Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et år med corona: Her er historien om pandemien - fortalt i data

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Overlæge Henrik Nielsen ser, med udgangpunkt i de nøgletal, vi hører om dagligt, tilbage på et år med coronavirus i Danmark.

Den 27. februar 2020 blev den første dansker testet positiv for covid-19. Den danske patient-0 var Jakob Tage Ramlyng, redaktør på TV 2 i København. Han havde fanget sygdommen på skiferie i Italien og han blev den første (officielle) covid-patient i Danmark. Siden er 263.989 positive prøver (opgjort 10. marts red.) kommet til.

Historien om det første år med coronavirus som en fast bestanddel af vores dagligdag er nemlig også historien om, hvordan danskerne, politikerne og medierne på daglig basis har modtaget og omsat tørre tal til historier om liv og død, håb og fortvivlelse. Det er historien om, hvordan begreber som positiv-procent, kontakttal, teststrategi er blevet en del af vores ordforråd.

Pandemiafsnit bygget med to ugers varsel

I Nordjylland blev den første person testet positiv for covid-19 den 6. marts. Samme dag blev et hurtigt oprettet pandemi-afsnit på Aalborg Universitetshospital indviet - og 13 medarbejdere på nordjyske sygehuse blev sendt hjem fordi de havde været på ferie i de risikoområder, der var udpeget på det tidspunkt.

Professor og overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital Henrik Nielsen husker den første tid som meget omskiftelig.

- Frem til den 24. februar var retningslinjerne sådan at alle, der blev smittet med den nye coronavirus skulle til Skejby Sygehus, for de havde alt det, der skulle til. Det blev så lavet om den 25. februar. Pludselig skulle vi skabe pladser til at tage imod alle i vores region, der skulle indlægges med coronavirus, fortæller Henrik Nielsen.

6. marts 2020: Pandemi-afsnittet på Aalborg Universitetshospital bliver indviet. Overlæge Henrik Nielsen viser rundt.

Det var i dagene og ugerne derefter at tre etager på Aalborg Universitetshospital Sygehus Syd blev omdannet til pandemiafsnit og hele sygehuset i Farsø blev lukket ned for normal drift, så coronapatienter kunne kommer dertil.

- Det var nogle hektiske uger og der skulle flyttes meget om. Vi måtte i høj grad lægge en ny plan hver dag fordi det gik så hurtigt.

Få tests - mange indlagte

I pandemiens begyndelse var testkapaciteten i Nordjylland og resten af landet meget begrænset. Faktisk var der den 6. marts 2020 kun 5 personer, der blev testet for coronavirus. Og her var der altså en enkelt positiv prøve. Nogle dage testede man blot to personer

- Det var kun de personer, der var så syge, at indlæggelse kunne komme på tale, der blev testet. Unge og voksne der ikke var synderligt påvirkede af den sygdom, der måske var covid-19 blev sendt hjem under dynen med besked om at isolere sig, fortæller Henrik Nielsen.

Den 6. marts kommer den første af mange opgørelser over, hvor mange indlagte, der er i Nordjylland. Tallet er seks, men stiger på 10 dage til 27 og toppen præcis en måned efter, 6. april, hvor der er 36 indlagte i Nordjylland på samme tid. På dette tidspunkt er der kommet mere testkapacitet, men forretningsgangen er den samme: Der skal symptomer og en henvisning til, før man kan blive testet.

Smitten falder - samfundet genåbner

Den 20. april blev et vendepunkt i coronapandemiens første tid. Efter et par uger med faldende smitte, begyndte genåbningen af samfundet og nordjyder med afsavn og corona-hår kunne igen se venner og frisører.

På sygehusene falder antallet af indlagte også og det første "marathon", som Henrik Nielsen beskriver det, er overstået.

- Tallene blev ikke så høje og slemme som prognoserne havde forudset og de kom ikke så højt op som vi havde lagt planer for, fortæller Henrik Nielsen.

- Der var en ret tydelig regional forskel og Sundhedsstyrelsen lavede nationale prognoser som vi skulle agere efter. Der skød man over målet, når man kigger på Nordjylland, fortæller han videre og bemærker i øvrigt, at man ikke fik brug for de sengepladser på Farsø Sygehus som man havde budgetteret med.

