Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Læger snager i Inges journaler: - Jeg kan ikke stole på systemet

Et ægtepar fra Aalborg kan nu dokumentere, at ikke bare en, men to ud af fire læger har misbrugt deres stilling i regionen til uberettiget at hente oplysninger i Inge Jensens sag.

Ikke én, men to overlæger skaffede sig uberettiget adgang til fortrolige patientoplysninger, via deres job i Region Nordjylland, mens de udførte privat arbejde for et forsikringsselskab. Det viser en aktindsigt, som et privat ægtepar har fået i deres sag. Alligevel afviser regionen, at der er problemer med patienternes personfølsomme data.

TV2 Nord har flere gange fortalt om Inge Jensen, der i 2018 kom slemt til skade i et trafikuheld. Som uskyldigt offer havde Inge Jensen krav på erstatning , og derfor skulle hun have lavet flere speciallægeerklæringer. Nu viser det sig, at to overlæger uberettiget har brudt ind i hendes journal for at hente oplysninger.

- Jeg synes, det er påfaldende, at det lige skulle ske for mig to gange, når regionen siger, at det normalt aldrig sker. Gennem vores aktindsigt kan vi se, at der går nøjagtigt tyve minutter fra lægen bliver kontaktet af forsikringsselskabets advokat, til han er inde og snuse i mine journaler. Han har været inde at kigge på flere ting, som overhovedet intet har med min sag at gøre, siger Inge Jensen.

Det er bestemt ikke regionens skyld, vi nu har denne viden.

Thorkil Jensen, gift med Inge Jensen

Halvdelen af lægerne i Inges sag har misbrugt deres stilling

Allerede i marts måned kunne Inge og Thorkild Jensen afsløre, at en overlæge havde brudt persondatareglerne, da han skulle lave en speciallægeerklæring for Inge. Han blev meldt til Datatilsynet, som igen foretog politianmeldelse for forseelsen. Nu har ægteparret via deres aktindsigt fået vished for, at også en psykiater har skaffet sig adgang til Inges journal via sit job på Psykiatrisk Sygehus i Aalborg.

- Konkret har vi nu dokumentation for, at 50 procent af de læger, der har lavet speciallægeerklæringer på Inge har misbrugt både deres ansættelsesforhold og datalovgivningen. Jeg kan ikke have tillid til Region Nordjyllands datasikkerhed, når vi selv skal søge aktindsigt for at få den viden, siger han og slår fast:

- Det er bestemt ikke regionens skyld, vi nu har denne viden, siger Thorkil Jensen.

Vi er nødt til at kunne stole på, at regionen holder vores sundhedsdata fortrolige.

Per Larsen, Sundhedsordfører, Konservative

Politikere: Denne sag underminerer tilliden til systemet

Region Nordjylland har tidligere afvist at undersøge, om flere læger, der arbejder privat for forsikringsselskaber har misbrugt deres job på sygehuset til at skaffe sig adgang til patienternes journaler. Selv om to ud af fire speciallæger altså nu har brudt reglerne i den samme sag, mener regionen ikke, at der er problemer med datasikkerheden. 

Medlem af Region Nordjylland for SF, Lene Linnemann siger:

- Jeg synes da, det er bekymrende. Jeg gik sådan set ud fra, at regionen foretog nogle stikprøvekontroller. Sådan noget skal da fanges, så vi kan få det stoppet. Det er jo ikke rimeligt, siger hun og fortsætter:

- Man skal være sikker på, at regionen ikke kommer til at give oplysninger videre. Det er simpelthen ikke i orden, hvis vi skal gå med en bekymring om vores papirer er frit tilgængelige for private forsikringsselskaber.

Per Larsen, fra Konservative sidder både i Regionsrådet og er sundhedsordfører for sit parti på Christiansborg. Han vil nu inddrage ministeren i Inge Jensens sag.

- Det kan ikke passe, at to ud af fire læger i samme sag har snydt sig adgang til en patients følsomme oplysninger. Vi er nødt til at kunne stole på, at regionen holder vores sundhedsdata fortrolige, så alle mulige uvedkommende ikke får adgang til dem, siger Per Larsen.

Regionen har ikke flere kommentarer til den konkrete sag

TV2 Nord har forsøgt at få Region Nordjylland til at svare på vores spørgsmål i Inge Jensens sag, men hverken Ulla Astman, formand for Regionsrådet, eller direktør Anne Bukh har ikke ønsket at stille op til interview. I regionens aktindsigt til Inge Jensen fortæller de, at det seneste brud på datareglerne er sket via en såkaldt ”nødadgang” til hendes journal.

Derfor har vi spurgt regionen om, hvad begrebet nødadgang helt præcist dækker over, og om denne sag nu vil føre til ændringer i måden regionens ansatte kan få adgang til patienters journaler. Vi fik et skriftligt svar, som du kan læse meget mere om i denne artikel.

- Nødadgang er ikke et begreb jeg har hørt, så det er vi nødt til at skulle have et svar på, for det skal vel ikke anvendes i tilfælde, hvor en læge skal lave en speciallægeerklæring for et privat forsikringsselskab. Derfor vil jeg vide, i hvilket omfang vi kontrollerer de læger, som arbejder privat for forsikringsselskaber, for man skal jo ikke kunne gå bagom systemet, siger Lene Linnemann, der gerne så lægernes dobbeltjob helt stoppet.

Per Larsen stiller i samme sag nu spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke.

- Region Nordjyllands IT-sikkerhed sejler på det her område. Jeg skal som borger og patient kunne stole på, at mine personfølsomme oplysninger bliver beskyttet. Det virker som om regionen nærmest accepterer, at lægerne har fri adgang til alle oplysninger også når de arbejder privat. Vi må have svar på i hvilket omfang det er sket, siger Per Larsen.

Der er ingen grund til at tro, at vi er de eneste, der har været udsat for ulovlige opslag i vores journaler.

Thorkil Jensen, gift med Inge Jensen

Ægteparret efterlyser reaktion fra regionen

Inge og Thorkil Jensen har for længst mistet tilliden til Region Nordjyllands IT-sikkerhed. De mener, at deres sag dokumenterer, at der er et alvorligt problem.

- Der er ingen grund til at tro, at vi er de eneste, der har været udsat for ulovlige opslag i vores journaler, når to ud af fire læger har gjort det i Inges sag. Hvis det tal er generelt, så er der ikke noget som helst kontrolsystem der fungerer hos Region Nordjylland, siger Thorkil Jensen.

Inge Jensen efterlyser en reaktion fra Region Nordjylland efter at hun nu har været med til at afsløre endnu en læge i datamisbrug.

- Måske har jeg været heldig, så to af de læger der har lavet speciallægeerklæringer i min sag har overholdt reglerne. Det kan ikke passe, at regionen ikke snart får styr på mine sundhedsoplysninger. Jeg synes, det er frygteligt, at jeg ikke selv ved, hvor mange der har haft adgang til at snage i mine papirer, siger Inge Jensen.


I 50 år har Per fået hentet sit affald ved huset - men nu er det slut

Foto: TV2 Nord

Husejer Per Pedersen mener, at affaldsselskabet Nordværk med alle midler forsøger at få ham til at gøre det arbejde, som renovationsfolkene hidtil har gjort.

Per Pedersen er godt og grundigt sur på det affaldsselskab, der har hentet hans affald på adressen i Gandrup ved Aalborg.

Selvom skraldebilen i 50 år har hentet Per Pedersens skrald lige udenfor grunden, er det nu slut.

Affaldsselskabet Nordværk vil nemlig ikke længere køre ned på Per Pedersens grund og hente affald, fordi hans grund ligger på den 50 meter lange stikvej, der efter sigende stiger med mere end 10 procent.

Det star i hvert fald i det brev, som Per Pedersen har modtaget fra affaldsselskabet Nordværk. I et halvt hundrede år har det ikke været noget problem, men det er det nu.

- Jeg forstår ikke, at det pludselig skulle være et problem. Vejen har ikke ændret sig fra den ene dag til den anden, siger Per Pedersen, der nu skal gå et godt stykke fra dit hus med alt affald.

