Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Gammel fodboldskade kostede Carina erstatning: Nu mistænker hun læge for ulovligt opslag i patientjournal

Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Flere nordjyder mistænker læger for ulovligt at kigge i deres journaler, når de bijobber for forsikringsselskaber i erstatningssager.

Carina Christensen oplevede, at en læge, der skulle lave en speciallægeerklæring om hende i en forsikringssag, samtidigt arbejdede på sin computer på Aalborg Universitets Hospital.

Hun har mistanke om, at lægen ulovligt har søgt oplysninger i hendes journal. Derfor har hun søgt aktindsigt. Men i et mundtligt svar afviser Region Nordjylland mistanken.

Carina Christensen fra Vindblæs var tidligere en aktiv sportsudøver, men i 2016 går det pludselig galt. På en løbetur får hun et smæld i sit højre knæ. Menisken er skadet og skal opereres.

Carina melder skaden til sit forsikringsselskab, og hun bliver indkaldt til en specialundersøgelse på Aalborg Sygehus.

Han spørger ind til en skade, der skulle være sket i 2008, og det kan jeg ikke forstå, for det har vi aldrig nogensinde snakket om

Carina Christensen, Vindblæs

- Lægen sidder med nogle papirer, men han har også sin computer tændt, som han kigger i flere gange, mens vi taler, og så noterer han på sin notesblok, siger Carina Christensen.

Carina Christensen bliver undersøgt af speciallægen på sygehuset. Hun tænker ikke over, at lægen i virkeligheden arbejder for hendes forsikringsselskab.

- Nej! Overhovedet ikke. Han sidder jo på sygehuset og er jo bare en læge, med lægeskilt og kittel på og et stetoskop rundt om halsen. Så jeg svarer bare på det, han spørger mig om, siger Carina Christensen.

Spørger ind til otte år gammel undersøgelse

Carina har i 2008 været undersøgt for et ømt knæ, som hun fik efter at have spillet fodbold på en efterskole. Der blev ikke stillet noget diagnose, og knæet kom sig igen uden behandling. Alligevel er speciallægen meget interesseret i episoden.

- Min skade, som jeg har anmeldt, er jo sket i 2016, og det er det, jeg har anmeldt til forsikringen. Men han spørger ind til en skade, der skulle være sket i 2008, og det kan jeg ikke forstå, for det har vi aldrig nogensinde snakket om, siger Carina Christensen.

Carina havde næsten glemt sit ømme knæ fra 2008, som hun intet har mærket til i mange år, men det får alligevel afgørende betydning for erstatningen for hendes ødelagte menisk.

- Episoden fra 2008 betyder, at min skade nu ikke er dækket af min forsikring. Der er ingen erstatning til mig, fordi ménprocenten er faldet på grund af den skade, de påstår er sket i 2008, siger Carina Christensen.

Aktindsigt giver intet svar

Region Nordjylland afviser, at der er sket ulovligt opslag i Carina Christensens journal, men professor og ekspert i forvaltningsret Sten Bønsing mener, hun har krav på et bedre svar.

TV2 Nord har tidligere fortalt om ægteparret Jensen. De har afsløret, at to ud af fire speciallæger ulovligt har hentet oplysninger i Inge Jensens journal i forbindelse med en erstatningssag efter en trafikulykke.

Da Carina Christensen så det indslag, tænkte hun straks, at det måske også var sket i hendes tilfælde. Derfor besluttede hun sig for at søge aktindsigt, for at se, om lægen der undersøgte hende, havde kigget i hendes journal. Regionen får dato og sted, og hun bliver lovet, at hendes journal bliver tjekket for opslag en måned før og efter speciallægeundersøgelsen.

- Jeg bliver ringet op, og får at vide, at der ikke har været opslag i min journal. Jeg fik aldrig et svar på skrift. Jeg synes, det er mærkeligt, at lægen pludselig begynder at spørge om en skade, der er sket i 2008, for hvor ved han det fra? Men jeg kunne jo se, at hans computer var tændt, siger Carina Christensen.

Ekspert: har krav på ordentligt svar

Ifølge Sten Bønsing, der er ekspert i forvaltningsret, har Carina Christensen krav på, at få et ordentligt svar fra Region Nordjylland:

- Hvis man beder om aktindsigt i hvem, der har været logget ind i ens system, så skal man selvfølgelig enten have at vide hvilke log in, der har været – eller også skal man have at vide, hvis man ikke kan få et klart svar på sin anmodning. Hvis det kræver yderligere specifikationer, skal man vejledes om, hvad der kræves, og ellers skal man selvfølgelig have et fuldstændigt svar, siger Sten Bønsing.

