Ukrainerlov er nu vedtaget
De nordjyske kommuner kan nu for alvor komme i gang med at hjælpe de ukrainske flygtninge til igen at få en mere normal hverdag. Folketinget har i dag vedtaget en særlov, der gør det muligt for flygtningene at søge om midlertidig opholdstilladelse i Danmark, ligesom de kan søge om arbejde og sende børnene i skole.
Hjemme ved spisebordet i Daria Popoks midlertidige hjem i Præstbro er der 10 ukrainere samlet.
- Jeg er fra Ukraine. Jeg forstår ikke, lyder det fra en af de ukrainske flygtninge.
Her er nemlig en intermistisk danskundervisning i gang.
Med vedtagelsen af den nye særlov kan Daria Popoks nemlig snart blive en del af det danske samfund.
Jeg vil meget gerne have, at min søn skal gå i dansk skole måske i en integrationsklasse, han går i 1. klasse i Ukraine, og jeg vil ikke have, at han skal stoppe med at gå i skole.
Daria Popoks, ukrainsk flygtning.
- Jeg vil gerne starte arbejde, så jeg kan blive selvstændig for at få penge til at passe på mine børn, så jeg har et almindeligt godt liv, siger Daria Popoks.
I en uge har Daria Popoks boet hos sin dansk-gifte søster i Præstbro.
- Der er ti personer i det hele her. To familier som bor i den lejlighed her, siger Jan Christiansen, der er førtidspensionist og gift med Daria Popoks' søster.
Men så snart hun og resten af familien kan få deres opholdstilladelse i Danmark, vil de starte deres eget liv.
- De vil helst sørge for sig selv, de har det dårligt med, at det er os, der skal tage slæbet her økonomisk, siger Jan Christiansen.
Selvom Daria Popoks gerne hurtigt vil ud at arbejde som kosmetolog igen, så er det vigtigere, at hendes søn kan få en hverdag tilbage i Danmark.
- Jeg vil meget gerne have, at min søn skal gå i dansk skole måske i en integrationsklasse, han går i 1. klasse i Ukraine, og jeg vil ikke have, at han skal stoppe med at gå i skole.
I den nærmeste fremtid vil de ukrainske familier i hjemmet i Præstbro ud at tjene i det danske samfund, men de er ikke klar til at glemme Ukraine.
- Jeg venter til krigen slutter og efter krigen vil jeg meget gerne tilbage til Ukraine, men nu vil jeg gerne starte et liv her, siger Daria Popoks.
Særlov skal sikre opholdstilladelse med det samme
Den netop vedtagede særlov skal sikre, at ukrainske flygtninge ikke skal igennem det almindelige asylsystem, men kan få opholdstilladelse med det samme.
- Det betyder, at vi lynhurtigt kan tage imod som, hvis det var enhver anden tilflytter. Så kommunen kan anvise dagtilbud, vuggestue, dagpleje, børnehave og skoletilbud, siger Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune, Socialdemokratiet.
- Det handler jo om at have lister med boliger, vi kan anvise, det handler om at have lister klar i forhold til psykolog, lægehjælp og alt det, de måtte spørge om,
Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune, Socialdemokratiet
I kommunerne skal de også finde et hjem til flygtningene fra Ukraine, og her har Frederikshavn Kommune allerede været i kontakt med boligselskaber, så de kan undgå fyldte haller med madrasser på gulvet.
- Det handler jo om at have lister med boliger, vi kan anvise, det handler om at have lister klar i forhold til psykolog, lægehjælp og alt det, de måtte spørge om, siger Birgit S. Hansen.
I den næste tid kan der komme mange flere som Daria Popoks og hendes familie i Danmark den danske regering forventer, at mindst 20.000 ukrainere vil flygte til Danmark som følge af Ruslands invasion af det østeuropæiske land.
- Vi bliver nødt til at arbejde med det faktum, at der er millioner på vej rundt i Europa, og at vi skal berede os, så godt vi kan, og at de har ret til at få tag over hovedet og få adgang til vores velfærdsydelser, siger Birgit S. Hansen.
Det er aftalt, at særloven som udgangspunkt skal gælde i to år med mulighed for forlængelse.