Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjyske kystfiskere trues af flere bomtrawlere

I årevis har især hollandske bomtrawlere gjort livet surt for de små nordjyske fiskere. Nu sender hollænderne yderligere 84 fartøjer med de forhadte garn til Skagerrak.

Thomas Højrup og Karsten Nielsen føler sig som de andre lokale kystfiskere i Thorupstrand fordrevet af udenlandske bomtrawlere. Der er fint havvejr, men mange både ligger bare stille på stranden.

- Det er blevet værre år for år. Det er efterhånden kun et spørgsmål om tid - så er der ikke noget, der hedder Thorupstrand fiskeplads mere, siger Karsten Nielsen, kystfisker i Thorupstrand, som har prøvet at få sit garn sejlet i stykker af en hollandsk bomtrawler.

Det er en katastrofe. Sidste år havde vi underskud i Thorupstrand, fordi fiskerne blev forjaget fra deres fiskepladser. Vi har aldrig oplevet flere hollændere ligge og massetrawle, som de gør nu.

Thomas Højrup, formand, Thorupstrand Kystfiskerlaug

- Det er en katastrofe. Sidste år havde vi underskud i Thorupstrand, fordi fiskerne blev forjaget fra deres fiskepladser. Vi har aldrig oplevet flere hollændere ligge og massetrawle, som de gør nu, siger Thomas Højrup, formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug.

Det såkaldte pulsfiskeri, som foregår ved at lamme fiskene med elektrisk stød, er for nylig blevet forbudt i hele EU.

Derfor omlægger hollænderne 84 af deres fartøjer fra puls til bomtrawl og sender dem til Skagerrak. Det fortalte hollænderne direkte til deres danske kolleger på et møde i Thorupstrand for nogle uger siden.

- Det var mere ærlig snak, end vi egentlig havde forestillet os. Det er forfærdelig snak, siger Thomas Højrup.

Kvoterne skal overholdes

De nordjyske fiskere er med på, at hollænderne har lov til at fiske en beskeden kvote op i Skagerrak.

- Det kan vi ikke gøre noget ved. De har en kvote. Den skal de også have lov til at fiske, men når den er opfisket, så skal de ud. Det er, som om de aldrig kommer ud. Så ligger de herude og fisker fire-fem tons om dagen. Det er utroligt, at de kan bruge så lang tid på at fange deres kvote, for deres samlede kvote er ikke større end den, vi kystfiskere har her i Thorupstrand, siger Karsten Nielsen.

De nordjyske fiskere har hele tiden haft en mistanke om, at hollænderne fanger langt mere, end de må, i Skagerrak. Ifølge de lokale, danske kystfiskere kan det lade sig gøre, fordi bomtrawlerne ind mellem sejler ind i Nordsøen og skriver fiskene ind, som om de er fanget i Nordsøen. I det farvand er deres kvote nemlig meget større.

- Det, der undrer os voldsomt, er stadigvæk, at hollænderne kan leve af at ligge og fange så lille en kvote med så stor en flåde, så store skibe og så stor en besætning - med et fiskeri, der foregår i døgndrift fra nytår til nytår og med så stort dieselforbrug. Det er påfaldende, siger Thomas Højrup.

Har lokalkendskab

Hollænderne fortalte selv på mødet i Thorupstrand, at deres gamle far typisk sidder hjemme i familierederiet i Holland og overvåger de nordjyske fiskere på forskellige navigationsenheder.

- Når vi sejler fra en plads, så kommer de og fisker. De følger os. De ved godt, vi er lokale fiskere. Vi har kendskab til, hvor fisken er, og der søger de hen, siger Karsten Nielsen.

Ifølge kystfiskerlaugets formand står EU foran en kæmpeopgave, når Skagerrak nu skal rumme yderligere 84 bomtrawlere i 400 tons-klassen.

- Så kan man jo ikke bare have et frit fiskeri, for så fordriver den ene den anden. EU-Parlamentet bliver nødt til at tage højde for det, siger Thomas Højrup.

- Hvis de mener noget med, at en plads som for eksempel Thorupstrand skal have en berettigelse, så er de nødt til at gribe ind og gøre noget ved det, siger Karsten Nielsen.

Politiker: Vi kan stille højere krav

Simon Kollerup (S), fiskeriordfører i Folketinget, er en af dem, der måske kan gøre noget ved det. Han er lige så indigneret som fiskerne.

- Man strammer kvælergrebet om de lokale fiskere, og når der nu kommer 80 nye bomtrawlere sejlende ind, så frygter jeg ekstremt meget for de fiskepladser, vi har, siger Simon Kollerup.

Han foreslår blandt andet, at hollænderne kan blive tvunget til at lande fisken og blive kontrolleret i en dansk havn.

- Det mest oplagte er at stille nogle meget skrappe krav, der gør, at det ikke er så attraktivt for hollandske bomtrawlere at sejle rundt i Skagerrak. På mødet med kollegerne i Thorupstrand forsikrede de hollandske fiskere ellers, at den nuværende ordning, hvor de altid lander og bliver kontrolleret hjemme i Holland, er den bedste og mest sikre løsning. Men det ryster de på hovedet af i Thorupstrand.

- Det er ræven, der vogter gæs, siger Thomas Højrup, Kystfiskerlaugets formand.

- De begynder at tage vores eksistensgrundlag, og så er det bare et spørgsmål om tid, så er vi her ikke mere, siger Karsten Nielsen, kystfisker Thorupstand.

Simon Kollerup frygter det samme.

- Hvis Eva Kjer Hansen vil sætte et møde op og beder mig komme i morgen, så gør jeg det, for den her sag er så alvorlig, at det ikke skal være en valgkamp, der står i vejen for den. Ellers må det blive lige efter et valg, og så må vi tage det op meget hurtigt. Jeg er bare bekymret for, at de fiskere her risikerer at knække nakken, hvis ikke vi gør noget meget snart. Vi kan jo se, at der er en eksplosion i antallet af dage, hvor de her bomtrawlere sejler rundt i Skagerrak. Det ødelægger et meget vigtigt fiskeriområde for os, når de slæber de her tunge jernmåtter hen over havbunden i Skagerrak. Situationen kan ikke blive mere alvorlig, end den er nu, siger Simon Kollerup.

Handler det her om storpolitik, siden der ikke sker noget?

- Jeg har fået tudet ørerne fulde af Venstres fiskeriministre gennem tiden, at nu måtte jeg også lige falde til ro og tage det stille og roligt, for der var noget, der hed Brexit. Vi skal også være gode venner med hollænderne. Men jeg er bare nødt til at sige, at situationen er ændret med de nye tal, vi ser nu, med den eksplosion af tilstedeværelse fra hollandsk side i Skagerrak, som vi ser nu og de 84 ekstra fartøjer, der er på vej. Man kunne jo også vende situationen og sige, at hollænderne kunne tænke på, om de gerne ville have en allieret i Danmark for eksempel. Så vi er nødt til at få åbnet et forhandlingsbord med hollænderne, siger Simon Kollerup.


Julehjælp fra Mevlit: Søger fremmed familie

Foto: (Privatfoto)

Er det noget for dig og din familie?

Det siges, at julen er hjerternes fest.

Vendingen har Mevlit Barut, der bor alene i Hobro, taget til sig. I sidste uge lavede han et opslag på Facebook, og siden er det strømmet ind med positive kommentarer.

'Julen nærmer sig, og jeg ved, der sidder nogle familier derude, som vil elske at give alle deres en fantastisk aften, men måske har ondt i maven over, at det heller ikke bliver denne jul, at det lykkedes, og det kan skyldes mange ting'.

Sådan indleder Mevlit Barut, der til dagligt er kok, sit opslag.

Selv kender han til, at livet sommetider kan være en rutsjebanetur, men i år har han sat sig for at hjælpe en familie, der økonomisk kæmper med at få enderne til at mødes til jul. Derfor tilbyder han at komme forbi og holde jul med en familie 24. december.

Delt vidt og bredt

Mevlit Barut vil både stå for indkøb og madlavning. Alt sammen kvit og frit. Den mangeårige kok er desuden åben over for forslag til menuen. De eneste to krav er, at den udvalgte familie maksimalt skal bo 10 kilometer fra Hobro, og desuden skal de kunne lægge køkken til.

- Jeg håber, at det kan være med til at skabe noget juleglæde, fortæller kokken, inden han gør det klart, at opslaget på ingen måde er lavet, fordi han ønsker at modtage en masse positive tilkendegivelser fra folk.

Reaktionerne på Facebook indikerer imidlertid, at folk synes godt om initiativet. I skrivende stund har opslaget fået mere end 1400 likes. Foruden er det blevet delt mere end 1000 gange.

Trods de mange positive kommentarer er det dog begrænset, hvor mange der har henvendt sig endnu.

'Jeg forstår, at det kan være grænseoverskridende og svært at kommentere på tråden, så vær velkommen til at sende mig en pb (privatbesked red.) i stedet, skriver Mevlit Barut i opslaget.

1. december kontakter Mevlit Barut den familie, som han ønsker at give en håndsrækning. Kokken fortæller videre, at han også køber en lille julegave til børnene i familien.

 


Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Genrebillede.

Opdateret 20:27 - biler kan nu passere uheldsstedet.

E45 Frederikshavnmotorvejen er spærret i nordgående mellem afkørsel 20 Bouet og afkørsel 19 Vodskov.

Det oplyser Vejdirektoratet klokken 19.05.

Spærringen skyldes, at der har været et uheld.

Uheldet betyder, at der lige nu er kø på strækningen. Vejdirektoratet forventer tidligst, at vejen bliver genåbnet klokken 20.30.

TV2 Nord arbejder på at finde ud af, hvad der er sket. Politi og redning er på stedet.

Opdateres...


De dør formentlig snart: Mikkel har tusindvis af dem i kælderen

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Har du også lagt mærke til, at der stadig er enormt mange myg?

Kender du lyden af en irriterende myg i soveværelset. Man hører den altid først, når man har slukket lyset.

Det er en plage, der i 2024 har varet exceptionelt længe, og her 18. november stadig eksisterer. Naturvejleder Mikkel Vestergaard Rødvig har dem selv i tusindvis i kælderen.

- Utrolig varmt vejr i år. Det er det varmeste vejr, vi nogensinde har oplevet, og det skaber simpelthen sæsonen for især de her kældermyg, som kan klække flere gange i løbet af året. Så klækker de til langt ud på efteråret og optræder i store mængder, forklarer naturvejleder i Aalborg Kommune Mikkel Vestergaard Rødvig.

Se indslaget herover.

Et varmt efterår stort set uden frostgrader har givet insekter som myg og bløddyr (eksempelvis snegle) et usædvanligt langt liv.

Nogle myg lever hele vinteren

På toppen af brændenælderne i Østerådalen i Aalborg kan man se liv. Her er der ikke myg, men masser af snegle og edderkopper.

- Når vi finder dem sådan højt oppe i vegetationen, som dem de sidder her, så er det fordi, at der er varmt og lunt lige nu, fortæller Mikkel Vestergaard Rødvig, da TV2 Nord er på tur med ham i naturen.

Alting har som bekendt en ende, for med en vejrudsigt der lover sne og frost, så ser fremtiden i den grad dunkel ud for de dyr, der har nydt det varme efterår. Specielt edderkopperne.

- Det jo store voksne dyr, så de synger på sidste vers. Nogen af dem vil sætte sig i grene og forsøge at overvintre, og andre af dem vil bare dø her i løbet af relativ kort tid. De har lagt æg, og deres livscyklus er egentlig slut, siger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Snegle og edderkopper er altså på vej væk for i år. Til gengæld slipper vi ikke for myg, selvom frosten sætter ind.

- Ikke helt. Der vil altid være myg i en eller anden grad, men de store mængder af myg, som vi har set nu her, hvor man virkelig lægger mærke til det - det er slut, påpeger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Ud over de kældermyg, som naturvejlederen selv har hjemme i huset, så findes der også vintermyg, der lever fra oktober til marts. Vi skulle dog hilse og sige, at vintermyg ikke stikker, da de ikke er i stand til at suge blod.

Myg indfanget i naturvejleder Mikkels kælder. Der har ikke lang tid tilbage. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Her kommer der med garanti ny borgmester om et år

Foto: TV2 Grafik

TV2 Nords politiske analytiker gør situationen i nordjysk kommunalpolitik op et år før næste kommunalvalg.

Uanset hvor nordjyderne om præcis et år, hvor vi går til kommunalvalg, sætter krydset, vil fem af de 11 nordjyske kommuner efter valget få en anden borgmester end den, der efter valget i 2021 kunne iføre sig borgmesterkæden.

I de seks andre kommuner kan den nuværende borgmester fortsætte, hvis ellers stemmerne tilsiger det. For i Hjørring, Brønderslev, Læsø, Rebild, Vesthimmerland og Morsø kommuner er borgmesteren klar til endnu en periode.

Anderledes er det i de fem øvrige kommuner:

I Mariagerfjord vidste vælgerne godt, da de for tre år siden stemte, at det i givet fald ville blive Venstre-borgmester Mogens Jespersens sidste periode i byrådet. Det meddelte han nemlig lidt usædvanligt op til valget. Til gengæld har det givet Venstre god tid til at udpege partiets ny spidskandidat, byrådsmedlem Jesper Skov Mikkelsen - i øvrigt søn af Mariagers tidligere konservative borgmester. 

Op til de seneste valg har Venstre og Socialdemokratiet kæmpet om stemmerne i kommunen. Når valget var overstået, har de to partier arbejdet tæt sammen. 

Men formelt konstituerede Mogens Jespersen, der har været borgmester siden 2014, sig med de øvrige partier i blå blok. To af disse har han efterfølgende sidste efterår givet en kold skulder. Jens-Henrik Kirk (K) og Jørgen Hammer Sørensen (DF) fik begge en udvalgsformands-post som tak for genvalget af Mogens Jespersen. Da de og især den konservative viceborgmester siden gik solo ved flere lejligheder, blev socialdemokraterne trætte af at agere støtteparti for Venstre og forlangte, at friløbet skulle have konsekvenser. 

De to formænd blev derfor frataget deres formandsposter. 

Det er umuligt at vide, om og i givet fald hvordan dette opbrud i blå blok kan påvirke valgets udfald og den efterfølgende konstituering i kommunen, som samtidig er Inger Støjbergs hjemmebane, og hvor hendes parti Danmarksdemokraterne kan blive en yderligere faktor i spillet om magten. 

I Thisted har borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) efter kun en enkelt periode som borgmester og i alt 12 år i lokalpolitik besluttet ikke at genopstille. 

Også her har den borgerlige blok frataget en udvalgsformand fra Dansk Folkeparti posten, som ellers var betaling for at sikre Niels Jørgen Pedersen borgmesterposten. Den vragede DF’er, Ib Poulsen, har ladet forstå, at han nu i hvert fald ikke nok en gang støtter en blå borgmester. 

Venstre har udpeget Kristian Tilsted som ny spidskandidat. I Socialdemokratiet måtte Ulla Vestergaard, der var borgmester fra 2018 til 2022, ud i et kampvalg om på ny at være spidskandidat i 2025 - en urafstemning, som hun vandt med blot fem stemmer mere end modkandidaten.

Gade stopper - og bliver 

Jammerbugt kommune har i dag landsdelens mest rutinerede borgmester. Mogens Chr. Gade (V) styrede Brovst fra 2001 og har siden strukturreformen uafbrudt været borgmester i Jammerbugt. Han har været kommunalpolitiker i 35 år. 

Nu vil han ikke være borgmester mere, men han vil gerne fortsætte i byrådet. Det sidste brød den ene kandidat til at blive Venstres spidskandidat, Michael Krogsgaard, sig ikke om. Han mente, at det var tid til et byråd uden Gade og trak ved meldingen om genopstillingen som byrådsmedlem sit kandidatur og forlod samtidig Venstre. 

Den anden kandidat, Niels Christian Hem, kunne derfor kåres som den, der skal dyste med Diane Aarestrup (S) om at sidde i førersædet.

Det er ret usædvanligt, at en borgmester, der frivilligt forlader posten, fortsætter som menigt byrådsmedlem, men det er set før. I 1998 stillede den afgående borgmester Kaj Kjær i Aalborg op som menigt byrådsmedlem, efter at Henning G. Jensen var valgt til ny spidskandidat.

I Jammerbugt har Mogens Gade fyldt rigtig meget, og der har først meget sent været en kronprins klar hos Venstre. Med Mogens Gade på kandidatlisten sikres kontinuitet, men det kræver, viser erfaringer fra andre steder, gode evner til at holde sig i baggrunden, når en tidligere førstemand fortsat sidder med ved bordet.

Birgit S. Hansen er allerede fortid som borgmester i Frederikshavn. Foto: Linda Suhr / Frederikshavn Kommune

Hvor havner Birgit Hansens stemmer?

At Frederikshavn skal have ny borgmester, har formentlig de fleste opdaget. Også her har man i Birgit Stenbak Hansen (S) siden 2014 haft en stærk og markant frontfigur. 

Birgit Hansen havde først sagt ja til at genopstille, ombestemte sig og endte med at forlade byrådet i utide for få uger siden. Hendes parti havde i mellemtiden valgt tidligere byrådsmedlem Anders Brandt Sørensen til ny spidskandidat. Han har tidligere i otte år siddet i byrådet, men genopstillede ikke ved sidste valg.

Birgit Hansens bratte sortie gjorde, at man måtte finde en borgmestervikar for resten af perioden i form af gruppeformand Karsten Thomsen. 

Socialdemokratiet har stået stærkt i Frederikshavn under Birgit Hansens ledelse, og selv satte hun dansk rekord i personlige stemmer. Siden har sagen om havnen rokket ved opfattelsen af eks-borgmesteren, og det store spørgsmål er, om de 13.230, der stemte personligt på Birgit Hansen, alle er socialdemokrater. Eller om deres kryds kunne havne ved et andet parti.

Venstre har i Frederikshavn byråd udgjort den mest markante opposition til borgmesteren. Men heller ikke internt i Venstre er der fuld enighed: Byrådsgruppen havde indstillet et af dens medlemmer, Lone Haugaard, til ny spidskandidat, men på et opstillingsmøde valgte flertallet den 44-årige civilingeniør Jon Andersen, der ikke i forvejen sidder i byrådet, som Venstres bud på den næste borgmester.

SF, der generelt står godt i meningsmålingerne i øjeblikket, har i lyset af situationen valgt at udnævne partiets veteran, Christina Lykke, til borgmesterkandidat. Det siger formentlig en del om, hvor usikkert det er, hvem der i Frederikshavn kan skabe et flertal efter valget.

Regeringspartier i kamp mod hinanden 

Endelig skal vælgerne i Aalborg også vælge ny borgmester. Ham, der fik posten efter valget i 2021, Thomas Kastrup-Larsen, forlod byrådet i fjor, og de socialdemokratiske medlemmer valgte ved en urafstemning gruppeformand Lasse Frimand Jensen til ny spidskandidat og dermed også borgmester for resten af indeværende periode.

Modkandidaten var folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen. Var han blevet spidskandidat, havde man i Aalborg måttet gøre som nu i Frederikshavn, nemlig ladet en vikar passe borgmesterposten, fordi Flemming Møller Mortensen ikke sidder i byrådet. 

Socialdemokratiet har næste år uafbrudt haft borgmesterposten i Aalborg i 100 år. Lasse Frimand Jensen - søn af tidligere minister og overborgmester Frank Jensen - skal prøve at skaffe sit parti et bedre resultat end i 2021, hvor Socialdemokratiet mistede en fjerdedel af stemmerne i forhold til det forrige valg. 

Et magtskifte, anført af blå blok, blev ikke mere sandsynligt, da Konservative i sidste måned brød med de øvrige borgerlige partier og indgik budgetaftale med Socialdemokratiet, SF og Radikale. 

Også på grund af 100 års-dagen vil Socialdemokratiets valgmaskine blive sat ind med piber og trommer på at beholde borgmesterposten i Aalborg. Men her og i en række andre kommuner, hvor det ofte er Socialdemokratiet og Venstre, der først og fremmest er med i spillet om borgmesterposten, kan valget i 2025 blive specielt:

For vil de to partier med samme styrke som ellers kunne bekrige hinanden på lokalt plan, hvis partierne nationalt sidder i samme regering? Eller vil vi også ved kommunalvalget, i modstrid med det normale ved disse valg, se netop de to partier argumentere for et samarbejde hen over midten for at udelukke yderfløjene?

Det har vi ikke oplevet før. Mens SV-regeringen 1978-79 var ved magten, holdtes der ikke noget kommunalvalg. Ved kommunalvalget om et år vil de to p.t. største kommunalpartier skulle finde en ny melodi - hvis altså regeringen fortsat er regering om et år!


Foto: Jan Pedersen

Opdateret klokken 16.39: Motorvejen er genåbnet.

Der er sket to trafikuheld på motorvej E45 mellem afkørsel 32 Sønderup og afkørsel 33 Haverslev.

Det oplyste Vejdirektoratet mandag eftermiddag.

Det ene uheld betød, at motorvejen var spærret i sydgående retning, og her lød det, at man forventede, at vejen først blev genåbnet i løbet af eftermiddagen.

'Der er kødannelser på strækningen, og vi forventer først normal trafik i aften', skrev Vejdirektoratet klokken 15.49.

Nordjyllands Politis vagtchef Torben Arendrup fortæller til TV2 Nord, at der både har været et uheld i nordgående og et sydgående retning, og han fortæller desuden, at flere biler var impliceret.

- Vi har ikke hørt noget om alvorlig tilskadekomst. Men man er derude og er ved at få ryddet op, så man arbejder på stedet lige nu, siger vagtchefen.

Klokken 16.44 oplyste Vejdirektoratet, at bilister skal forvente en øget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.

Foto: Jan Pedersen

En person blev kørt til tjek på sygehuset efter sammenstødene. Personen ventes dog ikke at være alvorligt tilskadekommen.