Men faktisk er der noget helt galt med argumentet fra Nordværk. Per Pedersen har efterfølgende fået en entreprenør til at udmåle stigningsprocenten, og den viser noget helt andet.

- Her kan jeg se, at den ikke stiger over 10 procent. Vi har fået målt til knap 5 procent i gennemsnit, siger Per Pedersen med henvisning til beregningen fra entreprenøren,

Og efter TV2 Nord har hevet fat i Nordværk, tikker der pludselig en meddelelse ind i Per Pedersens E-boks.

Her indrømmer Nordværk pludselig, at vejen ned til Per Pedersen slet ikke stiger med 10 procent, Alligevel fastholder de, at den skraldebil, der indtil nu har kørt ned og hentet skraldet, ikke kan i fremtiden.

Hvis nu du kan hjælpe skraldemanden med at gå et stykke med dit skrald, er det så ikke i orden?

- Jo, hvis reglerne er sådan. Men det er jo ikke i orden, at de pludselig påstår, at vejen er for smal, når de har kørt derop de sidste 50 år, siger han.

Større skraldebiler

Ifølge Nordværk handler det hele om, at skraldebilerne er blevet større, og derfor har sværere ved at komme ned i mindre veje, som falder eller stiger meget.

De større skraldebiler har dog kørt ned til Per Pedersen i flere år uden problemer.

Indsamlingschef ved Norværk, Kim Andersen, fortæller samtidig, at de har lavet en ny fortolkning af affaldsregulativet.

Vil det sige, at der er flere borgere, der skal forvente en ringere service, fordi I nu begynder at tolke det her affaldsregulativ mere restriktivt?

- Jeg kan godt forstå, hvad du spørger om. Men nej, vi er der jo selvfølgelig for at give vores borgere den allerbedste service. Vi har vores affaldsregulativ og husholdningsregulativ, som rammen for, hvad vi kan og skal. Og ud fra det, så vil vi byde borgere den bedste service.

Men servicen er jo blevet ringere?

- Det kan jeg godt forstå, at man synes. Jeg kan sagtens forstå, at man synes det.


Vindueskiggeri? Mystisk drone plager i nordjysk by

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Genrefoto.

Dronen kommer oftest på besøg om aftenen og morgenen, når der er mørkt.

Gennem den sidste måneds tid er en mystisk drone blevet spottet flere steder på Mors, hvor den har fløjet lavt blandt husene.

Blandt andet har den flere gange om ugen besøgt Nadja Pedersen.

- Man bliver utryg og mere privat, forklarer hun.

Hun fortæller, at dronen flyver ved hendes vinduer og over hende, når hun lufter sin hund.

- Jeg føler, den kigger ind i huset, og det er ikke fordi, jeg har noget at skjule, men det er virkelig ubehageligt, siger hun.

- Min hund kan heller ikke lide den, så han stresser og gøer, når den er der, og det er jo ikke så smart om aftenen midt i byen, tilføjer hun.

Dronereglerne

Du må ikke flyve over huse og dertilhørende områder, som er afgrænset af hegn, hæk, mur eller lignende, hvis du er i mindre end 100 meters højde.

Hvis du skal overflyve huse som en omkranset af hæk, hegn og mur i under 100 meters højde skal du indhente ejers eller beboers tilladelse.

Du må gerne overflyve huse med hæk, hegn og mur uden at spørge om tilladelse i mindst 100 meters højde og med en horionsontal hastighed på mindst 5 m/s. Du må ikke cirkulerer rundt om huse, men overflyve dem fra A til B.

Husk, at denne regler gælder kun hvis du skal overflyve huse med hæk, hegn eller mur, så fx må du gerne overflyve områder som er omkranset af hæk, hegn og mur hvis det ikke er til gene for ejeren i lav højde.

Beboelsesejendomme

Flyvning med droner nærmere end 2,5 meter fra beboelsesejendomme, som ikke er afgrænset af hegn, hæk, mur eller lignende, må ikke finde sted uden bygningens ejer eller administrator eller dennes samtykke.

Ved flyvning nærmere end 2,5 meter fra beboelsesejendomme, skal beboerne orienteres inden flyvningen. Dette fungerer typisk via en e-mail til beboerne en dag forinden eller en seddel i opgangen.