Rolig sommer med 11 dage uden smitte

Den sidste halvdel af det nordjyske forår og hele sommeren blev meget rolig på coronafronten. Forårets storm var reddet af og smittetallene faldt til næsten ingenting. Det samme gjorde antallet af indlagte mens test-tallene steg. Nu kunne alle med milde symptomer blive testet i det hastigt oprettede Testcenter Danmark, der opererede i hvide teltbarakker over hele landet.

Sommerferien blev for de flestes vedkommende afholdt indenlands og selvom restriktionerne var blevet lempet, havde vi ikke vundet friheden tilbage fra coronavirus. Der var stadig et forsamlingsloft og en bevidsthed om, at når sommeren lakkede mod enden, ville smitten vinde indpas i samfundet igen.

- Virus som den her kommer i bølger, så vi vidste godt, at smitten ville blusse op igen. Men luftvejsvirus har bare sværere ved at danne smittekæder om sommeren på grund af klimaet og det faktum, at vi er mere ude, forklarer Henrik Nielsen.

- Hvis vi havde vidst, at der ikke kom en anden bølge kunne udviklingen af vaccinerne jo være stoppet, men det gjorde man jo ikke - for man vidste godt, vi ikke var fri endnu, siger han videre.

Og smitten kom jo tilbage. I starten af september accelererede smitten i Nordjylland. Med forsinkelse gjorde antallet af indlagte det samme: Anden bølge med coronavirus var en realitet:

Systemet var klar til bølge 2

Da bølgen ramte, var det med en styrke, der var en del større end det man havde oplevet i foråret 2020. Men sundhedssystemet havde nu et solidt fundament, der kunne holde imod det tryk virussen gav.

- Vi var meget bedre forberedt. I forhold til foråret havde vi i efteråret egentlig medicinsk behandling til patienterne. I foråret lindrede vi symptomerne ved at give ilt og så videre, men i efteråret havde vi fået en egentlig behandling, forklarer Henrik Nielsen

- Vi havde også haft tid til at sætte alting i system, så en patient bliver behandlet på en bestemt måde i en bestemt rækkefølge samtidig med at lægerne ved mere om, hvordan man skal behandle, lyder det videre fra overlægen.

Hårdt presset personale skulle løbe marathon igen

En af de ting der dog kom til at presse sundhedsvæsnet i efteråret var smitte blandt personalet. Flere gange under pandemien har over 100 ansatte i sundhedssystemet været smittet på samme tid og indtil nu har 704 personer fra frontpersonalet været smittet.

- En stor del af vores opgave som sygehus er at sikre, at man ikke bliver syg af at gå på arbejde, så ethvert tilfælde af coronavirus blandt vores personale er sådan set en utilsigtet hændelse, forklarer Henrik Nielsen. Det kunne, da der var flest af sygehusets personale ramt på samme tid, være svært at få tingene til at hænge sammen, forklarer han videre. Og det var ikke kun sygdommen, der var en udfordring.

- Når en kollega blev smittet, gik smitteopsporingen igang og det kunne jo godt betyde at fem, seks eller måske syv kolleger mere skulle i karantæne og testes, før de kunne arbejde igen. Det kunne godt gøre det svært at sætte et hold om morgenen, siger overlægen videre.

Det, sammenholdt med, at man nu igen bad de ansatte "løbe et marathon" i samfundets tjeneste gjorde anden bølge til en hård omgang, 

- Der var mere stress på i foråret hvor alt var nyt. Der var en stejl læringskurve i forhold til værnemidler som der i øvrigt ikke var nok af. Nu har vi masser af værnemidler, men til gengæld trækker vi på et personale, der har slidt og slæbt i foråret også. Og det er det ikke alle, der kan holde til, forklarer Henrik Nielsen.

Vaccinen er altafgørende - det magiske tal er 1,5 millioner

Den 27. december gik vi ind i en helt ny fase i kampen mod corona. Et nyt supervåben blev taget i brug: Vaccinen.

Tallene for antallet af smittede og indlagte var på det tidspunkt stadig høje og kurven var ikke knækket. Samfundet var underlagt de skrappeste restriktioner siden pandemiens begyndelse. Alligevel var der grund til optimisme, for nu gik vaccinationen af danskerne igang - og de sårbare er forrest i køen.

10. marts har cirka 560.000 danskere - heraf 59.739 nordjyder - fået mindst et vaccinestik.

- Det er fuldstændig afgørende. Hvis ikke vi havde vacciner, ville vi aldrig få styr på det her. Enten ville bølgerne løbe i samfundet i nogle år til alle har haft sygdommen eller også griber vi kunstigt ind med teknologi og vaccine. Nu gør vi det sidste, siger Henrik Nielsen.

Og vi er godt på vej mod en afgørende milepæl:

- Det magiske tal er, set med mine faglige briller, at 1,5 millioner danskere bliver vaccineret. Det svarer til de otte højstprioriterede grupper i vaccineprogrammet og når de er immune, skal vi slet ikke tænke så meget over, om sundhedsvæsnet kan klare mosten, for langt de fleste af dem, der risikerer indlæggelse vil være immune.

Chresten Baisgaard på 92 år blev den første nordjyde der modtog et vaccinestik. Det skete 27. december. Siden er over 50.000 nordjyder blevet stukket med en covid-vaccine.

Hvordan de næste måneder kommer til at se ud, afhænger i høj grad af, hvor mange aktiviteter, der er i samfundet og hvor mange kontakter vi hver især har, forklarer Henrik Nielsen. På den måde er alt altså ved det gamle: Det er danskernes adfærd, der er styrende for pandemiens udvikling.

 - Men der kommer en god sommer, vurderer jeg. Det bliver stadig med afstand og mundbind, men der bliver åbent. Der kommer gang i økonomien og oplevelserne, men med hygiejne som vi kender det. Coronavirus forsvinder ikke i år.


Julehjælp fra Mevlit: Søger fremmed familie

Foto: (Privatfoto)

Er det noget for dig og din familie?

Det siges, at julen er hjerternes fest.

Vendingen har Mevlit Barut, der bor alene i Hobro, taget til sig. I sidste uge lavede han et opslag på Facebook, og siden er det strømmet ind med positive kommentarer.

'Julen nærmer sig, og jeg ved, der sidder nogle familier derude, som vil elske at give alle deres en fantastisk aften, men måske har ondt i maven over, at det heller ikke bliver denne jul, at det lykkedes, og det kan skyldes mange ting'.

Sådan indleder Mevlit Barut, der til dagligt er kok, sit opslag.

Selv kender han til, at livet sommetider kan være en rutsjebanetur, men i år har han sat sig for at hjælpe en familie, der økonomisk kæmper med at få enderne til at mødes til jul. Derfor tilbyder han at komme forbi og holde jul med en familie 24. december.

Delt vidt og bredt

Mevlit Barut vil både stå for indkøb og madlavning. Alt sammen kvit og frit. Den mangeårige kok er desuden åben over for forslag til menuen. De eneste to krav er, at den udvalgte familie maksimalt skal bo 10 kilometer fra Hobro, og desuden skal de kunne lægge køkken til.

- Jeg håber, at det kan være med til at skabe noget juleglæde, fortæller kokken, inden han gør det klart, at opslaget på ingen måde er lavet, fordi han ønsker at modtage en masse positive tilkendegivelser fra folk.

Reaktionerne på Facebook indikerer imidlertid, at folk synes godt om initiativet. I skrivende stund har opslaget fået mere end 1400 likes. Foruden er det blevet delt mere end 1000 gange.

Trods de mange positive kommentarer er det dog begrænset, hvor mange der har henvendt sig endnu.

'Jeg forstår, at det kan være grænseoverskridende og svært at kommentere på tråden, så vær velkommen til at sende mig en pb (privatbesked red.) i stedet, skriver Mevlit Barut i opslaget.

1. december kontakter Mevlit Barut den familie, som han ønsker at give en håndsrækning. Kokken fortæller videre, at han også køber en lille julegave til børnene i familien.

 


Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Genrebillede.

Opdateret 20:27 - biler kan nu passere uheldsstedet.

E45 Frederikshavnmotorvejen er spærret i nordgående mellem afkørsel 20 Bouet og afkørsel 19 Vodskov.

Det oplyser Vejdirektoratet klokken 19.05.

Spærringen skyldes, at der har været et uheld.

Uheldet betyder, at der lige nu er kø på strækningen. Vejdirektoratet forventer tidligst, at vejen bliver genåbnet klokken 20.30.

TV2 Nord arbejder på at finde ud af, hvad der er sket. Politi og redning er på stedet.

Opdateres...


De dør formentlig snart: Mikkel har tusindvis af dem i kælderen

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Har du også lagt mærke til, at der stadig er enormt mange myg?

Kender du lyden af en irriterende myg i soveværelset. Man hører den altid først, når man har slukket lyset.

Det er en plage, der i 2024 har varet exceptionelt længe, og her 18. november stadig eksisterer. Naturvejleder Mikkel Vestergaard Rødvig har dem selv i tusindvis i kælderen.

- Utrolig varmt vejr i år. Det er det varmeste vejr, vi nogensinde har oplevet, og det skaber simpelthen sæsonen for især de her kældermyg, som kan klække flere gange i løbet af året. Så klækker de til langt ud på efteråret og optræder i store mængder, forklarer naturvejleder i Aalborg Kommune Mikkel Vestergaard Rødvig.

Se indslaget herover.

Et varmt efterår stort set uden frostgrader har givet insekter som myg og bløddyr (eksempelvis snegle) et usædvanligt langt liv.

Nogle myg lever hele vinteren

På toppen af brændenælderne i Østerådalen i Aalborg kan man se liv. Her er der ikke myg, men masser af snegle og edderkopper.

- Når vi finder dem sådan højt oppe i vegetationen, som dem de sidder her, så er det fordi, at der er varmt og lunt lige nu, fortæller Mikkel Vestergaard Rødvig, da TV2 Nord er på tur med ham i naturen.

Alting har som bekendt en ende, for med en vejrudsigt der lover sne og frost, så ser fremtiden i den grad dunkel ud for de dyr, der har nydt det varme efterår. Specielt edderkopperne.

- Det jo store voksne dyr, så de synger på sidste vers. Nogen af dem vil sætte sig i grene og forsøge at overvintre, og andre af dem vil bare dø her i løbet af relativ kort tid. De har lagt æg, og deres livscyklus er egentlig slut, siger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Snegle og edderkopper er altså på vej væk for i år. Til gengæld slipper vi ikke for myg, selvom frosten sætter ind.

- Ikke helt. Der vil altid være myg i en eller anden grad, men de store mængder af myg, som vi har set nu her, hvor man virkelig lægger mærke til det - det er slut, påpeger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Ud over de kældermyg, som naturvejlederen selv har hjemme i huset, så findes der også vintermyg, der lever fra oktober til marts. Vi skulle dog hilse og sige, at vintermyg ikke stikker, da de ikke er i stand til at suge blod.

Myg indfanget i naturvejleder Mikkels kælder. Der har ikke lang tid tilbage. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Her kommer der med garanti ny borgmester om et år

Foto: TV2 Grafik

TV2 Nords politiske analytiker gør situationen i nordjysk kommunalpolitik op et år før næste kommunalvalg.

Uanset hvor nordjyderne om præcis et år, hvor vi går til kommunalvalg, sætter krydset, vil fem af de 11 nordjyske kommuner efter valget få en anden borgmester end den, der efter valget i 2021 kunne iføre sig borgmesterkæden.

I de seks andre kommuner kan den nuværende borgmester fortsætte, hvis ellers stemmerne tilsiger det. For i Hjørring, Brønderslev, Læsø, Rebild, Vesthimmerland og Morsø kommuner er borgmesteren klar til endnu en periode.

Anderledes er det i de fem øvrige kommuner:

I Mariagerfjord vidste vælgerne godt, da de for tre år siden stemte, at det i givet fald ville blive Venstre-borgmester Mogens Jespersens sidste periode i byrådet. Det meddelte han nemlig lidt usædvanligt op til valget. Til gengæld har det givet Venstre god tid til at udpege partiets ny spidskandidat, byrådsmedlem Jesper Skov Mikkelsen - i øvrigt søn af Mariagers tidligere konservative borgmester. 

Op til de seneste valg har Venstre og Socialdemokratiet kæmpet om stemmerne i kommunen. Når valget var overstået, har de to partier arbejdet tæt sammen. 

Men formelt konstituerede Mogens Jespersen, der har været borgmester siden 2014, sig med de øvrige partier i blå blok. To af disse har han efterfølgende sidste efterår givet en kold skulder. Jens-Henrik Kirk (K) og Jørgen Hammer Sørensen (DF) fik begge en udvalgsformands-post som tak for genvalget af Mogens Jespersen. Da de og især den konservative viceborgmester siden gik solo ved flere lejligheder, blev socialdemokraterne trætte af at agere støtteparti for Venstre og forlangte, at friløbet skulle have konsekvenser. 

De to formænd blev derfor frataget deres formandsposter. 

Det er umuligt at vide, om og i givet fald hvordan dette opbrud i blå blok kan påvirke valgets udfald og den efterfølgende konstituering i kommunen, som samtidig er Inger Støjbergs hjemmebane, og hvor hendes parti Danmarksdemokraterne kan blive en yderligere faktor i spillet om magten. 

I Thisted har borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) efter kun en enkelt periode som borgmester og i alt 12 år i lokalpolitik besluttet ikke at genopstille. 

Også her har den borgerlige blok frataget en udvalgsformand fra Dansk Folkeparti posten, som ellers var betaling for at sikre Niels Jørgen Pedersen borgmesterposten. Den vragede DF’er, Ib Poulsen, har ladet forstå, at han nu i hvert fald ikke nok en gang støtter en blå borgmester. 

Venstre har udpeget Kristian Tilsted som ny spidskandidat. I Socialdemokratiet måtte Ulla Vestergaard, der var borgmester fra 2018 til 2022, ud i et kampvalg om på ny at være spidskandidat i 2025 - en urafstemning, som hun vandt med blot fem stemmer mere end modkandidaten.

Gade stopper - og bliver 

Jammerbugt kommune har i dag landsdelens mest rutinerede borgmester. Mogens Chr. Gade (V) styrede Brovst fra 2001 og har siden strukturreformen uafbrudt været borgmester i Jammerbugt. Han har været kommunalpolitiker i 35 år. 

Nu vil han ikke være borgmester mere, men han vil gerne fortsætte i byrådet. Det sidste brød den ene kandidat til at blive Venstres spidskandidat, Michael Krogsgaard, sig ikke om. Han mente, at det var tid til et byråd uden Gade og trak ved meldingen om genopstillingen som byrådsmedlem sit kandidatur og forlod samtidig Venstre. 

Den anden kandidat, Niels Christian Hem, kunne derfor kåres som den, der skal dyste med Diane Aarestrup (S) om at sidde i førersædet.

Det er ret usædvanligt, at en borgmester, der frivilligt forlader posten, fortsætter som menigt byrådsmedlem, men det er set før. I 1998 stillede den afgående borgmester Kaj Kjær i Aalborg op som menigt byrådsmedlem, efter at Henning G. Jensen var valgt til ny spidskandidat.

I Jammerbugt har Mogens Gade fyldt rigtig meget, og der har først meget sent været en kronprins klar hos Venstre. Med Mogens Gade på kandidatlisten sikres kontinuitet, men det kræver, viser erfaringer fra andre steder, gode evner til at holde sig i baggrunden, når en tidligere førstemand fortsat sidder med ved bordet.

Birgit S. Hansen er allerede fortid som borgmester i Frederikshavn. Foto: Linda Suhr / Frederikshavn Kommune

Hvor havner Birgit Hansens stemmer?

At Frederikshavn skal have ny borgmester, har formentlig de fleste opdaget. Også her har man i Birgit Stenbak Hansen (S) siden 2014 haft en stærk og markant frontfigur. 

Birgit Hansen havde først sagt ja til at genopstille, ombestemte sig og endte med at forlade byrådet i utide for få uger siden. Hendes parti havde i mellemtiden valgt tidligere byrådsmedlem Anders Brandt Sørensen til ny spidskandidat. Han har tidligere i otte år siddet i byrådet, men genopstillede ikke ved sidste valg.

Birgit Hansens bratte sortie gjorde, at man måtte finde en borgmestervikar for resten af perioden i form af gruppeformand Karsten Thomsen. 

Socialdemokratiet har stået stærkt i Frederikshavn under Birgit Hansens ledelse, og selv satte hun dansk rekord i personlige stemmer. Siden har sagen om havnen rokket ved opfattelsen af eks-borgmesteren, og det store spørgsmål er, om de 13.230, der stemte personligt på Birgit Hansen, alle er socialdemokrater. Eller om deres kryds kunne havne ved et andet parti.

Venstre har i Frederikshavn byråd udgjort den mest markante opposition til borgmesteren. Men heller ikke internt i Venstre er der fuld enighed: Byrådsgruppen havde indstillet et af dens medlemmer, Lone Haugaard, til ny spidskandidat, men på et opstillingsmøde valgte flertallet den 44-årige civilingeniør Jon Andersen, der ikke i forvejen sidder i byrådet, som Venstres bud på den næste borgmester.

SF, der generelt står godt i meningsmålingerne i øjeblikket, har i lyset af situationen valgt at udnævne partiets veteran, Christina Lykke, til borgmesterkandidat. Det siger formentlig en del om, hvor usikkert det er, hvem der i Frederikshavn kan skabe et flertal efter valget.

Regeringspartier i kamp mod hinanden 

Endelig skal vælgerne i Aalborg også vælge ny borgmester. Ham, der fik posten efter valget i 2021, Thomas Kastrup-Larsen, forlod byrådet i fjor, og de socialdemokratiske medlemmer valgte ved en urafstemning gruppeformand Lasse Frimand Jensen til ny spidskandidat og dermed også borgmester for resten af indeværende periode.

Modkandidaten var folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen. Var han blevet spidskandidat, havde man i Aalborg måttet gøre som nu i Frederikshavn, nemlig ladet en vikar passe borgmesterposten, fordi Flemming Møller Mortensen ikke sidder i byrådet. 

Socialdemokratiet har næste år uafbrudt haft borgmesterposten i Aalborg i 100 år. Lasse Frimand Jensen - søn af tidligere minister og overborgmester Frank Jensen - skal prøve at skaffe sit parti et bedre resultat end i 2021, hvor Socialdemokratiet mistede en fjerdedel af stemmerne i forhold til det forrige valg. 

Et magtskifte, anført af blå blok, blev ikke mere sandsynligt, da Konservative i sidste måned brød med de øvrige borgerlige partier og indgik budgetaftale med Socialdemokratiet, SF og Radikale. 

Også på grund af 100 års-dagen vil Socialdemokratiets valgmaskine blive sat ind med piber og trommer på at beholde borgmesterposten i Aalborg. Men her og i en række andre kommuner, hvor det ofte er Socialdemokratiet og Venstre, der først og fremmest er med i spillet om borgmesterposten, kan valget i 2025 blive specielt:

For vil de to partier med samme styrke som ellers kunne bekrige hinanden på lokalt plan, hvis partierne nationalt sidder i samme regering? Eller vil vi også ved kommunalvalget, i modstrid med det normale ved disse valg, se netop de to partier argumentere for et samarbejde hen over midten for at udelukke yderfløjene?

Det har vi ikke oplevet før. Mens SV-regeringen 1978-79 var ved magten, holdtes der ikke noget kommunalvalg. Ved kommunalvalget om et år vil de to p.t. største kommunalpartier skulle finde en ny melodi - hvis altså regeringen fortsat er regering om et år!


Foto: Jan Pedersen

Opdateret klokken 16.39: Motorvejen er genåbnet.

Der er sket to trafikuheld på motorvej E45 mellem afkørsel 32 Sønderup og afkørsel 33 Haverslev.

Det oplyste Vejdirektoratet mandag eftermiddag.

Det ene uheld betød, at motorvejen var spærret i sydgående retning, og her lød det, at man forventede, at vejen først blev genåbnet i løbet af eftermiddagen.

'Der er kødannelser på strækningen, og vi forventer først normal trafik i aften', skrev Vejdirektoratet klokken 15.49.

Nordjyllands Politis vagtchef Torben Arendrup fortæller til TV2 Nord, at der både har været et uheld i nordgående og et sydgående retning, og han fortæller desuden, at flere biler var impliceret.

- Vi har ikke hørt noget om alvorlig tilskadekomst. Men man er derude og er ved at få ryddet op, så man arbejder på stedet lige nu, siger vagtchefen.

Klokken 16.44 oplyste Vejdirektoratet, at bilister skal forvente en øget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.

Foto: Jan Pedersen

En person blev kørt til tjek på sygehuset efter sammenstødene. Personen ventes dog ikke at være alvorligt tilskadekommen.