuseet:
Kvinde fra jernalderen
Jernalderfundet blev gjort i Stidsholt Mose ved Lendum tæt ved Sindal i 1859. Et velbevaret, afhugget kvindehoved med 50 centimeter langt hår sat op i en kompliceret frisure.
Stidsholtkvinden stammer fra den ældre jernalder, og hun er død ved halshugning på et tidspunkt mellem 300 år før vores tidsregning og 100 år efter vores tidsregning. Hun er formentlig blevet halshugget for at blive ofret til guderne.
- Vi ved, at hun hører til den bedre del af samfundet. Hun er voksen, og hun har en meget flot og kompliceret frisure, der har taget lang tid at sætte, og det har hun skulle have hjælp til inden halshugningen, siger Sidsel Wåhlin.
Frisuren består af en stor knold, der holdes op af tynde, stramme fletninger, som har holdt i 2000 år. Stidsholtkvinden er blevet halshugget med et hug mellem tredje og fjerde halshvirvel.
- Halshugningen er sket meget professionelt. Man har keret sig om, at når nu man skulle slå et menneske ihjel og ofre til guderne, så skulle det gøres ordentligt. Det er gjort med et sværd, som var datidens statusvåben.
Det bliver nemmere for folk at forholde sig til, at det er levende mennesker, når man kan se håret og kan se frisuren.
Sidsel Wåhlin, arkæolog
Første gang i Vendsyssel
På trods af, at moseliget er fundet i Vendsyssel, så har det ikke været udstillet i Nordjylland før nu. Det seneste år har kvindehovedet været en del af udstillingen ”Dødens Teater” på Vendsyssel Historiske Museum.
Det er det eneste hudmoselig, der indgår i udstillingen. Et hudmoselig er et lig, hvor både hud og hår er bevaret, og det giver ifølge Sidsel Wåhlin noget andet til historiefortællingen end et kranium.
- Det bliver nemmere for folk at forholde sig til, at det er levende mennesker, når man kan se håret og kan se frisuren. Vi kommer rigtig tæt på det øjeblik og kan se, hvordan hun så ud på den dag, hun døde.
- Træls at skulle af med hende
Selvom Vendsyssel Historiske Museum tirsdag skal sige farvel til hovedattraktionen i udstillingen ”Dødens Teater”, så fortsætter udstillingen med mosefund fra mere end 60 mænd, kvinder, unge og børn fra jernalderens Vendsyssel.
- Det er træls at skulle af med hende, for hun gav en speciel vægtning til udstillingen, og vi har ikke noget tilsvarende. Hvis det havde været et af kranierne, så kunne jeg i princippet gå over på mit kontor og finde et tilsvarende, siger arkæolog Sidsel Wåhlin.
Hun tilføjer, at Stidsholtkvindens historie stadig kommer til at indgå i udstillingen, selvom selve hovedet er tilbage på Nationalmuseet.
Tror du, hun kommer tilbage til Vendsyssel, hvor hun blev fundet og stammer fra?
- Hun kommer ikke tilbage lige foreløbig, men det kan være, at vi en anden gang kan låne hende igen. Men det er selvfølgelig ret omkostningsfuldt at få hende transporteret, fordi der skal så mange mennesker til.
