Saugstrup OL 1. Foto: Magnus Saugstrup
Opdateret: 4. august 2021
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

SMS-dagbog fra Tokyo: Magnus Saugstrup lader op til OL-semifinale

Foto: Magnus Saugstrup

Magnus Saugstrup deler værelse med landsholdsmålmanden Kevin Møller under OL.

TV2 Nord har skrevet SMS-dagbog med den nordjyske håndboldkomet Magnus Saugstrup.

Det er dagen før dagen i Tokyo. 

Den nordjyske håndboldspiller Magnus Saugstrup, der i øjeblikket tørner ud for det danske herrelandshold i håndbold, skal torsdag spille sin første semifinale ved de olympiske lege. 

Den 197 centimeter høje og 101 kilo tunge stregspiller startede sin håndboldkarriere i hjembyen Gistrup. Siden dengang, er der sket en del. 

Magnus Saugstrup har spillet en stor del af sin karriere i Aalborg Håndbold, hvor han har været med til at vinde flere danmarksmesterskaber. Senest skrev han og Aalborg-mandskabet historie, da de fik en sølvmedalje ved Champions League. 

Det er ikke kun på klub-plan, den 25-årige nordjyde har skrevet historie. I januar kunne han kalde sig verdensmester, da han deltog i sit første VM sammen med det danske herrelandshold i håndbold.  

Nok vandt han guld til verdensmesterskabet i januar, men en medalje til OL er, ifølge ham, endnu større. 

TV2 Nord har ført en sms-dagbog med håndboldstjernen fra Gistrup.


Hej Magnus. Hvordan går det med dig dernede i Tokyo? 

- Hej! Vi har det rigtig godt hernede, tak. Det er godt nok på det varmeste lige nu, men vi er heldigvis mest indenfor. 

Med temperaturer på mellem 30-35 grader i Tokyo, kan jeg godt forstå, i har det varmt. I kan vel søge kulde under aircondition indenfor? 

- Ja. Og varmegraderne fortsætter de næste par dage. Der er godt nok bare lidt modsætninger, fordi man skal have bluse på indenfor. Så det er virkelig varmt, selvom der er aircondition. 

Nok om temperaturerne. Magnus, du står jo overfor en stor kamp i morgen. Hvordan er det at være nået til semifinalen til OL? 

Det er da selvfølgelig kæmpestort at have nået en OL-semifinale, men nu er målet altså lige først at komme i finalen og bagefter at tage den guldmedalje.

Saugstrup OL. Foto: Wu Hong/EPA/Ritzau Scanpix
Foto: Wu Hong/EPA/Ritzau Scanpix

Hvordan forbereder man sig egentlig bedst til sådan en vigtig kamp?

Der er stor forskel på, hvordan vi hver især forbereder os. Og så kommer det selvfølgelig også an på tidspunktet for kampen. Hvis vi spiller sent, kan jeg godt finde på at styrketræne lidt let i løbet af formiddagen, og ellers så handler det bare om at få tiden til at gå. Der er meget ventetid, kan jeg afsløre. 

Du må være spændt op til sådan en kamp. Hvad får du så tiden til at gå med indtil kampen? 

Dagen inden kamp skal jeg både til videomøde og træning, som enten vil være en håndboldtræning eller en styrketræning. Men vi spiller en del kortspil og bordtennis, og så ser vi så mange af de andre danskere i aktion hernede, som vi kan. Det hjælper lidt på tiden. 

Med al den bordtennis og kortspil, må I blive ret gode til det også. Hvordan er det ellers at være i Japan?

- Det er lidt specielt, fordi kulturen herovre er meget anderledes. Selvom vi kun er i OL-byen og i hallen, så kan man godt mærke, hvor høflige folk er herovre. Der er ikke det, de ikke kan hjælpe med, og så er der rent og pænt. Byen er jo kæmpestor, men der ligger intet skrald på gaderne.

Saugstrup OL 2. Foto: Fabrice Coffrini/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Fabrice Coffrini/AFP/Ritzau Scanpix

Hvad skal dit sidste måltid være inden kampen i morgen? 

- Jeg plejer egentlig bare at se, hvad der er på menuen i madsalen, men det bliver nok noget pasta eller ris og så noget tilbehør. Sådan har det i hvert fald været de andre gange. 

Det lyder da lidt kedeligt. Men selvfølgelig nok godt op til kamp. Hvad har indtil videre været det værste og det bedste ved det her OL?

Det værste har været, at vi kun må være i OL-byen. Det havde været megafedt, hvis vi måtte se de andre sportsgrene live. Det bedste har nok helt enkelt været at være en del af OL. Det er helt vildt, så stort det er. Der er så mange atleter, der er samlet i så lille en by. 

I morgen, torsdag, kan I selv afgøre, om I vil have medaljer. Hvad vil sådan en medalje betyde for dig?

Det vil betyde så sindssygt meget for mig. Det er ikke mange, der får chancen for at få en OL medalje, så det vil helt sikkert betyde enormt meget for mig at kunne være en del af et hold, der får en medalje, og gerne af guld, tak. 

Det bliver så spændende, Magnus! Og ja tak. Gerne en af guld. God kamp! 

- Tak. I lige måde! 

Om Magnus Saugstrup og resten af det danske håndbold-herrelandshold får en OL-medalje, bliver afgjort torsdag, når de møder Spanien i semifinalen klokken 14 dansk tid.  


100226 Viktor Bromer. Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

Droppede elitesvømning: Nu slår han verdensrekorder i iskolde havnebassiner

Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Viktor Bromer fandt tilbage til vandet gennem vinterbadning og endte med at slå en verdensrekord.

Victor Bromer træder ud af saunaen i Asaa Havn og går målrettet mod det iskolde vand.

Selvom han for længst har lagt konkurrencesvømningen på hylden, har han fundet en ny passion i issvømning gennem Asaa Vinterbadeklub.

– Vi brugte altid koldvandsterapi i min svømmekarriere, så jeg fortsatte bare med det, da jeg stoppede på landsholdet, fortæller han.

Du kan se Viktors tur i den kolde balje her:

Da han flyttede til Asaa, opdagede han vinterbadeklubben, og her blev han hurtigt introduceret til issvømning.

Det viste sig at være et perfekt match.

I slutningen af januar deltog han i DM i issvømning, hvor han slog en verdensrekord.

– Det er lidt en barndomsdrøm. Jeg slog aldrig en verdensrekord i pool, så det her føles ret vildt. Og sporten er jo stadig ny, så jeg håber, det kan være med til at få den til at vokse, siger han.

Som en delfin i vandet

I Asaa Vinterbadeklub er der ingen tvivl om, at Victor skiller sig ud.

– Han elsker at være i vandet. Han er som en delfin derude, siger Dan Lynge, der formand for klubben.

Ifølge ham handler det både om fysik og mentalitet.

– Hans vejrtrækning og fysik hjælper ham meget. Men kan du elske det kolde vand, så er du, hvor du skal være.


Hvorfor holder tre nordjyske kommuner vinterferie allerede nu?

De fleste nordjyder tæller ned til vinterferien, men i tre nordjyske kommuner har de taget forskud på ferieglæden og holder vinterferien i denne uge. Men hvorfor egentlig det? Det tog vi ud for at blive klogere på, det kan du se i videoen øverst i artiklen.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.