Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den største og sidste: Havbåden Vikingen vender hjem til Vorupør

Foto: Sine Bach Jakobsen / TV MIDTVEST

Da den sidste havbåd bygget på N.P. Thomsens bådebyggeri i Vorupør kom til salg, var de lokale ikke i tvivl. Hun skulle hjem, hvor hun kommer fra.

Hun var den sidste havbåd, der i 1967 trillede ned ad Vesterhavsgade fra N.P. Thomsens bådebyggeri Vorupør. Et af to bådebyggerier, der gjorde det lille fiskerleje på Vestkysten til et foregangssted for netop den type klinkbyggede både.

Men hun var ikke bare den sidste. Vikingen, som hun i dag hedder, var også den største.

Så det blev bemærket, da den spritnye båd blev sejlet fra Vorupør til Strandby på den nordjyske østkyst, hvor Else Frydkjær og hendes børn tog imod på havnen.

- Det var jo en helt særlig dag, for vi havde jo selv fået den bygget hos Peder, siger hun 55 år efter.

Det var nemlig Elses mand Kaj, der havde bestilt båden, og familien var flere gange i Vorupør for at følge med i det store arbejde. For sådan en båd, den bygger man ikke lige på en dag.

Principperne er de samme

I dag har elektriske apparater som eksempelvis en boremaskine og rundsav gjort tingene betydelig lettere. Det ved bådebygger Peter Madsbøll, der startede i lære på Thisted Skibsværft seks år efter, Vikingen blev bygget i Vorupør.

- Men princippet er stadig det samme. Det er som med en buksebag. Jo større bug eller svaj, der bliver i sådan en, jo mere plads er der til røven, siger han.

Så jo flere krumme pinde, man kan sætte sammen, jo fyldigere bliver båden. Og fyldig skal havbåden være, hvis den skal overleve Vesterhavets store bølger.

Havbåden har fået udskiftet planker på Slettestrand. Foto: Sine Bach Jakobsen / TV MIDTVEST

Vikingen har overlevet indtil nu. Men da foreningen Vorupør Havbåde sidste år skulle sejle deres nyindkøbte klenodie hjem fra Løkken, var det lige ved at gå helt galt.

De forsøgte til havs, men den gik ikke. I stedet kom båden op på hjul og blev kørt til Slettestrand, hvor bådebygger Peter Madsbøll holder til.

- De snakkede først om, at der skulle 20 meter planker i. Måske 25. Men nu er det i hvert fald 100 meter planker, der skal i, siger Peder Madsbøll og diagnosticerer havbådens aldrende træbeklædning:

- Det er jo ligesom, der har været mus i den. Det er ikke noget, der kan fås tæt mere. Vi er på niveau med to poser spagnum og noget gaffatape. Og det kan vi jo ikke, siger han.

Den gamle høvl er stadig et vigtigt redskab for bådbyggerne. Foto: Sine Bach Jakobsen / TV MIDTVEST

Efter en vinter i Peter Madsbølls hænder og tre lag maling, kan den 55 år gamle havbåd dog atter sejle. I maj trak spillet i Slettestrand Vikingen ud på Vesterhavet.

- Det vil fryde mig hver eneste dag

På landingspladsen i Vorupør blev hun af hundredvis af folk med flag budt velkommen hjem til Vorupør. Blandt andet den 86-årige Else Frydkjær.

Hendes mand Kaj var ikke med. Han blev som 61-årig syg på havet og døde kort tid efter.

Men båden har levet videre på et maleri hjemme i hendes stue, indtil hun for nyligt var nødt til at flytte i noget mindre. Så det var ikke et problem for hende at genkende båden.

Familien Frydkjær har et maleri af havbåden fra 1967. Foto: Sine Bach Jakobsen / TV MIDTVEST

Havbåden har skiftet navn og nummer flere gange i de seneste 55 år. I maj fik Else Frykjær lov til at døbe båden endnu engang.

- Vikingen, sagde hun og smadrede en flaske champagne mod Peter Madsbølls nyhøvlede krumme planker.

Else Frydkjær fik lov til at døbe båden 'Vikingen'. Foto: Sine Bach Jakobsen / TV MIDTVEST

- Det er skønt, at hun nu er kommet til tilbage, hvor hun hører til. Og det vil fryde mig hver eneste dag, at hun er kommet hjem, siger Else Frydkjær.

Vikingen ligger nu på landingspladsen i Vorupør. Båden tilhører Vorupør Havbåde, og det er planen, at den skal bruges til fisketure for foreningens medlemmer. 


Faldende elevtal får uddannelse til at flytte ud af centrum

Foto: Aalborg Tekniske Gymnasium

Et faldende elevtal får uddannelsesinstitution til at samle HTX-elever ét sted.

Siden 2018 har en del af HTX-eleverne på Aalborg Tekniske Gymnasium gået i skole i shoppingcentret Friis i den centrale del af Aalborg, men efter sommerferien er det slut.

Her samler uddannelsesinstitutionen nemlig alle elever på Øster Uttrup Vej, hvor hovedafdelingen ligger sammen med erhvervsskolen Tech College.

- Vi er blevet færre elever, og derfor synes vi, det er svært at skabe et godt studiemiljø inde i byen. Vi har bedre mulighed for at lave nogle aktiviteter, der skaber fællesskab, når vi samler eleverne, og vi kan ikke alle være i Friis, siger Rikke Palmgren, der er uddannelsesdirektør og rektor på Aalborg Tekniske Gymnasium.

Færre søger ind

Flytningen kommer til at påvirke tre 2.g-klasser og to 1.g-klasser, der har base i Friis. De skal efter sommerferien møde ind på Øster Uttrup Vej, hvor de dog allerede i dag har enkelte valgfag.

- Vi har været meget glade for at have en afdeling i centrum. Vi delte os på et tidspunkt, hvor vi var blevet meget store, men desværre er der for få unge mennesker, der søger ind på HTX i dag, så derfor samler vi nu eleverne ét sted, siger Rikke Palmgren.

Der er lige nu omkring 200 elever per HTX-årgang på Aalborg Tekniske Gymnasium. Da uddannelsen var størst, var der 350 elever på en årgang.

Ifølge uddannelsesdirektøren er HTX-uddannelsen i Aalborg ramt af en misforståelse, der er opstået, efter at der er indført et system, som omfordeler gymnasieelever efter geografi.

- Vi har ikke fået så mange elever til fra oplandet, fordi eleverne tror, at de ikke må søge væk fra deres nærmeste gymnasium, men vores opland er noget større end de almene gymnasiers, siger Rikke Palmgren.


Stor donation sikrer pusterum til indlagte børn

Børnene på Universitetshospital Nord får nu et rum, hvor de kan bringe kreative idéer til livs og glemme kitler, kanyler og stetoskoper for en stund.

Papir, farveblyanter og limpistoler er i centrum på et nyt kreativt værksted på Universitetshospital Nord.

Kreaheltene står bag projektet, der er blevet til med en donation på godt en halv million kroner fra Spar Nord Fonden.

I krearummet håber man, at fantasi og kreative projekter kan tage børnene væk fra dagligdagen med sygdom. 7-årige William Kronborg Bertelsen er særligt fascineret af militærting og laver et jagerfly i papir.

- Det er sjovt at være hernede, fordi man kan lave alt, forklarer William Kronborg Bertelsen, der på grund af en lungesygdom er kommet på sygehuset, fra han var få måneder gammel.

Kreaheltene er kommet på børneafdelingen i fem år, og derfor har 7-årige William allerede lavet flere kreative projekter som et bamsehospital og hans egen hospitalsstue.

- Jeg har set alt på sygehuset, og så laver jeg det bare, forklarer han om sin inspiration.

For Williams mor, Kia Kronborg, er muligheden for et kreativt afbræk en vigtig del af hverdagen med en kronisk sygdom i familien.

- Det betyder, at det ikke skal være en kamp at komme på sygehuset, og at det ikke skal være en træls ting, påpeger Kia Kronborg, der med det nye værksted får en lidt nemmere gang på sygehuset.

- Nogle gange har vi jo gået og ledt efter kreaheltene, inden vi skulle hjem og fået sygeplejersker til at ringe til dem, bare fordi han vil sige hej og farvel.

Se indslaget herover.

Alle er velkomne

Det nye rum på sygehuset har åbent hver tirsdag og torsdag, og alle børn må være med, om så man er patient eller pårørende.

Det glæder en af kreaheltene, Lise Vandborg.

- Vi ser jo, at børn blomstrer fuldstændig op, når de ser noget andet end kitler. Børn får lov til at være børn i stedet for at tænke på kanyler og stik, og alle de ting, der hører til på sygehuset, fortæller Lise Vandborg og uddyber.

- De har jo brug for at få andre inputs i deres hverdag. Måske er de for syge til at komme i skole eller SFO, og så kan de komme her og lave krea med os, slutter Lise Vandborg.


Julehjælp fra Mevlit: Søger fremmed familie

Foto: (Privatfoto)

Er det noget for dig og din familie?

Det siges, at julen er hjerternes fest.

Vendingen har Mevlit Barut, der bor alene i Hobro, taget til sig. I sidste uge lavede han et opslag på Facebook, og siden er det strømmet ind med positive kommentarer.

'Julen nærmer sig, og jeg ved, der sidder nogle familier derude, som vil elske at give alle deres en fantastisk aften, men måske har ondt i maven over, at det heller ikke bliver denne jul, at det lykkedes, og det kan skyldes mange ting'.

