Dårlig luft i klasserne - indeklimaet er ikke forbedret i 13 år
Den store landsdækkende indeklimamåling, MasseEksperimentet, viser, at det ikke står alt for godt til med indeklimaet på de danske folkeskoler.
Som skoledagen går, bliver luften tungere og tættere i klasselokalet, og det bliver sværere at koncentrere sig om opgaverne og lærerens undervisning.
Det eneste, der hjælper, er at få åbnet døre og vinduer og komme udenfor og trække nogle mundfulde frisk luft. Det er de rigtig gode til på Rosendalskolen i Hobro. Her bliver vinduerne åbnet flere gange i hver lektion, og i pauserne bliver eleverne sendt en tur ud i det gode vejr.
- Jeg er overrasket over, hvor meget det faktisk betyder for undervisningen, siger Ajla Idrizovic fra 8.C.
Man regner jo ikke med, at der mangler frisk luft
Hanna Pezic, elev, 8.C, Rosendalskolen
Ingen forbedring i 13 år
Klassen er en af godt 700 danske skoleklasser, der tilbage i november og december deltog i MasseEksperimentet. Det er en landsdækkende måling af skolernes indeklima, foretaget af det nationale naturfagscenter Astra, DTU og Realdania.
Resultaterne af målingen er netop offentliggjort, og de er mildest talt ikke opløftende. De viser nemlig, at luftkvaliteten i de danske klasseværelser generelt ikke er forbedret siden en lignende måling blev foretaget i 2009. En måling i 2014 viste i øvrigt stort set samme resultet.
Samtidig kan man se, at 53 procent af de deltagende klasser har målt CO2-niveauer, der er højere end Arbejdstilsynets anbefalede grænseværdi.
- Vi synes, det er ærgerligt, at skolernes indeklima har ændret sig så lidt på trods af de tiltag og den opmærksomhed, det har fået siden seneste måling i 2014, siger professor Jørn Toftum fra Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU.
På Rosendalskolen i Hobro deltog tre klasser, heriblandt altså 8.C. Skolen har moderne udluftningssystemer, men alligevel viste målingerne her også for høje koncentrationer af CO2.
- Jeg havde nok forventet, at tallene lå lidt lavere. Og det er da en skam, men vi håndterer det efter bedste evne. Vi sørger for at få luftet ud og at eleverne kommer ud. Så det kan godt være, at CO2'en stiger, men vi er ret gode til at få den ned igen, siger Line Gundersen Vetter, som er lærer på Rosendalskolen.
Mere ilt - mindre hovedpine
I MasseEksperimentet er indeklimaet målt både med og uden udluftning, og der ses en stor effekt af at få åbnet døre og vinduer, ligesom der er stor effekt af, at eleverne kommer uden for og holder pauser. Samtidig er trivsels- og koncentrationstests en del af målingen, og her ses det også tydeligt, at træthed og hovedpine minimeres, mens koncentrationsevnen øges, når der kommer frisk luft i klassen og ny ilt til hjernen.
- Man regner jo ikke med, at der mangler frisk luft, og det var slet ikke noget, jeg tænkte over før. Men nu hvor vi har været med i undersøgelsen, er det noget, jeg tænker meget over, siger Hanna Pezic fra 8.C.
Og set udefra fungerer eleverne bedre nu.
- Vi har ikke lavet målinger på det i det sidste halve år, men vores klare fornemmelse er, at de koncentrerer sig bedre og længere, og de har fået mere ro i deres arbejde. Så det fungerer helt klart bedre nu, end det gjorde før, siger Line Gundersen Vetter.
Udluftning gør underværker
MasseEksperientet måler ikke kun CO2-niveauer. Der måles også lyd- og lysniveauer samt temperatur. Alt dette har affødt mange snakke om indeklima i 8.C.
Det har blandt andet betydet, at klassen har flyttet rundt på borde og stole for at sikre et bedre lysindfald. De er blevet meget bedre til at begrænse støjniveauet, og så har de fået en større forståelse for, hvorfor det er en god ide at åbne vinduerne. Også på kølige dage.
- Jeg kan klart mærke en forskel i forhold til, at det er nemmere at fokusere og lære noget. Jeg bliver ikke så træt og tung i hovedet, som jeg gjorde før. Man kan faktisk være frisk i timerne og følge med, siger Hanna Pezic.
Resultaterne fra målingen viser faktisk, at Nordjylland ligger en smule dårligere end landets øvrige regioner når det kommer til CO2-niveauer. Til gengæld måles der i de nordjyske klasser den største forbedring, når der bliver luftet grundigt ud, så der er altså noget at stille op ved problemet.
Langsigtet strategi virker bedst
Tallene skal dog, ifølge forskerne bag undersøgelsen, tages med et gran salt. Der er nemlig relativt få nordjyske klasser der har deltaget i forhold til resten af landet,. Ligeledes er målingerne meget afhængige af, om det er nyere eller ældre skoler.
Realdania, som har været med til at finansiere undersøgelsen, har gennem en årrække arbejdet med at forbedre skolernes indeklima. Her foreslår man, at der ikke skal lappeløsinger, men varige strategier til for at forbedre indeklimaet.
- Al vores erfaring viser, at det for alvor rykker, når kommuner får kortlagt, hvor indeklimaet halter og derefter får lagt en langsigtet og strategisk plan for, hvordan det bliver løftet - skole for skole. Derfor støtter vi flere kommuner i netop det strategiske arbejde, siger Anne Gade Iversen, projektchef i Realdania.
