Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Speciallæge snagede i Inges journaler - nu kritiserer patientforening lægers dobbeltrolle

Inge Jensen oplevede i en erstatningssag i forbindelse med et trafikuheld, hvordan flere speciallæger havde bekymrende dobbeltroller.

Læger må arbejde privat for forsikringsselskaber på deres kontor på sygehuset, og det er dybt kritisabelt, lyder det nu fra foreningen Danske Patienter.

Da Inge Jensen for tre år siden var offer for et voldsomt trafikuheld, kom hun slemt til skade og havde derfor krav på erstatning.

Derfor blev hun indkaldt til en undersøgelse hos en speciallæge. Men til hendes store undren foregik undersøgelsen på sygehuset, selvom lægen udførte arbejdet privat for et forsikringsselskab.

Og det fik med det samme alarmklokkerne til at ringe hos Inge Jensen og hendes mand Torkil Jensen 

- Det er jo en forfærdelig sammenblanding, at en mand har et offentligt erhverv som hospitalsansat læge, og så kan han bruge de samme rammer til privat arbejde, siger Torkil Jensen, der har rejst en debat omkring lægernes dobbeltrolle på sin kones vegne.

Inge og hendes mand Torkil Jensen, der støtter op om sin kones sag.

Bekymrende bijobberi

Når en speciallæge har fri må han bruge sit kontor på regionens sygehus til at bijobbe for et forsikringsselskab. Lægen har ikke lov til at søge oplysninger i din patientjournal, men som TV2 Nord har fortalt, sker det alligevel.

I denne uge sætter vi fokus på lægers og forsikringsselskabers omgang med personfølsomme oplysninger. Foreningen Danske Patienter er bekymrede over lægernes dobbeltrolle.

- Man skal fange de her sager, siger Annette Wandel, vicedirektør for Danske Patienter.

Slog op i journal

Da Inge og Torkil Jensen mødte op til undersøgelsen hos speciallægen, var de utrygge ved lægens dobbeltrolle. Derfor optog de samtalen med lægen, der i forbindelse med undersøgelsen slog op i Inge Jensens journal.

Her kan man høre lægen sige:

- Det du giver samtykke på er, at du må indhente journaloplysninger, der ligger fra de sidste 10 år.

Torkil Jensen afbryder og siger:

- Nej, tre år.

- Ja... Det er lige meget. De vil have, at man finder ud af - og det står helt klart - om man har fejlet noget før, svarer lægen.

Hør et udsnit af optagelsen her:

- Jeg har ingen skrupler haft ved at optage samtalen, for det er lægens egen skyld og ham, der har skabt problemet, siger Torkil Jensen.

- Jeg gør ham opmærksom på, at han ikke må slå op i Inges journal, men han gør det altså alligevel med forklaringen om, at ”det forlanger de at jeg gør”. Det tolker jeg som forsikringsselskabet, uddyber han.

Ønsker øget kontrol

Foreningen Danske Patienter forlanger nu øget kontrol af de speciallæger, som ved siden af deres job på sygehusene også arbejder privat for et forsikringsselskab:

- I dag er det sådan, at regionerne fører tilsyn med, at man ikke logger ind uretmæssigt. Men Inge Jensens sag viser jo tydeligt, at kontrollen ikke er finmasket nok, og det skal der strammes op på, siger Annette Wandel, vicedirektør, Danske Patienter.

Torkil og Inge Jensen har afsløret, at to ud af de fire speciallæger, der skulle undersøge Inge efter hendes trafikuheld ulovligt brød ind i hendes journaler. Alligevel afviser det Regionale Overlægeråd i Region Nordjylland, at der er tale om et generelt problem:

- Der er brådne kar alle steder, det ved vi godt, men vores uvildighed i den sammenhæng vil jeg tillade mig at hævde er ubestridelig, siger Jon Caspersen, næstformand, det Regionale Overlægeråd, Region Nordjylland.

Fysiske rammer problematiske

De nordjyske overlæger erkender til gengæld, at det er et problem, hvis patienter er i tvivl om de sidder overfor en sygehuslæge - på sygehuset - eller en læge betalt af forsikringsselskabet:

- Det er gammel kotyme, at overlægerne, der er ansat på sygehusene, har lov til at bruge sygehusets faciliteter i en vis udstrækning, forklarer Jon Caspersen.

- Men hvis patienterne har været i tvivl, om de har mødt en læge i privat sammenhæng, så er det ikke godt nok, erkender han.

Torkil Jensen mener, at det bør få konsekvenser, når hver anden speciallæge der undersøgte Inge Jensen efter hendes trafikuheld ulovligt benyttede deres adgang til sygehuset journaler:

- Det tegner så klart et billede af, at det arbejde læger laver privat – det skal laves alle andre steder end på hospitalerne, siger Torkil Jensen.

Meldt til politiet

Lægen der optræder på den skjulte lydoptagelse har Region Nordjylland indberettet til Datatilsynet, som har meldt sagen til politiet. Den anden læge, som begik samme forseelse, har Datatilsynet ikke reageret overfor. 

Regionen har senere udsendt en indskærpelse af retningslinjerne for lægernes private arbejde på sygehusene.

Region Nordjylland har ikke ønsket at medvirke i et interview om sagen, men koncerndirektør Anne Bukh har i en mail til TV2 Nord skrevet:

"Efter TV2Nords omtale af en konkret borgersag i efteråret 2020, har vi fulgt op på området. De speciallæger, som udarbejder forsikringserklæringer, skriver i dag under på, at de ikke må anvende dataadgang til regionens IT-systemer, herunder data fra patientjournaler og øvrige helbredsoplysninger. Det underskrevne dokument opbevares i speciallægens personalemappe. En forsikringslæge må gerne arbejde på hospitalets computer, men lægen må ikke søge data om borgeren i regionens IT-systemer."

Region Nordjyllands

Koncerndirektør Anne Bukh har i en mail til TV2 Nord skrevet:

- Efter TV2Nords omtale af en konkret borgersag i efteråret 2020, har vi fulgt op på området. De speciallæger, som udarbejder forsikringserklæringer, skriver i dag under på, at de ikke må anvende dataadgang til regionens IT-systemer, herunder data fra patientjournaler og øvrige helbredsoplysninger. Det underskrevne dokument opbevares i speciallægens personalemappe. En forsikringslæge må gerne arbejde på hospitalets computer, men lægen må ikke søge data om borgeren i regionens IT-systemer.

Som tidligere omtalt er der desuden implementeret en ny retningslinje, hvoraf det fremgår, at speciallægen overfor borgeren skal gøre det tydeligt, at speciallægeundersøgelsen ikke har relation til speciallægens ansættelse i Region Nordjylland. 

Se indslag om Danske Patienters kritik af lægernes dobbeltrolle her:


Faldende elevtal får uddannelse til at flytte ud af centrum

Foto: Aalborg Tekniske Gymnasium

Et faldende elevtal får uddannelsesinstitution til at samle HTX-elever ét sted.

Siden 2018 har en del af HTX-eleverne på Aalborg Tekniske Gymnasium gået i skole i shoppingcentret Friis i den centrale del af Aalborg, men efter sommerferien er det slut.

Her samler uddannelsesinstitutionen nemlig alle elever på Øster Uttrup Vej, hvor hovedafdelingen ligger sammen med erhvervsskolen Tech College.

- Vi er blevet færre elever, og derfor synes vi, det er svært at skabe et godt studiemiljø inde i byen. Vi har bedre mulighed for at lave nogle aktiviteter, der skaber fællesskab, når vi samler eleverne, og vi kan ikke alle være i Friis, siger Rikke Palmgren, der er uddannelsesdirektør og rektor på Aalborg Tekniske Gymnasium.

Færre søger ind

Flytningen kommer til at påvirke tre 2.g-klasser og to 1.g-klasser, der har base i Friis. De skal efter sommerferien møde ind på Øster Uttrup Vej, hvor de dog allerede i dag har enkelte valgfag.

- Vi har været meget glade for at have en afdeling i centrum. Vi delte os på et tidspunkt, hvor vi var blevet meget store, men desværre er der for få unge mennesker, der søger ind på HTX i dag, så derfor samler vi nu eleverne ét sted, siger Rikke Palmgren.

