Helge Milo blev modstandsmand trods farens protester: "Nej din tosse, Danmark skal ikke kæmpe"
Den sidste overlevende fra Churchillklubben, den 90-årige Helge Milo, har skrevet bogen med den sigende titel: Nogen måtte gøre noget.
Vi møder Helge Milo hjemme i lejligheden i Kokkedal nord for København. Sammen med medforfatter Tina Storgaard Støttrup har han netop udgivet en bog, der blandt andet handler om den berømte Churchillklubben. Den blev dannet i 1942. Medlemmerne var en håndfuld store drenge fra Aalborg Katedralskole, der havde fået nok af de voksnes passivitet. De kunne ikke holde ud at se på, at ingen kæmpede mod tyskerne under besættelsen.
- Vi havde lært i skolen, at Danmark var et krigerisk og heltemodigt folkefærd. At Danmark bare skulle overgive sig var fuldstændig utænkeligt for os, siger Helge Milo.
I bogens indledning fortæller han om besættelsesdagen 9. april 1940. Sammen med sin far så og hørte han de tyske flyvemaskiner over Aalborg og Nørresundby. Helge spurgte sin far, om han nu skulle kæmpe i hæren. Helge mente, at faderen ville tage sig godt ud i uniform, men han blev skuffet.
- Han snerrede af mig. Nej din tosse, Danmark skal ikke kæmpe, står der i bogen.
Helge Milo læser med en lup, så han kan se de ord, der også var kendetegnede for hele det officielle Danmarks holdning.
I bogen beskriver Helge Milo flere af Churchillklubbens aktioner. Medlemmerne stjal våben fra tyskerne, og de afbrændte tyske jernbanevogne.
Milo blev sat i spidsen for en aktion, der gik ud på at skyde to tyskere ved en lyttepost i Nibe. Da de kom frem, viste det sig, at der var tre tyskere, og Milo afblæste aktionen. Om han var klar til at trykke på aftrækkeren?
- Det er svært at sige bagefter, men sandsynligvis ville vi i gruppen have presset hinanden til at gøre det. Så jeg tror, vi ville have forsøgt at gennemføre det. Og så havde jeg ihvertfald ikke siddet her i dag, siger Milo.
Drengene blev opdaget og smidt i fængsel. Konsekvenserne var store for de fleste af klubbens medlemmer.
- Som jeg også beskriver i bogen, har jeg hele mit liv levet i skyggen af det her. Det har påvirket mig, og det har påvirket mine kammerater endnu mere end mig. Når jeg tænker på, hvor små ting vi egentlig udrettede, så var det en barsk pris. En begik selvmord, siger Helge Milo, der nu i sit livs efterår kan skrive forfatter på sit CV.