Mange parker placeres i Nordjylland: - Jeg vil bare ikke have den jernmark

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Solcelleparker skal ikke ligge i jyske kommuner, mener Inger Støjberg (DD). Men forsker undrer sig, for kommunerne har selv valgt det.

Massevis af nye solcelleparker skal være med til skubbe Danmark over klima-målstregen inden 2030. Men ikke, hvis Danmarksdemokraterne har noget at skulle have sagt.

For langt størstedelen af solcellerne skal ligge vest for Storebælt, og det skal stoppe omgående, mener partiet, for det er himmelråbende urimeligt over for borgerne i de områder.

Det fortæller Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, til TV 2.

- Vi foreslår et øjeblikkeligt stop for udbygningen af solcelleanlæg i de statslige energiparker. I stedet skal man stille og roligt finde ud af, hvor meget strøm vi skal bruge for at dække Danmarks behov, siger hun.

Foto: Kort: TV 2 Grafik Kilde: Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Hele 24 af de 26 udpegede arealer til mulige nye energiparker ligger i Jylland.

Det kan man ikke byde de mennesker, som bliver plaget af at se på en "jernmark" i stedet for en kornmark uden for vinduet, mener Inger Støjberg.

- Man skal være klar over, at der er mennesker, der bliver stavnsbundet, fordi de ikke kan komme af med deres hus til den samme pris, siger hun og retter en kritik mod "politikerne på Christiansborg".

Regeringens plan er, at energiparker skal producere 20 gigawatt strøm i 2030. Det svarer til 11 millioner husstande, fortæller Inger Støjberg, og det er unødvendigt meget.

Samtidig mener hun, at solcelleparkerne bliver trukket "ned over hovedet" på danskerne særligt i Jylland.

Kommuner har selv valgt parker

Men det er ikke Christiansborgs politikere, der har besluttet, at energiparkerne skal ligge i Jylland. Det er jyske kommuner selv eller virksomheder i områderne.

Det er "vigtigt" at slå fast, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning og vedvarende energisystemer ved Aalborg Universitet:

- Det kommer nedefra det her. Energiparkerne kommer ude fra lokalområderne. Det er ikke sådan, at man har siddet på Christiansborg eller i ministerierne og sagt "nu skal I gøre sådan og sådan". Det er altså omvendt, siger han.

Selvom energiparkerne er "statsligt udpegede", betyder det ikke, at staten har bestemt, hvor de skal ligge.

I 2022 blev Klimaaftale om grøn strøm og varme indgået. Den åbnede muligheden for, at kommuner og virksomheder i landet kunne melde sig, hvis de gerne selv ville have energiparker i deres områder.

Langt størstedelen af dem, der selv har valgt det, ligger i Jylland.

- De parker er blevet meldt ind fra forskellige områder i Danmark, og så har man vurderet, hvor elnettet er stærkt nok til at kunne bære det, siger Brian Vad Mathiesen.

Støjberg: De parker skal bare ikke op

Ifølge Inger Støjberg handler det om ret og rimelighed. Mange jyder oplever solcellerne som en "pestilens", som de aldrig havde ønsket sig.

Hvad placeringerne af dem angår, er det bare ikke Christiansborg, der har besluttet, at de fleste skal ligge i Jylland.

Inger Støjberg, er det så ikke kommunerne, der har trukket det ned over hovedet på borgerne, når de selv har budt sig til?

- Kommunerne ville jo ikke kunne placere parkerne, hvis ikke Christiansborg-politikerne havde vedtaget loven (klimaaftalen om grøn strøm og varme, red.), siger hun.

Nej, men kommunerne har jo sagt, at de godt kunne tænke sig at få de energiparker.

- Hvis jeg kom til at bo klos op og ned af en jernmark, så er jeg fuldstændig ligeglad med, om det er kommunens politikere eller, om det er folketingspolitikere, der har truffet den beslutning. Jeg vil bare ikke have den jernmark, siger hun.

Hvordan vil I sørge for, at der sker et øjeblikkeligt stop?

- Sådan, som vi siger. De skal ikke sættes op de solceller. 

Foreslår I en lov?

- Det ville så være at sætte loven i bero. De solceller skal ikke sættes op. 

Men hvad er jeres forslag konkret møntet på?

- Der er blevet vedtaget en lov for, at de 26 parker kan sættes op. Det har man stemt om i folketingssalen. Den lov skal væk, så de solceller ikke bliver sat op. 

Er det ikke rimeligt nok at tilbyde parkerne, hvis kommunerne gerne vil have dem?

- Vi skal have fordelt byrden mere rimeligt, så dem, der bor i de store byer, også skal holde for, når byrden bliver fordelt. 

Læg dem på Københavns tage

Danmarksdemokraterne foreslår, at hovedstadsområdet tager en større del af byrden. Optimalt set burde solcellerne placeres på offentlige bygningers tage i København.

Det kan man godt, siger Brian Vad Mathiesen. Men det er nemmere sagt end gjort.

- Hvis man tager samtlige tage og ikke bare de offentlige, så er der ikke noget, der tyder på, at der ikke er plads til al den solcellestrøm, som vi kunne forestille os. Men det er dyrere, og det er ikke alle tage, der er egnet til det, siger han.

Inger Støjberg mener, at København skal komme ind i kampen og tage en del af ansvaret – om kommunen vil det eller ej.

Inger Støjberg, er tvang ikke netop dét, man har forsøgt at undgå ved at give kommunerne mulighed for at byde ind på energiparkerne?

- Så kunne Københavns Kommune jo tage deres andel, og så må Københavns Kommunes politikerne jo få lagt dem op på tagene. Det er ikke anderledes end, hvis det er en jysk kommune.

Nej, nej, men det har de så ikke ønsket. 

- Og derfor siger jeg, at byrden skal fordeles mere ligeligt, end den er i dag. I dag er det i høj grad nogle jyder, der skal glo ind i jernmarker. Det har de aldrig haft en drøm om, gentager Inger Støjberg.

Hvordan foreslår I konkret, at man fordeler byrden mere ligeligt?

- Lægger solcellerne op på nogle af de offentlige bygninger i Københavnsområdet. Der er skoler, svømmehaller og offentlige institutioner. Så må solcellerne ligge på de tage, siger hun.

Hvis man siger til København, at kommunen skal bygge nogle solceller på tagene af de offentlige bygninger, hvad ændrer det så for de jyske kommuner, der allerede har sagt ja?

- De er jo ikke sat op, de her parker. 

Det ved jeg, men kommunerne har jo selv sagt, at de gerne vil have dem. 

- Så slipper borgerne i de områder for at kigge ind i en jernmark. Så kan de i stedet kigge på deres kornmarker. 

Investorer har ret til at droppe projekter igen

At nogle danskere er plaget af solcelleparker står ikke til diskussion. Det er et faktum, som både Jyllands-Posten, Information og TV 2 har beskrevet.

Det er enormt vigtigt, at projekter for vedvarende energi har en folkelig opbakning, mener Brian Vad Mathiesen. Man skal være sikker på, at der både er interesse for projekterne, og at der kan være en lokal gevinst.

Bliver det overset her?

- Nej. Det kan man ikke sige, siger han.

Hvis kommunerne eller virksomhederne ønsker det, kan projekterne droppes igen, fortæller han.

- Det er ikke sådan, at når staten har udpeget en energipark, at man så er tvunget til at lave den. Sådan hænger det ikke sammen. Det vil afhænge af, om investorerne stadig synes, at det er en god idé eller ej, siger han.


Rådmand lykkelig for skrottet letbaneprojekt

Foto: Ken Petersen

Det, der oprindeligt skulle have været en letbane i Aalborg - som i Odense og Aarhus - er blevet en eldrevet BRT-bus.

Rådmand Anna Aaen (EL) priser sig lykkelig for, at Aalborg ikke har fået en letbane som først ønsket.

- Det er en velsignelse i forklædning.

Sådan siger Anna Aaen (EL), Aalborgs rådmand for Klima og Miljø, der tidligere drømte om at få en letbane til Aalborg ligesom i Odense og Aarhus.

Men sådan blev det ikke.

Plusbussen, som er en såkaldt BRT-løsning - bus rapid transit - er det alternativ, som Aalborg fik i stedet for den planlagte letbane, der blev skrottet i 2015.

- Det var ikke vores valg, at der ikke skulle komme en letbane. Der kom en ny regering, og så forsvandt pengene til letbanen, forklarer Anna Aaen.

Plusbussen har været markant billigere at anlægge end letbanen, og så kører den både i regn og slud

Anna Aaen (EL), rådmand i Aalborg

Rådmanden refererer til den Venstre-regering, som for 10 år siden fjernede tilskuddet til en letbane i Aalborg.

Det skabte stor utilfredshed hos Anna Aaen og den daværende socialdemokratiske borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Men nu, et årti efter, er holdningen til det skrottede letbaneprojekt en helt anden.

- Vi var så heldige at få et fremkommelighedsprojekt, fordi vi havde budgetteret strækningen, hvor letbanen skulle have kørt - så fik vi lov til at få plusbussen i stedet.

Ja tak til plusbussen

Plusbussen, der er eldrevet, har vist sig at være en succesoplevelse, når man spørger rådmanden.

- Plusbussen har været markant billigere at anlægge end letbanen, og så kører den både i regn og slud, som letbanen i Odense flere gange har haft problemer med, siger hun.

Anna Aaen (EL), rådmand for Klima og Miljø i Aalborg, priser sig lykkelig for, at Aalborg fik elbusser i stedet for en letbane som i Odense og Aarhus. Foto: Ken Petersen

Rettelig har regn og slud dog ikke givet problemer for Odenses letbane, men blade og frost har flere gange ført til, at letbanetogene har holdt stille.

Udover de økonomiske fordele ved BRT-busløsningen viser beregninger fra Odense Kommune og Odense Letbane, at en BRT-busløsning også har et lavere klimaaftryk end en letbane.

Hvis Odense Letbane efter planen udvides med en etape 2 til Vollsmose og Seden, vil den forventede CO2-udledning være 26.100 ton over en 50-årig periode, mens en tilsvarende løsning med en BRT-busløsning i Odense vil ligge på 20.400 ton.

Hvis du kunne vælge frit i dag, ville du så vælge letbanen eller plusbussen?

- Så ville jeg gerne have de penge, der var sat af til letbanen, og så bruger dem på plusbussen, forklarer Anna Aaen og uddyber:

- Jeg synes, at det er en virkelig god løsning, men det er ikke nogen hemmelighed, at det også kommer an på, hvor mange passagerer, der skal transporteres rundt.

Ny rekord på J-dag

I september 2023 rullede plusbussen ud på gaderne i Aalborg for første gang, hvilket gjorde byen til den første i Danmark med de 25 meter lange eldrevne busser som en del af den kollektive trafik.

Og selvom aalborgenserne skulle vænne sig til de nye busser, er der godt nyt nu.

- Vi kan se nu, at vi begynder at have fyldte busser, og det er helt vildt fedt, fortæller Anna Aaen begejstret.

Og J-dag (hvor Tuborgs julebryg bliver frigivet, red.) skuffede heller ikke, hvor flere tusinde lod cykler og biler stå hjemme og stod på den kollektive trafik.

- Vi har lige slået rekord med 16.000 passagerer på et døgn på J-dag, men det betyder også, at vi skal til at overveje, om vi skal sætte flere busser ind, der nærmest kører rundt hele tiden, siger rådmanden.


Røgalarmer skal redde liv: Nu kan Anne Grethe trygt tænde stearinlys

Lørdag blev der stemt dørklokker i udvalgte områder i Fjerritslev.

Lørdag middag var Anne Grethe Vinther en af de personer, som fik besøg af RøgalarmPatruljen. Et lille hold af nogle lokale spejdere og en brandmand, som er på rundtur for at tage et tjek på borgernes røgalarmer - eller mangel på samme.

Det er et tilbud om at få tjekket sine røgalarmer, og at få opsat en røgalarm, hvis man ønsker. Og sådan en har Anne Grethe Vinther takket ja til i sin stue.

Hun har allerede monteret én røgalarm i gangen.

- Og der har jeg jo ikke rigtig tændt stearinlys, så jeg synes, det er godt at få en ind i stuen også, siger hun.

Redder liv

Det er et samarbejde mellem TrygFonden og Brandbevægelsen, der har fået Røgalarmpatruljen stablet på benene. Det skyldes blandt andet, at der er omkring 650.000 danske hjem, som ikke er udstyret med en røgalarm.

Og de kan gøre en forskel. I mindst halvdelen af de boliger hvor der opstår en dødsbrand, er der ikke installeret en røgalarm.

- Så der er også evidens for, at de steder der er røgalarmer sat op, og hvor man bliver vækket ved en brand, der redder det liv. Og de steder der ikke er, er der en større risiko for at omkomme. Det er ikke ild, man dør af, det er røgen, siger Niels Nygaard, der er beredskabsinspektør hos Nordjyllands Beredskab.

- Jeg ved, der har været nogle indebrændte i 2023 i Nordjylland, og det er ikke sikkert, de ville kunne reddes, men de ville have haft muligheden, hvis der var røgalarmer i husene, supplerer han.

Det er de lokale KFUM-spejdere samt en af byens deltidsbrandmænd, som i dag besøger Anne Grethe Vinther.

- Det er dejligt at hjælpe folk med at sætte røgalarmer op, siger Nikolaj Kjær Albrektsen, mens Martin Nørmølle Jespersen supplerer:

- Så deres hus ikke brænder ned.

VIDEO: Her kan du se hele indslaget.

Noah Emil Jensen nyder også at bruge lørdagen på at stemme dørklokker.

- Jeg synes, det er sjovt at komme rundt til folk, siger han.

Alle aldre har behov

Beredskabsinspektør Niels Nygaard har forinden lørdag varslet de husstande, som vil få besøg. Og tendensen er, at de ældre borgere er mere modtagelige overfor tilbuddet om en gratis røgalarm i forhold til de unge. Men ifølge Niels Nygaard er det alle aldersgrupper, som har behov for en røgalarm.

- Nogle mener måske ikke, det er så nødvendigt. Det mener vi modsat, det er. Hvis det for eksempel er unge mennesker, der kommer berusede hjem om aftenen og sætter mad over på panden og så falder i søvn på sofaen, så ville en røgalarm være rigtig godt.

Tal fra Beredskabsstyrelsen og Brandbevægelsen viser, at uforsigtighed ved rygning er den hyppigste årsag til dødsbrande i Danmark.

- Og for alle mennesker der ryger, er det også en god ide med en røgalarm, siger Niels Nygaard.

For Anne Grethe Vinther er det ikke rygningen, men derimod levende lys i stuen som hun nu kan nyde i den kommende vinter- og juletid.

- Nu kan jeg roligt tænde stearinlys herinde i stuen, og det nyder jeg at gøre. Så det er dejligt, siger hun.

Udover RøgalarmPatruljen har organisationen Ældre hjælper ældre i Jammerbugt Kommune også fået et antal røgalarmer, som de sætter op hos ældre personer i kommunen, der mangler.


Aalborg Håndbold banker blodfattigt bundhold i kæmpesejr

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der var ingen slinger i valsen for Aalborg Håndbold, da især Niklas Landin viste højt niveau i storsejr i Kolding.

Aalborg Håndbold vandt lørdag eftermiddag sæsonens største sejr, og den største sejr i umindelige tider da de slog KIF Kolding med 36-16 på udebane.

Forud for kampen var det ud fra tabellen ingen overraskelse, at aalborgenserne endte som sejrsherrer. Aalborg Håndbold ligger med i topstriden, mens KIF Kolding kæmper en kamp i bunden af tabellen.

KIF Kolding kom foran 1-0 i kampens indledning, men det var også den eneste føring, som koldingenserne havde i løbet af kampen. Kort efter kom Aalborg Håndbold på 3-2, og derfra så de sig ikke tilbage.

Specielt Niklas Landin i målet var medvirkende til, at KIF Kolding blev holdt på afstand i resten af første halvleg, hvor pausestillingen lød 14-8 til Aalborg Håndbold.

Magtdemonstration i anden halvleg

Og var der nogen af hjemmebanetilskuerne i Kolding, som i pausen håbede på et comeback, så blev de drømme hurtigt slukket i anden halvleg.

Niklas Landin fortsatte med at hive den ene redning frem efter den anden, og KIF Kolding havde mere end svært ved at finde netmaskerne.

Aalborg Håndbold kom hurtigt på 19-9, og det skulle kun blive værre endnu for hjemmeholdet. I løbet af anden halvleg udbyggede Aalborg Håndbold konstant føringen, og det var kun et spørgsmål om, hvor stor sejren skulle blive.

Stillingerne undervejs var blandt andet 24-9, 29-11, 35-14, og da de 60 minutter var gået, viste måltavlen utrolige 36-16.

Dermed vandt aalborgenserne en forventet favoritsejr i det sydjyske, selvom de færreste nok havde forudset en storsejr på 20 mål.

Med sejren ligger Aalborg Håndbold nu på en delt andenplads. Efter 11 kampe ligger de med 17 point, men førerholdet GOG ligger på førstepladsen med 19 point og med en kamp i hånden.


Foto: Andreas Findling-Rottem

Der var borgere fra mere end 30 fjorde og kystområder til stede, herunder Limfjorden og Mariagerfjord.

Demonstrationen blev afholdt som en reaktion på de oplysninger, der drypper ud fra trepartsforhandlingerne, lyder det fra arrangørerne.

1000 mennesker var lørdag samlet til en akut-demonstrationen for at protestere mod en 'elendig' indsats for havmiljøet i de trepartsforhandlinger, der i øjeblikket bliver forhandlet om på Christiansborg.

Det skriver Greenpeace i en pressemeddelelse.

Demonstrationen samlede både sportsfiskere, jægere, folk fra landbruget og naturelskere.

- Trepartsaftalen er kun god, hvis de rigtige værktøjer og nødvendige indsatser bliver en del af den – og det betyder altså mindre frivillighed og mere målrettet regulering, der kan sikre et fald i kvælstofudledningerne. Ellers frygter jeg, at vi endnu engang vil stå ved Christiansborg om 3-5 år for at slå ring om miljøet, siger Torben Kaas, der er formand for Danmarks Sportsfiskerforbund og fortsætter:

- I dag står vi 16 grønne organisationer og omkring 1000 borgere fra hele landet med et meget klart budskab til politikerne: Vi har set fjordene dø, vi har set fiskene forsvinde og vi risikerer at miste noget, rigtig mange danskere har kært. Meget tyder på, at trepartsaftalen kan ende som en tynd kop te, der ikke vil gøre en reel forskel for havmiljøet. Det er nu regeringen og Folketinget skal vise mod og turde tage de svære valg – til gavn for naturen, vandmiljøet, danskerne og landbruget.

Værste iltsvind i mange år

Ifølge en rapport fra Aarhus Universitet, slog iltsvindet i de danske farvande i oktober endnu en alarmerende rekord. Iltsvindet omfattede et område på størrelse med Sjælland og Fyn, hvilket var 50 procent større end i 2023, der blev kaldt det værste iltsvind i 20 år.

Ifølge Greenpeace blev demonstrationen afholdt som en reaktion på, at det er kommet frem, at regeringen i trepartsaftalen både vil sænke indsatsbehovet og tillade mere kvælstofforurening til vandmiljøet, end der allerede er aftalt i landbrugsaftalen fra 2021.

Dermed vil det danske havmiljø blive dårligere stillet med trepartsaftalen end med den eksisterende aftale fra 2021, lyder det.

- I regeringens trepartsaftale er der færre tiltag for at redde vores hav, end der er fisk i Vejle Fjord. Det er vanvittigt midt i et historisk stort iltsvind. Derfor stod vi i dag sammen på tværs af sportsfiskere, jægere, landbrugere og naturelskere fra hele landet for at sige fra over for regeringens svigt, siger Christian Fromberg, der er kampagneleder for landbrug, skov og natur hos Greenpeace Danmark.


Passagerer drømmer om letbane: - Det kunne være rart med et alternativ

Foto: Ken Petersen

BRT-busserne er blevet en stor den af den kollektive trafik i Aalborg, men hvor begejstrede er byens borgere som Alberte Præstegaard egentlig for de eldrevne busser?

"Alletiders" og "kører ofte", men også "overfyldte" og "lidt kolde". Aalborgenserne er både begejstrede og skeptiske over for byens eldrevne busser.

På Kennedy Plads i Aalborg står Alberte Præstegaard, som er studerende. Hun venter på en af byens eldrevne BRT-busser sammen med en gruppe andre passagerer.

Hun bruger dagligt bussen til og fra sit studie, men det er hun ikke den eneste, der gør, og det kan mærkes.

- Måske der skulle køre nogle flere på strækningen, siger Alberte Præstegaard og tilføjer:

- Jeg synes, at bussen er god, men der er rigtig mange mennesker med den.

Hun påpeger, at det ofte kan være svært at komme ind og ud af bussen grundet for mange mennesker.

Hanne Frederiksen er pensionist og er glad for de 12 afgange, som de enkelte BRT-busser har i timen. Foto: Ken Petersen

Omkring klokken halv tolv står pensionist Hanne Frederiksen af BRT-bussen ved stoppestedet Nytorv midt i Aalborg. Hun er positiv over for busserne, der siden september 2023 har været en del af den kollektive trafik i Aalborg.

Hvordan er det at køre med BRT-busserne?

- Det er alletiders. Det er en rigtig dejlig måde at køre bus på, og så kommer den hvert femte minut, siger Hanne Frederiksen.

Op til 12 afgange i timen

BRT-busserne kører op til 12 gange i timen, og i Aalborgs gadebillede lader busserne til at være overalt, uanset hvor man kigger.

Det lange, lyseblå tag på 25 meter er ikke til at tage fejl af. Og når den store bus næsten lydløst glider forbi, kan man ikke lade være med at lægge mærke til den.

Hanne Frederiksen går normalt ind til byen, men i dag har hun valgt at tage elbussen til trods for, at den ofte fyldes af byens studerende.

- Fordi den kører så tit, kan vi pensionister tage bussen ind til byen omkring middagstid, hvor der ikke er så mange med, siger hun.

- Det er en god ting, vi har fået. Jeg er ikke ked af, at vi ikke har fået letbane her i Aalborg.

Koldere end almindelig bus

I bussen mod universitetet sidder Mathias Gørsted-Kjærved, der er medicinstuderende. Han bruger næsten BRT-bussen hver dag.

- Det fedeste er, hvor tit den går, og så kører den direkte, fra hvor jeg bor og, ud til universitetet.

Mathias Gørsted-Kjærved havde foretrukket at få en letbane ligesom i Odense og Aarhus i stedet for BRT-bussen. Foto: Ken Petersen

Mathias Gørsted-Kjærved sidder på det grå sæde op mod vinduet. Hverken ved siden af ham eller foran ham sidder der andre passagerer.

- En gang i mellem er bussen koldere end den almindelige bus, men der er rigeligt med plads. Det er sjældent, at man står i en stor mængde af mennesker.

Selvom Mathias Gørsted-Kjærved er flittig bruger af BRT-bussen, så frister tanken om en letbane.

- Jeg tror, at jeg ville have foretrukket en letbane. Den i Odense er rimelig fed.

Tilbage på Kennedy Plads drejer Alberte Præstegaard hovedet tilbage. Den BRT-bus, hun skal med, kommer kørende mod stoppet. Men selvom hun er positiv over for den eldrevne bus, så efterspørger hun andre transportformer.

- Det kunne være rart med en letbane, så der var et alternativ til bussen.