Der er lige nu omkring 200 elever per HTX-årgang på Aalborg Tekniske Gymnasium. Da uddannelsen var størst, var der 350 elever på en årgang.

Ifølge uddannelsesdirektøren er HTX-uddannelsen i Aalborg ramt af en misforståelse, der er opstået, efter at der er indført et system, som omfordeler gymnasieelever efter geografi.

- Vi har ikke fået så mange elever til fra oplandet, fordi eleverne tror, at de ikke må søge væk fra deres nærmeste gymnasium, men vores opland er noget større end de almene gymnasiers, siger Rikke Palmgren.


Stor donation sikrer pusterum til indlagte børn

Børnene på Universitetshospital Nord får nu et rum, hvor de kan bringe kreative idéer til livs og glemme kitler, kanyler og stetoskoper for en stund.

Papir, farveblyanter og limpistoler er i centrum på et nyt kreativt værksted på Universitetshospital Nord.

Kreaheltene står bag projektet, der er blevet til med en donation på godt en halv million kroner fra Spar Nord Fonden.

I krearummet håber man, at fantasi og kreative projekter kan tage børnene væk fra dagligdagen med sygdom. 7-årige William Kronborg Bertelsen er særligt fascineret af militærting og laver et jagerfly i papir.

- Det er sjovt at være hernede, fordi man kan lave alt, forklarer William Kronborg Bertelsen, der på grund af en lungesygdom er kommet på sygehuset, fra han var få måneder gammel.

Kreaheltene er kommet på børneafdelingen i fem år, og derfor har 7-årige William allerede lavet flere kreative projekter som et bamsehospital og hans egen hospitalsstue.

- Jeg har set alt på sygehuset, og så laver jeg det bare, forklarer han om sin inspiration.

For Williams mor, Kia Kronborg, er muligheden for et kreativt afbræk en vigtig del af hverdagen med en kronisk sygdom i familien.

- Det betyder, at det ikke skal være en kamp at komme på sygehuset, og at det ikke skal være en træls ting, påpeger Kia Kronborg, der med det nye værksted får en lidt nemmere gang på sygehuset.

- Nogle gange har vi jo gået og ledt efter kreaheltene, inden vi skulle hjem og fået sygeplejersker til at ringe til dem, bare fordi han vil sige hej og farvel.

Se indslaget herover.

Alle er velkomne

Det nye rum på sygehuset har åbent hver tirsdag og torsdag, og alle børn må være med, om så man er patient eller pårørende.

Det glæder en af kreaheltene, Lise Vandborg.

- Vi ser jo, at børn blomstrer fuldstændig op, når de ser noget andet end kitler. Børn får lov til at være børn i stedet for at tænke på kanyler og stik, og alle de ting, der hører til på sygehuset, fortæller Lise Vandborg og uddyber.

- De har jo brug for at få andre inputs i deres hverdag. Måske er de for syge til at komme i skole eller SFO, og så kan de komme her og lave krea med os, slutter Lise Vandborg.


Julehjælp fra Mevlit: Søger fremmed familie

Foto: (Privatfoto)

Er det noget for dig og din familie?

Det siges, at julen er hjerternes fest.

Vendingen har Mevlit Barut, der bor alene i Hobro, taget til sig. I sidste uge lavede han et opslag på Facebook, og siden er det strømmet ind med positive kommentarer.

'Julen nærmer sig, og jeg ved, der sidder nogle familier derude, som vil elske at give alle deres en fantastisk aften, men måske har ondt i maven over, at det heller ikke bliver denne jul, at det lykkedes, og det kan skyldes mange ting'.

Sådan indleder Mevlit Barut, der til dagligt er kok, sit opslag.

Selv kender han til, at livet sommetider kan være en rutsjebanetur, men i år har han sat sig for at hjælpe en familie, der økonomisk kæmper med at få enderne til at mødes til jul. Derfor tilbyder han at komme forbi og holde jul med en familie 24. december.

Delt vidt og bredt

Mevlit Barut vil både stå for indkøb og madlavning. Alt sammen kvit og frit. Den mangeårige kok er desuden åben over for forslag til menuen. De eneste to krav er, at den udvalgte familie maksimalt skal bo 10 kilometer fra Hobro, og desuden skal de kunne lægge køkken til.