Lene Linneman fra SF og Per Larsen fra Konservative har for nylig stillet spørgsmål til Region Nordjyllands administration i sagen. Nu vil Venstre også have en forklaring.

- Jeg bliver nødt til at spørge ind til, hvad der er foregået her, fordi hvis man spørger om, hvad ens data er blevet brugt til, så skal man selvfølgelig have svar på det, siger Martin Bech, gruppeformand for Venstre i Regionsrådet.

På baggrund af TV2 Nords dækning af sagen foreslår Venstre nu et ekstra tjek af de ca 300 speciallæger, der laver lægeerklæringer i deres fritid.

- Der er noget der tyder på, at der er nogle huller i det sikkerhedsnet vi har, og den kontrol vi udfører i dag, og det skal vi have rettet op på. Derfor er det måske en god idé, at vi har en skærpet kontrol omkring de læger, der bijobber for forsikringsselskaber – og vi burde jo vide, hvem der bijobber, for det skal de jo oplyse, siger Martin Bech.

Carina Christensen er stadig usikker på, om hendes knæskade er retfærdigt behandlet, og om forsikringsselskabet og lægen har opført sig korrekt.

Hvad må en speciallæge i forbindelse med en erstatningssag?

  • Du skal give samtykke til, at Forsikringsselskabet må få alle de nødvendige oplysninger, for at din skade kan blive vurderet. Hvis skaden er alvorlig, og har givet dig mén, bliver du typisk indkaldt til en speciallæge, som forsikringsselskabet betaler for at undersøge dig.
  • Speciallægen er ofte ansat på et af Region Nordjyllands sygehuse, og arbejdet for forsikringsselskabet foregår i lægens fritid.
  • Speciallægen må gerne bruge sit kontor - men det er ulovligt, hvis lægen bruger sygehusets computer til at søge oplysninger i din journal.
  • Lægen skal lave sin erklæring alene på baggrund af sin egen undersøgelse af patienten, og af de sagsakter, som for eksempel forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring leverer.

Markant flere rotter i nordjysk by: Sådan undgår du dem

Foto: Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix

Antallet af rotter er steget voldsomt i den nordjyske by, og konskvenserne kan være voldsomme.

Der er ingen tvivl om, at det har regnet meget i år.

Men udover at regnen kan være træls, har den også budt på markant flere uønskede gæster.

Nemlig rotter.

Regnvejret får rotter til at forlade kloakkerne, og i stedet gå efter et mere trygt hjem i og ved bebyggelse.

Og rotterne er især i Aalborg dukket op i stor stil.

I Nordens Paris er antallet af rotteanmeldelser i september og oktober fordoblet i forhold til samme periode sidste år. Og rotterne er sandsynligvis ikke på vej væk.

- Jeg kan frygte, at antallet af rotter kun vil stige den næste tid, hvor det normalt er højsæson for dem omkring beboelse.

Sådan lyder det fra skadedirektør hos Gjensidige, Lene Rasmussen.

Kan nærmest ødelægge alt

- Rotter kan både bære på en lang række sygdomme og lave helt uoverskueligt store skader, hvis først de får etableret sig indenfor, lyder det fra skadedirektør hos Gjensidige, Lene Rasmussen.

Bo Halm Andersen arbejder som byggesagskyndig hos NRGi, og han ved, hvilke skade rotter kan forårsage.

- De kan på det nærmeste ødelægge alt i en bolig lige fra isolering til kabler og gulve. Og samtidig kan de medføre lugtgener, støj og reel sundhedsfare, så det er helt afgørende, at man sikrer hjemmet bedst muligt, fortæller Bo Halm Andersen.

Skab et uattraktivt rottehjem

Gode råd til at undgå rotter i hjemmet

1. Se efter om riste til krybekælderen og ventilationsriste i facaden er intakte

2. Få monteret en rottespærre i kloakrør / kloakbrønd

3. Få foretaget en tv-inspektion af afløbsrør til og fra huset for at sikre, at de er intakte.

4. Tjek husets fundament og ydervægge for eventuelle revner og huller

5. Saml nedfalden frugt som æbler op, når de kolde måneder begynder

6. Sørg for at rotter ikke kan komme i kontakt med fuglefoder i skuret eller på foderbrættet.

7. Klip grene væk som vokser tæt på eller læner sig mod taget

8. Sørg for at man ikke har en åben kompostbunke

9. Sørg altid for at kontakte kommunen og en skadedyrsbekæmper, hvis du oplever rotter i og ved hjemmet.

Kilde: Gjensidige


Lisa vil være byens nye købmand: På denne dato regner hun med at åbne

Mandag aften var der indkaldt til borgermøde, hvor der blev gjort status.

Borgerne i Ravnkilde måtte i slutningen af september vinke farvel til landsbyens købmandsbutik, men snart kan der igen blive tændt lys i butikslokalerne.

En lokal arbejdsgruppe forsøger nemlig at vække butikken til live igen.

Blandt andre Lisa Norman Andersen, der arbejdede i købmanden, før den lukkede. Hun vil være den nye købmand i byen, hvis det lykkedes at få den åbnet igen.

- Jeg brænder for det, og det har egentlig hele tiden været planen, at jeg skulle overtage, når de gamle skulle ud, forklarer hun.

Vil føre gammelt tiltag med videre

Mandag aften var der indkaldt til borgermøde, hvor der blev gjort status, og hvor man forsøgte at lodde stemningen blandt borgerne i området i forhold til at stable en ny butik på benene.

- Der er rigtig mange ting, som ser ud til at lykkes, men vi skal lige have det hele til at falde på plads. Borgernes opbakning er det afgørende, så hvis der kommer positiv tilbagemelding i aften, og vi får solgt nogle anparter, er jeg helt sikker på, at vi starter en butik, sagde Jan Værum Nørgaard, der er med i 'Købmandsgruppen' i Ravnkilde mandag.

Lykkedes det at åbne købmanden igen, så er der særligt et tiltag, som Lisa Norman Andersen vil tage med videre fra den gamle købmand.

- Vi har mange ældre, som ikke kan komme ud af byen, og her har vi kørt en fast vareture til de ældre rundt omkring i byen hver torsdag, hvilket jeg har i sinde at gøre igen, når jeg åbner, forklarer hun.

Hvornår regner du med at kunne åbne?

- Marts eller april forhåbentligt, griner hun.


Faldende elevtal får uddannelse til at flytte ud af centrum

Foto: Aalborg Tekniske Gymnasium

Et faldende elevtal får uddannelsesinstitution til at samle HTX-elever ét sted.

Siden 2018 har en del af HTX-eleverne på Aalborg Tekniske Gymnasium gået i skole i shoppingcentret Friis i den centrale del af Aalborg, men efter sommerferien er det slut.

Her samler uddannelsesinstitutionen nemlig alle elever på Øster Uttrup Vej, hvor hovedafdelingen ligger sammen med erhvervsskolen Tech College.

- Vi er blevet færre elever, og derfor synes vi, det er svært at skabe et godt studiemiljø inde i byen. Vi har bedre mulighed for at lave nogle aktiviteter, der skaber fællesskab, når vi samler eleverne, og vi kan ikke alle være i Friis, siger Rikke Palmgren, der er uddannelsesdirektør og rektor på Aalborg Tekniske Gymnasium.

Færre søger ind

Flytningen kommer til at påvirke tre 2.g-klasser og to 1.g-klasser, der har base i Friis. De skal efter sommerferien møde ind på Øster Uttrup Vej, hvor de dog allerede i dag har enkelte valgfag.

- Vi har været meget glade for at have en afdeling i centrum. Vi delte os på et tidspunkt, hvor vi var blevet meget store, men desværre er der for få unge mennesker, der søger ind på HTX i dag, så derfor samler vi nu eleverne ét sted, siger Rikke Palmgren.

Der er lige nu omkring 200 elever per HTX-årgang på Aalborg Tekniske Gymnasium. Da uddannelsen var størst, var der 350 elever på en årgang.

Ifølge uddannelsesdirektøren er HTX-uddannelsen i Aalborg ramt af en misforståelse, der er opstået, efter at der er indført et system, som omfordeler gymnasieelever efter geografi.

- Vi har ikke fået så mange elever til fra oplandet, fordi eleverne tror, at de ikke må søge væk fra deres nærmeste gymnasium, men vores opland er noget større end de almene gymnasiers, siger Rikke Palmgren.


Stor donation sikrer pusterum til indlagte børn

Børnene på Universitetshospital Nord får nu et rum, hvor de kan bringe kreative idéer til livs og glemme kitler, kanyler og stetoskoper for en stund.

Papir, farveblyanter og limpistoler er i centrum på et nyt kreativt værksted på Universitetshospital Nord.

Kreaheltene står bag projektet, der er blevet til med en donation på godt en halv million kroner fra Spar Nord Fonden.

I krearummet håber man, at fantasi og kreative projekter kan tage børnene væk fra dagligdagen med sygdom. 7-årige William Kronborg Bertelsen er særligt fascineret af militærting og laver et jagerfly i papir.

- Det er sjovt at være hernede, fordi man kan lave alt, forklarer William Kronborg Bertelsen, der på grund af en lungesygdom er kommet på sygehuset, fra han var få måneder gammel.

Kreaheltene er kommet på børneafdelingen i fem år, og derfor har 7-årige William allerede lavet flere kreative projekter som et bamsehospital og hans egen hospitalsstue.

- Jeg har set alt på sygehuset, og så laver jeg det bare, forklarer han om sin inspiration.

For Williams mor, Kia Kronborg, er muligheden for et kreativt afbræk en vigtig del af hverdagen med en kronisk sygdom i familien.

- Det betyder, at det ikke skal være en kamp at komme på sygehuset, og at det ikke skal være en træls ting, påpeger Kia Kronborg, der med det nye værksted får en lidt nemmere gang på sygehuset.

- Nogle gange har vi jo gået og ledt efter kreaheltene, inden vi skulle hjem og fået sygeplejersker til at ringe til dem, bare fordi han vil sige hej og farvel.

Se indslaget herover.

Alle er velkomne

Det nye rum på sygehuset har åbent hver tirsdag og torsdag, og alle børn må være med, om så man er patient eller pårørende.

Det glæder en af kreaheltene, Lise Vandborg.

- Vi ser jo, at børn blomstrer fuldstændig op, når de ser noget andet end kitler. Børn får lov til at være børn i stedet for at tænke på kanyler og stik, og alle de ting, der hører til på sygehuset, fortæller Lise Vandborg og uddyber.

- De har jo brug for at få andre inputs i deres hverdag. Måske er de for syge til at komme i skole eller SFO, og så kan de komme her og lave krea med os, slutter Lise Vandborg.


Julehjælp fra Mevlit: Søger fremmed familie

Foto: (Privatfoto)

Er det noget for dig og din familie?

Det siges, at julen er hjerternes fest.

Vendingen har Mevlit Barut, der bor alene i Hobro, taget til sig. I sidste uge lavede han et opslag på Facebook, og siden er det strømmet ind med positive kommentarer.

'Julen nærmer sig, og jeg ved, der sidder nogle familier derude, som vil elske at give alle deres en fantastisk aften, men måske har ondt i maven over, at det heller ikke bliver denne jul, at det lykkedes, og det kan skyldes mange ting'.

Sådan indleder Mevlit Barut, der til dagligt er kok, sit opslag.

Selv kender han til, at livet sommetider kan være en rutsjebanetur, men i år har han sat sig for at hjælpe en familie, der økonomisk kæmper med at få enderne til at mødes til jul. Derfor tilbyder han at komme forbi og holde jul med en familie 24. december.

Delt vidt og bredt

Mevlit Barut vil både stå for indkøb og madlavning. Alt sammen kvit og frit. Den mangeårige kok er desuden åben over for forslag til menuen. De eneste to krav er, at den udvalgte familie maksimalt skal bo 10 kilometer fra Hobro, og desuden skal de kunne lægge køkken til.

- Jeg håber, at det kan være med til at skabe noget juleglæde, fortæller kokken, inden han gør det klart, at opslaget på ingen måde er lavet, fordi han ønsker at modtage en masse positive tilkendegivelser fra folk.

Reaktionerne på Facebook indikerer imidlertid, at folk synes godt om initiativet. I skrivende stund har opslaget fået mere end 1400 likes. Foruden er det blevet delt mere end 1000 gange.

Trods de mange positive kommentarer er det dog begrænset, hvor mange der har henvendt sig endnu.

'Jeg forstår, at det kan være grænseoverskridende og svært at kommentere på tråden, så vær velkommen til at sende mig en pb (privatbesked red.) i stedet, skriver Mevlit Barut i opslaget.

1. december kontakter Mevlit Barut den familie, som han ønsker at give en håndsrækning. Kokken fortæller videre, at han også køber en lille julegave til børnene i familien.