Da Otto havde det værst, turde hans familie ikke lade ham være alene. I dag er han i bedring.
Rekordmange børn og unge henvises til psykiatrien, og i Region Nordjylland må de vente dobbelt så længe på hjælp i forhold til resten af landet. Men hvad skal vi gøre ved det? Det spørgsmål debatterede kandidater til regionsrådet.
Malene Busk er regionsrådsmedlem og sygeplejerske i psykiatrien, men hun var først og fremmest mor, da hun fortalte om sin søn Otto ved et arrangement i Musikkens Hus i Aalborg, hvor TV2 Nord og DR P4 Nordjylland havde samlet 25 kandidater til regionsrådet.
Da Otto var 14 år og gik i 7. klasse i 2018, begyndte han at få det rigtig dårligt.
Malene Busk mistænkte, at Otto havde fået en depression, og derfor tog hun til lægen med ham – men lægen kunne ikke lave en henvisning til psykolog, fordi Otto ikke opfyldte kravene til at få psykologhjælp. I stedet kunne familien tale med en trivselslærer på skolen.
Hvem kan få tilskud til psykologbehandling?
Du kan med en henvisning fra din læge få tilskud til psykologbehandling, hvis du tilhører en af nedenstående grupper/personkredse. Tilskud fås kun hos psykologer med ydernummer:
Røveri-, volds- og voldtægtsofre
Trafik- og ulykkesofre
Pårørende til alvorligt psykisk syge personer
Personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom
Pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
Pårørende ved dødsfald
Personer, der har forsøgt selvmord
Kvinder, der, som følge af misdannelser eller lignende ved barnet, får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge
Kersoner, der inden det fyldte 18. år har været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb
Personer med let til moderat depression fra 18 år
Personer med let til moderat angstlidelse, herunder let til moderat OCD fra 18 år
Kilde: Psykologer i Danmark
Først da Malene Busk nogle måneder senere blev kræftsyg, var der hjælp at hente til Otto. Som pårørende til en alvorligt syg kvalificerede han sig nemlig til psykologbehandling med tilskud.
- Det er tankevækkende, at ens mor skal være syg, før man kan komme til psykolog, siger Malene Busk.
Turde ikke lade Otto være alene hjemme
Malene Busk undersøgte ventetiderne, og hurtigt gik det op for hende, at der ville gå længe, før sønnen kunne få den hjælp, han havde brug for.
Otto var på det tidspunkt så dårlig, at han lå i sengen 23 timer i døgnet, og Malene Busk turde ikke lade ham være alene hjemme.
- Selvom han ikke havde sagt, at han havde tanker om, at han ikke skulle være her, kunne jeg fornemme det. Det belastede hele familien, siger hun.
Brugte 20.000 kroner på psykologhjælp
Det hastede med at få hjælp til Otto, og familien besluttede sig for selv at finde en privatpraktiserende psykolog og betale af egen lomme. Regningerne løb op i omkring 20.000 kroner.
- Det var virkelig dyrt, men vi prioriterede at bruge vores penge på det. Der er en ulighed på området, for det er ikke alle børn, der har ressourcestærke forældre, siger Malene Busk.
Otto gik hos den privatpraktiserende psykolog i halvandet år. Samtidig blev han udredt af en børnelæge, fordi han havde ondt i maven og ikke ville spise. Først da han fik et angstanfald ved børnelægen, kom han endelig indenfor i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland - tre år efter, at han begyndte at få det skidt.
- Det er forfærdeligt at være i som mor. Det er ikke i orden, at børnene skal så langt ud, før de kan få hjælp, siger Malene Busk.
Nordjyske børn og unge må vente længe
I Region Nordjylland er der flere børn og unge, der henvises til psykiatrien end nogensinde før, og regionen har samtidig den længste ventetid på behandling i landet.
I gennemsnit er der 37 ugers ventetid i Region Nordjylland. Landsgennemsnittet er 16 uger, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
I ”Fokus på regionalvalget” kommer fire af regionsrådskandidaterne med deres bud på, hvordan ventetiden kan nedbringes.
Kandidaterne er Ulla Astman fra Socialdemokratiet, Lene Linnemann fra SF, Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti og Mads Duedahl fra Venstre.
Alle er enige om, at det ikke er i orden, at børn og unge skal vente længe på hjælp.
Nuværende regionsrådsformand Ulla Astman mener først og fremmest, at der skal ansættes flere i psykiatrien for at løse problemet, og så skal regionen være bedre til at samarbejde med kommunerne for at nå børnene tidligere.
- Vi ved, at der bag hver eneste henvist er et barn og en familie, der har det svært, så det er vores allerstørste opgave at finde en løsning på at få flere ansatte i børne- og ungdomspsykiatrien, så vi kan hjælpe flere, siger hun.
Hun mener også, at det er vigtigt at sætte fokus på børns mentale helbred. Det kan for eksempel ske ved en emneuge i folkeskolen. Hør mere her:
Kræver tidligere forebyggende indsats
- Det er fint nok med temauger, men det er ikke løsningen.
Sådan lyder det fra Venstres Mads Duedahl, der først og fremmest mener, at løsningen på de lange ventetider ligger i samarbejdet mellem regionen og kommunerne.
- Vi skal sikre en tidligere forebyggende indsats. Vi har et samfund med mange unge, der har ondt i sjælen, og vi ved, at der er metoder, der virker. Det skal regionen støtte op om, så kommuner og regioner sammen kan løfte en indsats meget tidligere end i dag, siger han.
Den konservative Per Larsen mener, at området er noget af det første, politikerne skal kaste sig over på den anden side af valget.
- Det er forfærdeligt, at vi er gået fra at være nogenlunde på niveau med de andre regioner i forhold til børne- og ungepsykiatrien til at have 37 ugers ventetid. Det skal vi rette op på. Vi skal lægge os i selen for at bringe ventetiderne ned. Det her kan vi ikke acceptere eller være bekendt overfor børnene og forældrene, siger han blandt andet.
Børnene skal støttes, inden de bliver syge
For Lene Linnemann fra SF er en tidlig indsats topprioriteten, så børnene ikke først bliver mødt af fagpersoner, når de er så syge, at de henvises til psykiatrien.
Hun peger på, at man engang havde skolesygeplejersker, skolelæger og støttepædagoger, som kunne spotte børn, der var kede af det eller mistrivedes, og som kunne tage sig af børnene.
- Vi er nødt til at tænke anderledes og gå tilbage og give børnene støtte, inden de bliver syge. Det kan ikke nytte noget, at vi siger, at vi skal vente, til at vi kan tage dem i regionen, for der er det for sent, siger Lene Linnemann.
Otto er i bedring
I Ottos tilfælde viste det sig, at han havde Aspergers syndrom. I december 2020 begyndte han på medicin, og han er nu i bedring og går i skole i 10. klasse 13 timer om ugen.
Han føler, at han har mistet tre år af sit liv, og at det slet ikke havde været nødvendigt, hvis han hurtigt havde fået den rette hjælp. Ved at dele sin historie håber han, at andre børn ikke skal opleve det samme som ham i fremtiden.
Malene Busk er frustreret over, at det skulle tage så lang tid, før hendes søn fik hjælp.
- Lige så lang tid, det tager at komme ned i hullet, lige så lang tid tager det ofte at komme op igen. Det har store konsekvenser for både børnene og hele familien, siger hun.
Se hele debatten i ”Fokus på Regionalvalget” her:
