Tilstrømningen fra Ukraine forventes at blive så stor, at det er nødvendigt at give kommunerne nye handlemuligheder på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
Borgmester i Vesthimmerlands Kommune Per Bach Laursen (V) ser positivt på ny aftale, hvor kommunerne kan fravige reglerne for at sikre dagtilbud og skolegang til ukrainske børn og unge.
Kommunerne får nu langt større frihed til at finde lokale løsninger på dagtilbuds- og grundskoleområdet, som kan imødegå de udfordringer, tilstrømningen af børn og unge fra Ukraine medfører.
Det er regeringen og et bredt flertal i Folketinget blevet enige om.
Vi vil gå positivt ind i det her og se på de muligheder, der er for den enkelte flygtning
Per Bach Laursen (V), borgmester, Vesthimmerlands Kommune
Med aftalen får kommunerne mulighed for at oprette særlige tilbud på dagtilbuds- og grundskoleområdet til børn og unge fra Ukraine med opholdstilladelse efter særloven.
Modtageklasser på tværs
Kommunerne får blandt andet mulighed for at etablere undervisningstilbud på tværs af klassetrin og for at undervise på engelsk og ukrainsk.
Kommunerne får også øget fleksibilitet i organiseringen af modtagelsesklasser. Eksempelvis bliver det muligt at etablere modtagelsesklasser på tværs af kommunerne.
Det bliver også muligt for kommunerne at lave særlige modtage-daginstitutioner.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) siger i en kommentar til den nye aftale:
- Det store antal fordrevne ukrainere, vi modtager i Danmark i disse uger, lægger et betydeligt pres på kommunerne. Det er vi nødt til at forholde os til. Derfor giver vi nu kommunerne en helt ekstraordinær fleksibilitet, som kan bidrage til at sikre, at de ukrainske børn og unge får en så god hverdag som muligt her i Danmark, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
I grundskolen gør aftalen det muligt:
- At undervise de ukrainske børn og unge på tværs af klassetrin.
- At undervise dem på ukrainsk og engelsk frem for dansk som undervisningssprog.
- Det bliver også muligt at se bort fra kravene til blandt andet antallet af undervisningstimer, fag og klassestørrelser.
- Og der kan bruges virtuel fjernundervisning. For eksempel fra Ukraine.
- Det bliver også muligt at bruge undervisningsmateriale fra Ukraine, hvis det lever op til de danske krav.
- Kommunerne kan lave modtageklasser på tværs af kommuner.
- Kravet om sprogprøver fraviges for fordrevne børn og unge fra Ukraine, der er bosat i udsatte boligområder.
Vil se på mulighederne for den enkelte
Borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen (V), ser positivt på den nye aftale, som blev præsenteret på et pressemøde mandag.
- Vi vil gå positivt ind i det her og se på de muligheder, der er for den enkelte flygtning, siger Per Bach Laursen.
Han medgiver, at der kan være udfordringer – især på den lange bane – med at sikre nok personale i institutioner og skoleklasser.
- Men det skulle være mærkeligt, om ikke nogle af de voksne ukrainske flygtninge har en pædagogisk eller læremæssig baggrund, som kan sættes i spil i forhold at sikre undervisningstilbud til de ukrainske børn og unge, siger Per Bach Laursen.
Selv om det er svært at spå om fremtiden, forventer og håber Per Bach Laursen, at tidshorisonten bliver relativ kort i forhold til at opretholde undervisningstilbuddene til de ukrainske flygtninge.
- Hvis ikke deres hus er bombet i stykker, vil de hurtigst muligt tilbage til Ukraine, når krigen er slut, siger Per Bach Laursen.
For daginstitutionernes vedkommende betyder det:
- At der kan oprettes modtage-daginstitutioner. Enten i egne lokaler eller i tilknytning til eksisterende dagtilbud.
- Det er ikke et krav, at der tales dansk. Men kommunerne skal sørge for dansksproget personale, hvor det kan lade sig gøre at introducere børnene til det danske sprog og samfund.
- Ligesom enhver anden dansk daginstitution skal de midlertidige tilbud arbejde med børnenes trivsel, læring og udvikling. Men de bliver undtaget for flere gældende regler. Blandt andet vil de ikke være omfattet af kravet om udarbejdelse af en pædagogisk læreplan.
- Og modsat tosprogede børn i udsatte boligområder, så bliver der ikke noget krav om, at de ukrainske børn skal i institution 30 timer om ugen for at blive sprogstimuleret.
Aftale passer til virkeligheden
Skolechef i Aalborg Kommune Mads Rune Jørgensen hilser også den nye aftale velkommen, da han mener, at de nye regler kommer til at passe til virkeligheden, som den ser ud ude i kommunerne.
- Vi har jo allerede været nødt til at finde løsninger, da vi pludselig stod med udfordringerne med de ukrainske flygtninge, blandt andet har vi ansat tolke. Den her nye lovgivning åbner for en fleksibilitet, så vi kan få tingene til at hænge sammen, siger Mads Rune Jørgensen.
Han fortæller, at Aalborg Kommune endnu ikke har oplevet det store rykind af ukrainske skolebørn, der skal sikres undervisning. Der er for tiden godt 120 elever indskrevet.
- Men hvis der kommer 100.000 ukrainske flygtninge til Danmark, så forventer vi at få i alt 2200 børn i skole- og dagtilbud i Aalborg Kommune. På skoleområdet svarer de forventede 1600 elever til otte procent oven i de 19.000 skolebørn, vi har i dag, så derfor kræver det, at vi ikke skal følge lovgivningen 100 procent, siger Mads Rune Jørgensen.
Plads i yderområderne
Han peger på, at det også i høj grad handler om, hvor de ukrainske flygtninge kommer til at bo i kommunen.
- Hvis de bliver bosat i yderområderne af kommunen, som Farstrup eller Hals, har vi ikke nødvendigvis kompetencerne på skolerne, men vi har pladsen. Modsat inde i Aalborg, hvor vi har kompetencerne, men her har vi ingen plads, siger Mads Rune Jørgensen.
Forventer økonomisk kompensation
Han er ikke umiddelbart bekymret for, at det stigende antal ukrainske børn og unge vil belaste Aalborg Kommunes økonomi.
- Kommunernes Landsforening og regeringen forhandler for tiden om økonomien, og jeg tror, at der findes en løsning, som vi har set med coronaen, hvor kommunerne er blevet kompenseret, siger Mads Rune Jørgensen.
For at imødegå eventuelle personalemæssige udfordringer har Aalborg Kommune indgået en aftale med UCN om at tilbyde et kortere kursusforløb for lærere, så de står bedre rustet til at tage imod de ukrainske børn og unge.
