Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kirkerne har svært ved at rekruttere folk: - Jeg kunne ikke være præst uden et menighedsråd

Menighedsrådsvalget er den 17. september, men allerede den 14. maj kan man i alle landets kirke komme til orienteringsmøde om det kommende valg.

En gang var det forbundet med prestige og magt at sidde i menighedsrådet, men sådan er det ikke længere. 

Derfor skal kirkerne tidligt i gang med at finde kandidater, inden der til efteråret afholdes menighedsrådsvalg i hele landet, hvis alle pladser skal besættes. I Vester Hassing er jagten allerede sat ind.

- Det er krumtappen i Folkekirken. Jeg kunne ikke være præst uden et menighedsråd, konstaterer Louise Ploug Poulsen, der er sognepræst i Vester Hassing.

For at kirkerne de næste fire år kan invitere ind til diverse arrangementer, kræver det, at der igen bliver fundet kandidater til menighedsrådene, når der skal være valg til efteråret, men det er altså nemmere sagt end gjort.

- De står ikke i kø, og jeg tror ikke, vi ender i et kampvalg. Det ville undre mig meget. Det tror jeg ikke, de gør i ret mange kirker – det ville undre mig, hvis de gjorde, pointerer Louise Ploug Poulsen.

Opfordrer kirkerne til at begynde

Ved valget i 2020 var det ikke alle nordjyske sogne, der lykkedes med at finde kandidater nok til de mellem fem og 15 pladser i rådene. Derfor opfordrede Landsforeningen for menighedsråd allerede i september kirkerne til at begynde at tænke frem mod valget.

- Jeg tror, vi er ramt af den helt generelle tendens, at det er svært at rekruttere folk og få dem forpligtet på en opgave, der varer i fire år. Og så tror jeg, vi er for dårlige til at fortælle, hvad det vil sige at sidde i menighedsrådet og alle de gode ting, der er ved det, konstaerer Inge Kjær Andersen, der er næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd.

Flere steder har man siden sidste valg lagt sogne sammen for at kunne stille menighedsråd eller forsøgt at gøre valgperioden kortere. For at undgå det efter næste valg, opfordrer landsforeningen til, at kirkerne snart begynder at prikke folk på skulderen.

- I langt de fleste tilfælde siger vores erfaring jo, at det ikke nødvendigvis er første gang, man opfordrer nogen til at stille op, at de siger ja. De fleste skal bruge lidt tid til at tænke over det, påpeger næstformanden.

- Vi startede faktisk før jul til menighedsrådsmøderne med at snakke om, hvordan er det, vi får gjort opmærksom på, at der er valg, fortæller Louise Ploug Poulsen.

Får ansvar og indflydelse 

Engang var det særligt prestigefyldt at have en plads i menighedsrådet, men i dag oplever både Louise og Inge, at mange ikke ved, hvad det indebærer.

- Jeg tror simpelthen bare ikke, at man ved, hvor meget spændende, der er i menighedsrådsarbejdet, pointerer Louise Ploug Poulsen.

Det er da heller ikke en helt almindelig frivillig post, man får med en plads i menighedsrådet. For ud over at planlægge og sætte retningen for arrangementer, får man også ansvar for personale og de særlige bygninger.

- Man får uddannelse til det, og så er der jo i langt de fleste tilfælde nogen, der har prøvet det før, som hjælper de nye, understreger Inge Kjær Andersen.

For at stille op eller stemme til det lokale menighedsråd skal man være fyldt 18 år og være medlem af folkekirken. Og der er ifølge Louise Ploug Poulsen god grund til at stille op.

- Det skal man, fordi det er vigtigt, at vi er fælles om at lave kirke. Kirke er fællesskab, understreger hun.

Menighedsrådsvalget er den 17. september, men allerede den 14. maj kan man i alle landets kirke komme til orienteringsmøde om det kommende valg.


Jubel hos forskere: Fossil af 55 millioner år gammel ørentvist fundet på Mors

Foto: TVMidtVest

Et knap to centimeter langt fossil af en ørentvist har vakt stor glæde blandt forskere. Nu er ørentvisten registreret som art og opkaldt efter finderen.

Der var en, der fandt den. En der syntes, den var spændende. En der fik en åbenbaring. En der gerne ville studere den nærmere, og en der var med på den.

Sådan gik det til, at fire forskere for nylig kunne udgive en artikel i et internationalt, videnskabeligt tidsskrift. En artikel med en beskrivelse af en fossil ørentvist, som viste sig at afvige fra den type, vi kender i herhjemme i dag.

- Det betyder meget for vores arbejdsglæde. Det er dejligt, hver gang det sker, og det er også noget der bliver kigget på, når museerne og vores forskning skal bedømmes, siger Jan Audun Rasmussen, der er museumsinspektør og forsker på Museum Mors.

Helt ny art

Fossilet af den 55 millioner år gamle ørentvist blev fundet i moleret på Mors af fossiljæger og museumsinspektør, Henrik Madsen for nogle år siden.

- Jeg var med det samme klar over, at her var der tale om en helt ny art, fortæller Henrik Madsen, der har set og studeret tusindvis af fossiler gennem årene.

Han fandt den ved Ejerslev på Mors, og efter at han havde behandlet den, landede den under kollegaen Jan Audun Rasmussens mikroskop.

- Det var et af den første fossiler, jeg begyndte at kigge på, da jeg kom til museet, for vi kunne godt se, at den var spændende, forklarer Jan Audun Rasmusen, der er museumsinspektør og forsker på Museum Mors.

Han tegnede ørentvisten op, og allierede sig blandt andre med seniorforsker Thomas Simonsen på Naturhistorisk Museum i Aarhus. 

Da han fik danekræet under mikroskop, fik han noget, der nok nærmest kan betegnes som en åbenbaring, da han kunne konstatere, at ørentvisten havde en slags plade, der stak ud fra ryggen mellem klosaksene. Det har ingen hjemmehørende ørentvist.

Ørentvist-fossilet viste sig at være i familie med en art, der i dag lever i Indien, Afrika Sydøstasien og Australien. Det er det første fossile eksemplar, der er fundet i verden, men det kommer ikke bag på forskerne, at den levede her for 55 millioner år siden. 

- Dengang var der subtropiske forhold i havet over det nuværende Danmark. Her var over 30 grader, så det er ikke underligt, at den varmeelskende ørntvist har levet her, fortæller Jan Audun Rasmussen fra Museum Mors.

Efter at arten nu er blevet beskrevet i detaljer af fire forskere og udgivet i tidsskriftet Palaeoentomology, er den officielt registreret som art.

Opkaldt efter finder

Ørentvisten er knap to centimeter lang, og har fået navnet Apachyus Madseni. Opkaldt efter Henrik Madsen, der fandt den i de 55 millioner år gamle moleraflejringer.

 - Det er jo sådan noget, der giver mit arbejde mening, så det ikke kun er straffearbejde at gå rundt og hakke med en hammer, siger Henrik Madsen, der også indrømmer, at han er en smule stolt over, at hans navn nu bliver foreviget gennem et fossil - i øvrigt for ottende gang.

Ørentvisten bliver udstillet på Fossil- og molermuseet på Mors, når museet åbner til påske.


Afgørelsens time: Her er der kampvalg for første gang i 40 år

Foto: Niels Clemmensen, Aalborg Stift

Selvom det amerikanske valg er slut, er det ikke slut med valg for i år - og dagens valg er nærmest historisk.

- Sidste gang var for 40 år siden.

Det fortæller Ole Henrik Jensen, som er formand for valgbestyrelsen i Frederikshavn Sogns Menighedsråd.

Tirsdag afholdes nemlig kampvalg til menighedsrådet i Frederikshavn Sogn, og det er altså ifølge valgbestyrelsesformanden næsten et halvt århundrede siden sidst.

I september blev der afholdt valgforsamling, hvor man ved et møde i stil med en generalforsamling valgte de opstillede kandidater.

Når det dog sker, at man ikke er enig med det indvalgte menighedsråd, kan man stille op med en ny liste, som kræver, at der afholdes et afstemningsvalg mellem listerne. Og det er det, der sker i dag i Frederikshavn Sogn og otte andre menighedsråd på landsplan herunder også Sankt Catharinæ Sogns Menighedsråd i Hjørring Kommune.

Skal have fat i yngre generationer

Iben Ørnbøll Østergaard Jørgensen har efter menighedsrådsvalget i Frederikshavn Sogn valgt at opstille med en ny liste med hendes navn på og har 11 stillere eller støttere.

- Iben er en ung kvinde, og jeg tænker, det er altid godt med yngre kræfter, siger Channie Sofie Julianna Pedersen, som er en af de 11 stillere.

Og for at få fat i den del af menigheden, som ikke i samme grad har været vant til at komme i kirken andet end til højtider.

- Den måde yngre tænker på, kan måske være med til at bidrage til, at man måske kan få grebet fat i en anden generation, som ikke er vokset op med kirke, siger stilleren.

Selvom Channie Sofie Julianna Pedersen selv ikke er vokset op med kirke i andre forbindelser end til højtiderne, synes hun stadig, kirken er vigtig at have og mener ikke, at den bliver brugt nok.

- Iben er en handlekraftig ung kvinde, som har masser af idéer og brænder for det, hun laver. Jeg kan kun se en masse plusser ved hende som menneske i den her henseende, siger Channie Sofie Julianna Pedersen.

Ole Henrik Jensen har siddet i menighedsrådet i tolv år, men om han skal det i fremtiden, må valget tirsdag aften vise.

Borgerne har fået tilsendt valgkort på E-Boks, og afstemningen forløber fra 9.00 til 20.00 i dag i sognehuset. Herefter vil stemmerne blive talt op.


Formand bestormes af opkald fra utrygge beboere efter knivstikkeri

En 17-årig dreng er mistænkt for knivstikkeri mod en 21-årig mand.

Midt- og Vestjyllands Politi er tirsdag eftermiddag til stede på Havrevej i Thisted. Vagtchef Ole Vanghøj fortæller til TV MIDTVEST, at det skyldes et knivstikkeri.

Politiet har anholdt en mistænkt i sagen.

Den forurettede, som er blevet ramt af et knivstik, er en 21-årig mand, mens den formodede gerningsmand er en 17-årig dreng, fortæller politiet til TV MIDTVEST.

Den mistænkte blev anholdt på sygehuset i Aalborg, hvor han selv var på grund af skader på sin hånd, fortæller vagtchefen.

Den forurettede blev efter knivstikkeriet selv kørt til sygehuset. Hans tilstand er ikke kritisk.

Billeder fra stedet viser, at politiet både har etableret afspærring og er til stede med flere køretøjer og uniformeret mandskab.

Formand: Folk er utrygge

TV MIDTVEST har været i kontakt med Malene Gregersen. Hun er formand for den Lejerbo-afdeling, der dækker boligområdet.

- Jeg blev ringet op i eftermiddag lige efter klokken tre af den første utrygge beboer, og lige siden har min telefon været glødende. Beboerne føler sig utrygge, siger Malene Gregersen, der beskriver, hvordan en ambulance og en paramediciner kørte fra området med fuld udrykning.

- Men jeg vil gerne understrege, at det er mit indtryk, at folk ikke skal være bange. Det plejer at være et fredeligt område at bo i, og jeg fornemmer ikke, at der er grund til utryghed, selv om det er naturligt, at folk reagerer, siger Malene Gregersen.


I dag er det Emil og Mads' tur: - Må ikke vise følelser

Det er tematikker som overdødelighed, underuddannelses og mistrivsel der er i spotlyset som et led i mændenes internationale dag.

Mænd kæmper med ensomhed, og så er det ikke altid lige nemt at tage hul på de svære snakke.

30 procent af alle danske mænd siger, ifølge en undersøgelse fra Forum For Mænds Sundhed, at de ofte ikke har en fortrolig, de kan snakke med om ting i livet, der kan være svære.

Så hård er dommen forud for mændenes internationale dag, der tirsdag blev fejret på Aalborg Katedral Skole. De har i en længere periode haft fokus på ligestilling for mænd, så de kedelige statistikker kan blive fortid.

- Jeg tror, der er et pres med, at man skal være stor og stærk, og at man ikke må vise sine følelser, siger Emil Odder, der studerer HF på Aalborg Katedralskole.

Hans kammerat, Mads Park, der går i samme klasse, kan også nikke genkendende til, at det kan være svært at åbne op.

- Det var først, da jeg fik en kæreste, at jeg blev tvunget til at tage de svære samtaler, fortæller Mads Park.

Billard banker også til samtaler

I Skalborg uden for Aalborg midtby finder man foreningen Mænds Mødesteder. På niende år har de skabt rammerne for mænd, der kan have svært ved at dele de tunge ting i livet.

- Nu kom jeg jo her primært for at spille billard, men når man så er i gang, kan det nogle gange være over sådan et spil, at man banker gang i samtalerne, siger Michael Pedersen.

Michael Pedersen nyder at komme forbi Mænds Mødesteder for at spille billard

Ove Guldbrand, der står i spidsen for stedet i Skaldborg, kan da også se, at det med at rammerne bliver skabt for samtale, det er noget, der dur.

- Man kan se, at mændene lige så stille begynder at blomstre og åbne op, lyder det fra Ove Guldbrand.

Ove Guldbrand har i mange år arbejdet for gode samtaler blandt mænd.

Tips på tværs af generationer

Omend det er lidt tid siden, at de grå ræve på Mænds Mødesteder selv stod i skolens kantine, så er tematikken om fortrolige venskaber, noget der binder begge generationer sammen.

- Vi er nok bare ikke vant til at tale om tingene, men et godt tip er at tale om det ved spisebordet. Det er jo en holdeplads for gode samtaler, lyder det fra Michael Pedersen.

- Det kan godt være svært at åbne op, fordi man er bange for, hvad andre tænker. Det er i hvert fald det, der har holdt mig mest tilbage. Så mit bedste råd ville være bare at gøre det, siger Mads Park.

Mads Park er HF studerende på andet år.

Ny sundhedsreform: Mulighed for flere læger i Nordjylland

15. november fremlagde regeringspartierne i samarbejde med Danmarksdemokraterne, SF, De Konservative og Radikale Venstre en ny sundhedsreform.

Du kan se seneste afsnit af 'Duellen' i bunden af artiklen eller på TV2 Play.

Da den nye sundhedsreform blev præsenteret, var et af hovedpunkterne mere nærhed for borgere i de mindre befolkningsrige områder i landet.

Det skal blandt andet sikres med mindst 1500 nye alment praktiserende læger, så man i Danmark har mindst 5000 af slagsen, når kalenderen viser 2035. Det er en udmelding, der vækker glæde hos formanden i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

- Vi skal sikre mere nærhed, det vil sige hjælpe folk, inden de kommer på sygehuset, fordi vi har så mange ældre og syge i fremtiden. Der synes jeg, der er nogle gode initiativer i forhold til at hjælpe folk i eget hjem, siger regionsrådsformanden, og tilføjer:

- For mig er det hovedrystende, at vi har 50 procent flere læger i den mest raske del af landet sammenlignet med den mest syge del. Det gør den (den nye reform, red.) op med ved at fordele ressourcerne anderledes og giver os mulighed for at udvikle flere læger i Nordjylland.

Da indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) 15. november præsenterede den nye sundhedsreform, var hun flankeret af sundhedsordførerne fra alle Folketingspartierne. Alle, bortset fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Vi mener egentlig ikke, at det er os politikere, der er de bedste til at drive vores sundhedsvæsen.

Louise Brown, Sundhedsordfører, Liberal Alliance

Ifølge Liberal Alliances sundhedsordfører, Louise Brown, kunne partiet ikke se sig selv i den nye aftale.

- Vi var villige til at lægge hånden på kogepladen, og komme med et par ændringer i strukturen, men det lod ikke til, at der var åbenhed for det. Vi ville gerne have styrket patientrettighederne på flere områder, men det virkede som om man skulle købe sig ind på den struktur, regeringen havde lagt op til i deres udspil. I sidste ende er der nogle uhensigtsmæssige incitamenter for patienten, lyder det fra Louise Brown.

- Hvornår har staten drevet noget stort godt?

Et af de store spørgsmål, der blev rejst i løbet af sommerferien var, om Region Nordjylland fortsat ville eksistere i sin nuværende form, eller om den eventuelt skulle sættes sammen med Region Midtjylland.

Som de fleste nok ved, så fortsætter Region Nordjylland i samme form, som den har gjort indtil videre, og det er kun på Sjælland, hvor Region Hovedstaden bliver sat sammen med Region Sjælland og bliver til Region Østdanmark.

Selv gik Liberal Alliance efter, at regionerne helt skulle fjernes, og der i stedet for skulle være et samlet organ, Sundhedsministeriet, som har det overordnede ansvar for sundheden.

- Man indkøber sine ydelser hos hospitalerne, som så skal være selvejende institutioner, eller i hvert fald drevet med professionel bestyrelse. Vi mener egentlig ikke, at det er os politikere, der er de bedste til at drive vores sundhedsvæsen, lyder det fra Louise Brown, der uddyber:

- Vi kan jo se, at det private i mange henseender bliver drevet mere effektivt end det offentlige. En anden ting er, at det, der kan ske, når det er politikere, der sidder med beslutningerne, så bliver det hurtigt noget sognerådspolitik, og det kommer hurtigt til at handle om, at man skal genvælges lige om lidt.

Modsat mener Mads Duedahl, at det er meget tilfredsstillende, at regionerne fortsat er en del af det danske sundhedssystem.

- Alternativet var jo, at sundhedsvæsenet skulle drives af af Staten i København. Hvornår har Staten drevet noget godt i stordrift? Skat eller Forsvaret er jo ikke gået særligt godt. Så nordjyderne skal være glade for, at det er nordjyske politikere, der bestemmer og beslutter hvad der er bedst for nordjyderne. Tit fjerner centralisering nærheden, forklarer han.