Ugens Fokus handler om afstemningen om forsvarsforbeholdet.
Onsdag 1. juni er der folkeafstemning i Danmark om forsvarsforbeholdet. I ugens Fokus debatterer nordjyske politikere forbeholdet.
Der er klare fronter, men dog ingen uforsonlig skyttegravskrig mellem de nordjyske politikere, når det kommer til folkeafstemningen om afskaffelse af forsvarsforbeholdet på onsdag. Det viser debatten i TV2 Nords debatmagasin Fokus.
Deltagerne er folketingsmedlem for Venstre Maja Torp, forsvarsordfører og folketingsmedlem for Enhedslisten Peder Hvelplund, folketingskandidat for Konservative Lene Burchardt Jensen og folketingskandidat for Nye Borgerlige Kim Edberg Andersen.
Politikerne drøfter, om det er fornuftigt eller ej at afskaffe det danske forbehold i forhold til at deltage i militært samarbejde i EU-regi.
Du kan se hele Fokus-debatten herunder eller i TV2 Nord efter nyhederne mandag aften klokken 19:30.
Forbehold blev indført i 1993
Forsvarsforbeholdet er et af i alt fire danske EU-forbehold, der blev forhandlet på plads, efter danskerne ved en folkeafstemning i 1993 sagde nej til Maastricht-traktaten.
Efter forbeholdene blev indskrevet, stemte danskerne efterfølgende ja til den nye traktat i Edingburgh-aftalen.
Siden har der været to andre afstemninger om afskaffelse af forbehold – først stemte danskerne nej til at være med i Euroen, og senere stemte de nej til at afskaffe forbeholdet vedrørende det retslige samarbejde.
Den nuværende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet blev meldt ud kort tid efter den russiske invasion af Ukraine. Blandt politikerne i studiet er der delte meninger om, hvorvidt det er den rigtige anledning til at sætte forbeholdet til afstemning:
- Det er ikke kun på grund af krigen i Ukraine, at vi nu skal af med det forsvarsforbehold. Det er fordi, det forhindrer os i at kunne deltage i missioner, som giver mening for os, og som vi har lyst til at deltage i, siger Lene Burchardt Jensen fra Konservative.
Fra Enhedslisten, der er imod en afskaffelse af forbeholdet, er der kritik af, at afstemningen kommer med krigen i Ukraine som bagtæppe:
- Det er et spørgsmål om nødhjælp, at vi har taget imod flygtninge, og at vi har indført skrappe sanktioner i forhold til Rusland, siger Peder Hvelplund fra Enhedslisten og fortsætter:
- Det har bare intet som helst med forsvarsforbeholdet at gøre, det har vi kunne gøre både uden og med et forsvarsforbehold, så det er lidt paradoksalt, at man præcis bruger den anledning til det.
Wake-up call
Hos Venstres Maja Torp giver krigen i Ukraine anledning til den modsatte konklusion. Hun mener, at krigen er en oplagt anledning til at tale forsvarsforbehold igen:
- Jeg synes, vi har fået et wake-up call ved, at der blev krig i Ukraine. Vi gik og troede, at der var fred i verden nu, og det kom i hvert fald ikke tæt på Europa. Det har det så vist sig, at det gør, og derfor skal vi selvfølgelig i Danmark gå fuldt og fast ind i et fælles forsvar, siger hun og fortsætter:
- Vi skal have det forsvarsforbehold væk, så vi selv kan bestemme, hvad vil vi være med i, og hvad vi ikke vil være med i. Vi skal huske, at vi kan stadig bestemme os for at være med i alt det, vi har lyst til og sige nej til alt det, vi ikke har lyst til.
For Nye Borgerlige er Ukraine-krigen blevet en belejlig anledning for de partier, der gerne vil have forsvarsforbeholdet fjernet. Partiet ønsker at beholde forbeholdet og i stedet styrke samarbejdet med Nato og FN.
- Jeg ser det sådan, at ja-partierne er ved at lave et barn på mig, fordi de havde muligheden for at gøre det her, for alle danskeres hjerter bløder jo for det, der sker i Ukraine, og så vælger alle ja-partierne, at nu har de lige chancen for at få skubbet det her ind under gulvtæppet, siger Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.
- Hvis vi fjerner forsvarsforbeholdet, så bliver vi nødt til at se på, at der hvor EU gerne vil have de her missioner, det er jo primært i Afrika, så at udnytte, at der er krig inden for Europa og sige, at det er situationen i Ukraine, og at Rusland er fjenden og så sende tropper til Afrika, det giver absolut ingen mening.
