Stygge Krumpen vækkes til live på Vendsyssel Teater
En dramatisk del af danmarkshistorien med en biskop, der har en elskerinde, en voldsom borgerkrig og reformation bliver fra 20. februar til en teaterforestilling i Hjørring.
Om ni dage har en af årets store nordjyske egenproduktioner premiere på Vendsyssel Teater.
'Stormene' hedder stykket, der handler om Stygge Krumpen, elskerinden Elisabeth og en af mest dramatiske perioder i danmarkshistorien.
Stykket skildrer både dramaet omkring den utro biskop Stygge Krumpen og hans adelige elskerinde, en borgerkrig og et land i færd med at skifte religion.
Kort sagt: Der er drama for alle pengene under 'Stormene', der skal forestille at foregå i 1500-tallets Nordjylland.
- Det er enormt spændende at opleve et stykke Danmarkshistorie, jeg ikke vidste så meget om i forvejen. En sindssyg spændende periode, fortæller skuespiller Laura Kold, der spiller Elisabeth Gyldenstjerne i stykket.
Nu bliver kærlighedshistorien mellem Stygge Krumpen og hans såkaldte 'vedsoverske' Elisabeth Gyldenstjerne dermed dramatiseret i Hjørring.
Her kan du få et smugkig på Vendsyssel Teaters nye stykke 'Stormene':
Skuespiller: Stygge Krumpen var magtfuld
Affæren mellem den katolske biskop og den adelige og fraskilte Elisabeth foregik i samme tid som grevens fejde og reformationen i Danmark. Et af de mest dramatiske perioder i Danmarkshistorien.
- Jeg er blevet meget klogere og overrasket over, hvor magtfuld og stor, han har været - og hvor stor betydning han har haft for danmarkshistorien og for Christian den andens fald, siger skuespilleren bag Stygge Krumpen, Anders Gjellerup Koch.
Stormene er baseret på Maria Hellebergs roman af samme navn. Forfatteren selv er dybt fascineret af biskop Stygge Krumpen, der i 1500-tallet var en af landets mest magtfulde mænd.
Jeg er blevet meget klogere og overrasket over, hvor magtfuld og stor, han har været - og hvor stor betydning han har haft for danmarkshistorien og for Christian den andens fald.
Anders Gjellerup Koch, skuespiller med rollen som Stygge Krumpen
- Det her sted er simpelthen på det her tidspunkt det sted, hvor historien bliver til. Det er det vigtigste sted, siger forfatter Maria Helleberg.
Vendsyssel teater har tidligere haft sine største succeser med netop stykker om Nordjylland og den nordjyske historie.
Teater om vores egen historie hitter, og stykket 'Stormene' ser ikke ud til at blive nogen undtagelse.
- Stygge Krumpen var en af de rigeste biskopper i Danmark. Han ejede alt i Vendsyssel. Han var jo en biskop, der boede sammen med en kvinde hele sit liv, og det måtte han absolut ikke, siger (mand)
Stormene spiller på Vendsyssel Teater fra 20. februar til og med 28. marts.