Sådan indleder Mevlit Barut, der til dagligt er kok, sit opslag.

Selv kender han til, at livet sommetider kan være en rutsjebanetur, men i år har han sat sig for at hjælpe en familie, der økonomisk kæmper med at få enderne til at mødes til jul. Derfor tilbyder han at komme forbi og holde jul med en familie 24. december.

Delt vidt og bredt

Mevlit Barut vil både stå for indkøb og madlavning. Alt sammen kvit og frit. Den mangeårige kok er desuden åben over for forslag til menuen. De eneste to krav er, at den udvalgte familie maksimalt skal bo 10 kilometer fra Hobro, og desuden skal de kunne lægge køkken til.

- Jeg håber, at det kan være med til at skabe noget juleglæde, fortæller kokken, inden han gør det klart, at opslaget på ingen måde er lavet, fordi han ønsker at modtage en masse positive tilkendegivelser fra folk.

Reaktionerne på Facebook indikerer imidlertid, at folk synes godt om initiativet. I skrivende stund har opslaget fået mere end 1400 likes. Foruden er det blevet delt mere end 1000 gange.

Trods de mange positive kommentarer er det dog begrænset, hvor mange der har henvendt sig endnu.

'Jeg forstår, at det kan være grænseoverskridende og svært at kommentere på tråden, så vær velkommen til at sende mig en pb (privatbesked red.) i stedet, skriver Mevlit Barut i opslaget.

1. december kontakter Mevlit Barut den familie, som han ønsker at give en håndsrækning. Kokken fortæller videre, at han også køber en lille julegave til børnene i familien.

 


Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Genrebillede.

Opdateret 20:27 - biler kan nu passere uheldsstedet.

E45 Frederikshavnmotorvejen er spærret i nordgående mellem afkørsel 20 Bouet og afkørsel 19 Vodskov.

Det oplyser Vejdirektoratet klokken 19.05.

Spærringen skyldes, at der har været et uheld.

Uheldet betyder, at der lige nu er kø på strækningen. Vejdirektoratet forventer tidligst, at vejen bliver genåbnet klokken 20.30.

TV2 Nord arbejder på at finde ud af, hvad der er sket. Politi og redning er på stedet.

Opdateres...


De dør formentlig snart: Mikkel har tusindvis af dem i kælderen

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Har du også lagt mærke til, at der stadig er enormt mange myg?

Kender du lyden af en irriterende myg i soveværelset. Man hører den altid først, når man har slukket lyset.

Det er en plage, der i 2024 har varet exceptionelt længe, og her 18. november stadig eksisterer. Naturvejleder Mikkel Vestergaard Rødvig har dem selv i tusindvis i kælderen.

- Utrolig varmt vejr i år. Det er det varmeste vejr, vi nogensinde har oplevet, og det skaber simpelthen sæsonen for især de her kældermyg, som kan klække flere gange i løbet af året. Så klækker de til langt ud på efteråret og optræder i store mængder, forklarer naturvejleder i Aalborg Kommune Mikkel Vestergaard Rødvig.

Se indslaget herover.

Et varmt efterår stort set uden frostgrader har givet insekter som myg og bløddyr (eksempelvis snegle) et usædvanligt langt liv.

Nogle myg lever hele vinteren

På toppen af brændenælderne i Østerådalen i Aalborg kan man se liv. Her er der ikke myg, men masser af snegle og edderkopper.

- Når vi finder dem sådan højt oppe i vegetationen, som dem de sidder her, så er det fordi, at der er varmt og lunt lige nu, fortæller Mikkel Vestergaard Rødvig, da TV2 Nord er på tur med ham i naturen.

Alting har som bekendt en ende, for med en vejrudsigt der lover sne og frost, så ser fremtiden i den grad dunkel ud for de dyr, der har nydt det varme efterår. Specielt edderkopperne.

- Det jo store voksne dyr, så de synger på sidste vers. Nogen af dem vil sætte sig i grene og forsøge at overvintre, og andre af dem vil bare dø her i løbet af relativ kort tid. De har lagt æg, og deres livscyklus er egentlig slut, siger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Snegle og edderkopper er altså på vej væk for i år. Til gengæld slipper vi ikke for myg, selvom frosten sætter ind.

- Ikke helt. Der vil altid være myg i en eller anden grad, men de store mængder af myg, som vi har set nu her, hvor man virkelig lægger mærke til det - det er slut, påpeger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Ud over de kældermyg, som naturvejlederen selv har hjemme i huset, så findes der også vintermyg, der lever fra oktober til marts. Vi skulle dog hilse og sige, at vintermyg ikke stikker, da de ikke er i stand til at suge blod.

Myg indfanget i naturvejleder Mikkels kælder. Der har ikke lang tid tilbage. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord