Eksperter afviser vilde teorier: - Sådan kan corona ikke smitte!
Foto: Greg Baker, Ritzau/Scanpix
Hverken måger, katte eller vinden kan bære smitten rundt blandt minkfarme, fastslår eksperter.
Fortvivlede minkavlere har længe spekuleret i, hvorfor netop de er så hårdt ramte af corona. Nu kommer eksperter på banen med den seneste forskning, der endeligt afkræfter teorierne.
De seneste måneders stigende tilfælde af coronavirus blandt nordjyske mink skræmmer avlerne på Gjøl i Jammerbugt Kommune.
Gjøl, der har en af byerne i Danmark med flest minkavlere. 73 findes der i hele Jammerbugt Kommune.
Og som nabokommune til Hjørring, der er den hårdest ramte kommune, kommer smitten nemlig faretruende tæt på.
- Det er da uhyggeligt. Vi håber, det kan blive deroppe, for det ville være skrækkeligt at få det her til Gjøl med så mange mink, der er herovre, siger minkavler Frank Andersen.
Netop nu er 25 minkfarme i Hjørring og Kommune smittet med corona. Yderligere fem er under mistanke for at have corona.
Risikoen for coronasmitte blandt avlsdyrene er da også noget, man snakker om på Gjøl.
- Det fylder da meget – vi tænker da over det hele tiden. Hvis vi bliver ramt kort tid før, vi skal til at pelse, hvad kommer der så til at ske, spekulerer Frank Andersen.
De undersøgelser, der har været gennemført indtil videre, tyder på, at hverken foder, måger, hunde, rotter eller mus.
Nikolas Hove, beredskabschef i Fødevarstyrelsen
Hverken fugle eller foder kan smitte
Men nu er der kommet svar fra eksperterne – og de afkræfter nogle af de mange teorierne, der har bredt sig blandt avlerne og borgerne i de ramte kommuner, Hjørring og Frederikshavn.
- Til mit kendskab er der ikke evidens for, at det kan spredes mellem fugle, siger Trine Hammer Jensen, der er dyrlæge i Aalborg Zoo & lektor på Aalborg Universitet.
Hun bliver bakket op af Fødevarestyrelsen.
- De undersøgelser, der har været gennemført indtil videre, tyder på, at hverken foder, måger, hunde, rotter eller mus, siger Nikolas Hove, der er beredskabschef i styrelsen.
Også Fodercentralen, der kører rundt med foder til minkene, afviser, at det er dem, der spreder smitten.
- Vores foder er blevet tjekket, op mod 150 foderprøver er blevet sendt ind og tjekket for covid-19. Vi har løbende fået tjekket vores chauffører, og vores foder og råvarer er tjekket igennem, siger Kim Mortensen, der er direktør i Fodercentralen Limfjorden.
Eksperterne er dermed enige om, at smitten primært kommer ét sted fra.
- En af de væsentligste smittekilder er mennesker, der er i nærheden af mink, fastslår på baggrund af grundige undersøgelser.
Vores foder er blevet tjekket, op mod 150 foderprøver er blevet sendt ind og tjekket for covid-19. Vi har løbende fået tjekket vores chauffører, og vores foder og råvarer er tjekket igennem.
Kim Mortensen, direktør i Fodercentralen Limfjorden
Politiker: - Jeg tager fat i ministeren
Fra politisk side bliver der i dag bakket omkring det forslag, der kom i går fra Hjørring Kommunes borgmester – en af de hårdest ramte kommuner.
- Jeg vil prøve at få ministeren til at tale med Fødevarestyrelsen og regeringen og gå videre med den idé, Arne Boelt er kommet med - om at isolere familierne på de ramte farme og isolere dem, der ligger meget tæt på, siger Lise Bech, der er nordjysk folketingsmedlem & medlem af Miljø- og Fødevareudvalget for Dansk Folkeparti.
Indtil corona-virussen er under kontrol, forsøger man på Gjøl at undgå den så godt, man kan.
- Vi kommer ikke ved hinanden, i hvert fald. Og så bruger vi de værnemidler, man skal, når man er ved dyrene, siger minkavler Frank Andersen.
I Holland, hvor 56 ud af de i alt 120 minkfarme er ramt af corona-virus, slår man hele besætningen ned hver gang, man finder virussen. Minkavl bliver komplet udfaset fra næste år.