Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Skoleskyder vil ofte vise advarselstegn inden ugerning, lyder vurdering

Foto: Privatfoto

Søren Poder har i forbindelse med sin roman om en fiktiv skoleskyder sat sig grundigt ind i, hvem virkelighedens skoleskydere er, og hvilke motiver, der ligger bag.

Ensomhed, dyrkelse af våben, idolisering af skoleskydere - det kan være tegn på, at noget er helt galt, siger forfatter til bog om skoleskyderier.

Søren Poder skrev i 2015 romanen 'Sidste skoledag' om en fiktiv skoleskyder og de sidste seks uger i hans liv. Bogen blev til efter omfattende research om emnet, om virkelige sager og virkelighedens gerningsmænd.

- Skoleskydere er kendetegnet ved blandt andet at være ensomme og interessere sig for våben og andre skoleskydere og selvmordere. Nogle gange er de psykisk syge, men ikke altid. Og dem, der ønsker at gøre alvor ud af det, har oftest brugt lang tid på at planlægge det, siger Søren Poder.

Der er meget ofte advarselstegn inden de begår deres ugerning.

Søren Poder, journalist og forfatter

Hans karakteristik kommer efter, at anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi tirsdag oplyste, at der er rejst tiltale mod en 27-årig mand fra Hobro for at have planlagt og forberedt skyderier på en eller flere skoler i Nord- og Østjylland.

- Meget ofte er der tale om et udvidet selvmord, hvor skoleskyderen har planlagt at dø, men ønsker at tage andre med i døden, siger Søren Poder.

Ser videoer og idoliserer andre

"Sidste skoledag" er fiktion, men baseret på virkelighedens skoleskyderier rundt om i verden. Søren Poder brugte i arbejdet med bogen lang tid på at læse dokumenter, se dokumentarudsendelser og høre lydklip om og med skoleskydere. Det har givet ham indsigt i gerningsmændene.

- Der er meget ofte advarselstegn inden de begår deres ugerning. For eksempel ser de videoer om selvmord og skydevåben på nettet, og de idoliserer andre skoleskydere, siger Søren Poder.

Skoleskydere har ofte brugt lang tid på planlægning af skyderiet, som typisk er et "udvidet selvmord", hvor man ønsker at tage andre med sig i døden, fortæller Søren Poder. Foto: Arkiv/TV2 Nord

I sagen med den 27-årige tiltalte, har der tilsyneladende været lignende adfærd.

- Der er rejst tiltale for, at han som forberedelseshandling har foretaget søgninger på nettet om våben og specifikt om skoler i Nord- og Østjylland, sagde specialanklager Kim Kristensen, Nordjyllands Politi ved præsentationen af tiltalen mod den 27-årige, der har lært at skyde, anskaffet sig våben og skrevet et manifest.

Skoleskyderier forekommer hyppigst i USA, hvor der er lettere adgang til skydevåben. Men de forekommer i hele verden, også i Europa. 

Werther-effekten

Der er stor medieomtale, når skoleskyderier finder sted, ligesom der er lavet film og dokumentarudsendelser om dem. Og selvom det er naturligt, at de omtales, så kan det faktisk også have en utilsigtet negativ effekt. 

- Ligesom man siger, at selvmord kan smitte - den såkaldte Werther-effekt - så har det også vist sig, at skoleskydere kan inspirere andre, siger Søren Poder.

Werther-effekten

  • Har fået sit navn efter hovedpersonen i Goethes roman fra "Den unge Werthers lidelser" fra 1774. Den handler om en ung mand, som ender med at begå selvmord.
  • Da bogen udkom, medførte den en bølge af selvmord i Tyskland og det øvrige Europa.
  • Videnskabelige undersøgelser fra udlandet bekræfter, at uheldig omtale af selvmord og selvmordsforslag kan føre til en stigning i antallet af selvmord.

Kilde: Center for Selvmordsforskning 

Siden april har den 27-årige været varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling. Men skoleskydere er ikke altid psykisk syge. 

- Det er meget svære sager at forebygge, for at se voldelige videoer, interessere sig for skydevåben og så videre behøver jo ikke at føre til, at man bliver skoleskyder, og mange holder det jo også skjult for omverdenen, siger Søren Poder. 

