Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den er god nok: Gæslingen Willy vokser op som hund

Foto: Martin Sodemann / TV MIDTVEST

Den lille gæsling har fået navnet Willy.

I Hurup vokser en gæsling op - som en hund.

H.C. Andersen ville garanteret have spidset både ører og blyant, hvis han havde hørt om gæslingen Willy. Ja, eller også ville han højrystet have anklaget virkeligheden for plagiat.

I disse uger udspiller der sig nemlig lidt af et eventyr hjemme hos Nadine Rönnebeck i Hurup. Her er gæslingen Willy ved at vokse op, ikke som Den Grimme Ælling - nærmere som Den Benæbbede Hund.

- Det er jo historien om en ensom gås, der finder en familie, fortæller Nadine Rönnebeck.

Før vi mister pusten og overblikket, så lad os lige rejse lidt tilbage i tiden.

De efterladte gæs

For godt og vel en måned siden fandt Nadine Rönnebeck to voksne gæs pakket ind i en plastiksæk og efterladt i det fri. Nadine Rönnebeck er dyreelsker og har før haft både kyllinger og ænder, så hun tog gæssene til sig og installerede dem i en interimistisk hønsegård.

Da gæssene efter et par dage var faldet til i de nye omgivelser, fandt Nadine Rönnebeck et hvidt æg liggende i græsset. Det æg lagde hun i en rugemaskine, og en lille håndfuld uger senere lød der en pludselig pippen fra maskineriet. Gæslingen Willy var klækket ud. 

Willy er velkommen indendøre for både hundene, Nadine og datteren Florine Sophie. Foto: Martin Sodemann / TV MIDTVEST

Ensomme Willy

Det kan være vanskeligt at stemple ind hos et voksent gåsepar, især hvis man er en sårbar gæsling, som ingen af de voksne kender. Nadine Rönnebeck var derfor overbevist om, at Willy ville miste livet, hvis hun bare sendte ham ud til dem.

- Det var et spørgsmål, om jeg skulle lade ham dø eller prøve at redde ham, siger Nadine Rönnebeck.

Derfor måtte hun tænke en anelse kreativt. Inde i huset havde hun en kærlig mops-hund, der netop havde fået hvalpe. Og eftersom hundemoren Fienchen var blind og hvalpene endnu ikke havde fået øjne, tog hun chancen, mens hvalpene lå hos deres mor.

- Jeg lagde Willy ind til Fienchen sammen med hvalpene, for at han kunne få varmen. Det reagerede alle roligt ved. Da jeg senere prøvede at tage Willy op fra kurven, begyndte både Fienchen og Willy at råbe op, siger Nadine Rönnebeck.

Sådan blev dagene ved at gå, og ja - sådan gik det til, at Willy landede i en hundefamilie. Siden har hvalpene fået øjne, og de virker stadigvæk til at anse Willy som en ligeværdig bror.

- Hvalpene nusser og kæler med hinanden og Willy indgår også i den socialisering, fortæller Nadine Rönnebeck.

Udover at lege og kæle med hundene drikker Willy også af samme vandskål og spiser samme sted, som hundene. Når hvalpene lægger sig til hos Fienchen kopierer Willy deres opførsel. Formentlig uden at få så meget at spise i den sammenhæng.

Forlader den trygge hundekurv

Nadine Rönnebech er helt overbevist om, at Willy opfatter hundemor-Fienchen som sin egen mor og hvalpene som søskende. Men når hvalpene er otte uger gamle, skal de forlade den trygge hundekurv og have nye ejere, og så er Willy alene tilbage.

- Det bliver jo en lidt trist kærlighedshistorie, for en dag skal hvalpene væk herfra, og så vil der jo være en separation. Til den tid vil jeg forsøge at lære den at være gås, siger Nadine Rönnebeck, der fortæller, at Willy forhåbentlig kan tilslutte sig de voksne gæs, når han er vokset lidt.

Den, der husker eventyret om den grimme ælling, vil vide, at hovedrollen går fra at være i frygteligt andeselskab for til sidst at folde vingerne ud som en bedåret svane. Willy har det selvfølgelig allerede trygt og godt som Den Benæbbede Hund, men hvem ved. Måske er han heldig at kunne skippe de dårlige oplevelser helt og aldeles og en dag folde vingerne ud som en smuk og anerkendt gås.


Nu kan Hobros højeste bygning med vild udsigt blive din

Foto: Jacob Grønlund

Foto: Jacob Grønlund

Hvis du havde dit helt eget højhus, hvad skulle det så bruges til? Nu har du i hvert fald muligheden.

45 meter, 1612 kvadratmeter, 13 etagers højde og to bygningskroppe. Den gamle kornsilo ved Hobro Havn er lidt af en krabat, og mulighederne er mange.

