Nordjyllands Beredskab med klar udmeldning: Pas på, det er knastørt derude
Der har været utallige naturbrande i Nordjylland de seneste par uger.
Nordjyllands Beredskab har de seneste par uger været kaldt ud til mange naturbrande, som er opstået på grund tørken, der netop nu alarmerende. De opfordrer derfor alle til at passe på med åben ild.
De seneste mange uger har stået på høj sol og temperaturer på over 12 grader. Og det kan mærkes på naturen.
For der skal ikke meget mere til en lidt vissen græs eller et par brune blade, før der kan opstå en naturbrand på grund af manglende regn.
De seneste par uger har Nordjyllands Beredskab været kaldt ud til utallige naturbrande, som er opstået i vejsiderne eller i haven, hvor ukrudtsbrænderen har været den største synder.
- Det er utrolig tørt derude lige nu, så vi opfordrer kraftigt til, at man lader være med at bruge åben ild, eller passer ekstremt godt på, hvis man gør, siger Jan Nedza, der er chefvagt ved Nordjyllands Beredskab.
Tørkeindekset melder netop nu om 9,1ud af 10 ifølge DMI. Det betyder, at der er tale om højrisiko tørke. Der skal derfor ikke særlig meget til, før ilden tager fat.
- Vi ser ofte, at ukrudtsbrænderen er synderen, og i denne tid, skal der ikke mere til en lidt vissen græs eller et par tørre blade, siger Jan Nedza.
Tørken ændrer sig ikke den kommende tid
Ifølge Jan Nedza er det ikke unormalt, at de oplever naturbrande under tørkeperioder om foråret.
- Det er netop på grund af vissen græs, hvor der ikke er kommet nyt græs, og samtidig alle de tørre blade rundt omkring, og hvis jeg kigger på vejrudsigten, ændrer tørken sig ikke lige med det samme, siger han.
Gode råd fra Nordjyllands Beredskab
Nordjyllands Beredskab opfordrer kraftigt til, at man:
- Ikke smider cigeretskodder i naturen
- Undgår at tænde bål andre steder end dem, der er beregnet til det
- Undgår at bruge ukrudtsbrændere - eller passer på, mens man gør det