Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fagfolk fraråder det: Nyt Aalborg Universitetshospital vil selv rense spildevand

Foto: Jesper Bo Winther

Man vil få mere miljø for pengene, hvis Region Nordjylland og Aalborg Kommune går sammen om at rense for medicinrester her på renseanlæget i Aalborg Øst, mener Danva.

Det er spild af skattekroner og har ringe miljøeffekt, når det nye Supersygehus i Aalborg får sit eget rensningsanlæg for at rense spildevand for medicinrester. Det mener fagfolk.

På marken lige nord for det nye supersygehus i Aalborg Øst vil Region Nordjylland bygge et nyt rensningsanlæg til 40 millioner kroner. Det topmoderne rensningsanlæg kommer kun til at rense vandet fra det nye sygehus, og det erkender regionsrådsformand Ulla Astman (S) ikke er optimalt.

- Samfundsøkonomisk set, så synes jeg det var mere hensigtsmæssigt, at det var en samlet løsning, således at man også fik spildevandet fra de privat husholdninger med ind i det. Alt andet lige ser det jo ud til i de undersøgelser, der er lavet, at det er derfra, der udledes endnu flere medicinrester, siger Ulla Astman (S).

Det var den daværende miljøminister Karen Ellemann (V), der i 2011 pålagde kommunerne, at de skulle stille krav til de nybyggede sygehuse om, at de skal rense for medicinrester. Ifølge interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsselskaber, Danva, så er det i dag kun fire procent af medicinresterne, der kommer fra sygehuse. Der foregår mere og mere ambulant behandling, og langt størstedelen af medicinresterne i spildevand kommer nu fra private hjem. Derfor mener Danva ikke, det giver mening, at sygehusene bygger deres egne resningsanlæg. Man vil kunne rense mere vand for de samme penge, hvis man går sammen om at gøre det, lyder det fra Danva.

- Sygehusene burde rense deres spildevand centralt på de allerede eksisterende renseanlæg. De skal så ganske vist udbygges til at kunne håndtere det, men det ville være den optimale samfundsøkonomiske måde at gøre det på, siger Carl-Emil Larsen, direktør i Danva.

Mere miljø for pengene

Man kunne, ifølge Danva, have fået meget mere miljø for pengene, hvis Region Nordjylland havde brugt de 40 millioner kroner på at investere i Aalborg Kommunes rensningsanlæg, så også vandet fra private husstande blev renset for medicinrester. Den løsning vil man lave i både Hillerød, hvor man også er ved at bygge et supersygehus. Den løsning er aldrig for alvor blevet undersøgt i Aalborg, for kommunen har kun modtaget en ansøgning fra regionen, hvor de bad om at bygge deres eget rensningsanlæg.

- Det er min klare overbevisning ud fra den dialog, der har været, at man (Region Nordjylland, red.) har ønsket at gøre det her selv, i stedet for at vores renseanlæg skulle gøre det, og så sende en regning til Region Nordjylland, siger forsyningsrådmand i Aalborg Kommune, Lasse Puertas Navarro Olsen (Ø).

Hverken region eller kommune har tilsyneladende haft en økonomisk interesse i at lave en samlet løsning her og nu.

- Økonomisk for os sparer vi også noget ved at have vores eget rensningsanlæg. Vi sparer for eksempel 10 millioner kroner i tilslutningsafgift, og vi sparer omkring 3 – 3,5 millioner kroner i årlige afgifter også. Så på den måde ligger der jo egentligt en fornuftig businesscase i det, hvis man kan kalde det det, i at vi har vores eget rensningsanlæg. Men i et miljømæssigt perspektiv havde det været langt bedre, hvis man havde fået alle resterne fra medicin samlet et sted, siger Ulla Astman (S).

Ved at Nyt Aalborg Universitetshospital får sit eget rensningsanlæg til medicinrester, så er det kommunale rensningsanlæg fri for at lave den investeringer lige nu. Ved at lave et samlet anlæg, så forventer forsyningsrådmanden, at det vil være nødvendigt at sende takststigninger ud til alle vandforbrugere, fordi han ikke tror, at de 40 millioner kroner fra regionen vil kunne finansiere et samlet anlæg, der skal behandle alt spildevandet på renseanlægget i Aalborg Øst.

