Se billederne: Nordjyder sender tanker til Ukraine
Foto: Lisbeth Lindrup
Nordjyske borgere støtter Ukraine med alt fra fakkeloptog til husly. Mindre kan også gøre det, og derfor sender flere nu også en synlig støtte til det krigshærgede land.
Selvom der geografisk er langt fra Nordjylland til Ukraine, så har Ruslands invasion af Ukraine sat tydelige spor hos de fleste nordjyder.
Flere nordjyske borgere har derfor gjort en aktiv indsats for at vise deres støtte til Ukraine.
Bjarne Sørensen og Ejvind Lassen fra Himmerland er blandt nogle af dem, der har gjort en særlig indsats. De to kørte 1700 kilometer til den polsk-ukrainske grænse i deres minibusser for at levere nødhjælp til de ukrainske flygtninge.
I Aars er der også blevet udvist sympati for det krigshærgede land. Omkring 1.200 borgere fra Aars og omegn bevægede sig gennem byens gader i et fakkeloptog.
Synlig sympati
Men mindre kan også gøre det.
Flere nordjyder sender nemlig en synlig tanke til Ukraine. Én af dem, der udviser sympati, er Lisbeth Lindrup fra Vrå. Hun har pyntet sit hjem med det ukrainske flag.
Men Lisbeth Lindrup er langt fra den eneste, der udviser synlig sympati for Ukraine.
På TV2 Nords facebookside har nordjyderne delt deres blå-gule billeder.
Dem kan du se her: