Det russiske forskningsskib Akademik Ioffe ligger lige nu cirka én kilometer udenfor havnen i Skagen. Her fotograferet fredag 5. november 2021.
Det russiske forskningsskib, der lige nu er tilbageholdt i Skagen, har de seneste år spillet en hovedrolle i en opsigtsvækkende strid på de syv have.
De hvide panserplader på skibets bov brød de blågrå bølger.
Under kølen var 100 meter vand, og oppe i skibet fik krydstogtspassagererne de sidste informationer inden en længe ventet tur i land.
En tur, der ville foregå i små både gennem iskoldt vand.
For dette var et krydstogt langt nord for polarcirklen.
Kalenderen viste 23. august 2018, klokken var 11.09, og skibet Akademik Ioffe var på vej i alvorlige vanskeligheder.
Og det var ikke sidste gang.
I fredags kom skibet for eksempel i vanskeligheder igen.
Denne gang ved Skagen ud for Danmark, hvor Akademik Ioffe blev tilbageholdt som den seneste udvikling i en spektakulær strid, der involverer en canadisk eventyrer, en enorm gæld, en russisk oligark og måske endda lejesoldater i Venezuela.
Vanskelighederne i det iskolde vand i 2018 satte gang i en kæde af begivenheder, der nu har ført til, at Akademik Ioffe tilbageholdes i Danmark.
Dengang havde hverken skibets kaptajn eller hans mandskab tilstrækkelig erfaring med at sejle i havet nord for Canada.
Søkortene var upræcise, og klokken 11.13 var vanddybden faldet til 14 meter, uden at nogen opdagede det.
Klippeskæret
Besætningen på Akademik Ioffe overvågede ikke skibets ekkolod, så de blev først opmærksomme på, at en katastrofe lurede, da den automatiske alarm for lavt vand under kølen gik i gang, ifølge en havarirapport fra de canadiske myndigheder.
En høj rumlende lyd gennemrystede skibet, krydstogtspassagererne faldt mellem hinanden, tallerkner fløj rundt i spisesalen, skibet krængede og stod så pludselig stille.
Passagererne havde betalt temmelig mange penge for polareventyret hos den canadiske rejsearrangør One Ocean Expeditions, og nu fik de mere, end de havde betalt for.
Der stod intet om forlis nord for polarcirklen i salgsmaterialet.
Skibet
One Ocean Expeditions havde chartret Akademik Ioffe af Shirshov Instituttet, som hører under det russiske videnskabsakademi og dermed den russiske stat og i sidste ende Vladimir Putin.
Egentlig er det 117 meter lange fartøj et forskningsskib, der skal give videnskabsfolk mulighed for at udføre feltarbejde i klodens polaregne.
Vi byggede denne industri ved siden af videnskabsfolk og miljøaktivister
Andrew Prossin, eventyrer og forretningsmand
Det blev bygget i 1989 og efter to årtier på søen, var Akademik Ioffe i 2008 temmelig slidt.
Men så fik den canadiske forretningsmand og eventyrer Andrew Prossin en god idé.
Man kunne sejle turister til Antarktis på de gamle russiske skibe og give dem en helt anderledes oplevelse af, hvad det vil sige at være krydstogtturist.
Andrew Prossin var i sin tid ansat som analytiker ved jernbaneselskabet Canadian Pacific Railway, men han fik nok af at arbejde på et kontor og gav sig i stedet til at sejle med turister.
Efter at have bygget et krydstogtselskab op i Australien og solgt det, stiftede han One Ocean Expeditions hjemme i Canada, så canadiske turister også kunne komme på tur.
- Vi byggede denne industri ved siden af videnskabsfolk og miljøaktivister, og det sidder fast i mit DNA, sagde Andrew Prossin til magasinet BCBusiness i 2017.
Da muligheden for at leje slidte russiske skibe bød sig i 2008, slog Andrew Prossin til og fik stillet de to skibe Akademik Ioffe og Akademik Sergey Vavilov til rådighed.
Det gik godt.
I første omgang.
Gamle og nye vrag
One Ocean Expeditions sejlede både med videnskabsfolk og turister, og de russiske skibe var endda med til at vække international opsigt, da de i 2014 deltog i den ekspedition, der fandt resterne af John Franklins ulyksalige polarekspedition, der forsvandt i 1845.
Vragene af de to skibe H.M.S. Terror og H.M.S. Erebrus, der i sin tid frøs fast i isen med 129 mennesker ombord, blev fundet på havets bund.
Omtalen skaffede endnu flere kunder til One Ocean Expeditions, og under ekspeditionen for at finde de forsvundne skibe blev Andrew Prossin endda venner med Canadas daværende premierminister Stephen Harper.
I 2018 var det gode skib Akademik Ioffe imidlertid tæt på at ende på havbunden ikke ret langt fra det sted, hvor de to træskibe gik ned i 1845.
Akademik Ioffe havde ramt et klippeskær, og da det stod stille, gav den russiske kaptajn sig til at orientere besætningen og passagererne over skibets højtaleranlæg.
På russisk.
Det skete ifølge havarirapporten klokken 11.15, hvor besætningen fik ordrer om at gøre redningsbådene klar i tilfælde af, at skibet skulle evakueres.
Da et besætningsmedlem ønskede at aktivere skibets alarmsystem og gøre alle ombord klar til evakuering, sagde kaptajnen ifølge havarirapporten nej.
Først klokken 11.30 – altså mere end 15 minutter efter grundstødningen – fik passagererne information på engelsk om, hvad der var sket:
Skibet stod fast på klippeskærene, men der var ingen grund til panik, for der var ikke hul i skroget.
Og den russiske kaptajn havde en plan.
Han ville trække skibet fri ved at sætte fuld kraft på motoren.
Vanskelighederne for One Ocean Expeditions var for alvor begyndt.
Dyre beslutninger
Selvom Andrew Prossins forretning gik godt, er det ikke helt billigt at sejle turister rundt i polarhavet.
One Ocean Expeditions havde kun tre skibe, og hvis ét af dem kom ud af drift i længere tid, ville det betyde aflysninger, tilbagebetalinger og store økonomiske tab.
Og hvem skulle dække omkostningerne, hvis noget gik galt?
Det havde han ikke helt på plads med de russiske ejere, skulle det vise sig.
Andrew Prossin havde lejet Akademik Ioffe og Akademik Sergey Vavilov gennem et selskab på Cypern.
Selskabet hedder Terragelida Ship Management Limited, og ifølge avisen Vancouver Sun kontrolleres det af den russiske rigmand Dmitry Zograf, der beskrives som "entreprenør, filantrop og videnskabsmand" på hjemmesiden for et kunstprojekt, der i 2017 fandt sted på Akademik Sergey Vavilov.
Og hvis den russiske kaptajn på Akademik Ioffe traf dyre beslutninger, var det altså via selskabet på Cypern, at pengene skulle kradses ind.
Eller det var formentlig, hvad Andrew Prossin troede.
Reddet af pumperne
Beslutningen om at bruge skibets kraftige dieselmotor til at trække Akademik Ioffe fri af klippeskæret rev hul i skroget.
Det første nødsignal blev sendt ud en time efter grundstødningen, og den canadiske kystvagt sendte 5 fly og 2 skibe ud for at hjælpe de 163 mennesker ombord på skibet.
Klipperne havde revet hul i skibets ballast- og olietanke, og skibets pumper kørte på fuld kraft for at forhindre en katastrofe.
Inde på land blev katastrofeberedskabet sat i værk, men efter nogle timer stod det klart, at pumperne på Akademik Ioffe kunne pumpe mere vand ud, end der kom ind.
Katastrofen var afværget.
Akademik Ioffe kom fri af skærene med hjælp fra tidevandet.
Dykkere kunne foretage nødreparationer af bunden, og så kom skibet på værft i Les Méchins i Québec.
Ulykken blev hurtigt en rasende dyr affære for Andrew Prossin og hans selskab.
Ifølge retsdokumenter, som Vancouver Sun har set, kostede det, hvad der svarer til 18 millioner kroner bare for at få fløjet passagererne hjem.
Og så var der regningen fra skibsværftet.
Den lød på omkring 44 millioner kroner ifølge Vancouver Sun.
Og oven i det manglede Andrew Prossin nu en tredjedel af sin flåde.
En dyr affære
Ni af de ture, som Akademik Ioffe ifølge planen skulle have foretaget, blev aflyst, og kunderne skulle have rigtig mange penge tilbage.
Hvor mange af udgifterne skulle det cypriotiske selskab, der stod som ejer af Akademik Ioffe, dække?
Forholdet mellem den canadiske krydstogtsarrangør og skibenes russiske ejere gik fra skidt til værre, og i foråret 2019 blev de så pludselig beordret til Kaliningrad.
Shirshov Instituttet sendte ifølge canadisk tv og magasinet Cruise Critic et brev til Andrew Prossin, hvoraf det fremgik, at ejerne ønskede skibene hjem, og at de ikke ville have noget at gøre med den lejekontrakt, som One Ocean Expeditions havde indgået med selskabet på Cypern.
Indtjeningen fra nye passagerer faldt til en tiendedel, og One Ocean Expeditions kom for alvor i økonomiske vanskeligheder.
I januar 2020 gik selskabet i betalingsstandsning, mens Andrew Prossin forsøgte at finde penge.
One Ocean Expeditions' sidste skib, Resolute, blev lejet ud og endte på forsiden af medier over hele verden, fordi det på mystisk vis besøgte den øde ø Isla de Tortuga ud for Venezuelas kyst i april 2020.
Et fartøj fra Venezuelas flåde opdagede skibet og affyrede varselsskud, ifølge BBC Online.
Flådefartøjet forsøgte at vædre ekspeditionsskibet, men på grund af skrogets panserplader, var det skibet fra Venezuelas flåde, der gik til bunds.
Ifølge det selskab, der lejede Resolute, var det hele en stor misforståelse, men myndighederne i Venezuela var af den overbevisning, at skibet muligvis transporterede lejesoldater, der planlagde et kup mod landets diktator, Nikolas Maduro.
En måned efter episoden forsøgte en gruppe tidligere elitesoldater rent faktisk at gennemføre et kup i Venezuela.
På det tidspunkt var de russiske skibe vendt hjem til Kaliningrad, mens Andrew Prossin forsøgte at gå rettens vej for at få nogle af sine udgifter dækket.
Hvem skal betale?
På hjemturen var Akademik Ioffe gået i havn i Lissabon og havde smidt en del af One Ocean Expeditions' udstyr af på kajen, men ifølge Vancouver Sun hævder Andrew Prossin, at russerne tog for omkring 10 millioner kroner udstyr, forsyninger og alkohol med sig til Rusland.
Og nu er vi næsten ankommet til Skagen.
Ifølge international maritim lov kan en kreditor med et beviseligt krav mod ejeren af et fartøj nemlig anmode om at få skibet tilbageholdt.
Og det var netop, hvad der skete, da Akademik Ioffe ankom til Skagen i sidste uge.
Det var på vej tilbage fra en videnskabelig ekspedition i den nordøstlige del af Atlanterhavet, oplyser skibets ejer, Shirshov Instituttet, på sin hjemmeside.
Ifølge en udskrift af retsbogen fra Fogedretten i Hjørring, som TV2 Nord har fået aktindsigt i, forsøger One Ocean Expeditions nu at få 40 millioner kroner ud af skibets ejere.
Selskabet undgik konkurs, men de økonomiske vanskeligheder er formentlig ikke forbi.
Det har ifølge Fogedrettens retsbog ikke været muligt for de russiske ejere at betale, og derfor vurderede det canadiske selskab, at arrest af skibet var nødvendigt for at sikre deres krav.
Det har tidligere været forsøgt at arrestere skibet i Portugal, men det nåede at sejle, inden arresten blev forkyndt.
Hvad den russiske stat, der i sidste ende er ejer af skibet, synes om det hele, ved vi ikke.
Men russiske medier er allerede begyndt at spekulere i, om tilbageholdelsen i virkeligheden er del af en stor konspiration mod Rusland.
- Det er muligt, at tilbageholdelsen, af Akademik Ioffe i et andet arktisk land, Danmark, er endnu et led i den kæde, der skal fortrænge Rusland fra klodens nordlige breddegrader, skrev mediet Newswep.com efter tilbageholdelsen.
Hvor længe skibets hvide skrog får lov at vugge i bølgerne ved Skagen, har vi endnu til gode at se.
