Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Danmarks Naturfredningsforening: Intet grundlag for hård kystsikring ved Lønstrup

Naturfredningsforeningen går nu ind i debatten om kystsikring ved Lønstrup. Her mener man ikke, at der er grundlag for en hård kystsikring.

Står det til Danmarks Naturfredningsforening skal skrænten ned mod stranden syd for Lønstrup blive ved med at være det, den er: En vandrende klint, der år for år rykker længere ind i landet, i takt med at havet æder af skrænten.

En melding, som i dag langt fra falder i god jord hos sommerhusejerne ovenfor skrænten.

- Jeg synes, det nedgør de mennesker, som har brugt mange penge i den tro, at de kunne have et sommerhus i rigtig mange år, siger Erling Mikkelsen, formand for Grundejerforeningen Strandfogedgården, som repræsenterer flere af de huse, der ligger tættest på kanten af skrænten.

I et brev til EU-kommissionen sår Danmarks Naturfredningsforening tvivl om grundlaget for sommerhusejernes ønske om at flytte den fredningszone, som ligger nedenfor sommerhusene - et såkaldt Natura2000-område.

Det er klart, at der er store økonomiske interesser på spil. Det skal jeg ikke benægte. Men de er jo ikke samfundsøkonomiske. De er privatøkonomiske.

Jørgen Jørgensen, lokalformand hos Danmarks Naturfredningsforening i Hjørring.

Fredningszonen står i vejen for, at sommerhusejerne kan få deres ønske om hård kystsikring i form af granitblokke opfyldt.

- Hvis man går efter EUs regler, kan man ikke lave en hård kystsikring på strækningen. Det vil kræve en fravigelse fra reglerne i EUs direktiv, siger Jørgen Jørgensen, lokalformand hos Danmarks Naturfredningsforening i Hjørring.

Privatøkonomiske interesser i spil

Men en fravigelse er netop hvad sommerhusejerne arbejder for.

De mener, at der er grundlag for en dispensation, som ophæver fredningen af stranden. Blandt andet på grund af den samfundsmæssige værdi, som sommerhusene, ifølge grundejerforeningens formand, udgør.

- EU har jo sagt, at det område har værdi, og at der er mulighed for at flytte Natura2000-området et andet sted hen, siger Erling Mikkelsen. Men hos Naturfredningsforeningen mener Jørgen Jørgensen ikke, at kriterierne for en dispensation er opfyldt, hvilket foreningen altså nu har gjort EU opmærksom på.

- Det er klart, at der er store økonomiske interesser på spil. Det skal jeg ikke benægte. Men de er jo ikke samfundsøkonomiske. De er privatøkonomiske, siger han.

Samtidig mener Jørgen Jørgensen, at den vandrende klint ved Lønstrup er et unikt geologisk naturfænomen, som vil være umuligt at bevare, hvis der bliver lavet hård kystsikring.

- Det er jo et naturområde, som er internationalt kendt og på højde med Møns Klint, mener han.

Vil ikke vælge kystsikringstype

Hos Hjørring Kommune, der skal give tilladelse til en eventuel kystsikring, mener formanden for teknik- og miljøudvalget, Søren Smalbro (V), at der bør laves en form for kystsikring for at standse erosionen af skrænten syd for Lønstrup.

Han vil dog ikke lægge sig fast på hvilken type kystsikring, han helst ser ført ud i livet.

- Når vi har midlerne og metoden til at lave en kombination af klintfodssikring og et supplement med sandfodring, så bør vi også gøre det, siger Søren Smalbro.

Teknik- og Miljøforvaltningen i Hjørring Kommune er netop nu i gang med at udarbejde en redegørelse, som til juni skal danne grundlag for et større temamøde i byrådet om kystsikring i kommunen.


mads hoxer . Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Mads Hoxer havde et glædeligt gensyn med Boxen: - Alle håndboldspillere i Danmark vil gerne spille hernede

Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Søndag møder Aalborg Håndbold TMS Ringsted i finalen.

Det er ikke længe siden, at Mads Hoxer befandt sig i Jyske Bank Boxen med det danske herrelandshold, hvor man hev EM-guldet med hjem.

I weekenden er han tilbage igen, og denne gang er det også for at hive en pokal med sig hjem - dog for Aalborg Håndbold i denne omgang.

- Vores målsætning er at vinde alle pokalerne, der er i Danmark, og også én ud over det, så at kunne sætte kryds ud for den her, det betyder rigtig meget for os, forklarer han.

Elsker at spille mod GOG

Lørdag kom han og Aalborg Håndbold da også et skridt tættere på at opfylde deres målsætning og generobre pokalen, da man slog GOG i semifinalen med 35-29 i en intens kamp.

- Det var jo det, vi kom herned for. Vi vidste godt, det ville blive en hård kamp i dag, fortæller Mads Hoxer og tilføjer:

- Jeg synes, at vi spillede godt. Vi spillede godt angrebsspil og havde også mange perioder, hvor vi fik løbet godt. Specielt i første halvleg hvor vi kan komme og trykke lidt i andenfasen og få nogle skud ind under tremeteren. Det er også noget af det, jeg synes, at vi har været gode til i hele sæsonen. I dag synes jeg, at vi fortsætter, og det er også noget af det, vi har haft fokus på.

At det var ligarivalerne fra GOG, som blev besejret i semifinalen, var heller ikke helt dårligt.

- Vi elsker jo også at spille mod GOG. Det er nogle fede kampe, og der er altid godt med tilskuer til, så det er altid sjovt at spille mod dem, og det er selvfølgelig sjovere, når man ender med at vinde, men som jeg sagde, vi vidste godt, at det ville blive en hård kamp, så vi er glade for, at vi skal spille den anden kamp i morgen, lyder det fra Aalborgs topscorer i kampen.

Et glædeligt gensyn

Med lørdagens sejr over GOG så var det altså også et glædeligt gensyn med Boxen, fortæller Mads Hoxer.

- Det er en fed arena. Alle håndboldspillere i Danmark vil gerne spille hernede, og det vil vi også rigtig gerne. Vi nyder at spille herinde, og det var fedt at se så mange røde trøjer også, fortæller han og fortsætter:

- Det betyder meget. Her har vi nogen at læne os op af, og jeg synes også, vi får energien med fra dem gennem hele kampen, og det betyder meget.

Søndag står Aalborg Håndbold så i finalen mod TMS Ringsted, der tidligere på dagen besejrede Sønderjyske i en vild kamp.

Det skræmmer dog ikke nordjyderne, som kun har tabt én kamp i sæsonen indtil videre.

- Vi kommer til at gøre noget af det samme, som vi gjorde i dag. Vi kommer til at lægge Ringsted under tungt pres over 60 minutter, for det er det, jeg synes, vi har lykkes med i rigtig, rigtig mange kampe. Og på et eller andet tidspunkt, så har vi flere kræfter, end modstanderne har, afslutter Mads Hoxer.

TV2 Nord vil være til stede i Boxen søndag, hvorfor du kan finde mere om kampen og efterfølgende reaktioner på vores hjemmeside.


Den ultimative gave: Lær at redde din valentinsdate

For de fleste handler valentinsdag om blomster, chokolade og fejring af kærligheden, men hos hjerteforeningen har de i samarbejde med Hotel Scandic givet dagen en anden og måske endda livreddende betydning.

På Hotel Scandic i Aalborg var ni borgere mødt op til et gratis kursus i hjertelungeredning. Hænderne var flittigt i vejret med spørgsmål til instruktøren. Til slut blev kurset rundet af med bobler og chokolade i kærlighedens ånd.


140226 WEB Melodi Grand Prix. Foto: Torben Hedemose

Snart går det løs: Arena Nord melder alt klar til Grand prix-fest

Foto: Torben Hedemose

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Forberedelserne til det store show på Valentinsdag har stået på i flere måneder.

Grand Prix-feberen ruller gennem Frederikshavns gader.

Showet er for første gang i otte år tilbage i Nordjylland. Sidst det løb over de nordjyske kanter, blev det afholdt i Gigantium i Aalborg.

Hos Arena Nord, der afvikler det store show i samarbejde med DR, har man løbet stærkt for at nå at blive klar med alt det, det kræve, at afvikle så stort et event.

- Det er simpelthen en gigantisk planlægningsopgave. For os har planlægningen stået på i månedsvis, fortæller Tonny Thorup, der er direktør for Arena Nord.

Hele arenaen er blevet omdannet til én stor show-kulisse. Alle dele understøtter afviklingen af grand prix'et på den ene eller anden vis. I aften handler det 'kun' om at afvikle årets største show fra Frederikshavn.

- Frederikshavnerne kender den som håndboldhallen, men i dag skal vi have garderobe til alle vores gæster her. Der er linet op med stilladser, som kan rumme 4000 jakker, tasker og hvad folk ellers har med, siger Lone Kosack, der er event- og produktionsansvarlig hos Arena Nord.

Se hele indslaget her.

Den helt store scene er sat op og over den, bugter sig 280 kvadratmeter LED-skærm. Klokken 14-16 blev der kørt en fuld generalprøve på hele showet, inklusiv en fiktiv afstemning og afgørelse. Der bliver ikke sparet på noget, når man skal sikre sig, at alting spiller.

En god del af salen var også besat med publikummer under prøven. Selve showet er fuldstændigt udsolgt. Det samme gælder, når der om en uge afholdes Børne MGP i arenaen.

- Vi er virkelig mange mennesker, der er involveret i projektet, og så er det jo meget anderledes for os at prøve at arbejde sammen med en tv-produktion som DR, der også har rigtig, rigtig mange folk i sving på kryds og tværs, forklarer direktøren.

Ny vært

I år er værterne Sara Bro og skuespilleren Alexander Høgh Andersen, der blandt andet er kendt for Netflix megahit-serien 'Vikings'. Mens Sara Bro har været vært ved de seneste to shows, mens Alexander Høgh Andersen får sin grand prix-debut.

I 2024 og 2025 var hun vært sammen med Stéphanie Surrugue, men ifølge DR har man utroligt travlt på DR’s udlandsredaktion, hvor Stéphanie Surrugue arbejder.

Der var derfor enighed om, at det var bedre, at hun koncentrerede sig om det i stedet, hvilket så har givet plads til Alexander Høgh Andersen.

Selvom det er det største arenaen i Frederikshavn har været med til at gennemføre, så afskrækker det dem ikke fra at lave lignende events i fremtiden.

- Nu får vi jo testet af, hvad det er, vi kan. Og hvis vi lykkes med det, så er vi klar på mere. Så vi håber også, at det her er vores budskab til, hvad ellers der måtte være af produktioner derude. Vi kan alting her, for vi gør tingene sammen, siger Lone Kosack.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.