Modstanden mod Energipark Aalborg tager til
Fristen for indvendinger er overstået, og der er kommet flere end 1900 indsigelser og 1200 protestunderskrifter mod projektet Energipark Aalborg.
Eurowind har søgt Aalborg Kommune om tilladelse til at sætte 520 hektar solceller op på begge sider af Limfjorden. Det gælder områder mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing, Aalborg Portland og Aalborg Havn samt etablering af 19 vindmøller med en højde på mellem 150 og 170 meter.
Nytter det overhovedet noget med alle de her indsigelser? Det mener Jakob Neua Nørgaard, der er en af de personer, der er modstander af den med stor sandsynlighed kommende energipark, Energipark Aalborg. Han håber på, at modstanden kan føre noget med sig.
- Nu er der jo rigtig mange indsigelser, og ser man på andre kommuner, så er der eksempler på sager, hvor der har været færre indsigelser, hvor man har valgt at lytte, siger Jakob Neua Nørgaard.
Vi skal huske, at kommunalpolitikerne har et demokratisk mandat. De har fået en masse stemmer, de er valgt til at træffe beslutninger, og det er meget demokratisk.
Roger Buch, kommunalforsker, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Der er eksempler på, at borgerprotester er lykkedes. I Hjørring Kommune er to vindmølleprojekter blevet droppet.
- De to vindemølleprojekter, der er blevet lukket ned de sidste tre år i Hjørring Kommune, skyldes en folkestemning, der er imod møllerne. Derfor har byrådet vendt tommelfingeren nedad, siger Søren Smalbro (V), formand for teknik- og miljøudvalget i Hjørring Kommune.
Kommunalekspert: ”Det er en symbolsk handling”
Hvis man skal tro en af landets førende kommunalpolitiske eksperter, så skal beboerne i området være mere end almindeligt heldige for at få nedlagt projektet med energiparken i Aalborg.
- Hvis man kigger bredt på, hvordan kommunerne behandler lokalplaner og alle mulige andre ting, så får man et indtryk af, at kommunerne ikke lytter særligt meget. Det er en symbolsk handling, vi gennemfører, fordi vi skal, men det er som regel ikke noget, der flytter særligt meget, siger Roger Buch, kommunalforsker, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Roger Buch mener ikke, det er et demokratisk problem, at kommunalpolitikere sjældent ændrer noget på baggrund af en høring, som den, der for nyligt er afsluttet omkring etableringen af Energipark Aalborg.
- Vi skal huske, at kommunalpolitikerne har et demokratisk mandat. De har fået en masse stemmer, de er valgt til at træffe beslutninger, og det er meget demokratisk, siger Roger Buch.
Han mener, at det er svært at gøre alle glade, og det er måske ikke politikerens rolle.
- Så ønsker vi også, at politikerne skal lytte til borgerne, når de træffer beslutninger, og det gør de for så vidt også ved, at de får nogle indspark fra borgerne, men vi kan ikke have, at politikerne bare hører efter. Nogle gange er man nødt til at gennemføre noget, som nogle er utilfredse med, og dem hører vi rigtig meget til, men der er jo også nogle, der synes, det er godt, når bare vindmøller og solceller ikke er i ens egen baghave, siger Roger Buch.
På trods af de dunkle udsigter, så håber Jakob Neua Nørgaard på, at der i sidste ende bliver lyttet til borgerne i området, hvor han selv bor i umiddelbar nærhed.
- Jeg håber, at politikerne vil sætte sig ned og se på antallet af indsigelser og huske at have i baghovedet, at man ikke havde inviteret folk både nord og syd for fjorden. Jeg vil tro, der ville have været mange flere indsigelser, hvis folk havde vidst, hvad der var på vej med denne her energipark, der er på størrelse med Gug, siger Jakob Neua Nørgaard.