- Jeg håber, at det kan være med til at skabe noget juleglæde, fortæller kokken, inden han gør det klart, at opslaget på ingen måde er lavet, fordi han ønsker at modtage en masse positive tilkendegivelser fra folk.

Reaktionerne på Facebook indikerer imidlertid, at folk synes godt om initiativet. I skrivende stund har opslaget fået mere end 1400 likes. Foruden er det blevet delt mere end 1000 gange.

Trods de mange positive kommentarer er det dog begrænset, hvor mange der har henvendt sig endnu.

'Jeg forstår, at det kan være grænseoverskridende og svært at kommentere på tråden, så vær velkommen til at sende mig en pb (privatbesked red.) i stedet, skriver Mevlit Barut i opslaget.

1. december kontakter Mevlit Barut den familie, som han ønsker at give en håndsrækning. Kokken fortæller videre, at han også køber en lille julegave til børnene i familien.

 


Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Genrebillede.

Opdateret 20:27 - biler kan nu passere uheldsstedet.

E45 Frederikshavnmotorvejen er spærret i nordgående mellem afkørsel 20 Bouet og afkørsel 19 Vodskov.

Det oplyser Vejdirektoratet klokken 19.05.

Spærringen skyldes, at der har været et uheld.

Uheldet betyder, at der lige nu er kø på strækningen. Vejdirektoratet forventer tidligst, at vejen bliver genåbnet klokken 20.30.

TV2 Nord arbejder på at finde ud af, hvad der er sket. Politi og redning er på stedet.

Opdateres...


De dør formentlig snart: Mikkel har tusindvis af dem i kælderen

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Har du også lagt mærke til, at der stadig er enormt mange myg?

Kender du lyden af en irriterende myg i soveværelset. Man hører den altid først, når man har slukket lyset.

Det er en plage, der i 2024 har varet exceptionelt længe, og her 18. november stadig eksisterer. Naturvejleder Mikkel Vestergaard Rødvig har dem selv i tusindvis i kælderen.

- Utrolig varmt vejr i år. Det er det varmeste vejr, vi nogensinde har oplevet, og det skaber simpelthen sæsonen for især de her kældermyg, som kan klække flere gange i løbet af året. Så klækker de til langt ud på efteråret og optræder i store mængder, forklarer naturvejleder i Aalborg Kommune Mikkel Vestergaard Rødvig.

Se indslaget herover.

Et varmt efterår stort set uden frostgrader har givet insekter som myg og bløddyr (eksempelvis snegle) et usædvanligt langt liv.

Nogle myg lever hele vinteren

På toppen af brændenælderne i Østerådalen i Aalborg kan man se liv. Her er der ikke myg, men masser af snegle og edderkopper.

- Når vi finder dem sådan højt oppe i vegetationen, som dem de sidder her, så er det fordi, at der er varmt og lunt lige nu, fortæller Mikkel Vestergaard Rødvig, da TV2 Nord er på tur med ham i naturen.

Alting har som bekendt en ende, for med en vejrudsigt der lover sne og frost, så ser fremtiden i den grad dunkel ud for de dyr, der har nydt det varme efterår. Specielt edderkopperne.

- Det jo store voksne dyr, så de synger på sidste vers. Nogen af dem vil sætte sig i grene og forsøge at overvintre, og andre af dem vil bare dø her i løbet af relativ kort tid. De har lagt æg, og deres livscyklus er egentlig slut, siger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Snegle og edderkopper er altså på vej væk for i år. Til gengæld slipper vi ikke for myg, selvom frosten sætter ind.

- Ikke helt. Der vil altid være myg i en eller anden grad, men de store mængder af myg, som vi har set nu her, hvor man virkelig lægger mærke til det - det er slut, påpeger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Ud over de kældermyg, som naturvejlederen selv har hjemme i huset, så findes der også vintermyg, der lever fra oktober til marts. Vi skulle dog hilse og sige, at vintermyg ikke stikker, da de ikke er i stand til at suge blod.

Myg indfanget i naturvejleder Mikkels kælder. Der har ikke lang tid tilbage. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord