Opdateret: 7. januar 2023
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mange lægeklinikker har lukket for tilgang af nye patienter: Sådan ser det ud i din kommune

Det går hårdt ud over patienternes muligheder for frit at vælge læge, og derfor bør der uddannes flere speciallæger i almen medicin, mener formanden for PLO.

Det er ikke nødvendigvis lige til at finde en ny læge. På landsplan har to ud af tre lægeklinikker lukket for tilgang af nye patienter.

Det viser nye tal fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO). I 2014 var det bare 38 procent af lægeklinikkerne, der ikke tog flere patienter ind. Den udvikling er ifølge PLO bekymrende og går ud over patienternes muligheder for frit at vælge læge.

- Mange af mine kolleger tager derfor flere patienter ind, end de er forpligtet til, selv om de har rigeligt at lave allerede. De ønsker ikke for borgerne, at de skal køre langt for at komme til lægen. Men alligevel har to tredjedele af de praktiserende læger altså lukket for tilgang, siger PLO’s formand Jørgen Skadborg og fortsætter:

- Det går ud over patienterne, hvis ikke vi får vendt udviklingen. Derfor bør en ny regering have fokus på, at vi skal øge antallet af praktiserende læger. I sundhedsreformen har Folketinget lagt sig fast på, at vi i 2035 skal være 5.000 praktiserende læger, cirka 1500 flere end i dag. Hvis det mål skal nås, skal dimensioneringen til almen medicin i en årrække øges fra de nuværende 350 til 400 pladser om året. Desuden skal rekrutteringen til specialet øges, og områder med lægemangel skal gøres attraktive for de unge læger, siger han.

Problem er størst i Nordjylland

Manglen på læger er ikke blot forbeholdt de små landsbysamfund. I Aalborg, Aarhus og København er det omkring tre ud af fire klinikker, der har lukket for tilgang af nye patienter.

Region Nordjylland har den største andel af praksis med lukket for tilgang. Her har 76 procent af alle praksis lukket for tilgang af nye patienter i 2022. 

- Jeg synes selvfølgelig, det er rigtig ærgerligt for vores patienter her i Nordjylland, at det skal være så besværligt at få sin egen læge, og jeg vil rigtig gerne arbejde hen imod, at det bliver en smule lettere, siger Charlotte Lønskov Jensen, der er formand i PLO-Nordjylland.

Lige efter Nordjylland følger lægerne i Region Sjælland og Region Hovedstaden, hvor 73 procent har lukket, mens Region Syddanmark med 44 procent har færrest.

Region Nordjylland har dog oplevet den mindste stigning i forhold til 2021 sammen med Region Syddanmark. Begge regioner har oplevet stigninger på fire procentpoint.

Den generelt høje andel af praksis, der har lukket for tilgang af nye patienter er ifølge PLO ofte et udtryk for, at der mangler læger i et givent område. 

Det er andet år i træk, at antallet af klinikker med lukket for tilgang stiger. 

Fakta

Data viser antallet og andelen af lukket for tilgang per august 2022.

Den enkelte praksis kan lukke for tilgang, når antallet af patienter per lægekapacitet overstiger 1600 personer.

Alle borgere er tilknyttet en lægepraksis, men i kommuner med en høj andel af lægeklinikker med lukket for tilgang af nye patienter kan mange borgere være nødsaget til at søge længere væk fra deres bopæl for at finde en læge.

Løsning ved samarbejde

Formand for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Nordjylland, Per Møller (K), beklager, at nogle borgere vil skulle køre langt efter en læge.

Men han understreger også, at selvom andelen af klinikker, der ikke modtager flere patienter, er steget, så er problematikken langt fra ny.

Nu forsøger han dog at se fremad.

- Vi skal prøve at løse udfordringen sammen. Så kommunerne og Regionen skal løse problemet sammen med PLO. Det vil sige, at vi nøje kigger på, hvor vi har udfordringerne og prøver at skabe nogle faciliteter og nogle rammer, som er gunstige for nye unge læger, siger Per Møller.


buster juul . Foto: Peter Mosgaard Larsen

Aalborg er næsten ustoppelige, og det er der flere gode grunde til, forklarer Buster Juul

Foto: Peter Mosgaard Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nu glæder Buster Juul sig til Final4 i weekenden.

Onsdag hev Aalborg Håndbold ikke blot en storsejr hjem over Grindsted, da man vandt med hele 38-24. Nordjyderne kunne nemlig også kalde sig vindere af grundspillet, og det er altså selvom, der stadig er seks runder tilbage.

Det var derfor også et ekstra glad Aalborg-hold, som efter slutfløjtet fejrede sejren på banen med sang og dans.

Dog er det ikke kun glædeligt at være så suveræne, at man vinder grundspillet så meget før tid, fortæller Buster Juul.

- Jamen, det er jo selvfølgelig dejligt, men det kan jo også være lidt tosidet. Det kan også være lidt en farlig situation, men det er vi bevidste omkring, at det ikke bliver en sovepude, og det bare handler om at spare spillere her i de næste kampe, fordi vi har også et momentum, og vi har et flow, som vi rigtig gerne vil bibeholde, forklarer han.

Næsten ustoppelige

Onsdagens kamp var Aalborg Håndbolds 20. sejr i streg i den danske liga i denne sæson. Derudover har nordjyderne blot tabt en kamp og spillet en uafgjort i Champions League, og det er derfor et næsten ustoppeligt Aalborg-mandskab, som konkurrenterne møder.

- Først og fremmest synes jeg, at vi er dygtige. Der er jo rigtig mange dygtige håndboldspillere på vores hold, som supplerer hinanden godt. Når der er nogen, der ikke leverer, synes jeg, at det har været kendetegnet, at så har den næste mand været sultne efter at bevise sig selv, og så er der kommet så stor kvalitet på banen, som også er nok til at matche den internationale top. Samtidig synes jeg, at vi har fundet en eller anden form for fundament og base og koncept i tingene, som er bygget op igennem en lang årrække, som gør, at når der så er udfald, og når der er utryghed og udsving i kampene, så falder vi ikke så dybt, og vi er egentlig gode til at komme hurtigt tilbage igen, forklarer Aalborg-fløjspilleren og tilføjer:

- Der vil komme udsving, det vil der også gøre resten af sæsonen, og vi kommer til at spille dårlige kampe, men det er jo også kunsten at kunne erkende, at nu er du i en dårlig situation, men nu skal vi minde hinanden om, hvordan vi også kommer ud af det.

Sidste Final4 for Aalborg

Lørdag venter Aalborg Håndbolds næste udfordring og næste punkt på listen over målsætninger.

Her spiller aalborgenserne nemli Final4-semifinale mod selveste ligarivalerne fra GOG, og det er altså noget, man ser frem til i Nordjylland.

- Jeg glæder mig til at spille dernede (Jyske Bank Boxen, red.). Jeg synes, det er vildt fedt at spille dernede. Der er jo et eller andet, der er magisk over den hal dernede. Nu har jeg ikke spillet der i forbindelse med landsholdet, men jeg synes jo, at Final4-stævnerne også har sin charme og sit liv dernede, fortæller Buster Juul.

Han har flere gange stået til stævnet med Aalborg Håndbold, og han har også været med til at vinde pokalen flere gange. I år er det dog formegentlig sidste gang, han er afsted med nordjyderne. Til sommer skifter den mangeårige Aalborg-spiller nemlig til BSH.

- I forhold til, at det er min sidste gang i Boxen med Aalborg, så tænker jeg ikke så meget over det, fordi der er mange ting, der er den sidste for mig, så det fylder ikke så meget, men som så mange andre kampe, så glæder jeg mig også helt vildt meget til at komme i gang med at spille dernede, afslutter han.


110226 MV Partner Mathias. Foto:

Mathias har udviklet et program, der sætter en stopper for spil i skoletiden

Mathias Harald Andersen går til daglig i 9. klasse på Snedsted Skole.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

16-årige Mathias Harald Andersen har kodet et stykke software, som hans klassekammerater er ret så trætte af.

Mathias Harald Andersen går i 9. klasse på Snedsted Skole i Thisted Kommune, og han skiller sig ud blandt mange af sine klassekammerater.

Hvor andre unge måske kunne finde på at bruge tid på at omgå skolens blokeringer af hjemmesider, har 16-årige Mathias Harald Andersen vendt det på hovedet og udviklet sin egen løsning, der holder fokus i undervisningen.

- Jeg lavede det her, fordi der manglede nogle alternativer, og de andre løsninger indsamlede data, som de ikke måtte, fortæller Mathias Harald Andersen.

Program skal holde fokus i undervisningen

Programmet, som Mathias Harald Andersen selv har kodet, hedder NetShield og er en udvidelse til Chrome-browseren. Løsningen analyserer hjemmesider og vurderer, om indholdet er distraherende for eksempel spil eller ikke-undervisningsrelevante tjenester.

Systemet bygger på et pointsystem, så når en side når en bestemt score, bliver den automatisk blokeret.

Programmet blokerer ikke hele sider, bare fordi et enkelt alarmerende ord optræder, men vurderer konteksten, så undervisningsrelevante sider stadig kan tilgås.

IT‑vejleder fik øje på potentialet

- AI-søgningerne skal stoppes, og her hjælper Mathias’ løsning, fordi man før måtte blokere hele Google-søgningen. Nu går den målrettet ind og blokerer kun AI-svaret, siger Claus Schwartz Hauerberg, der er lærer og it-vejleder på Snedsted Skole.

Han bemærkede hurtigt Mathias Harald Andersens idé og så potentialet i programmet, selvom det kræver en nøje vurdering, før en offentlig institution kan tage sådan en løsning i brug.

Derfor blev Aarhus Kommune, der står bag LetSpær, som er skolernes blokeringsteknologi, gjort opmærksom på NetShield, og nu er dele af Mathias Harald Andersens’ kode integreret i det program.

- Jeg kunne blokere AI-funktionerne, fordi jeg har lært om Manifest 3 på YouTube, det er noget nyt, Google er begyndt at bruge. Det, skolen havde før, var udviklet til Manifest 2, forklarer Mathias Harald Andersen.

Men ikke alle er lige imponerede over hans program.

- Nogle af mine klassekammerater synes, det er ret irriterende, fordi de gerne vil spille små spil på Y8.com, siger Mathias Harald Andersen.

Han fortæller, at han begyndte at kode som 12-13-årig og lærte sig selv det via videoer på YouTube. Først lavede han småprojekter, men i øjeblikket arbejder han på sin egen AI, der kan sortere hjemmesider.


110226 frivillige-mgp Lene Haven Beck. Foto: Michael Schmidt Thomsen

Melodi Grand Prix‑feber i Frederikshavn: Frivillige løfter kæmpe show bag kulissen

Foto: Michael Schmidt Thomsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

For første gang skal Dansk Melodi Grand Prix afholdes i Frederikshavn.

Lørdag aften skal årets Danske Melodi Grand Prix afholdes i Frederikshavn.

Det kræver mange frivillige hænder at løfte den tunge opgave, når der skal sættes op til så stort et event. Det er ikke noget, man bare lige klarer på en formiddag.

- Der er ingen tvivl om, at det betyder rigtig meget. Det er tungt at få bygget sådan en hel sal op, og det kræver mange ressourcer, så når der er nogle borgere der vil bidrage, aflaster det den øvrige organisation, så det gør en stor forskel, at vi har den hjælp, forklarer Lone Kosack, der er event- og produktionsansvarlig for Arena Nord.

Arenaen kontaktede blandt andet Eventgruppen for at høre, om de var interesserede i at give en hånd med.

- Det er totalt win-win. Det giver vores frivillige oplevelsen af, at der er brug for en, og at vi alle har nogle ressourcer, der kan gøres brug af, Lene Haven Beck, som er frivillig- og handicapkoordinator hos Frederikshavn Kommune.

Det er første gang gruppen hjælper til ved et event. Eventgruppen blev stablet på benene i januar af Lene Haven Beck sammen med kollegaen Trine Jensen Madsen. De frivillige kommer fra væresteder i Frederikshavn Kommune og består på nuværende tidspunkt af 14 frivillige.

Frem mod det store show er de frivillige i fuld gang. Chris Madsen fragter stole ind i arenaen, mens Troels Bruun stripser stolebenene sammen, for at de ikke skal flytte sig for meget rundt, når folk sætter og rejser sig.

Hvor mange stole regner du med at skulle sætte sammen i dag?

- Jeg skal være her indtil klokken 16.00, så nok omkring 3000, siger Troels Bruun, der er frivillig for Eventgruppen i Frederikshavn.

Forhåbentlig ikke alene?

- Nej, lyder det fra en smilende Troels Bruun.

Selvom det er hårdt arbejde at være frivillig, så er der ingen tvivl om, at de frivillige er enige i, at de finder det mere givende end krævende.

- Det giver mig god livsglæde, fordi jeg elsker at hjælpe, alle de steder jeg kan. Jeg er gerne med til så meget frivilligt som muligt, siger Chris Madsen, der også er frivillig.

- Det giver mig noget mere fællesskab, og jeg kommer ud og oplever nogle nye ting, istemmer Troels Bruun.

Kæmpe overraskelse

Dansk Melodi Grand Prix er aldrig blevet afholdt i Frederikshavn før.

- Vi havde nok ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at det skulle komme til Frederikshavn, men lige pludselig lykkedes det, og det er vi virkelig stolte af, siger Arena Nords event- og produktionsansvarlige.

Når det store show er afviklet, går der kun en uge før Børne MGP indtager arenaen. Billetterne er allerede udsolgt til det show, og her skal de frivillige også hjælpe til.

- Nu er vi så i gang, og vi skal have en masse opgaver både til Dansk Melodi Grand Prix og MGP, og så er det meningen, vi skal ud at være frivillige til spændende arrangementer i løbet af foråret, og til sommer kommer der også et stort arrangement heroppe i Arena Nord, fortæller Lene Haven Beck.

Lørdag bliver en travl dag for de frivillige. De begynder allerede 15.00, når der er generalprøver, og så løber deres indsats frem til showets slutning, hvor der til sidst skal gøre rent og ryddes op i en times tid.

- For at få det til at gå op, også med økonomien, så gør det en stor forskel, at vi har den hjælp, lyder det fra Lone Kosack.

De frivillige kan nøjes med at fjerne en mindre del af sidderækkerne efter Dansk Melodi Grand Prix inden børnenes show. Der skal bare lige fjernes nok til, at der blandt andet kan køres rekvisitter ind og ud af arenaen imellem showene.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.