- Hvis vi accepterer, at Region Nordjylland leder sygehusets spildevand hen på vores rensningsanlæg, og får en rensning sammen med en masse andet spildevand, så vil vi også skulle sende en regning til dem, som de så skulle betale over tid, og resten skal vi andre så betale i fællesskab, siger Lasse Puertas Navarro Olsen (Ø).

På Aarhus Universitetshospital i Skejby, som er taget i brug, renser man endnu ikke for medicinrester. Her er man blevet enige med Aarhus Kommune om at lave en række undersøgelser af spildevandet, inden man tager stilling til, om man skal gå sammen om at rense for medicinrester. Alligevel mener Ulla Astman (S), at det var nødvendigt at finde en løsning i Aalborg med det samme.

- Vi har behov for at vores løsning er klar til når sygehuset åbner. Derfor kan vi jo ikke sidde og vente på, at der måske kommer en overordnet løsning, siger Ulla Astman (S).

Om få år bliver Aalborg Kommune sandsyndligvis alligevel nødt til at rense sit eget spildevand for medicinrester. Alle parter forventer, at det bliver et krav fra EU, at der skal renses for miljøfremmede stoffer herunder medicinrester. Dermed ender det med at både regionen og kommunen bruger millioner på at bygge rensningsanlæg.

- Man vil få behov for at udbygge de centrale renseanlæg, og det vil sige, at vi kommer til at betale regningen to gange, og det er der jo ingen, der kan være tjent med.

Håndsrækning i 11. time

Hvis man skulle have lavet et fælles projekt, så mener både regionsrådsformanden og forsyningsrådmanden, at det burde være den anden part, der tog initiativet til det. Region Nordjylland har skrevet kontrakt med dem, der skal bygge rensningsanlægget, men her i 11. time vil Aalborg Kommune nu alligevel tage kontakt til Region Nordjylland og forsøge, om man kan nå frem til en fælles løsning. Forsyningsrådmanden foreslår en mulig model, hvor regionen bygger sit anlæg lige ved siden af det kommunale rensningsanlæg, og så kan Aalborg Forsyning på sigt købe renseanlægget af regionen.

- Hvorfor er I ikke kommet med det her forslag noget før? Hvis regionen havde haft følere ude omkring at det kunne organiseres på en anden måde, så kan det da godt være, at vi var nået frem til det før, siger Lasse Puertas Navarro Olsen (Ø).

Regionrådsformanden mener, at det er for sent at gøre det om. Der er netop skrevet kontrakt med det firma, som skal bygge rensningsanlæget.

- Vi har allerede brugt temmelig mange millioner kroner på den rørledning, der skal gå fra sygehuset og ud til Limfjorden til udledningen af spildevand, så i givet fald er der i hvert fald nogle penge på tabskontoen, siger Ulla Astman (S).

Miljøstyrelsen stiller krav om, at rensning for medicinrester skal foregå med den bedste tilgængelige teknologi, men styrelsen vil ikke blande sig i, om det sker på sygehuset eller på kommunens rensningsanlæg.


Sex-workshop: - Jeg håber at komme lidt tættere på min partner

Vi skal være bedre til at tale om sex- og seksualitet. Det mener det nordjyske firma, Zandora, som tirsdag aften holdt en sex-positiv workshop i Aalborg. TV2 Nords reporter Nicolai Porskrog var til stede til arrangementet.

Se hvordan det forløb i videoen herover.


Kovending: Aflysning af stort sportsstævne afblæst

Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Deltagerne ved Ungdomslegene samlet i Vestre Fjordpark.

Da Aalborg Kommune for knap to måneder siden forhandlede budgettet for 2025 på plads, var der tilsyneladende ikke råd til at afholde Ungdomslegene i Aalborg den kommende sommer.

Efter et byrådsmøde mandag står det nu klart, at Ungdomslegene alligevel vil blive afholdt i Aalborg 29. juli til 3. august 2025. Og det glæder foreningen Samvirkende Idrætsforeninger i Aalborg (SIFA).

- Det er utrolig dejligt, at politikerne har ombestemt sig, og så er vi jo glade for, at vi ikke bryder traditionen på 50-året, og nu i stedet for kan fejre det, lyder det fra Ole Nielsen, der er formand i SIFA.

Ungdomslegene fandt sted for første gang i 1975, hvor Aalborg var værtsby. Ligesom OL bliver Ungdomslegene afholdt hvert fjerde år, men grundet corona var der ikke noget stævne i 2023.

Det er Aalborg og venskabsbyerne Lancaster i England, Almere i Holland og Rendsburg i Tyskland, der på skift har afholdt stævnerne. Men det er ikke kun fra de byer, at deltagerne kommer fra. Da stævnet sidst blev afholdt i 2019, med Aalborg som værtsby, var der deltagere fra 19 byer.

Håbet er, at man kan tiltrække 1000 deltagere. Det er Vestre Fjordpark og Aalborg Vestby, der vil være base for Ungdomslegene, mens stævnerne vil foregå rundt omkring i byen.


Vinterens første sne kan være faldet - og der er mere i vente

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Den første sne ser ud til at være faldet i Skagen, og der er flere snebyger på vej ind over Nordjylland.

Det oplyser TV2's meteorolog Peter Tanev.

Kent Bandholm Hansen har tirsdag aften sendt et billede til TV2 fra sin matrikel i Skagen.

Vinterens første sne ser ud til at være faldet, og det skete længst mod nord i Skagen, hvor billedet er fra. Foto: Kent Bandholm Hansen / Seerfoto

Det er dog ifølge Peter Tanev svært at se på billederne, om det er snehagl, og er det tilfældet, så kan vi ikke 100 procent kalde det sæsonens første sne.

Hvis det er sne, så er det ifølge TV2 faldet cirka ni dage senere end vanligt.

Allerede klokken 20:48 bebudede Peter Tanev, at der de næste timer meget vel kunne falde sne flere steder i Nordjylland.

Her var der observeret torden tæt på Skagen, og i den forbindelse lød det:

- Når bygerne er med torden, er det typisk også en indikation på, at de er kraftige. Vi må derfor forvente, at der de næste timer kan være kraftige snebyger, der rammer den nordlige del af Jylland, siger han og tilføjer:

- Der er også ved at blive dannet en række byger i Kattegat, og det er ikke umuligt, at de også vil udvikle sig til tordenbyger.

Temperaturen ligger i øjeblikket omkring frysepunktet mange steder i det nordjyske.


Jubel hos forskere: Fossil af 55 millioner år gammel ørentvist fundet på Mors

Foto: TVMidtVest

Et knap to centimeter langt fossil af en ørentvist har vakt stor glæde blandt forskere. Nu er ørentvisten registreret som art og opkaldt efter finderen.

Der var en, der fandt den. En der syntes, den var spændende. En der fik en åbenbaring. En der gerne ville studere den nærmere, og en der var med på den.

Sådan gik det til, at fire forskere for nylig kunne udgive en artikel i et internationalt, videnskabeligt tidsskrift. En artikel med en beskrivelse af en fossil ørentvist, som viste sig at afvige fra den type, vi kender i herhjemme i dag.

- Det betyder meget for vores arbejdsglæde. Det er dejligt, hver gang det sker, og det er også noget der bliver kigget på, når museerne og vores forskning skal bedømmes, siger Jan Audun Rasmussen, der er museumsinspektør og forsker på Museum Mors.

Helt ny art

Fossilet af den 55 millioner år gamle ørentvist blev fundet i moleret på Mors af fossiljæger og museumsinspektør, Henrik Madsen for nogle år siden.

- Jeg var med det samme klar over, at her var der tale om en helt ny art, fortæller Henrik Madsen, der har set og studeret tusindvis af fossiler gennem årene.

Han fandt den ved Ejerslev på Mors, og efter at han havde behandlet den, landede den under kollegaen Jan Audun Rasmussens mikroskop.

- Det var et af den første fossiler, jeg begyndte at kigge på, da jeg kom til museet, for vi kunne godt se, at den var spændende, forklarer Jan Audun Rasmusen, der er museumsinspektør og forsker på Museum Mors.

Han tegnede ørentvisten op, og allierede sig blandt andre med seniorforsker Thomas Simonsen på Naturhistorisk Museum i Aarhus. 

Da han fik danekræet under mikroskop, fik han noget, der nok nærmest kan betegnes som en åbenbaring, da han kunne konstatere, at ørentvisten havde en slags plade, der stak ud fra ryggen mellem klosaksene. Det har ingen hjemmehørende ørentvist.

Ørentvist-fossilet viste sig at være i familie med en art, der i dag lever i Indien, Afrika Sydøstasien og Australien. Det er det første fossile eksemplar, der er fundet i verden, men det kommer ikke bag på forskerne, at den levede her for 55 millioner år siden. 

- Dengang var der subtropiske forhold i havet over det nuværende Danmark. Her var over 30 grader, så det er ikke underligt, at den varmeelskende ørntvist har levet her, fortæller Jan Audun Rasmussen fra Museum Mors.

Efter at arten nu er blevet beskrevet i detaljer af fire forskere og udgivet i tidsskriftet Palaeoentomology, er den officielt registreret som art.

Opkaldt efter finder

Ørentvisten er knap to centimeter lang, og har fået navnet Apachyus Madseni. Opkaldt efter Henrik Madsen, der fandt den i de 55 millioner år gamle moleraflejringer.

 - Det er jo sådan noget, der giver mit arbejde mening, så det ikke kun er straffearbejde at gå rundt og hakke med en hammer, siger Henrik Madsen, der også indrømmer, at han er en smule stolt over, at hans navn nu bliver foreviget gennem et fossil - i øvrigt for ottende gang.

Ørentvisten bliver udstillet på Fossil- og molermuseet på Mors, når museet åbner til påske.


Afgørelsens time: Her er der kampvalg for første gang i 40 år

Foto: Niels Clemmensen, Aalborg Stift

Selvom det amerikanske valg er slut, er det ikke slut med valg for i år - og dagens valg er nærmest historisk.

- Sidste gang var for 40 år siden.

Det fortæller Ole Henrik Jensen, som er formand for valgbestyrelsen i Frederikshavn Sogns Menighedsråd.

Tirsdag afholdes nemlig kampvalg til menighedsrådet i Frederikshavn Sogn, og det er altså ifølge valgbestyrelsesformanden næsten et halvt århundrede siden sidst.

I september blev der afholdt valgforsamling, hvor man ved et møde i stil med en generalforsamling valgte de opstillede kandidater.

Når det dog sker, at man ikke er enig med det indvalgte menighedsråd, kan man stille op med en ny liste, som kræver, at der afholdes et afstemningsvalg mellem listerne. Og det er det, der sker i dag i Frederikshavn Sogn og otte andre menighedsråd på landsplan herunder også Sankt Catharinæ Sogns Menighedsråd i Hjørring Kommune.

Skal have fat i yngre generationer

Iben Ørnbøll Østergaard Jørgensen har efter menighedsrådsvalget i Frederikshavn Sogn valgt at opstille med en ny liste med hendes navn på og har 11 stillere eller støttere.

- Iben er en ung kvinde, og jeg tænker, det er altid godt med yngre kræfter, siger Channie Sofie Julianna Pedersen, som er en af de 11 stillere.

Og for at få fat i den del af menigheden, som ikke i samme grad har været vant til at komme i kirken andet end til højtider.

- Den måde yngre tænker på, kan måske være med til at bidrage til, at man måske kan få grebet fat i en anden generation, som ikke er vokset op med kirke, siger stilleren.

Selvom Channie Sofie Julianna Pedersen selv ikke er vokset op med kirke i andre forbindelser end til højtiderne, synes hun stadig, kirken er vigtig at have og mener ikke, at den bliver brugt nok.

- Iben er en handlekraftig ung kvinde, som har masser af idéer og brænder for det, hun laver. Jeg kan kun se en masse plusser ved hende som menneske i den her henseende, siger Channie Sofie Julianna Pedersen.

Ole Henrik Jensen har siddet i menighedsrådet i tolv år, men om han skal det i fremtiden, må valget tirsdag aften vise.

Borgerne har fået tilsendt valgkort på E-Boks, og afstemningen forløber fra 9.00 til 20.00 i dag i sognehuset. Herefter vil stemmerne blive talt op.