- Det er vel kun fantasien, der sætter grænser. I stedet for at den bare står som en gammeldags kornsilo, tænker jeg, at det kunne være spændende og attraktivt at lave den om til noget, der kunne bruges til noget mere attraktivt for Hobro Havn, fortæller Jacob Grønlund, som er bygningsejer og direktør for Jacob Grønlund A/S.

Han har ejet bygningen siden 2008, men nu har du simpelthen mulighed for at købe den.

- Jeg tænker, man skal udnytte den højde, den har, og alle de kvardratmeter, der er inden i den.

Foto: jacob Grønlund Foto: Jacob Grønlund

Allerede lejeindtægt på plads

Bygningen har udlejet plads til antennepositioner for flere selskaber.

- Det er jo det, der er attraktivt for en investor, at der er nogle gode lejere blandt andet TDC, Telenor og 3-Mobil på nogle forholdsvis nye lejekontrakter, der løber i både 10 og 15 år, fortæller bygningsejeren, som pointerer:

- Så får du en rigtig fin lejeindtægt hvert år.

Derudover bliver bygningen ifølge Jacob Grønlund også udlejet til rapelling til ungdomsskolen og efterskoler.

Foto: Jacob Grønlund Foto: Jacob Grønlund

Kan inspireres af succes-silo i Aarhus

- Det ligger lige til højrebenet at udnytte den til ekskluive boliger med panoramaudsigt udover fjorden og byen. Det ville være oplagt. Så kunne det være fedt med en restaurant oppe i toppen. Det kunne være rigtig spændende for Hobro Havn.

Sådan lyder det fra bygningsejeren, som påpeger, at alle i Hobro kender den store markante silo nede på havnen.

- Jeg tænker, at man skal lave noget smukt og flot, som passer ind i det flotte havnemiljø, vi har i Hobro, fortæller han.

Fra reposet har man en unik udsigt, og herfra blev der blandt andet spillet en live-koncert under corona-pandemien.

Jacob Grønlund peger på et præcist eksempel på en succesfuld ombygning af en silo.

- Det, der er lidt specielt ved den her silo, er, at den har stort set samme kropsform som 'Siloetten', der ligger nede i Aarhus. 'Siloetten' er en silo, der minder om den i Hobro, hvor man har bygget kassetter på siden af den og lavet den om til eksklusive boliger

Spørgsmålet, alle nok er interesseret i, er prisen, men den vil den nuværende ejer dog ikke røbe til TV2 Nord. Jacob Grønlund opfordrer i stedet seriøse og interesserede købere til at ringe til ham og få en uforpligtende snak, hvor han nok skal fortælle prisen på siloen.


Sex-workshop: - Jeg håber at komme lidt tættere på min partner

Vi skal være bedre til at tale om sex- og seksualitet. Det mener det nordjyske firma, Zandora, som tirsdag aften holdt en sex-positiv workshop i Aalborg. TV2 Nords reporter Nicolai Porskrog var til stede til arrangementet.

Se hvordan det forløb i videoen herover.


Kovending: Aflysning af stort sportsstævne afblæst

Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Deltagerne ved Ungdomslegene samlet i Vestre Fjordpark.

Da Aalborg Kommune for knap to måneder siden forhandlede budgettet for 2025 på plads, var der tilsyneladende ikke råd til at afholde Ungdomslegene i Aalborg den kommende sommer.

Efter et byrådsmøde mandag står det nu klart, at Ungdomslegene alligevel vil blive afholdt i Aalborg 29. juli til 3. august 2025. Og det glæder foreningen Samvirkende Idrætsforeninger i Aalborg (SIFA).

- Det er utrolig dejligt, at politikerne har ombestemt sig, og så er vi jo glade for, at vi ikke bryder traditionen på 50-året, og nu i stedet for kan fejre det, lyder det fra Ole Nielsen, der er formand i SIFA.

Ungdomslegene fandt sted for første gang i 1975, hvor Aalborg var værtsby. Ligesom OL bliver Ungdomslegene afholdt hvert fjerde år, men grundet corona var der ikke noget stævne i 2023.

Det er Aalborg og venskabsbyerne Lancaster i England, Almere i Holland og Rendsburg i Tyskland, der på skift har afholdt stævnerne. Men det er ikke kun fra de byer, at deltagerne kommer fra. Da stævnet sidst blev afholdt i 2019, med Aalborg som værtsby, var der deltagere fra 19 byer.

Håbet er, at man kan tiltrække 1000 deltagere. Det er Vestre Fjordpark og Aalborg Vestby, der vil være base for Ungdomslegene, mens stævnerne vil foregå rundt omkring i byen.


Vinterens første sne kan være faldet - og der er mere i vente

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Den første sne ser ud til at være faldet i Skagen, og der er flere snebyger på vej ind over Nordjylland.

Det oplyser TV2's meteorolog Peter Tanev.

Kent Bandholm Hansen har tirsdag aften sendt et billede til TV2 fra sin matrikel i Skagen.

Vinterens første sne ser ud til at være faldet, og det skete længst mod nord i Skagen, hvor billedet er fra. Foto: Kent Bandholm Hansen / Seerfoto

Det er dog ifølge Peter Tanev svært at se på billederne, om det er snehagl, og er det tilfældet, så kan vi ikke 100 procent kalde det sæsonens første sne.

Hvis det er sne, så er det ifølge TV2 faldet cirka ni dage senere end vanligt.

Allerede klokken 20:48 bebudede Peter Tanev, at der de næste timer meget vel kunne falde sne flere steder i Nordjylland.

Her var der observeret torden tæt på Skagen, og i den forbindelse lød det:

- Når bygerne er med torden, er det typisk også en indikation på, at de er kraftige. Vi må derfor forvente, at der de næste timer kan være kraftige snebyger, der rammer den nordlige del af Jylland, siger han og tilføjer:

- Der er også ved at blive dannet en række byger i Kattegat, og det er ikke umuligt, at de også vil udvikle sig til tordenbyger.

Temperaturen ligger i øjeblikket omkring frysepunktet mange steder i det nordjyske.


Jubel hos forskere: Fossil af 55 millioner år gammel ørentvist fundet på Mors

Foto: TVMidtVest

Et knap to centimeter langt fossil af en ørentvist har vakt stor glæde blandt forskere. Nu er ørentvisten registreret som art og opkaldt efter finderen.

Der var en, der fandt den. En der syntes, den var spændende. En der fik en åbenbaring. En der gerne ville studere den nærmere, og en der var med på den.

Sådan gik det til, at fire forskere for nylig kunne udgive en artikel i et internationalt, videnskabeligt tidsskrift. En artikel med en beskrivelse af en fossil ørentvist, som viste sig at afvige fra den type, vi kender i herhjemme i dag.

- Det betyder meget for vores arbejdsglæde. Det er dejligt, hver gang det sker, og det er også noget der bliver kigget på, når museerne og vores forskning skal bedømmes, siger Jan Audun Rasmussen, der er museumsinspektør og forsker på Museum Mors.

Helt ny art

Fossilet af den 55 millioner år gamle ørentvist blev fundet i moleret på Mors af fossiljæger og museumsinspektør, Henrik Madsen for nogle år siden.

- Jeg var med det samme klar over, at her var der tale om en helt ny art, fortæller Henrik Madsen, der har set og studeret tusindvis af fossiler gennem årene.

Han fandt den ved Ejerslev på Mors, og efter at han havde behandlet den, landede den under kollegaen Jan Audun Rasmussens mikroskop.

- Det var et af den første fossiler, jeg begyndte at kigge på, da jeg kom til museet, for vi kunne godt se, at den var spændende, forklarer Jan Audun Rasmusen, der er museumsinspektør og forsker på Museum Mors.

Han tegnede ørentvisten op, og allierede sig blandt andre med seniorforsker Thomas Simonsen på Naturhistorisk Museum i Aarhus. 

Da han fik danekræet under mikroskop, fik han noget, der nok nærmest kan betegnes som en åbenbaring, da han kunne konstatere, at ørentvisten havde en slags plade, der stak ud fra ryggen mellem klosaksene. Det har ingen hjemmehørende ørentvist.

Ørentvist-fossilet viste sig at være i familie med en art, der i dag lever i Indien, Afrika Sydøstasien og Australien. Det er det første fossile eksemplar, der er fundet i verden, men det kommer ikke bag på forskerne, at den levede her for 55 millioner år siden. 

- Dengang var der subtropiske forhold i havet over det nuværende Danmark. Her var over 30 grader, så det er ikke underligt, at den varmeelskende ørntvist har levet her, fortæller Jan Audun Rasmussen fra Museum Mors.

Efter at arten nu er blevet beskrevet i detaljer af fire forskere og udgivet i tidsskriftet Palaeoentomology, er den officielt registreret som art.

Opkaldt efter finder

Ørentvisten er knap to centimeter lang, og har fået navnet Apachyus Madseni. Opkaldt efter Henrik Madsen, der fandt den i de 55 millioner år gamle moleraflejringer.

 - Det er jo sådan noget, der giver mit arbejde mening, så det ikke kun er straffearbejde at gå rundt og hakke med en hammer, siger Henrik Madsen, der også indrømmer, at han er en smule stolt over, at hans navn nu bliver foreviget gennem et fossil - i øvrigt for ottende gang.

Ørentvisten bliver udstillet på Fossil- og molermuseet på Mors, når museet åbner til påske.