Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Trods forbud og aftale: Fiskerne er stadig utilfredse med hollandske bomtrawlere

Formanden for Thorup Strand Kystfiskerlaug mener, at den nye aftale ikke er nok til at redde kystfiskeriet.

Fiskerne i Thorup Strand fik i går en lille sejr i deres lange kamp mod hollandske bomtrawlere, som ikke længere vil fiske med store jernkæder på de følsomme stenrev vest for Hirtshals.

- Vi er rigtig glade for, at Danmarks Fiskeriforening har fået stoppet det her helt vanvittige forsøg på at lave kædemåttefiskeri på stenrevene. Så her er vi helt enige med ministeren i, at det er meget glædeligt, siger formand for Thorup Strand Kystfiskerlaug Thomas Højrup.

Men selvom de hollandske bomtrawlere fremover vil holde sig mere end 12 sømil fra kysten, er det dog langt fra nok til at redde kystfiskeriet.

- Det er kun toppen af isbjerget. Det store problem er, at de ligger på rødspættegrundene på mellem 12 og 24 sømil fra kysten, hvor vi har vores rødspættefiskeri, og hvor der er meget rige biotoper, og det er der, de ligger og graver hele året med deres kæder, og det er der jo ikke rørt ved, siger Thomas Højrup.

Frygter andre nationer sætter kurs mod danske fiskepladser

For Thorup Strand-fiskerne er problemet stadig, at der ikke føres regnskab med, hvor de fremmede fiskefartøjer reelt fanger deres fisk. Og de frygter nu, at fiskere fra andre nationer, som før fangede fisk i engelsk farvand, nu sætter kurs mod fiskepladserne ud for Danmark.

- Vi ville jo gerne have løst det her problem, inden Brexit var aftalt. For når andre fiskeflåder ser, at man med så lille en kvote, som hollænderne har, kan ligge 20 store bomtrawlere hele året og fiske, så er det meget fristende for andre, som også bliver klemt af Brexit, at sige: det er måden, hvor vi kan udvide vores fiskeri, vi skal op og ligge der, hvor hollænderne ligger, for der bliver vi ikke rigtig tjekket for, hvor meget vi fanger, forklarer Thomas Højrup.

Det ultimative vil være, at man ikke fisker med bomtrawl i Skagerrak.

Thomas Højrup, formand, Thorup Strand Kystfiskerlaug

Fiskerne sætter derfor deres lid til de jurister, som lige nu arbejder på en EU-lovtekst, som skal sætte nye rammer for fiskeriet i Skagerrak.

- Det ultimative vil være, at man ikke fisker med bomtrawl i Skagerrak. Og måden, vi kommer derhen på, er, at de ikke kan overføre fisk, de har fanget her, som om de var fisket i Nordsøen, og dermed kan ligge heroppe meget længere på de bittesmå kvoter, de har, siger Thomas Højrup.

Torsken står for at blive udryddet

Sagen har allerede rumsteret på Christiansborg og i EU i mere end tre år, og den nye lovtekst kan tidligst være færdig til sommer, hvorefter den igen skal gennem det politiske system for at blive vedtaget - eller forkastet.

Imens kan fiskerne bare se til, mens konkurrencen om fangsterne bliver større med endnu flere konkurrenter på vej.

- Torsken står foran et muligt kollaps, og det gør andre arter også. Så vi står i en katastrofal situation marinbiologisk, siger Thomas Højrup.


Breaking

Axelsen smider bombe – ansætter nordjysk legende som træner

Foto: Ann Wang / Ritzau Scanpix

Viktor Axelsen skal fremover også trænes af Peter Gade.

Viktor Axelsen arbejder i forvejen sammen med træneren Henrik ’PK’ Rohde, og nu tilføres en af badmintonsportens største navne til setuppet.

- Jeg har en spændende opdatering til jer alle.

Sådan indleder OL-guldvinderen Viktor Axelsen en nyhed, han netop har delt på sine sociale medier. I denne sammenhæng må ”spændende” dog næsten betegnes som en underdrivelse.

30-årige Viktor Axelsen har således ansat badmintonlegenden Peter Gade som træner. På verdensplan betegnes Gade stadig som et af sportens allerstørste navne, og derfor kan der nærmest ikke findes en kombination mellem spiller og træner, der har mere stjernestøv over sig end den danske duo.

- Jeg er ekstremt glad for at kunne annoncere, at Peter Gade bliver en del af mit trænerteam. Sammen med ’PK’ vil han stå for min træning og coaching fremover.

- Jeg ved, at jeg med Peter og ’PK’ vil have et fantastisk trænerteam, som vil gøre alt, hvad der står i deres magt, for at støtte mig som atlet, skriver Viktor Axelsen.

Gade er stadig kæmpestor

Den øjeblikkelige verdenstoer, der i disse uger er i Asien for at deltage i flere turneringer, skriver videre, at han også kommer til at træne på Peter Gades Yonex-akademi i Gentofte, når han er i Danmark for at forberede sig til nogle af turneringerne.

Fakta om ’Peter Gade Academy’

Da Peter Gade i maj 2018 stoppede som fransk landstræner, valgte han i stedet at starte et uafhængigt badmintonakademi med base i Gentofte Badmintonklub.

Her har en lang række danske og internationale spillere siden været forbi for at træne i kortere eller længere perioder, ligesom Yonex-sponsorerede spillere har mulighed for at træne på akademiet.

”Vi håber at få spillere ind, der vil arbejde på specifikke områder, men også nogen, der træner op til store begivenheder og mere langsigtede mål i karrieren,” udtalte Peter Gade ved opstarten i 2018.

Akademiet har Peter Gade haft siden 2018, hvor han stoppede som fransk landstræner. Ved siden af har Gade også været en af frontfigurerne i ’The Legends’ Vision’, som er et koncept, hvor nogle af de største legender – heriblandt Lee Chong Wei og Lin Dan – rejser verden rundt for at promovere sporten og spille showkampe.

I sin aktive karriere, hvor Gade vandt fem VM-medaljer, et All England-trofæ og et hav af andre titler, nåede han at være en del af verdenstoppen i næsten 15 år, inden karrieren sluttede i 2012.

Axelsen forventer nye udfordringer

Viktor Axelsen fremhæver i sin udmelding, at han havde fornøjelsen af at træne med Peter Gade i den sidste del af Gades karriere.

Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark

Her var en ung odenseaner året forinden startet på landsholdstræningen i en alder af blot 17 år, hvilket gav ham muligheden for at suge en stor del af den dengang 36-årige Peter Gades enorme erfaring til sig.

- Med Peters badmintonviden – kombineret med hans erfaring med at spille ind i 30’erne – er jeg sikker på, at han er i stand til at hjælpe mig med at tackle nogle af de udfordringer, jeg vil møde fremadrettet, skriver Axelsen.

Den danske badmintonstjerne har haft sit eget træningssetup i Dubai, siden han i sommeren 2021 vandt OL-guld i Tokyo.


Rådmand lykkelig for skrottet letbaneprojekt

Foto: Ken Petersen

Det, der oprindeligt skulle have været en letbane i Aalborg - som i Odense og Aarhus - er blevet en eldrevet BRT-bus.

Rådmand Anna Aaen (EL) priser sig lykkelig for, at Aalborg ikke har fået en letbane som først ønsket.

- Det er en velsignelse i forklædning.

Sådan siger Anna Aaen (EL), Aalborgs rådmand for Klima og Miljø, der tidligere drømte om at få en letbane til Aalborg ligesom i Odense og Aarhus.

Men sådan blev det ikke.

Plusbussen, som er en såkaldt BRT-løsning - bus rapid transit - er det alternativ, som Aalborg fik i stedet for den planlagte letbane, der blev skrottet i 2015.

- Det var ikke vores valg, at der ikke skulle komme en letbane. Der kom en ny regering, og så forsvandt pengene til letbanen, forklarer Anna Aaen.

Plusbussen har været markant billigere at anlægge end letbanen, og så kører den både i regn og slud

Anna Aaen (EL), rådmand i Aalborg

Rådmanden refererer til den Venstre-regering, som for 10 år siden fjernede tilskuddet til en letbane i Aalborg.

Det skabte stor utilfredshed hos Anna Aaen og den daværende socialdemokratiske borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Men nu, et årti efter, er holdningen til det skrottede letbaneprojekt en helt anden.

- Vi var så heldige at få et fremkommelighedsprojekt, fordi vi havde budgetteret strækningen, hvor letbanen skulle have kørt - så fik vi lov til at få plusbussen i stedet.

Ja tak til plusbussen

Plusbussen, der er eldrevet, har vist sig at være en succesoplevelse, når man spørger rådmanden.

- Plusbussen har været markant billigere at anlægge end letbanen, og så kører den både i regn og slud, som letbanen i Odense flere gange har haft problemer med, siger hun.

Anna Aaen (EL), rådmand for Klima og Miljø i Aalborg, priser sig lykkelig for, at Aalborg fik elbusser i stedet for en letbane som i Odense og Aarhus. Foto: Ken Petersen

Rettelig har regn og slud dog ikke givet problemer for Odenses letbane, men blade og frost har flere gange ført til, at letbanetogene har holdt stille.

Udover de økonomiske fordele ved BRT-busløsningen viser beregninger fra Odense Kommune og Odense Letbane, at en BRT-busløsning også har et lavere klimaaftryk end en letbane.

Hvis Odense Letbane efter planen udvides med en etape 2 til Vollsmose og Seden, vil den forventede CO2-udledning være 26.100 ton over en 50-årig periode, mens en tilsvarende løsning med en BRT-busløsning i Odense vil ligge på 20.400 ton.

Hvis du kunne vælge frit i dag, ville du så vælge letbanen eller plusbussen?

- Så ville jeg gerne have de penge, der var sat af til letbanen, og så bruger dem på plusbussen, forklarer Anna Aaen og uddyber:

- Jeg synes, at det er en virkelig god løsning, men det er ikke nogen hemmelighed, at det også kommer an på, hvor mange passagerer, der skal transporteres rundt.

Ny rekord på J-dag

I september 2023 rullede plusbussen ud på gaderne i Aalborg for første gang, hvilket gjorde byen til den første i Danmark med de 25 meter lange eldrevne busser som en del af den kollektive trafik.

Og selvom aalborgenserne skulle vænne sig til de nye busser, er der godt nyt nu.

- Vi kan se nu, at vi begynder at have fyldte busser, og det er helt vildt fedt, fortæller Anna Aaen begejstret.

Og J-dag (hvor Tuborgs julebryg bliver frigivet, red.) skuffede heller ikke, hvor flere tusinde lod cykler og biler stå hjemme og stod på den kollektive trafik.

- Vi har lige slået rekord med 16.000 passagerer på et døgn på J-dag, men det betyder også, at vi skal til at overveje, om vi skal sætte flere busser ind, der nærmest kører rundt hele tiden, siger rådmanden.


Johnny Madsen får sidste ord: - Du skal først udgive, når jeg ikke er her mere

Foto: Jimmy Bro Støvring

Videopodcasten er optaget i Johnny Madsens hjem på Fanø.

I en række samtaler fortalte Johnny Madsen sin livshistorie til sin gode ven gennem 36 år, frederikshavneren Henrik Røde Jensen. Det kommer der en podcast ud af.

Der gik ikke mange dage efter Johnny Madsens død, før det blev slået fast: der var ikke optaget et afsnit af det populære tv-program 'Det sidste ord' med den folkekære sanger.

Han havde sagt nej til at deltage.

- Michael Berthelsen ringede til mig sidste sommer og spurgte, om jeg ville spørge Madsen, om han ville være med i den populære udsendelse. Min anbefaling var ellers, at selvfølgelig skulle han deltage, om ikke andet så for hans børnebørn, hans søn, Rasmus, hans kæreste, Rosita, og hendes børns skyld. Men der kom et kontant svar fra Johnny: 'NEJ, det l... vil jeg ikke være med i', og så var den ikke længere, siger Johnny Madsens mangeårige manager og ven, Henrik Røde Jensen.

For Fanø hvor er det et stort tab, og vi kommer alle til at savne en stor kunstner, et kæmpestort menneske og en endnu større ven

Henrik Røde Jensen, Johnny Madsens mangeårige ven og manager

Men det betyder altså ikke, at Johnny Madsen ikke får det sidste ord alligevel. I vanlig Johnny Madsen-stil foregår det dog ikke i Michael Bertelsens polerede tv-format, som danskerne kender det.

Nej, det foregår i stedet i Johnny Madsens elskede atelier i hjemmet på Fanø.

Var ikke optaget af døden

I atelieret er der optaget 10 afsnit af en videopodcast, hvor den folkekære sanger fortæller sin livshistorie til Henrik Røde Jensen.

Podcasten udkommer til foråret på alle platforme, og i Johnnys ånd er den gratis, for 'Johnny var folkets mand, og derfor skal de være for alle'.

- Det er jo en samtale om hele Johnnys liv, men jeg følte, det var en samtale mellem to gamle venner. Som han sagde, da han takkede nej til Michael Bertelsen; 'Jeg skal ikke snakke med en eller anden tilfældig journalist. Det skal være en snak mellem gamle venner, der kan vende alt'. Jeg er sikker på, at jeg har fået meget mere ud af Johnny, end en journalist kunne, siger Henrik Røde Jensen og fortsætter:

- Det var en fantastisk oplevelse at være i det fortrolige rum sammen med ham og snakke om hans liv. Det var et privilegium for mig at være så tæt ham.

Bogen 'Johnny Madsen - Uden filter' udkommer 29. november på forlaget Derfor.

Af samme årsag stritter afsnittene lidt i hver deres retning. For mellem to gode venner er der ikke brug for et stramt manus. Blot nogle nedgriflede ord som kan fungere som rettesnor, men også hvor der kan afviges, når samtalen kræver det.

Optagelserne er også omdrejningspunktet for en kommende bogudgivelse, som Henrik Røde Jensen er forfatter til.

For nu, hvor Johnny Madsen er død, kan forfatteren overholde den afdøde musikers meget klare instruks om, at materialet ikke måtte offentliggøres før efter hans død.

- Du skal først udgive, når jeg ikke er her mere, sagde han, men han var ikke optaget af døden. Min aftale med Johnny var, at det var et fortroligt projekt mellem ham og mig. Men Johnny har tit sagt til mig og mange andre, at han ikke havde noget til gode. Han har levet et hårdt liv, men sådan er det at være rockstjerne i Danmark og at være allemandseje.

For Henrik Røde Jensen kom Johnny Madsens død dog ikke som et kæmpe chok.

- Jeg har jo kendt til hans tilstand i et langt stykke tid, så jeg vidste godt, hvad vej det bar hen. Selvom jeg havde forberedt mig på det, så er det sørgeligt, når en livsven går bort. Det var en trist dag, men til gengæld var det en smuk dag, da han blev begravet i Thyborøn. Der var sol fra en skyfri himmel, og Johnny blev hyldet med over 500 mennesker, der dukkede op. I Johnnys ånd var det jo en offentlig begravelse.

Se og hør Johnny Madsens spille en akustisk version af hans sang 'Chinatown, Yellow Moon og den sorte fugl'. Producer: Jimmy Bro Støvring

Lilholt stemmer i

De ti afsnit indeholder dog ikke kun samtaler. Hvert afsnit slutter nemlig med, at Johnny Madsen giver et akustisk nummer.

Det tiende afsnit i podcasten er dog helt særligt. Hvor de foregående ni afsnit varer omkring 30 minutter, varer det tiende godt en time. Det er nemlig en samtale mellem Johnny Madsen og hans gode ven Lars Lilholt.

- Der tændte jeg bare for kameraet, og så fik det bare lov at rulle. Uden afbrydelser, siger Henrik Røde Jensen.

Afsnittet slutter med, at de to gamle venner giver to akustiske numre - et af Lilholts numre og et af Madsens. Og det kan fans af den folkekære sanger godt glæde sig til, lyder det fra manageren.

- Endnu engang får han det sidste ord, netop som han gerne ville. Han vidste godt, vi ville være ramt af hans alt for tidlige bortgang, men Johnny ville hellere, at vi fejrer ham end at sidde og søbe i sorgen. Så efter hans ønske, går vi ud som planlagt, siger Henrik Røde Jensen, inden han fortsætter:

- Men for Fanø, hvor er det et stort tab, og vi kommer alle til at savne en stor kunstner, et kæmpestort menneske og en endnu større ven

Bogen 'Johnny Madsen - Uden filter' udkommer fredag 29. november på forlaget Derfor.


Røgalarmer skal redde liv: Nu kan Anne Grethe trygt tænde stearinlys

Lørdag blev der stemt dørklokker i udvalgte områder i Fjerritslev.

Lørdag middag var Anne Grethe Vinther en af de personer, som fik besøg af RøgalarmPatruljen. Et lille hold af nogle lokale spejdere og en brandmand, som er på rundtur for at tage et tjek på borgernes røgalarmer - eller mangel på samme.

Det er et tilbud om at få tjekket sine røgalarmer, og at få opsat en røgalarm, hvis man ønsker. Og sådan en har Anne Grethe Vinther takket ja til i sin stue.

Hun har allerede monteret én røgalarm i gangen.

- Og der har jeg jo ikke rigtig tændt stearinlys, så jeg synes, det er godt at få en ind i stuen også, siger hun.

Redder liv

Det er et samarbejde mellem TrygFonden og Brandbevægelsen, der har fået Røgalarmpatruljen stablet på benene. Det skyldes blandt andet, at der er omkring 650.000 danske hjem, som ikke er udstyret med en røgalarm.

Og de kan gøre en forskel. I mindst halvdelen af de boliger hvor der opstår en dødsbrand, er der ikke installeret en røgalarm.

- Så der er også evidens for, at de steder der er røgalarmer sat op, og hvor man bliver vækket ved en brand, der redder det liv. Og de steder der ikke er, er der en større risiko for at omkomme. Det er ikke ild, man dør af, det er røgen, siger Niels Nygaard, der er beredskabsinspektør hos Nordjyllands Beredskab.

- Jeg ved, der har været nogle indebrændte i 2023 i Nordjylland, og det er ikke sikkert, de ville kunne reddes, men de ville have haft muligheden, hvis der var røgalarmer i husene, supplerer han.

Det er de lokale KFUM-spejdere samt en af byens deltidsbrandmænd, som i dag besøger Anne Grethe Vinther.

- Det er dejligt at hjælpe folk med at sætte røgalarmer op, siger Nikolaj Kjær Albrektsen, mens Martin Nørmølle Jespersen supplerer:

- Så deres hus ikke brænder ned.

VIDEO: Her kan du se hele indslaget.

Noah Emil Jensen nyder også at bruge lørdagen på at stemme dørklokker.

- Jeg synes, det er sjovt at komme rundt til folk, siger han.

Alle aldre har behov

Beredskabsinspektør Niels Nygaard har forinden lørdag varslet de husstande, som vil få besøg. Og tendensen er, at de ældre borgere er mere modtagelige overfor tilbuddet om en gratis røgalarm i forhold til de unge. Men ifølge Niels Nygaard er det alle aldersgrupper, som har behov for en røgalarm.

- Nogle mener måske ikke, det er så nødvendigt. Det mener vi modsat, det er. Hvis det for eksempel er unge mennesker, der kommer berusede hjem om aftenen og sætter mad over på panden og så falder i søvn på sofaen, så ville en røgalarm være rigtig godt.

Tal fra Beredskabsstyrelsen og Brandbevægelsen viser, at uforsigtighed ved rygning er den hyppigste årsag til dødsbrande i Danmark.

- Og for alle mennesker der ryger, er det også en god ide med en røgalarm, siger Niels Nygaard.

For Anne Grethe Vinther er det ikke rygningen, men derimod levende lys i stuen som hun nu kan nyde i den kommende vinter- og juletid.

- Nu kan jeg roligt tænde stearinlys herinde i stuen, og det nyder jeg at gøre. Så det er dejligt, siger hun.

Udover RøgalarmPatruljen har organisationen Ældre hjælper ældre i Jammerbugt Kommune også fået et antal røgalarmer, som de sætter op hos ældre personer i kommunen, der mangler.


Aalborg Håndbold banker blodfattigt bundhold i kæmpesejr

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der var ingen slinger i valsen for Aalborg Håndbold, da især Niklas Landin viste højt niveau i storsejr i Kolding.

Aalborg Håndbold vandt lørdag eftermiddag sæsonens største sejr, og den største sejr i umindelige tider da de slog KIF Kolding med 36-16 på udebane.

Forud for kampen var det ud fra tabellen ingen overraskelse, at aalborgenserne endte som sejrsherrer. Aalborg Håndbold ligger med i topstriden, mens KIF Kolding kæmper en kamp i bunden af tabellen.

KIF Kolding kom foran 1-0 i kampens indledning, men det var også den eneste føring, som koldingenserne havde i løbet af kampen. Kort efter kom Aalborg Håndbold på 3-2, og derfra så de sig ikke tilbage.

Specielt Niklas Landin i målet var medvirkende til, at KIF Kolding blev holdt på afstand i resten af første halvleg, hvor pausestillingen lød 14-8 til Aalborg Håndbold.

Magtdemonstration i anden halvleg

Og var der nogen af hjemmebanetilskuerne i Kolding, som i pausen håbede på et comeback, så blev de drømme hurtigt slukket i anden halvleg.

Niklas Landin fortsatte med at hive den ene redning frem efter den anden, og KIF Kolding havde mere end svært ved at finde netmaskerne.

Aalborg Håndbold kom hurtigt på 19-9, og det skulle kun blive værre endnu for hjemmeholdet. I løbet af anden halvleg udbyggede Aalborg Håndbold konstant føringen, og det var kun et spørgsmål om, hvor stor sejren skulle blive.

Stillingerne undervejs var blandt andet 24-9, 29-11, 35-14, og da de 60 minutter var gået, viste måltavlen utrolige 36-16.

Dermed vandt aalborgenserne en forventet favoritsejr i det sydjyske, selvom de færreste nok havde forudset en storsejr på 20 mål.

Med sejren ligger Aalborg Håndbold nu på en delt andenplads. Efter 11 kampe ligger de med 17 point, men førerholdet GOG ligger på førstepladsen med 19 point og med en kamp i hånden.