Kilde: Trafikstyrelsen

Mange har haft besøg af dronen

Nadja Pedersen er langt fra den eneste, der har haft uønsket besøg af dronen. I den lokale Facebookgruppe "Morsø fællesgruppe" har flere nemlig delt sine oplevelser med den mystiske drone. Her skriver flere, at de har oplevet det samme som Nadja Pedersen, nemlig at dronen flyver ved folks vinduer.

Blandt andet fortæller en borger, at dronen flyver ved deres soveværelsevindue og køkkenvindue til trods for, at de bor på 1. sal.

Før opslaget i gruppen vidste Nadja Pedersen ikke, at andre havde haft besøg af dronen.

- Det gjorde mig lidt glad, da det på en eller anden måde virker lidt mindre skræmmende så, forklarer hun.

Svært for politiet

De mange episoder med dronen har også kastet en politianmeldelse af sig. Dog er det ikke lykkedes nogle at få taget et billede eller en video af den mystiske drone.

- Hvis man oplever at blive chikaneret af en drone, skal man selvfølgelig anmelde det til politiet, lyder opfordringen fra Niels Christensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Det kan dog ifølge politiassistenten være svært for politiet at fange dronen.

- De ligner oftest hinanden, og selvom vi har en hurtig responstid, så vil dronen nok være væk, inden vi kommer. Så det vi gerne vil, er hvis folk for eksempel ser dronen lande et sted, eller ser nogle tage dronen med sig, sådan nogle oplysninger kan vi bruge, forklarer Niels Christensen.

Hos politiet oplever man desuden ikke, at det er et generelt problem med droner.

- Men vi forstår selvfølgelig godt, at de her borgere er utrygge, afslutter han.


Markant flere rotter i nordjysk by: Sådan undgår du dem

Foto: Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix

Antallet af rotter er steget voldsomt i den nordjyske by, og konsekvenserne kan være voldsomme.

Der er ingen tvivl om, at det har regnet meget i år.

Men udover at regnen kan være træls, har den også budt på markant flere uønskede gæster.

Nemlig rotter.

Regnvejret får rotter til at forlade kloakkerne, og i stedet gå efter et mere trygt hjem i og ved bebyggelse.

Og rotterne er især i Aalborg dukket op i stor stil.

I Nordens Paris er antallet af rotteanmeldelser i september og oktober fordoblet i forhold til samme periode sidste år. Og rotterne er sandsynligvis ikke på vej væk.

- Jeg kan frygte, at antallet af rotter kun vil stige den næste tid, hvor det normalt er højsæson for dem omkring beboelse.

Sådan lyder det fra skadedirektør hos Gjensidige, Lene Rasmussen.

Kan nærmest ødelægge alt

- Rotter kan både bære på en lang række sygdomme og lave helt uoverskueligt store skader, hvis først de får etableret sig indenfor, lyder det fra skadedirektør hos Gjensidige, Lene Rasmussen.

Bo Halm Andersen arbejder som byggesagskyndig hos NRGi, og han ved, hvilke skade rotter kan forårsage.

- De kan på det nærmeste ødelægge alt i en bolig lige fra isolering til kabler og gulve. Og samtidig kan de medføre lugtgener, støj og reel sundhedsfare, så det er helt afgørende, at man sikrer hjemmet bedst muligt, fortæller Bo Halm Andersen.

Skab et uattraktivt rottehjem

Gode råd til at undgå rotter i hjemmet

1. Se efter om riste til krybekælderen og ventilationsriste i facaden er intakte

2. Få monteret en rottespærre i kloakrør / kloakbrønd

3. Få foretaget en tv-inspektion af afløbsrør til og fra huset for at sikre, at de er intakte.

4. Tjek husets fundament og ydervægge for eventuelle revner og huller

5. Saml nedfalden frugt som æbler op, når de kolde måneder begynder

6. Sørg for at rotter ikke kan komme i kontakt med fuglefoder i skuret eller på foderbrættet.

7. Klip grene væk som vokser tæt på eller læner sig mod taget

8. Sørg for at man ikke har en åben kompostbunke

9. Sørg altid for at kontakte kommunen og en skadedyrsbekæmper, hvis du oplever rotter i og ved hjemmet.

Kilde: Gjensidige


Lisa vil være byens nye købmand: På denne dato regner hun med at åbne

Mandag aften var der indkaldt til borgermøde, hvor der blev gjort status.

Borgerne i Ravnkilde måtte i slutningen af september vinke farvel til landsbyens købmandsbutik, men snart kan der igen blive tændt lys i butikslokalerne.

En lokal arbejdsgruppe forsøger nemlig at vække butikken til live igen.

Blandt andre Lisa Norman Andersen, der arbejdede i købmanden, før den lukkede. Hun vil være den nye købmand i byen, hvis det lykkedes at få den åbnet igen.

- Jeg brænder for det, og det har egentlig hele tiden været planen, at jeg skulle overtage, når de gamle skulle ud, forklarer hun.

Vil føre gammelt tiltag med videre

Mandag aften var der indkaldt til borgermøde, hvor der blev gjort status, og hvor man forsøgte at lodde stemningen blandt borgerne i området i forhold til at stable en ny butik på benene.

- Der er rigtig mange ting, som ser ud til at lykkes, men vi skal lige have det hele til at falde på plads. Borgernes opbakning er det afgørende, så hvis der kommer positiv tilbagemelding i aften, og vi får solgt nogle anparter, er jeg helt sikker på, at vi starter en butik, sagde Jan Værum Nørgaard, der er med i 'Købmandsgruppen' i Ravnkilde mandag.

Lykkedes det at åbne købmanden igen, så er der særligt et tiltag, som Lisa Norman Andersen vil tage med videre fra den gamle købmand.

- Vi har mange ældre, som ikke kan komme ud af byen, og her har vi kørt en fast vareture til de ældre rundt omkring i byen hver torsdag, hvilket jeg har i sinde at gøre igen, når jeg åbner, forklarer hun.

Hvornår regner du med at kunne åbne?

- Marts eller april forhåbentligt, griner hun.


Faldende elevtal får uddannelse til at flytte ud af centrum

Foto: Aalborg Tekniske Gymnasium

Et faldende elevtal får uddannelsesinstitution til at samle HTX-elever ét sted.

Siden 2018 har en del af HTX-eleverne på Aalborg Tekniske Gymnasium gået i skole i shoppingcentret Friis i den centrale del af Aalborg, men efter sommerferien er det slut.

Her samler uddannelsesinstitutionen nemlig alle elever på Øster Uttrup Vej, hvor hovedafdelingen ligger sammen med erhvervsskolen Tech College.

- Vi er blevet færre elever, og derfor synes vi, det er svært at skabe et godt studiemiljø inde i byen. Vi har bedre mulighed for at lave nogle aktiviteter, der skaber fællesskab, når vi samler eleverne, og vi kan ikke alle være i Friis, siger Rikke Palmgren, der er uddannelsesdirektør og rektor på Aalborg Tekniske Gymnasium.

Færre søger ind

Flytningen kommer til at påvirke tre 2.g-klasser og to 1.g-klasser, der har base i Friis. De skal efter sommerferien møde ind på Øster Uttrup Vej, hvor de dog allerede i dag har enkelte valgfag.

- Vi har været meget glade for at have en afdeling i centrum. Vi delte os på et tidspunkt, hvor vi var blevet meget store, men desværre er der for få unge mennesker, der søger ind på HTX i dag, så derfor samler vi nu eleverne ét sted, siger Rikke Palmgren.

Der er lige nu omkring 200 elever per HTX-årgang på Aalborg Tekniske Gymnasium. Da uddannelsen var størst, var der 350 elever på en årgang.

Ifølge uddannelsesdirektøren er HTX-uddannelsen i Aalborg ramt af en misforståelse, der er opstået, efter at der er indført et system, som omfordeler gymnasieelever efter geografi.

- Vi har ikke fået så mange elever til fra oplandet, fordi eleverne tror, at de ikke må søge væk fra deres nærmeste gymnasium, men vores opland er noget større end de almene gymnasiers, siger Rikke Palmgren.