Ny anbefaling: Sådan skal fremtidens pension skrues sammen
Foto: Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik
Pensionskommisionen fremlagde sin rapport på et pressemøde onsdag klokken 9.30.
Står det til regeringens pensionskommission, skal danskernes stigende levealder ikke omsættes direkte til flere år på arbejdsmarkedet.
Fra 2045 skal danskernes pensionsalder stige langsommere, end det hidtil har været planen.
Sådan lyder en af anbefalingerne i Pensionskommissionens rapport, der er offentliggjort onsdag formiddag og præsenteret på et pressemøde.
Kommissionen er nedsat af regeringen til at udtænke fremtidens pensionssystem i Danmark.
Blandt kommissionens opgaver har været at gøre det mere attraktivt at spare op til sin egen pension, men også at sikre, at udgifterne til pensionssystemet ikke stiger for meget, og at der er bred tillid til systemet.
Føres kommissionens anbefalinger ud i livet, vil det betyde, at en person, der er 18 år gammel i dag, kan gå to år tidligere på pension, end der ellers var lagt op til.
Kommissionen anbefaler desuden, at alle erhvervsaktive skal have en personlig opsparing, som både de og arbejdsgiver bidrager til. Det kan få direkte betydning for de tusindvis af danskere, der i dag arbejder som løstansat eller freelancer.
Stiger med det halve frem mod år 2100
I dag er den danske pensionsalder 67 år, men den forhøjes løbende for at kompensere for, at folk også bliver ældre.
De næste stigninger er planlagt i 2030, hvor pensionsalderen stiger til 68, og i 2035 stiger den igen til 69 år.
Derefter lægger den såkaldte velfærdsaftale fra 2006 op til, at folkepensionsalderen fra 2040 skal stige med enten et helt eller et halvt år hvert femte år. Det skal dog først vedtages endeligt i Folketinget i 2025.
Som planen er nu, skal man i 2045 være 71 år for at gå på folkepension.
Men kommissionen anbefaler, at pensionsalderen fra 2045 skal stige langsommere. Dermed vil man fra det år allerede kunne gå på pension, når man er 70,5 år - altså seks måneder tidligere end ellers planlagt.
Derefter bliver folkepensionsalderen i kommissionens model 1,5 år lavere end den nuværende regulering i 2060, 2 år lavere i 2080 og 3 år lavere i 2100.
- Samlet set vil den anbefalede indeksering betyde, at folkepensionsalderen frem mod 2100 forhøjes med omtrent det halve af, hvad der vil være tilfældet med de nuværende regler, skriver kommissionen.
Den anbefalede justering er basere på tre principper:
De tre principper: Sådan skal pensionsalderen justeres
- Kun de personer tættest på pension skal påvirke pensionsalderen. I det nuværende system opgør man levetiden for en 60-årig og beregner pensionsalderen heerefter. Men kommissionen lægger op til, at der skal beregnes ud fra levetidsalderen for personer, der befinder sig på den seneste vedtagne folkepensionsalder.
- Levetidsstigninger opgjort ved folkepensionsalderen fordeles med 80 procent til arbejdslivet og 20 procent til pensionsperioden. Det vil sige, at hvis levetiden i gennemsnit stiger med 10 år, skal pensionsalderen kun hæves med otte år.
- Det nuværende system har et efterslæb på ½ år indtil 2040. Det vil altså sige, at når pensionsalderen er på 70, burde den reelt være på 70,5. Dette efterslæb eftergives ved overgangen til det nye system. Det betyder, at folkepensionsalderen i 2045 - hvor den burde stige med ét år - kun skal stige med ½ år.
Kilde: Fremtidssikring af et stærkt pensionssystem
En lige stor andel af livet på pension
Målet er ifølge kommissionen blandt andet, at skabe en mere retfærdig "indeksering" af pensionsalderen, hvor danskerne på tværs af generationer kan bruge den samme andel af livet på pension.
Problemet er blandt andet, skriver kommissionen, at når pensionsalderen stiger i samme takt som levealderen, vil kommende generationers pension relativt set fylde en mindre del af livet.
Desuden kan man heller ikke antage, at alle leveår har samme værdi, lyder det fra kommissionen.
Lyn-analyse af Ole Krohn, finanskommentator hos TV 2
Den her rapport er rigtig interessant, og det gælder ikke mindst for folk under 50 år, for de vil få glæde af nogle lempelser af de stigninger, vi andre har levet under. Men det bekymrer også arbejdsgiverkilder, som jeg har talt med. De siger, at vi mangler arbejdskraft, og det her vil komme til at gnave i arbejdskraftreserven. De snakker også om den økonomiske holdbarhed, for vi har lige brugt en masse penge på forsvaret, og vi skal bruge en masse penge på den grønne omstilling.
Ifølge kommissionens egne beregninger, vil den tidligere pensionsalder komme til at koste et milliardbeløb - men ikke mere end hvad der kan lade sig gøre inden for de økonomiske rammer, som den danske økonomi tillader.
Den anbefalede indeksering vil dog betyde, at arbejdsudbuddet - hvor mange mennesker, der groft sagt står til rådighed for arbejdsmarkedet - vil falde med cirka 80.000 frem mod år 2100 sammenlignet med det nuværende system.
Pensionsopsparing skal bredes ud til alle
Ifølge kommissionen er Danmark ét af de lande i verden, der bedst er lykkes med at gøre pensionsopsparingen til både et kollektivt og individuelt ansvar.
Alligevel er der “fortsat en betydelig gruppe erhvervsaktive danskere, som ikke sparer op til egen pension”, lyder det i kommissionsrapporten. Det er hverken godt for den enkelte eller for samfundet, mener kommissionen.
Anbefalingen er derfor, at det opsparingsbaserede pensionssystem - den enkelte danskers egen opsparing - skal udbredes til alle.
Det betyder konkret, at for eksempel freelancere og andre løstansatte, der ikke har en arbejdsgiverbetalt pension i dag, fremover skal spare op alligevel.
Konkret foreslår kommissionen, at arbejdsgiverne skal indbetale et “ekstraordinært ATP-bidrag på 3,3 procent af lønnen”, hvis man lever op til tre kriterier:
Her er de tre kriterier:
- Ens løn er omfattet af indberetningspligten for det almindelige ATP-bidrag
- Man er ikke dækket af en overenskomst indgået med en af de ”repræsentative landsdækkende organisationer” – altså fagforeninger. Her er pensionsopsparinger nemlig langt oftest indbefattet.
- En eventuel indbetaling til en pensionsordning, der er knyttet til lønudbetalingen og administreret af arbejdsgiveren, overstiger ikke 3,3 procent af lønnen.
Af de 3,3 procent skal arbejdsgiveren stå for 2,2 procent, mens lønmodtageren selv skal bidrage med 1,1 procent.
Farvel til varmetillæg og mediecheck
Udover de store anbefalinger om at justere pensionsalderen og at lave et tvungent opsparingssystem for mere løstansatte, vil kommissionen også øge danskernes incitament til selv at spare op til deres pension.
Derfor kommer kommissionen også med en række mindre men konkrete forslag. Blandt andet:
Mulighed for at sætte udbetaling af ratepension på pause: Kommissionen anbefaler, at det bliver muligt at sætte udbetalinger fra ratepension på pause. Det skal gøre det muligt eksempelvis af fortryde sin pensionering og vende tilbage til arbejdsmarkedet uden at få en høj modregning.
Udfasning af nedslag i ejendomsværdiskatten: Folkepensionister gives i dag et nedslag på 3,7 promille af ejendomsværdiskatten op til 6000 kroner for en helårsbolig og 2000 kroner for en fritidsbolig. Kommissionen anbefaler, at ordningen udfases.
Udfasning af varmetillægget: Et varmetillæg er et tilskud til ens varmeregning, og man kan søge om at få det, hvis man er folkepensionist eller er tilkendt førtidspension før 2003. Kommissionen anbefaler, at nuværende pensionister kan modtage varmetillæg så længe de lever, mens muligheden fjernes for alle nye pensionister fra 2027.
Afskaffelse af mediechecken: Tidligere har pensionister været berettiget at betale en nedsat licens. Men da licensordningen blev ændret, blev det i stedet muligt for pensionister at modtage en tillæggelsydelse på 988 kroner per år. Kommissionen anbefaler dog, at mediechecken helt afskaffes for alle pensionister fra 2025.