Være der for de ensomme 

Han mener dig, at man som pårørende, skolelærer, skolekammerat eller ven måske kan være med til at forebygge, at nogle personer kommer så langt ud, at de begår skoleskyderier.

- Det lyder som en kliché, men det handler om, at man skal være der for hinanden og for andre, så ingen bliver så ensomme og desperate, at de begår disse ugerninger, siger Søren Poder.  

Går du med selvmordtanker, er det vigtigt at få hjælp. Du kan blandt andet kontakte Livslinjen på tlf. 70201201, hvis du har brug for rådgivning, støtte eller akut hjælp. 


Deres far var tæt på at dø - så gjorde sønner noget, de ikke plejer

De producerer ornesæd til store dele af verden, men det med følelser, det er de ikke så gode til. Nu har Ornestationens Sønner bedt om hjælp fra tv-vært Anders Bro.

De husker alle dagen, som var det lige sket - de fire sønner Johnny, Thomas, Michael og Kenneth Markussen.

Det var midt i julen på Ornestation Mors, da de fik at vide, at de skulle skynde sig til Aalborg. Deres far var på operationsbordet med blodprop i hjertet. 

Han skulle have en akut bypass-operation. Det var ikke sikkert, han ville overleve.

Og så skete det, der ikke måtte ske. Mens han er midt i den store operation, hvor der er åbnet op helt ind til hjertet, får deres far endnu en blodprop samme sted . 

- Så genopliver de ham direkte på hjertet. Så han har været tæt på kanten, fortæller den ældste søn, Thomas Markussen.

Deres far er Andreas Markussen. 

Han er en af nøglefigurerne i den forandring, der har været på Ornestation Mors. De er gået fra at være en lille lokal virksomhed, der leverer ornesæd til landmænd på Mors, i Salling og Thy til i dag at være en international virksomhed med kunder i blandt andet Tjekkiet og Thailand.

Andreas Markussen fra Ornestationen på Mors overlevede tre blodpropper i hjertet. Foto: Henrik Drivsholm, TV MIDTVEST

- Jeg var lige henne og røre ham

Sønnerne er også med i virksomheden. Johnny Markussen er direktør, Thomas Markussen er i produktionen, Michael Markussen står for teknik, og yngste bror Kenneth Markussen står for indkøb og lager.

Da sønnerne nåede frem til deres far, skete der noget, som normalt ikke plejer at ske, når far og sønner er sammen. De overskred en grænse.

- Da han kom hjem fra sygehus, der tror jeg faktisk, jeg gav ham en krammer. Jeg var lige henne og røre ham, fortæller Thomas Markussen.

- Helt alvorligt, har du aldrig krammet ham?

- Det er fandeme ikke mange gange, der er nogle af os, der har. Det går vi ikke sådan og bruger, siger næstældste søn, Thomas Markussen.

Genoplivet tre gange

Tre gange blev deres far genoplivet på sygehuset. Lige der var der brug for et kram. Selv om det normalt ikke er noget, de de sådan går og deler voldsomt ud af på ornestationen.

- Hellere en lammer end en krammer, som sønnen Michael Markussen udtrykker det.

Deres far overlevede de tre blodpropper og kom hjem til Mors. I fem år efter blodpropperne har han knoklet videre med familiens livsværk - Ornestation Mors.

Men nu har Andreas Markussen truffet en beslutning. Han stopper og har indbudt forretningsforbindelser, venner og familie til afskedsreception.

Det har sat de fire sønner i en noget penibel situation. For hvad gør man ved sin far, når man mere er til lammer end krammer og i det hele taget har det lidt stramt med store ord og følelser?

Man ringer til en ven. Eller nærmere bestemt Anders Bro fra programmet "Få det Sunget" på TV MIDTVEST. Han kan nemlig hjælpe med at få sunget lige det, der er lidt svært at få sagt.

Polio og styrt på kontoret

Det er næppe for meget at sige, at farmand Andreas Markussen ikke er, som folk er flest. 

Ikke nok med at han er kommet sig oven på tre blodpropper i hjertet, han har også en anden sygdom, der sætter begrænsninger. 

Når man møder Andreas Markussen, så er han let at kende. Han går med stok og trækker meget på det ene ben. Det skyldes den børnelammelse, han lider af.

Arkivfoto. Foto: Niels Ahlmann Olesen, Scanpix

Modsat blodpropperne så er lammelsen dog noget, der ind i mellem skaber situationer, som alle - både Andreas selv, familie og venner - kan grine af.

Som dengang han faldt midt på gulvet i kontoret, mens han var ved at tale i telefon, fordi benet pludselig gav efter under ham.

- Så knaldede han ned i reolen, der stod bag ved, så mapper og det hele fløj om ørerne på ham, så gav han telefonen, han havde headset på, til ham ved siden af og sagde: Kan du ikke lige sige, jeg ringer igen, fortæller Michael Markussen.


Julemanden rejste langt alene: Så væltede børnene ind

Foto: Asger Christiansen

Foto: Asger Christiansen

Selvom der ikke var siddepladser nok, var der husrum nok, da julemanden rejste afsted med veteranbanen.

Du troede måske, julemanden ankom i kane, men der tager du fejl.

I hvert fald når det gælder Mariager, for her ankommer han i god gammeldags stil med Veterantoget, Hadsund-Peter.

Selvom den gamle motorvogn har rundet 98 år - og dermed er den ældste køreklare motorvogn i hele Danmark - kan den stadig trække en fuld vogn.

Og det var en MEGET fuld vogn julemanden kørte med søndag for at komme ind til Mariager og tænde lysene på juletræet på Torvet.

Vognen har 73 siddepladser og 8 klapsæder, men hele 92 juleglade mennesker, især børn, lykkedes med at komme på turen.

Der var enorm opbakning på julemandens rejse. Foto: Asger Christiansen Foto: Asger Christiansen

Julemandens rejse til Rosernes By, Mariager, var en kort, men hyggelig fornøjelse. Den rødklædte og hvidskæggede julemand stod og ventede på perronen i Lunddalen. Resten af turen til Mariager kørte nemlig på skinner og tog kun 10 minutter.

- Der var rigtig god stemning i motorvognen. Der var en sitren af forventning hos børnene. Julemanden var som altid i godt humør, og stort se alle børn fik en krammer af den trivelige gamle mand, lyder det fra togføreren Kurt Becher.

Det blev en varm ankomst i Mariager, idet omkring 50 personer stod klar for at modtage den gamle julemand. Herefter blev han af pony-vognmanden bragt ind til Torvet i flot vintersol, hvor juletræet blev tændt.

Julemanden var omgivet af børn på sin tur Foto: Asger Christiansen Foto: Asger Christiansen

En unik julegaveidé

Ifølge togfører Kurt Becher kører julemanden med veteranbanen igen næste jul.

- Kan man ikke vente et helt år på at få en tur med den sjove gamle motorvogn, skal man blot kigge forbi hos veteranbanen i sommermånederne, hvor Hadsund-Peter suser frem og tilbage mellem Mariager og Handest, fortæller han.

Og hvis man tænker, at man selv vil bestemme, hvem der skal ombord på den knap 100 år gamle vogn, ja, så er der en helt særlig mulighed.

- Står man lige og mangler ideen til en original julegave, fortæller togføreren, så kan man jo leje Hadsund-Peter og få sit helt eget særtog. - Se, det er en julegave, der vil blive husket!


Landsby skal skaffe en halv million for at genoplive købmandsbutik

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Der bliver solgt anparter for 2500 kroner per styk.

Borgerne i Ravnkilde måtte i slutningen af september vinke farvel til landsbyens købmandsbutik, men snart kan der igen blive tændt lys i butikslokalerne.

En lokal arbejdsgruppe forsøger nemlig at vække købmandsbutikken til live igen. Mandag aften er der indkaldt til borgermøde, hvor der bliver gjort status, og hvor man forsøger at lodde stemningen blandt borgerne i området i forhold til at stable en ny butik på benene.

- Der er rigtig mange ting, som ser ud til at lykkes, men vi skal lige have det hele til at falde på plads. Borgernes opbakning er det afgørende, så hvis der kommer positiv tilbagemelding i aften, og vi får solgt nogle anparter, er jeg helt sikker på, at vi starter en butik, siger Jan Værum Nørgaard, der er med i 'Købmandsgruppen' i Ravnkilde.

Arbejdsgruppen, som står bag mandagens borgermøde, har lavet det indledende arbejde, som skal til, hvis Ravnkilde igen skal have en købmandsbutik. Nu er man dog nået til et punkt, hvor der er behov for blandt andet et økonomisk fundament.

- Vi arbejder lige nu på at købe bygningerne, men det er jo betinget af, at vi skaffer pengene, siger Jan Værum Nørgaard, som fortæller, at en ny købmand er klar, hvis praktikken falder på plads.

- Vi har en lokal borger, som arbejdede i den nu lukkede butik, og hun vil gerne fortsætte.

'En stor joker i baghånden'

Den store hurdle er nu, at der skal penge i kassen. 'Købmandsgruppen' skyder i forbindelse med borgermødet salget af anparter i gang. De bliver solgt for 2500 kroner per styk.

- Vi skal have solgt anparter, og det bliver lidt klemt af, at det er jul, og folk vil bruge penge på noget andet. Jeg håber, at vi midt i december har en afklaring af, hvor meget vi får ind igennem salg af anparter, siger Jan Værum Nørgaard og understreger:

- Vi skal i hvert fald på den anden side af en halv million kroner for, at det er en succes.

Jan Værum Nørgaard er optimistisk i forhold til at nå i mål. Han fortæller, at 'Købmandsgruppen' har en nyhed, som bliver præsenteret på mandagens borgermøde.

- Vi har en stor joker i baghånden, så det er en cliffhanger, siger Jan Værum Nørgaard.


Så meget skal landmændene nedbringe deres CO2-udslip

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Den grønne trepart tager udgangspunkt i det mest vidtgående af de mulige scenarier.

Søndag aften landede regeringens længeventede aftale om den grønne trepart endelig.

Et af de helt store knudepunkter, der har været set frem til med en del nervøsitet hos især de nordjyske landmænd, har været mængden af kvælstof, som de skal nedbringe deres landbrug med.

Og her kan de næppe ånde lettede op.

Grøn trepart tager nemlig afsæt i scenarie 1 – med undtagelse af ét sted

Regeringspartierne samt SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået aftale om 'Implementering af et Grønt Danmark'. Det nationale indsatsbehov tager udgangspunkt i scenarie 1 – med undtagelse af Bornholm.

Den grønne trepartsaftale

  • Samlet afsættes 43 mia. kr. til omlægning af Danmarks arealer via Danmarks Grønne Arealfond.

  • Der kommer en CO2-afgift på landbruget: Danmark bliver det første land i verden med en CO2-afgift på landbruget.

  • Etablering af 250.000 hektar ny skov, hvoraf 100.000 hektar bliver urørt skov.

  • Udtagning af 140.000 hektar lavbundsjorde til skabelse af enge og moser, der fremmer vilde fuglearter.

  • Plantes næsten én milliard træer, svarende til en linje af træer, der kan nå 38 gange rundt om jorden.

  • Fem nye naturnationalparker tilføjes, så Danmark samlet får 21 naturnationalparker.

  • Lokale treparter etableres, hvor kommuner og lokale aktører spiller en central rolle i planlægningen og implementeringen.  Lokale omlægningsplaner skal udarbejdes inden for ét år.

Det betyder, at kvælstofudledningen skal reduceres med 13.780 tons. Det står der i aftalen, som TV 2 har set.

Aftalepartierne er også enige om, at der på tværs af landegrænser bør opereres ud fra fælles miljømål, og at Danmark derfor straks skal tage initiativ til at indgå en interkalibreringsaftale med Sverige og Tyskland.

TV2 Nord har tidligere talt med bekymrede landmænd om netop CO2-nedbringelse og en mulig CO2-afgidt.


Er du klar på vinteren? Den kommer meget snart.

Mandag er altid starten på en ny uge, men denne gang en uge med et markant vejrskifte.

Det bliver nemlig snart meget mere vinterligt, så frem med handskerne, huen og vinterdækkene.

I dag holder temperaturerne sig dog stadig over frysepunktet med en morgentemperatur på to til fire grader.

Det betyder også, at de enkelte byger, dagen byder på, vil komme som regn. Så der bliver ikke bygget snemænd i endnu.

Vinden vil være frisk fra nordvest, og i eftermiddag kommer temperaturerne op på omkring fire til seks grader.

Aftenen vil være overvejende klar, og temperaturerne vil begynde at falde nedad og nærme sig frysepunktet.

Måske allerede i nat kan der komme en mere vinterlig byge.

Klik og lad Solvej Vindblæs fortælle dagens vejrudsigt:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Se vejrudsigten her: