Kirkerne har svært ved at rekruttere folk: - Jeg kunne ikke være præst uden et menighedsråd
Menighedsrådsvalget er den 17. september, men allerede den 14. maj kan man i alle landets kirke komme til orienteringsmøde om det kommende valg.
En gang var det forbundet med prestige og magt at sidde i menighedsrådet, men sådan er det ikke længere.
Derfor skal kirkerne tidligt i gang med at finde kandidater, inden der til efteråret afholdes menighedsrådsvalg i hele landet, hvis alle pladser skal besættes. I Vester Hassing er jagten allerede sat ind.
- Det er krumtappen i Folkekirken. Jeg kunne ikke være præst uden et menighedsråd, konstaterer Louise Ploug Poulsen, der er sognepræst i Vester Hassing.
For at kirkerne de næste fire år kan invitere ind til diverse arrangementer, kræver det, at der igen bliver fundet kandidater til menighedsrådene, når der skal være valg til efteråret, men det er altså nemmere sagt end gjort.
- De står ikke i kø, og jeg tror ikke, vi ender i et kampvalg. Det ville undre mig meget. Det tror jeg ikke, de gør i ret mange kirker – det ville undre mig, hvis de gjorde, pointerer Louise Ploug Poulsen.
Opfordrer kirkerne til at begynde
Ved valget i 2020 var det ikke alle nordjyske sogne, der lykkedes med at finde kandidater nok til de mellem fem og 15 pladser i rådene. Derfor opfordrede Landsforeningen for menighedsråd allerede i september kirkerne til at begynde at tænke frem mod valget.
- Jeg tror, vi er ramt af den helt generelle tendens, at det er svært at rekruttere folk og få dem forpligtet på en opgave, der varer i fire år. Og så tror jeg, vi er for dårlige til at fortælle, hvad det vil sige at sidde i menighedsrådet og alle de gode ting, der er ved det, konstaerer Inge Kjær Andersen, der er næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd.
Flere steder har man siden sidste valg lagt sogne sammen for at kunne stille menighedsråd eller forsøgt at gøre valgperioden kortere. For at undgå det efter næste valg, opfordrer landsforeningen til, at kirkerne snart begynder at prikke folk på skulderen.
- I langt de fleste tilfælde siger vores erfaring jo, at det ikke nødvendigvis er første gang, man opfordrer nogen til at stille op, at de siger ja. De fleste skal bruge lidt tid til at tænke over det, påpeger næstformanden.
- Vi startede faktisk før jul til menighedsrådsmøderne med at snakke om, hvordan er det, vi får gjort opmærksom på, at der er valg, fortæller Louise Ploug Poulsen.
Får ansvar og indflydelse
Engang var det særligt prestigefyldt at have en plads i menighedsrådet, men i dag oplever både Louise og Inge, at mange ikke ved, hvad det indebærer.
- Jeg tror simpelthen bare ikke, at man ved, hvor meget spændende, der er i menighedsrådsarbejdet, pointerer Louise Ploug Poulsen.
Det er da heller ikke en helt almindelig frivillig post, man får med en plads i menighedsrådet. For ud over at planlægge og sætte retningen for arrangementer, får man også ansvar for personale og de særlige bygninger.
- Man får uddannelse til det, og så er der jo i langt de fleste tilfælde nogen, der har prøvet det før, som hjælper de nye, understreger Inge Kjær Andersen.
For at stille op eller stemme til det lokale menighedsråd skal man være fyldt 18 år og være medlem af folkekirken. Og der er ifølge Louise Ploug Poulsen god grund til at stille op.
- Det skal man, fordi det er vigtigt, at vi er fælles om at lave kirke. Kirke er fællesskab, understreger hun.
Menighedsrådsvalget er den 17. september, men allerede den 14. maj kan man i alle landets kirke komme til orienteringsmøde om det kommende valg.