Desperate forældre vil bestikke skoleleder: - De tilbyder mig maling og vinterdæk til bilen
Flere og flere forældre flytter deres børn til privat- og friskoler, og det er de mest ressourcestærke, der flytter. På Skipper Clement Skolen i Aalborg er der 2.500 elever på venteliste. Eksperter frygter, flugten fra folkeskolen kan gå ud over hele samfundet.
Privatskolerne er populære som aldrig før. Hver femte danske elev går på en privatskole, og det er især de stærke elever, der vælger folkeskolen fra.
Det giver stor travlhed - blandt andet på Aalborgs største privatskole Skipper Clement Skolen med 800 elever.
- Det går rigtigt godt. Vi har fyldte klasser, alenlange ventelister og forældre, der trygler og beder om at komme ind – hellere i går end i dag, fortæller skoleleder Peter Würtz.
De desperate forældre tager ofte ublu midler i brug for at sikre netop deres barn en plads.
- De vil gerne tilbyde både det ene og andet, hvis bare deres børn kan komme ind. Jeg får tilbudt maling, vinterdæk til bilen, gratis vikartimer og halv pris på pædagogiske dage. Folk er tangerende til desperate ind imellem, oplever skolelederen, der får ansøgninger fra forældre i det meste af Nordjylland.
Netop nu står 2.500 elever på venteliste for at få en plads på Skipper Clement Skolen.
De 'køber' nogle tydelige strukturer og gammeldags pædagogiske metoder, som vi til gengæld kan love dem virker
Peter Würtz, skoleleder
Folkeskoleelever bliver taberne
Selv om privatskolerne er begejstrede for tilstrømningen, skaber flugten fra folkeskolerne et problem for de tilbageværende elever. Elever, der ofte mangler ressourcer.
- Hvis vi har skoler, hvor der primært går ressourcesvage elever, er det svært at trække deres faglige niveau op, så det svarer til andre børn og unge. Og så vil vi få en situation, hvor de ikke har samme muligheder, fordi der er adgangskrav til ungdomsuddannelserne. Så det er helt klart en situation, man skal være opmærksom på, siger Andreas Rasch Christensen, der er forskningschef på VIA University College.
Staten har de seneste år været med til at understøtte privatskolerne med større tilskud. På få år er der tilført 800 millioner kroner til de private skoler, mens udgiften til folkeskolen i samme periode er faldet med 1,1 milliard.
I alt støtter staten de private skoler med næsten syv milliarder kroner om året.
- Man har sat tilskuddet til fri - og privatskoler har skubbet bag på udviklingen, siger Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og fortsætter:
- Andelen af skolebørn på de skoler er stigende, og det er faktisk skyllet henover hele landet. Vi kan se i tallene, at det typisk er de mest ressourcestærke, der vælger folkeskolen fra, og så trækker de sig sammen om sig selv på fri- og privatskolerne. Det betyder, at vi er ved at skabe et A- og et B-hold, siger hun.
76 procent af udgiften per privatskoleelev er betalt af den offentlige kasse – resten betaler forældrene. Det koster mellem 1.700 og 2.000 kroner at have sit barn gående på Skipper Clement Skolen. En samlet forældrebetaling på op til 24.000 kroner om året.
I sidste ende kan det her gå ud over os som samfund - især økonomisk
Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef
Privatskoler har større frihed
Skoleleder Peter Würtz på Skipper Clement Skolen påpeger selv de klassiske dyder, når han skal forklare sin skoles succes.
- Det, de først og fremmest køber, er nogle tydelige strukturer, nogle lidt gammeldags pædagogiske metoder, som vi til gengæld kan love dem, virker: At der er ro i timerne, og at der er respekt, og det kan vi se, at forældrene efterspørger, siger han.
I modsætning til folkeskolen må privatskolerne selv vælge hvilke elever, de vælger at optage. Og de har også mulighed for at skille sig af med børn undervejs i et skoleforløb.
- Man bliver ikke smidt ud, fordi man ikke kan klare de faglige standarder. Man bliver smidt ud, fordi man viser en adfærd, der er destruktiv og går ud over læringsmiljøet for dem, man sidder i lokalet sammen med, forklarer Peter Würtz.
Folkeskolen derimod er underlagt stramme strukturer, eleveplaner og et bestemt antal timer. De må heller ikke vælge elever til og fra.
Danmark går glip af vækst
Siden 2018 er der kommet skærpede optagelseskrav til landets ungdomsuddannelser. Og her klarer privatskoleeleverne sig markant bedre end eleverne i folkeskolen.
Kun seks procent af eleverne i landets privatskoler klarer ikke kravene til uddannelserne. For folkeskolen gælder det næsten tre gange så mange af eleverne. Og det er et problem for os allesammen, siger Mie Dalskov Pihl:
- I sidste ende kan det her gå ud over os som samfund - især økonomisk. Hvis det betyder, at nogle børn ikke kommer med rent uddannelsesmæssigt, fordi de ikke har de lidt mere velstillede børn at spejle sig i, eller fordi skoleopgaven bliver for tung ovre i folkeskolen, så er det noget, vi allesammen taber på som samfund, fordi Danmark vil gå glip af både vækst og velstand, lyder det fra chefanalytikeren fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Lærerne står i kø
Skipper Clement Skolen er ikke blot populær hos børnene og deres forældre. Også mange lærere står i kø for at blive en del af holdet.
- Vores ansøgerfelt er kæmpestort. Èn lærerstilling udløser på den anden side af 300 ansøgninger.
Dén virkelighed står i skærende kontrast til folkeskolerne. Her har mange svært ved at tiltrække uddannede lærere. Fire ud af 10 lærere har forladt folkeskolen, og mange af dem arbejder nu på privatskolerne.
- Lige nu mangler vi lærere i folkeskolen. Vi har i nogle områder i Danmark en situation, hvor rigtig mange af dem, der underviser i folkeskolen slet ikke har en læreruddannelse bag sig. Så derfor er det et problem, at mange søger andre steder hen, og problemt bliver kun større, siger Andreas Rasch Christensen, der er forskningschef på VIA University College.
VIDEO: Hør hvorfor Sofie Krabsen har valgt at være lærer på Skipper Clement Skolen:
En af dem er Sofie Krabsen, der har sagt sit faste job op på en folkeskole for at blive ansat som vikar på Skipper Clement Skolen.
- Jeg synes, skolen har en masse kvaliteter. Der er en masse traditioner, høj faglighed, bred forældreopbakning og kortere fra tanke til handling, fordi skolen selv administerer hverdagen.
Vi har en frihedsgrad, der gør, at de langt hen ad vejen kan få liv at træffe beslutninger inden for deres fag
Peter Würtz, skoleleder
Skoleleder Peter Würtz mener da også selv, at skolen kan tilbyde lærerne en god arbejdsplads.
- Vi har en frihedsgrad, der gør, at de langt hen ad vejen kan få liv at træffe beslutninger inden for deres fag. Så har vi heller ingen tilstedeværelsespligt, så man kan gå hjem og forberede sig og have fritidsinteresser. Så der er ikke nogen tvivl om, at folkeskolereformen og den ændring, der var i arbejdstidsreglerne i 2014 var uden tvivl en stor hjælp for os privatskoler, siger han.
Mød skoleleder Peter Würtz fra Skipper Clement Skolen i andet afsnit af programmet ’Flugten til privatskolen’, der sendes på TV2 torsdag klokken 20.40.
Du kan også se snigpremieren på programmet allerede nu på TV2 Play.