Grøn energi: Danmarks første brintbusser er på vejene
Nordjylland er med helt i front, når det gælder brint-teknologi, der kan være et af midlerne i den grønne omstilling. I dag blev tre nye brintbusser officielt sat i drift på vejene.
De tre brintbusser er sat i drift i Nordjylland. Aalborg Kommune ejer den ene, og Region Nordjylland ejer to.
De kan køre mindst 350 kilometer, når brint-beholderne, der ligger under taget, er fyldt. Her kommer batterier til kort.
- Der er brint jo en fantastisk mulighed ved, at de kan køre langt. Og uden nogen former for forurening, siger udvalgsformand for Regional Udvikling i Region Nordjylland, Ole Stavad.
De tre brint-busser er med i EU-projektet 3Emotion.
Koster fem gange mere end en dieselbus
29 brintbusser skal køre i blandt andet London og Rotterdam og altså Nordjylland som det eneste sted i Danmark. Tre år er der sat af til teste anlæg og busser.
- Jeg tror på, at brint er et af værktøjerne, som er fuldstændig afgørende for den grønne omstilling og 70 procents reduktion i 2030, siger Ole Stavad.
Brint- og brændselscelleteknologi dyrt. Busserne koster 5,8 mio. kr. stykket. Fem gange mere end en dieselbus.
Tankanlægget står i næsten ni mio. kroner vel at mærke for den billige udgave, der kun kan producere nok brint til seks tankninger om dagen.